ExplD i korte træk
Direktivet om eksplosivstoffer til civil brug (ExplD), formelt direktiv 2014/28/EU, er EU’s sikkerheds- og sikringslov for eksplosivstoffer, der bruges uden for det militære og politimæssige område: sprængstoffer, detonatorer, tændsnore, lunter, slagrør, boostere og drivmidler til civil brug. Det gælder for eksplosivstoffer til civil brug, defineret som de materialer og genstande, der i FN’s anbefalinger om transport af farligt gods betragtes som eksplosivstoffer og falder ind under klasse 1 i disse anbefalinger (art. 1, stk. 1, og art. 2, nr. 1). Eksplosivstoffer må kun gøres tilgængelige på markedet, hvis de er i overensstemmelse med direktivet, og medlemsstaterne må ikke forbyde, begrænse eller hindre eksplosivstoffer, der er det (art. 3 og art. 4).
Direktivet gør to ting på én gang. Dets produktkapitler følger den nye lovgivningsmæssige ramme: væsentlige sikkerhedskrav i bilag II, overensstemmelsesvurdering hos et bemyndiget organ, en EU-overensstemmelseserklæring og CE-mærkningen (kapitel 2, 4 og 5). Dets sikkerhedskapitel tilføjer noget, andre CE-direktiver mangler: godkendelser for hver overførsel af eksplosivstoffer inden for EU, et ensartet system for entydig identifikation og sporbarhed, en tilladelse eller godkendelse til enhver, der fremstiller, opbevarer, bruger, importerer, eksporterer, overfører eller handler med eksplosivstoffer, samt beføjelsen til at beslaglægge eksplosivstoffer, der vil blive ulovligt erhvervet, brugt eller handlet med (kapitel 3, art. 11-18). 2014-teksten er en omarbejdning af direktiv 93/15/EØF; medlemsstaterne skulle gennemføre det senest den 19. april 2016 og anvende det fra den 20. april 2016 (art. 52), og det er ikke blevet ændret siden.
Officiel tekst Læs direktivet på EUR-Lex: Direktiv 2014/28/EU (CELEX 32014L0028). Systemet for entydig identifikation er fastsat i Kommissionens direktiv 2008/43/EF, konsolideret tekst af 14. marts 2012.
Anvendelsesområde
Tre grupper falder uden for direktivet: eksplosivstoffer, herunder ammunition, der i henhold til national ret er bestemt til brug for de væbnede styrker eller politiet; pyrotekniske artikler, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2013/29/EU; og ammunition, bortset fra bestemmelserne i artikel 12, 13 og 14 om overførsel af ammunition, sikkerhedsundtagelser og informationsudveksling (art. 1, stk. 2). Bilag I indeholder en ikke-udtømmende liste over de poster i FN’s klasse 1, der betragtes som pyrotekniske artikler eller ammunition, og som Kommissionen kan ajourføre ved en delegeret retsakt for at følge FN’s anbefalinger (art. 1, stk. 2, art. 46 og bilag I). Medlemsstaterne kan fortsat udpege andre stoffer som eksplosivstoffer i national ret (art. 1, stk. 3). Udgangsstoffer er ikke eksplosivstoffer i klasse 1 og er omfattet af den særskilte EU-forordning om udgangsstoffer til eksplosivstoffer, der finder anvendelse fra den 1. februar 2021.
Forpligtelserne påhviler de erhvervsdrivende. En fabrikant er den, der fremstiller et eksplosivstof eller får det konstrueret eller fremstillet, og markedsfører det under sit navn eller varemærke eller anvender det til eget brug (art. 2, nr. 9); den bemyndigede repræsentant, importøren og distributøren er defineret som i de øvrige CE-direktiver (art. 2, nr. 10-12). Som noget særligt for dette direktiv omfatter de erhvervsdrivende også enhver fysisk eller juridisk person, der beskæftiger sig med opbevaring, brug, overførsel, import, eksport eller handel med eksplosivstoffer (art. 2, nr. 13), hvilket bringer sprængningsentreprenører, stenbrud og miner ind under reglerne om tilladelser, overførsler og sporbarhed. En separat defineret „forhandler“ af skydevåben og ammunition optræder kun i overførselsproceduren for ammunition (art. 2, nr. 14, og art. 12). En importør eller distributør, der sælger under sit eget navn eller varemærke, eller som ændrer et eksplosivstof på en måde, der kan påvirke overensstemmelsen, påtager sig fabrikantens forpligtelser (art. 9).
Det skal du gøre
Væsentlige sikkerhedskrav
Bilag II kræver, at hvert eksplosivstof konstrueres, fremstilles og leveres, så det udgør en minimal risiko for menneskers liv og sundhed og forebygger skade på ejendom og miljø under normale, forudsigelige forhold, opnår de ydeevneegenskaber, fabrikanten har angivet, og kan bortskaffes på en måde, der minimerer virkningerne på miljøet (bilag II, del I). Del II opregner de oplysninger og egenskaber, der skal overvejes eller afprøves, herunder konstruktion og kemisk sammensætning, fysisk og kemisk stabilitet, følsomhed over for stød og friktion, komponenternes forenelighed, kemisk renhed, modstandsdygtighed over for vand og over for lave og høje temperaturer, egnethed til farlige miljøer såsom grubegasatmosfærer, sikkerhedsfunktioner mod utilsigtet eller uforsætlig initiering, korrekt ladning og funktion, brugsanvisninger og mærkning til sikker håndtering, opbevaring, brug og bortskaffelse samt holdbarhed frem til sidste anvendelsesdato; hvert eksplosivstof skal afprøves under realistiske forhold (bilag II, del II, punkt 1 og 2). Der gælder særlige krav for fire grupper: sprængstoffer, tændsnore, sikkerhedslunter, andre lunter og slagrør, detonatorer (herunder forsinkede detonatorer) og relæer samt drivmidler og raketdrivmidler (bilag II, del II, punkt 3).
Harmoniserede standarder
Eksplosivstoffer, der er i overensstemmelse med harmoniserede standarder, eller dele heraf, hvis referencer er offentliggjort i EU-Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav, som disse standarder dækker (art. 19). Kommissionens side om harmoniserede standarder for eksplosivstoffer til civil brug opregner standarderne under meddelelsen offentliggjort i EUT C 118 af 12. april 2017.
Overensstemmelsesvurdering, erklæring og CE-mærkning
Fabrikanten skal følge en af procedurerne i bilag III: EU-typeafprøvning (modul B) hos et bemyndiget organ, efterfulgt, efter fabrikantens valg, af typeoverensstemmelse baseret på intern produktionskontrol med overvågede produktkontroller med tilfældige mellemrum (modul C2), typeoverensstemmelse baseret på kvalitetssikring af produktionsprocessen (modul D), typeoverensstemmelse baseret på produktkvalitetssikring (modul E) eller typeoverensstemmelse baseret på produktverifikation (modul F); eller overensstemmelse baseret på enhedsverifikation (modul G) (art. 20). Der findes ingen selvcertificeringsprocedure. Til EU-typeafprøvning indgiver fabrikanten en ansøgning til ét bemyndiget organ med den tekniske dokumentation (en risikoanalyse og -vurdering, en generel beskrivelse, tegninger, de anvendte harmoniserede standarder eller de løsninger, der er valgt i stedet, konstruktionsberegninger og prøvningsrapporter) og eksemplarer, der er repræsentative for produktionen; organet undersøger dokumentationen, afprøver eksemplarerne og udsteder en EU-typeafprøvningsattest, som fabrikanten opbevarer sammen med dokumentationen i 10 år og skal have suppleret ved enhver ændring, der påvirker overensstemmelsen (bilag III, modul B, punkt 3-9).
Når overensstemmelsen er påvist, udarbejder fabrikanten EU-overensstemmelseserklæringen efter bilag IV, holder den løbende ajourført, oversætter den til de sprog, medlemsstaten kræver, og udsteder, når flere EU-retsakter finder anvendelse, én samlet erklæring; ved at udarbejde den påtager fabrikanten sig ansvaret for overensstemmelsen (art. 21). CE-mærkningen følger de generelle principper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008 og anbringes synligt, læseligt og holdbart på eksplosivstoffet, før det bringes i omsætning, eller på emballagen og de ledsagende dokumenter, hvis eksplosivstoffets art ikke tillader det, efterfulgt af identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, der er involveret i produktionskontrolfasen (art. 22 og art. 23, stk. 1-3). For eksplosivstoffer, der fremstilles til eget brug, eksplosivstoffer, der leveres uemballeret eller i mobile fremstillingsenheder for eksplosivstoffer (MEMU) til direkte aflæsning i sprængningshullet, og eksplosivstoffer, der fremstilles in situ på sprængningsstedet, anbringes CE-mærkningen på de ledsagende dokumenter (art. 23, stk. 5).
Entydig identifikation og sporbarhed
De erhvervsdrivende skal overholde et ensartet system for entydig identifikation og sporbarhed af eksplosivstoffer, der tager hensyn til deres størrelse, form eller konstruktion, medmindre en entydig identifikation er unødvendig på grund af et eksplosivstofs lave farlighedsgrad; systemet gælder ikke for eksplosivstoffer, der transporteres og leveres uemballeret eller i pumpevogne til direkte aflæsning i sprængningshullet, eller for eksplosivstoffer, der fremstilles på sprængningssteder og lades straks (art. 15, stk. 1). Det fastsætter indsamling og opbevaring af data, der identificerer hvert eksplosivstof, dets placering, mens det er i de erhvervsdrivendes besiddelse, og de pågældende erhvervsdrivendes identitet; dataene skal afprøves regelmæssigt, beskyttes mod beskadigelse, opbevares i 10 år efter transaktionen eller, hvis eksplosivstofferne er blevet brugt eller bortskaffet, i 10 år efter brugen eller bortskaffelsen, selv om den erhvervsdrivende er ophørt med at drive virksomhed, og stilles straks til rådighed for de kompetente myndigheder (art. 15, stk. 2 og 3). Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om formatet og strukturen for identifikationen og om undtagelserne for lav fare (art. 15, stk. 4); indtil den gør det, finder direktiv 2008/43/EF fortsat anvendelse (art. 51, stk. 3).
I henhold til direktiv 2008/43/EF som ændret ved direktiv 2012/4/EU mærker virksomheder, der fremstiller eller importerer eksplosivstoffer eller samler detonatorer, hvert eksplosivstof og hver mindste emballageenhed med en entydig identifikation, der består af en læsbar del (fabrikantens navn og en alfanumerisk kode med to bogstaver for den medlemsstat, hvor fremstillingen eller importen finder sted, tre cifre for fremstillingsstedet, tildelt af den nationale myndighed, samt fabrikantens entydige produktkode og logistiske oplysninger) og en stregkode eller matrixkode (direktiv 2008/43/EF, art. 3 og bilag). Direktivet fastsætter mærkningsmetoden for hver produkttype, fra etiketter eller tryk på patroner og sække til prægning på detonatorhylstre og mærkning for hver 5 meter tændsnor (art. 5-11), udelukker ammunition, lunter, sikkerhedslunter og tændhætter (art. 2) og kræver, at virksomheder registrerer alle identifikationer med varetægten og placeringen af hvert eksplosivstof, opbevarer dataene i 10 år, beskytter dem og udpeger en kontaktperson, der er tilgængelig uden for åbningstiden (art. 13 og art. 14). Fabrikanter af eksplosivstoffer uden for systemet mærker i stedet et type-, parti- eller serienummer eller et andet element, der muliggør identifikation, sammen med deres navn, registrerede handelsnavn eller registrerede varemærke og én postadresse, hvor de kan kontaktes, eller anfører disse oplysninger på emballagen eller i et ledsagende dokument (art. 5, stk. 5). Importørens eget navn og postadresse er ikke knyttet til denne undtagelse: importører skal angive dem på hvert eksplosivstof, de bringer i omsætning, eller på emballagen eller i et ledsagende dokument, hvis det ikke er muligt (art. 7, stk. 3).
Overførsler, tilladelser og beslaglæggelser
Eksplosivstoffer må kun overføres inden for EU efter artikel 11: modtageren opnår godkendelse fra den kompetente myndighed i sin medlemsstat, som kontrollerer, at modtageren er retligt bemyndiget til at erhverve eksplosivstoffer og har de nødvendige tilladelser eller godkendelser, og den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for overførslen, underretter og indhenter forudgående godkendelse fra hver transitmedlemsstat (art. 11, stk. 2). Myndigheden udsteder et dokument, der følger eksplosivstofferne til bestemmelsesstedet og fremvises på anmodning; hvis der gælder særlige sikkerhedskrav, oplyser modtageren først de erhvervsdrivendes navne og adresser, antallet, mængden, beskrivelsen og identifikationen af eksplosivstofferne, herunder FN-nummeret, oplysningerne om overensstemmelse, transportmåden, ruten, datoerne og ind- og udrejsestederne, og hvis der ikke gælder sådanne krav, kan myndigheden i stedet meddele en tidsbegrænset godkendelse (art. 11, stk. 4-6). Ingen erhvervsdrivende må overføre eksplosivstoffer, medmindre modtageren har de nødvendige godkendelser (art. 11, stk. 8). Overførsler af ammunition følger den særskilte tilladelsesprocedure i artikel 12, medlemsstaterne kan træffe forholdsmæssige nødforanstaltninger mod overførsler under alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed (art. 13), og de driver informationsudvekslingsnetværk til formålet (art. 14).
De erhvervsdrivende skal have en tilladelse eller godkendelse, der giver dem ret til at fremstille, opbevare, bruge, importere, eksportere, overføre eller handle med eksplosivstoffer; ansatte hos en godkendt erhvervsdrivende skal ikke have deres egen (art. 16). En fremstillingstilladelse udstedes først, når medlemsstaten har kontrolleret, at den erhvervsdrivende kan overholde de tekniske forpligtelser, den påtager sig (art. 17), og de kompetente myndigheder kan beslaglægge ethvert eksplosivstof, hvis der er tilstrækkelige beviser for, at det vil blive ulovligt erhvervet, brugt eller handlet med (art. 18).
Forpligtelser efter rolle
Fabrikanter konstruerer og fremstiller i overensstemmelse med bilag II, udarbejder dokumentationen og lader proceduren i artikel 20 gennemføre, udarbejder erklæringen og anbringer CE-mærkningen, opbevarer begge dele i 10 år, sørger for, at serieproduktionen fortsat er i overensstemmelse, anvender den entydige identifikation eller reservemærkningerne, vedlægger brugsanvisninger og sikkerhedsoplysninger på det krævede sprog, træffer korrigerende foranstaltninger og underretter myndighederne om risici, samt samarbejder efter anmodning (art. 5). Bemyndigede repræsentanter handler på grundlag af en fuldmagt, der som minimum skal dække opbevaring af dokumenterne og samarbejde med myndighederne, og kan ikke overtage pligterne til konstruktion eller dokumentation (art. 6). Importører bringer kun eksplosivstoffer i overensstemmelse i omsætning, kontrollerer fabrikantens arbejde, tilføjer deres eget navn og adresse, sikrer sproget i brugsanvisningerne, beskytter eksplosivstofferne under opbevaring og transport, træffer korrigerende foranstaltninger og opbevarer erklæringen i 10 år (art. 7). Distributører kontrollerer CE-mærkningen, dokumenterne, sproget og identifikationen, inden de gør eksplosivstoffer tilgængelige, beskytter dem under opbevaring og transport og sørger for, at der træffes korrigerende foranstaltninger (art. 8). Importører og distributører, der sælger under eget mærke eller ændrer eksplosivstoffer, bliver fabrikanter (art. 9), og for eksplosivstoffer uden for identifikationssystemet identificerer hver erhvervsdrivende sine leverandører og kunder i 10 år (art. 10).
Håndhævelse og sanktioner
Markedsovervågningen følger artikel 16-29 i forordning (EF) nr. 765/2008, som anvendes på eksplosivstoffer ved artikel 41; disse artikler blev ophævet ved forordning (EU) 2019/1020, som finder anvendelse fra den 16. juli 2021 og opfører direktiv 2014/28/EU i sit bilag I, så henvisningen læses som forordning (EU) 2019/1020 (art. 41; forordning (EU) 2019/1020, art. 39, art. 44 og bilag I). Hvis en myndighed har tilstrækkelig grund til at tro, at et eksplosivstof udgør en risiko for personers sundhed eller sikkerhed, for ejendom eller for miljøet, vurderer den eksplosivstoffet, kræver korrigerende tiltag, tilbagetrækning eller tilbagekaldelse inden for en rimelig frist, der står i forhold til risikoen, og underretter det bemyndigede organ; handler den erhvervsdrivende ikke, forbyder eller begrænser myndigheden tilgængeliggørelsen, trækker eksplosivstoffet tilbage eller kalder det tilbage og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater (art. 42). Eksplosivstoffer, der er i overensstemmelse, men stadig udgør en risiko, kan behandles på samme måde (art. 44), og Kommissionen afgør omtvistede nationale foranstaltninger gennem EU’s beskyttelsesprocedure (art. 43). Formel manglende overensstemmelse, fx manglende eller forkert anbragt CE-mærkning, manglende nummer på det bemyndigede organ, en manglende eller ukorrekt erklæring, ufuldstændig teknisk dokumentation eller manglende, falske eller ufuldstændige identifikations- og adresseoplysninger, skal bringes til ophør og fører ellers til begrænsning, forbud, tilbagetrækning eller tilbagekaldelse (art. 45).
Sanktionerne fastsættes nationalt: medlemsstaterne fastsætter effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for overtrædelser af deres gennemførelseslove, som kan omfatte strafferetlige sanktioner for alvorlige overtrædelser (art. 50). I Danmark gør bekendtgørelse nr. 1251 af 29. oktober 2025 om eksplosivstoffer, udstedt af Justitsministeriet med hjemmel i våbenloven (LBK nr. 1736 af 26. august 2021) og i kraft siden den 1. november 2025, direktiv 2014/28/EU og direktiv 2008/43/EF gældende i Danmark og trykker dem som bilag; tilladelser til at handle med og markedsføre eksplosivstoffer dækker kun produkter, der opfylder direktivets artikel 3-4, 5, stk. 1, 19 og 22-23 samt bilag II-IV og mærkningsreglerne i 2008/43/EF, og handel med, opbevaring, overførsel inden for Danmark, erhvervelse og brug af eksplosivstoffer kræver hver især politiets tilladelse, udstedt af politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi, med politiet som tilsynsmyndighed for tilladelserne. Overtrædelser af dens §§ 2-11, af § 12, stk. 4 – hvorefter en juridisk person skal udpege en fysisk person, som sammen med den er ansvarlig for overholdelsen af eksplosivstofreglerne – og af vilkårene knyttet til en tilladelse straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, eller indtil 2 år under skærpende omstændigheder, og selskaber kan drages til ansvar; pligten til at føre et register over modtagelser og udleveringer af eksplosivstoffer blev udvidet ved bekendtgørelse nr. 231 af 29. januar 2026, i kraft den 1. februar 2026: § 10, stk. 1, binder nu enhver fysisk eller juridisk person, ikke kun fabrikanter og dem, der markedsfører eksplosivstoffer under eget navn eller varemærke, og undtager kun fysiske personer med en fremstillingstilladelse, herunder til genladning af ammunition. Registret skal vise typen, den entydige identifikation og opbevaringsstedet for eksplosivstofferne og hvem, der til enhver tid har dem i besiddelse, opbevares i mindst 10 år fra udgangen af det kalenderår, transaktionen fandt sted, eller, hvis den er kendt, fra udgangen af eksplosivstoffernes livscyklus, udleveres straks til politiet, hvis virksomheden lukker, og en kopi for året skal sendes til politiet ved udgangen af hvert kalenderår sammen med navn og kontaktoplysninger på en person, der kan træffes uden for normal arbejdstid (§ 10, stk. 2-4). Sikkerhedsstyrelsen, som siden januar 2026 er afdelingen Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen, har ført kontrol med eksplosivstoffer til civil brug på vegne af Justitsministeriet siden den 1. august 2018 og kan anmode politiet om at efterforske overtrædelser; produkter, der mistænkes for ikke at overholde reglerne, indberettes til Erhvervsstyrelsen.
Hvad der er under forandring
Kommissionen offentliggjorde sin evaluering af direktivet den 19. september 2025 (SWD(2025) 266). Den konkluderede, at direktivet samlet set fungerer godt, men at nogle af dets bestemmelser er forældede og ikke tidssvarende for den digitale tidsalder, og oplyste, at den ville overveje resultaterne og beslutte, om der skulle igangsættes en revision i overensstemmelse med ProtectEU-strategien for indre sikkerhed. Der er ikke vedtaget nogen ændringsretsakt, og beredskabsforanstaltningerne for det indre marked i direktiv (EU) 2024/2749 omfatter det ikke.
Sådan hjælper Conphora
Conphora overvåger direktivet om eksplosivstoffer til civil brug, dets harmoniserede standarder og de danske bekendtgørelser og kortlægger dine produkter mod de væsentlige sikkerhedskrav, og markerer huller i EU-typeafprøvningen, produktionsmodulet, overensstemmelseserklæringen, CE-mærkningen og den entydige identifikation, før de bliver til håndhævelsesproblemer. Platformen hjælper dig med at opbygge og vedligeholde den tekniske dokumentation og de 10-årige sporbarhedsregistre, følger de overførselsgodkendelser og tilladelser, hver operation kræver, og advarer dig, når en standard, direktivet eller identifikationsreglerne ændres.
Se, hvordan Conphora virker · Se abonnement og priser
Kilder
- Direktiv 2014/28/EU om tilgængeliggørelse på markedet af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug, EUT L 96 af 29. marts 2014 (EUR-Lex)
- Dokumentoplysninger, datoer og relationer for CELEX 32014L0028 (EUR-Lex)
- Kommissionens direktiv 2008/43/EF om indførelse af et system til identifikation og sporing af eksplosivstoffer til civil brug, konsolideret tekst af 14. marts 2012 (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (EUR-Lex)
- Forordning (EF) nr. 765/2008 om akkreditering og markedsovervågning, artikel 30 om CE-mærkning (EUR-Lex)
- Eksplosivstoffer til civil brug, harmoniserede standarder (Europa-Kommissionen, GD GROW)
- Kommissionen offentliggør evalueringer af EU-reglerne om pyroteknik og civile eksplosivstoffer, 19. september 2025 (Europa-Kommissionen, GD GROW)
- Bekendtgørelse nr. 1251 af 29. oktober 2025 om eksplosivstoffer (Retsinformation)
- Bekendtgørelse nr. 231 af 29. januar 2026 om ændring af bekendtgørelse om eksplosivstoffer (Retsinformation)
- Bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., LBK nr. 1736 af 26. august 2021 (Retsinformation)
- Eksplosivstoffer til civil brug, vi fører kontrol (Sikkerhedsstyrelsen)
- Kontrol med udgangsstoffer til eksplosivstoffer (Sikkerhedsstyrelsen)
- Sikkerhedsstyrelsen, en del af Erhvervsstyrelsen fra januar 2026 (Sikkerhedsstyrelsen)
Denne guide er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning.