SPVD i korte træk
Direktivet om simple trykbeholdere (SPVD), formelt direktiv 2014/29/EU, er EU’s regler for en bevidst snæver gruppe af svejsede beholdere. Det gælder for seriefremstillede simple trykbeholdere med fem egenskaber, som alle skal være til stede samtidig: beholderne er svejsede, bestemt til at blive udsat for et indre overtryk på mere end 0,5 bar og til at indeholde luft eller kvælstof og ikke bestemt til at blive udsat for fyring; de dele og samlinger, der bidrager til beholderens styrke, er fremstillet enten af ulegeret kvalitetsstål eller af ulegeret aluminium eller ikke-modningshærdende aluminiumlegeringer; beholderen er udformet enten som en cylindrisk del med cirkelformet vinkelret snit, lukket af kuplede udadvendte endebunde eller af flade endebunde med samme drejeakse som den cylindriske del, eller som to kuplede endebunde med samme drejeakse; det højeste driftstryk overstiger ikke 30 bar, og produktet af dette tryk og volumen (PS × V) overstiger ikke 10.000 bar × l; og den laveste driftstemperatur er ikke under minus 50 °C, mens den højeste driftstemperatur ikke er over 300 °C for stål og 100 °C for aluminium eller aluminiumlegeringer (art. 1, stk. 1). Kun tre grupper er udelukket: beholdere, der er specielt konstrueret til brug inden for det nukleare område, og hvis svigt kan medføre frigivelse af radioaktivitet, beholdere, der specielt er bestemt til udstyr i eller fremdrift af skibe eller luftfartøjer, samt ildslukkere (art. 1, stk. 2). En beholder, der opfylder direktivet, kan omsættes frit, og medlemsstaterne må ikke forhindre, at den gøres tilgængelig eller tages i brug på deres område (art. 5).
2014-teksten er en omarbejdning af direktiv 2009/105/EF, der selv er en kodifikation af Rådets direktiv 87/404/EØF, tilpasset den nye lovgivningsmæssige ramme, så den indeholder de samme pligter for erhvervsdrivende, sporbarhedsregler og markedsovervågningsprocedurer som de øvrige CE-mærkningsdirektiver (betragtning 1–3). Det trådte i kraft den 18. april 2014, gennemførelsesforanstaltningerne skulle vedtages og offentliggøres senest den 19. april 2016 og anvendes fra den 20. april 2016, hvor også artikel 1, 3, 4 og 5 samt bilag I og III fik virkning, og direktiv 2009/105/EF blev ophævet (art. 42–44). Direktiv (EU) 2024/2749 tilføjede kapitel 5a om hasteprocedurer; det har været i kraft siden den 28. november 2024 og anvendes af medlemsstaterne fra den 30. maj 2026 (direktiv (EU) 2024/2749, art. 4, 11 og 12). EUR-Lex registrerer én berigtigelse, af 28. oktober 2014, som ikke har efterladt nogen markering i den engelske konsoliderede tekst.
Officiel tekst Læs direktivet på EUR-Lex: konsolideret tekst af 30. maj 2026 (CELEX 02014L0029-20260530), som indarbejder direktiv (EU) 2024/2749; den oprindelige retsakt (CELEX 32014L0029) og dokumentationssiden viser ændringen, berigtigelsen og ophævelsen af direktiv 2009/105/EF.
Anvendelsesområde
Det første spørgsmål er aldrig, hvor farlig beholderen er, men om den passer på beskrivelsen i artikel 1, stk. 1. Mangler blot én egenskab, gælder direktivet ikke: en beholder, der er nittet eller sømløs i stedet for svejset, som indeholder kuldioxid eller et kølemiddel i stedet for luft eller kvælstof, som er bestemt til at blive udsat for fyring, som er enkeltstående i stedet for seriefremstillet, hvis skal er af legeret stål eller en modningshærdende aluminiumlegering, hvis form ikke er en af de to former i artikel 1, stk. 1, litra c, hvis højeste driftstryk overstiger 30 bar, eller hvis PS × V overstiger 10.000 bar × l, eller hvis driftstemperatur er under minus 50 °C eller over 300 °C for stål eller 100 °C for aluminium, er ikke en simpel trykbeholder. Der er tale om serieproduktion, når mere end én beholder af samme type fremstilles i en given periode ved en kontinuerlig fremstillingsproces, efter et fælles design og med de samme fremstillingsprocesser, og beholdere hører til samme familie, hvis de kun adskiller sig fra prototypen ved diameter eller ved længden af den cylindriske del inden for grænserne i bilag III (bilag III, punkt 3.1, litra f og h).
Fordi direktiv 2014/68/EU om trykbærende udstyr kun udelukker simple trykbeholdere, der er omfattet af dette direktiv, er en beholder, der falder uden for beskrivelsen i artikel 1, stk. 1, ikke automatisk uden for CE-mærkning som sådan: den vurderes efter grænseværdien på 0,5 bar og undtagelserne, væskegrupperne og kategoritabellerne i direktivet om trykbærende udstyr (direktiv 2014/68/EU, art. 1, stk. 2, litra c). De to direktiver supplerer hinanden i stedet for at overlappe, og den samme fysiske tank kan ikke være en simpel trykbeholder og trykbærende udstyr på samme tid.
Inden for direktivet trækker artikel 4 den anden og mere afgørende linje. Beholdere, hvor produktet af PS og V overstiger 50 bar × l, skal opfylde de væsentlige sikkerhedskrav i bilag I; beholdere, hvor produktet er 50 bar × l eller derunder, skal konstrueres og fremstilles efter de konstruktionsmæssige bestemmelser i en af medlemsstaterne. Hele kapitel 3, som indeholder formodningen om overensstemmelse, overensstemmelsesvurderingsprocedurerne, EU-overensstemmelseserklæringen og reglerne for CE-mærkning, har overskriften „Overensstemmelse for beholdere, hvis produkt PS × V er større end 50 bar × l“, og bilag III, punkt 1.1, kræver kun CE-mærkning for disse beholdere. En beholder på 24 liter ved 10 bar er på 240 bar × l og er omfattet af det fulde regelsæt; et reservoir på 5 liter ved 8 bar er på 40 bar × l og følger de konstruktionsmæssige bestemmelser i en medlemsstat med påskrifterne og brugsanvisningen i bilag III.
Pligterne påhviler de erhvervsdrivende: fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributøren (art. 2, nr. 7). En fabrikant er den, der fremstiller en beholder eller får en konstrueret eller fremstillet og markedsfører den under sit eget navn eller varemærke (art. 2, nr. 3), og en importør eller distributør, der bringer en beholder i omsætning under sit eget navn eller varemærke, eller som ændrer en beholder, der allerede er på markedet, på en måde, der kan påvirke overensstemmelsen, betragtes som fabrikant og påtager sig forpligtelserne i artikel 6 (art. 10). I Danmark gennemfører bekendtgørelse nr. 1304 af 23. november 2015 direktivet i dansk ret ved at gengive det som bilag 1 og forpligter fabrikanter, deres repræsentanter, importører, distributører, bemyndigede organer og andre pligtsubjekter (bekendtgørelse nr. 1304/2015, §§ 1–4).
Det skal du gøre
Materialer
Bilag I begynder med materialet. Materialerne til de trykbærende dele skal kunne svejses, være duktile og seje, så et brud ved den laveste driftstemperatur ikke forårsager fragmentering eller sprødbrud, og må ikke påvirkes negativt af ældning, og de skal ledsages af en kontrolattest udstedt af materialeproducenten, hvori denne bekræfter resultaterne af den rutinemæssige interne kontrolprøvning på produkter fremstillet ved samme fremstillingsproces (bilag I, punkt 1.1; bilag III, punkt 3.1, litra i). Ulegeret kvalitetsstål skal desuden være beroliget og leveret efter normaliseringsbehandling eller en tilsvarende tilstand, indeholde under 0,25 % kulstof og under 0,05 % hver af svovl og fosfor, have en maksimal trækstyrke under 580 N/mm2, opfylde brudforlængelsesværdierne i bilag I, punkt 1.1.1, litra c, nr. ii, parallelt og vinkelret på valseretningen, og opnå en gennemsnitlig kærvslagstyrke KCV på mindst 35 J/cm2 på tre prøvestænger udtaget i længderetningen ved den laveste driftstemperatur, med højst ét tal under 35 J/cm2 og intet under 25 J/cm2; denne egenskab kontrolleres for stål, der anvendes i beholdere med en laveste driftstemperatur under minus 10 °C og en godstykkelse over 5 mm (bilag I, punkt 1.1.1). Ulegeret aluminium skal indeholde mindst 99,5 % aluminium, og legeringerne nævnt i artikel 1, stk. 1, litra b, skal have tilstrækkelig modstandsdygtighed mod interkrystallinsk korrosion ved den højeste driftstemperatur; begge skal leveres i udglødet tilstand, med en maksimal trækstyrke på højst 350 N/mm2 og en brudforlængelse på mindst 16 % parallelt og 14 % vinkelret på valseretningen (bilag I, punkt 1.1.2). Svejsematerialer skal passe til og være forenelige med de svejsede materialer, tilbehør, der bidrager til styrken, såsom bolte og møtrikker, skal være af et materiale efter punkt 1.1 eller et andet forenelig stål eller aluminium med passende brudforlængelse og kærvslagstyrke ved den laveste driftstemperatur, og ikke-trykbærende dele skal være forenelige med de komponenter, de svejses til (bilag I, punkt 1.2-1.4).
Konstruktion og godstykkelse
Ved konstruktionen af beholderen fastlægger fabrikanten den tilsigtede brug og vælger den laveste driftstemperatur Tmin, den højeste driftstemperatur Tmax og det højeste driftstryk PS; vælges en laveste driftstemperatur over minus 10 °C, skal materialekravene stadig være opfyldt ved minus 10 °C (bilag I, punkt 2, litra a). Det indre af beholderen skal kunne kontrolleres, beholderen skal kunne tømmes, de mekaniske egenskaber skal bevares gennem hele brugsperioden, og beholderen skal beskyttes tilstrækkeligt mod korrosion i forhold til den tilsigtede brug (punkt 2, litra b). Under de forudsete brugsforhold må beholderen ikke udsættes for belastninger, der kan svække sikkerheden, og det indre tryk må ikke vedvarende overstige det højeste driftstryk PS, selv om det momentant må overstige det med op til 10 % (punkt 2, litra c). Omløbende og længdegående sømme udføres med gennemsvejsning eller svejsninger med tilsvarende virkning, og konvekse bunde, der ikke er halvkugleformede, skal have en cylindrisk kant (punkt 2, litra d).
Godstykkelsen fastsættes ved en af to metoder. Er PS × V højst 3.000 bar × l, vælger fabrikanten mellem beregningsmetoden og forsøgsmetoden; overstiger PS × V 3.000 bar × l, eller overstiger den højeste driftstemperatur 100 °C, er beregningsmetoden obligatorisk (bilag I, punkt 2.1). Efter beregningsmetoden må beregningstrykket ikke være lavere end det valgte PS, og den tilladte generelle membranspænding må ikke overstige den laveste af 0,6 ReT og 0,3 Rm, ved brug af de mindste ReT- og Rm-værdier, materialeproducenten garanterer; har den cylindriske del en eller flere længdegående svejsninger udført med en ikke-automatisk svejseproces, ganges den beregnede tykkelse med 1,15 (punkt 2.1.1). Efter forsøgsmetoden skal godstykkelsen sikre, at beholderen ved omgivelsestemperatur kan modstå et tryk på mindst fem gange det højeste driftstryk med en permanent omkredsdeformationsfaktor på højst 1 % (punkt 2.1.2). Uanset hvilken metode der anvendes, må den faktiske godstykkelse i den cylindriske del og i bundene ikke være mindre end 2 mm for stål og 3 mm for aluminium eller aluminiumlegering (punkt 2.1).
Fremstilling og svejsning
Forberedelsen af enkeltdelene, fx formning og affasning, må ikke give overfladedefekter eller revner eller ændringer i de mekaniske egenskaber, der kan skade beholdernes sikkerhed (bilag I, punkt 3.1). Egenskaberne ved svejsninger på trykbærende dele og de tilstødende zoner skal svare til de svejsede materialers, og være fri for overflade- eller indvendige defekter, der skader sikkerheden; svejsninger skal udføres af kvalificerede svejsere eller operatører med det fornødne kompetenceniveau, i overensstemmelse med godkendte svejseprocesser, og godkendelsen og kvalifikationsprøverne udføres af bemyndigede organer. Under fremstillingen skal fabrikanten sikre ensartet svejsekvalitet gennem passende prøvninger med tilstrækkelige metoder, og disse prøvninger er genstand for en rapport (bilag I, punkt 3.2). Det er det eneste sted, hvor et bemyndiget organ medvirker, allerede før overensstemmelsesvurderingsmodulerne begynder.
Harmoniserede standarder og formodning om overensstemmelse
Beholdere over 50 bar × l, der er i overensstemmelse med harmoniserede standarder, eller dele heraf, hvis referencer er offentliggjort i EU-Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav, disse standarder dækker (art. 12). Referencerne offentliggøres ved meddelelse fra Kommissionen, senest i EUT C 326 af 14. september 2018, og dækker standarderne for svejser- og svejseprocedurekvalifikation samt stålleveringsstandarden for simple trykbeholdere; Kommissionen offentliggør også SPVD-retningslinjerne, som udtrykker den enstemmige udtalelse fra Arbejdsgruppen for Tryk og ikke er juridisk bindende, men hjælper med at sikre en ensartet anvendelse af direktivet, samt listen over bemyndigede organer i NANDO-databasen (Europa-Kommissionens sider om simple trykbeholdere). Det er ikke obligatorisk at anvende harmoniserede standarder, men valget har en proceduremæssig konsekvens: en beholder, der er bygget efter dem, kan typeafprøves alene på dokumentationen, mens en beholder, der er bygget uden for dem, skal indsendes som en prototype (art. 13, stk. 1).
Overensstemmelsesvurdering: modul B plus C1, C2 eller C
For beholdere over 50 bar × l kommer vurderingen i to trin. Inden fremstilling underlægges beholderen EU-typeafprøvning (modul B) hos ét bemyndiget organ efter fabrikantens valg. Fremstilles beholderen i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, vælger fabrikanten mellem designtype – en vurdering af egnetheden af beholderens tekniske konstruktion gennem undersøgelse af den tekniske dokumentation og støttedokumentationen uden undersøgelse af et prøveeksemplar – og produktionstype – samme vurdering plus undersøgelse af en prototype, der er repræsentativ for den påtænkte produktion af den færdige beholder. Er beholderen ikke, eller kun delvis, fremstillet i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, skal fabrikanten indsende en prototype til produktionstypeafprøvning (art. 13, stk. 1). Ansøgningen efter bilag II, punkt 1.3, indeholder en skriftlig erklæring om, at samme ansøgning ikke er indgivet til et andet bemyndiget organ, samt den tekniske dokumentation med en fyldestgørende analyse og vurdering af risiciene, en generel beskrivelse, konstruktions- og fremstillingstegninger og -skemaer med de forklaringer, der er nødvendige for at forstå dem, listen over harmoniserede standarder, der er anvendt helt eller delvis, eller beskrivelserne af de valgte løsninger i stedet, beregninger og undersøgelsesresultater, prøvningsrapporter, brugsanvisningen i bilag III, punkt 2, og et dokument, der beskriver de valgte materialer, svejseprocesser og kontroller samt relevante konstruktionsdetaljer, plus støttedokumentationen; undersøges en prototype, indeholder dokumentationen desuden svejsekvalifikationsattesterne, materialets kontrolattest og en rapport om de udførte undersøgelser og prøvninger. Det bemyndigede organ udarbejder en vurderingsrapport, udsteder en EU-typeafprøvningsattest, når typen opfylder direktivet, holder sig ajour med ændringer i det generelt anerkendte teknologiske stade, og skal underrettes om enhver ændring af den godkendte type, hvilket kræver et tillæg til attesten; fabrikanten opbevarer en kopi af attesten, dens bilag og tillæg sammen med den tekniske dokumentation til rådighed for de nationale myndigheder i 10 år (bilag II, punkt 1.3-1.9).
Inden beholderen bringes i omsætning, følger det andet modul, og intervallet afgør hvilket. Overstiger PS × V 3.000 bar × l, gennemgår beholderen typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktionskontrol plus overvåget beholderprøvning (modul C1). Overstiger produktet ikke 3.000 bar × l, men 200 bar × l, vælger fabrikanten mellem modul C1 og typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktionskontrol plus overvåget beholderprøvning med vekslende mellemrum (modul C2). Overstiger produktet ikke 200 bar × l, men 50 bar × l, vælger fabrikanten mellem modul C1 og typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktionskontrol (modul C) (art. 13, stk. 2). Under modul C1 fremlægger fabrikanten beholderne i homogene partier på højst 3.000 beholdere af samme model og type, og det bemyndigede organ udfører en væsketrykprøvning eller en prøvning med luft med tilsvarende virkning, hvis medlemsstaten har accepteret prøvningens sikkerhedsprocedurer, på hver beholder ved et tryk Ph svarende til 1,5 gange beregningstrykket, og udfører prøvninger på prøveemner udtaget fra et repræsentativt produktionsprøvestykke eller fra en beholder for at undersøge svejsekvaliteten på de langsgående svejsninger, gentaget på de omløbende svejsninger, hvis svejseteknikken er forskellig; for beholdere, der afprøves efter forsøgsmetoden, erstattes disse prøvninger på prøveemner af en væsketrykprøvning på fem tilfældigt udtagne beholdere fra hvert parti. Organet anbringer eller lader fabrikanten anbringe sit identifikationsnummer på hver beholder i et godkendt parti og udarbejder en skriftlig overensstemmelsesattest, og kasseres et parti, træffer det de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at partiet bringes i omsætning (bilag II, punkt 2.3 og 2.4; bilag III, punkt 3.1, litra g). Under modul C2 kontrollerer organet stikprøver med vekslende mellemrum og kontrollerer, at fabrikanten reelt afprøver hver beholder ved 1,5 gange beregningstrykket gennem personale uafhængigt af produktionspersonalet (bilag II, punkt 3.3). Under modul C undersøger det bemyndigede organ, der udstedte EU-typeafprøvningsattesten, fremstillingsbeskrivelsen, kontroldokumentet og forpligtelsen til at afprøve hver beholder, inden fremstillingen begynder (bilag II, punkt 4.2). Dokumenter og korrespondance vedrørende procedurerne udarbejdes på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor det bemyndigede organ er etableret, eller på et sprog, det accepterer (art. 13, stk. 3).
Erklæring, CE-mærkning, påskrifter og brugsanvisning
EU-overensstemmelseserklæringen angiver, at opfyldelsen af de væsentlige sikkerhedskrav i bilag I er påvist, følger modellen i bilag IV, indeholder elementerne fra de relevante moduler, ajourføres løbende, oversættes til de sprog, medlemsstaten kræver, hvor beholderen bringes i omsætning eller gøres tilgængelig, og udarbejdes, når mere end én EU-retsakt kræver en erklæring, som én samlet erklæring, der identificerer dem alle; ved at udarbejde den påtager fabrikanten sig ansvaret for beholderens overensstemmelse (art. 14). CE-mærkningen følger de generelle principper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008, anbringes, så den er synlig, let læselig og ikke kan slettes, på beholderen eller dens mærkeplade, inden beholderen bringes i omsætning, og efterfølges af identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, der medvirker ved produktionskontrolfasen, anbragt af organet selv eller efter dets anvisninger; mærkningen og nummeret kan efterfølges af ethvert andet mærke, der angiver en særlig risiko eller anvendelse (art. 15 og 16). Beholdere over 50 bar × l bærer CE-mærkningen sammen med de sidste to cifre i det år, den blev anbragt (bilag III, punkt 1.1).
Ud over CE-mærkningen bærer beholderen eller dens mærkeplade mindst det højeste driftstryk PS i bar, den højeste driftstemperatur Tmax i °C, den laveste driftstemperatur Tmin i °C, volumen V i L, fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og adresse samt type- og serie- eller partiidentifikation for beholderen; anvendes en mærkeplade, skal den udformes, så den ikke kan genbruges, og skal have plads til yderligere oplysninger (bilag III, punkt 1.2 og 1.3). Beholderen ledsages af en brugsanvisning udarbejdet af fabrikanten, der indeholder disse oplysninger bortset fra serie- eller partiidentifikationen, beholderens tilsigtede brug og vedligeholdelses- og installationskravene for beholderens sikkerhed (bilag I, punkt 4; bilag III, punkt 2), på et sprog, slutbrugerne let forstår, som fastsat af den pågældende medlemsstat, og brugsanvisningen, sikkerhedsoplysningerne og enhver mærkning skal være klare, forståelige og letforståelige (art. 6, stk. 7). I Danmark må en beholder kun bringes i omsætning eller gøres tilgængelig, hvis brugsanvisningen efter direktivets bilag III, punkt 2, er udarbejdet på dansk (bekendtgørelse nr. 1304/2015, § 5).
Forpligtelser efter rolle
Fabrikanter konstruerer og fremstiller beholdere over 50 bar × l efter bilag I og beholdere på eller under den værdi efter de konstruktionsmæssige bestemmelser i en af medlemsstaterne, udarbejder den tekniske dokumentation og gennemfører proceduren i artikel 13, udarbejder erklæringen og anbringer CE-mærkningen og påskrifterne, opbevarer dokumentationen og erklæringen i 10 år, sørger for procedurer, der sikrer, at serieproduktionen fortsat er i overensstemmelse, foretager stikprøvekontrol og fører et klageregister, når risiciene tilsiger det, anfører type- samt serie- eller partiidentifikation og deres navn og kontaktadresse, vedlægger brugsanvisningen på det krævede sprog, træffer afhjælpende foranstaltninger, underretter myndighederne om risici og samarbejder efter anmodning (art. 6). Bemyndigede repræsentanter handler efter en skriftlig fuldmagt, der som minimum skal give dem mulighed for at opbevare dokumenterne i 10 år, besvare begrundede anmodninger og samarbejde med myndighederne, og som ikke kan omfatte konstruktions- eller dokumentationspligterne (art. 7). Importører bringer kun beholdere, der er i overensstemmelse, i omsætning, verificerer fabrikantens procedure, dokumentation, CE-mærkning, påskrifter og identifikation for beholdere over 50 bar × l samt de konstruktionsmæssige bestemmelser, påskrifterne i bilag III, punkt 1.2, og identifikationen for beholdere på eller under den værdi, tilføjer deres eget navn og kontaktadresse, sikrer brugsanvisningen, beskytter beholdere over 50 bar × l under opbevaring og transport, foretager stikprøvekontrol, når det er berettiget, træffer afhjælpende foranstaltninger og opbevarer erklæringen i 10 år (art. 8). Distributører handler med fornøden omhu, kontrollerer mærkningen, dokumenterne, brugsanvisningen og identifikationen, før de gør en beholder tilgængelig, beskytter den under opbevaring og transport og sørger for, at der træffes afhjælpende foranstaltninger (art. 9). Importører og distributører, der sælger under eget mærke eller ændrer en beholder, bliver fabrikanter (art. 10), og enhver erhvervsdrivende identificerer sine leverandører og kunder i 10 år (art. 11). Siden den 16. juli 2021 kræver forordning (EU) 2019/1020 desuden en erhvervsdrivende etableret i Unionen – en fabrikant, importør, bemyndiget repræsentant eller udbyder af distributionstjenester – for enhver simpel trykbeholder, der bringes i omsætning (forordning (EU) 2019/1020, art. 4).
Hasteprocedurer siden 2026
Direktiv (EU) 2024/2749 indsatte kapitel 5a. Foranstaltningerne finder kun anvendelse, hvis Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt efter artikel 28 i forordning (EU) 2024/2747 for beholdere omfattet af direktivet, kun for beholdere udpeget som kriserelevante varer og kun under en aktiveret nødsituationstilstand for det indre marked, idet artikel 38c, stk. 7, fortsat finder anvendelse, efter at tilstanden udløber eller deaktiveres (art. 38a). Bemyndigede organer gør derefter deres bedste for at behandle ansøgninger for sådanne beholdere med prioritet, uanset om de er indgivet før eller efter aktiveringen, uden urimelige ekstraomkostninger for fabrikanterne, og gør en rimelig indsats for at øge deres prøvningskapacitet (art. 38b). En medlemsstat kan efter en behørigt begrundet anmodning fra en erhvervsdrivende tillade omsætning på sit område af bestemte beholdere, for hvilke de bemyndigede organers procedurer ikke er gennemført, men for hvilke overensstemmelse med alle gældende væsentlige sikkerhedskrav er påvist efter de procedurer, der er fastsat i tilladelsen; Kommissionen kan udvide tilladelsen til hele Unionen ved gennemførelsesretsakt, og beholderen skal derefter bære oplysning om, at den bringes i omsætning som „en kriserelevant vare“, på et sprog, forbrugere og andre slutbrugere let forstår. Fabrikanten erklærer på eget ansvar, at beholderne opfylder alle gældende væsentlige sikkerhedskrav, tilladelsen fastsætter de anvendte procedurer, eventuelle særlige sporbarhedskrav, en slutdato, der ikke kan ligge efter nødsituationstilstanden, eventuelle løbende overensstemmelsesvurderingskrav og de foranstaltninger, der skal træffes, når tilstanden ophører, og beholderen bærer hverken CE-mærkningen eller påskrifterne i bilag III, punkt 1, mens artikel 5 om fri bevægelighed ikke finder anvendelse på den (art. 38c). Kommissionen kan opføre relevante standarder eller fastsætte fælles specifikationer, der giver formodning om overensstemmelse i tilstandens varighed, og beholdere bragt i omsætning på det grundlag forbliver anset for at være i overensstemmelse bagefter, medmindre der er tilstrækkelig grund til at antage, at de udgør en risiko (art. 38d); markedsovervågningen af de opførte beholdere prioriteres, koordineret gennem EU’s netværk for produktoverensstemmelse, med gensidig bistand mellem myndighederne (art. 38e). I Danmark udsteder Erhvervsstyrelsen tilladelserne, underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater, giver Kommissionen meddelelse, når den finder en opført standard eller fælles specifikation utilstrækkelig, og prioriterer markedsovervågning og bistand; oplysningerne og mærkningen skal være på dansk eller engelsk (bekendtgørelse nr. 492/2026, § 1, nr. 5).
Håndhævelse og sanktioner
Artikel 34 lader artikel 15, stk. 3, og artikel 16–29 i forordning (EF) nr. 765/2008 finde anvendelse på de beholdere, der er omfattet af artikel 1; disse artikler blev med virkning fra den 16. juli 2021 slettet ved forordning (EU) 2019/1020, som opfører direktivet som nr. 48 i sit bilag I, så henvisningen læses som en henvisning til den forordning, og den artikel 21 i forordning (EF) nr. 765/2008, som artikel 35, stk. 1, henviser til, svarer til artikel 18 i den nye forordning om erhvervsdrivendes proceduremæssige rettigheder. Har en markedsovervågningsmyndighed tilstrækkelig grund til at antage, at en beholder udgør en risiko for personers sundhed eller sikkerhed eller for husdyr eller ejendom, vurderer den beholderen mod alle direktivets krav, kræver, at den erhvervsdrivende straks træffer afhjælpende foranstaltninger, trækker beholderen tilbage eller kalder den tilbage inden for en rimelig frist, der står i forhold til risikoens art, underretter det relevante bemyndigede organ, og træffer den erhvervsdrivende ikke de fornødne foranstaltninger, træffer myndigheden midlertidige foranstaltninger, der forbyder eller begrænser tilgængeliggørelsen, trækker beholderen tilbage eller kalder den tilbage, og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater; en foranstaltning, som hverken en medlemsstat eller Kommissionen gør indsigelse mod inden for tre måneder, anses for berettiget (art. 35). Omtvistede foranstaltninger går til Unionens beskyttelsesprocedure, hvor Kommissionen ved gennemførelsesretsakt afgør, om den nationale foranstaltning er berettiget (art. 36), en beholder, der er i overensstemmelse, men alligevel udgør en risiko, behandles på samme måde (art. 37), og formel manglende overensstemmelse med kravene skal bringes til ophør: en CE-mærkning anbragt i strid med artikel 16 eller artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008 eller slet ikke anbragt, et forkert anbragt eller manglende nummer på det bemyndigede organ, manglende eller forkert anbragte påskrifter efter bilag III, punkt 1, en EU-overensstemmelseserklæring, der ikke er udarbejdet eller ikke er udarbejdet korrekt, teknisk dokumentation, der er utilgængelig eller ufuldstændig, manglende, falske eller ufuldstændige oplysninger om fabrikant eller importør, eller ethvert andet uopfyldt administrativt krav i artikel 6 eller artikel 8, og fortsætter den manglende overensstemmelse, begrænser eller forbyder medlemsstaten tilgængeliggørelsen eller sørger for, at beholderen kaldes tilbage eller trækkes tilbage (art. 38).
Sanktionerne fastsættes nationalt: medlemsstaterne fastsætter sanktioner for erhvervsdrivendes overtrædelser af deres gennemførelseslove; sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning og kan omfatte strafferetlige sanktioner ved grove overtrædelser (art. 40). I Danmark straffer bekendtgørelse nr. 1304 af 23. november 2015 med bøde, medmindre en højere straf er forskyldt efter lov om visse produkters konstruktion (lov nr. 155 af 20. februar 2013) eller anden lovgivning – en subsidiaritetsklausul, som ændringsbekendtgørelsen fra 2026 lod stå uændret, selv om selve bekendtgørelsen nu har hjemmel i produktloven – overtrædelser af dens § 4 og § 5 og af direktivets bestemmelser, som gengivet i dens bilag 1, samt manglende efterlevelse af afgørelser, påbud og forbud udstedt i medfør af bekendtgørelsen, med strafansvar for selskaber efter straffelovens kapitel 5 (bekendtgørelse nr. 1304/2015, § 9); fra den 30. maj 2026 har bekendtgørelsen hjemmel i produktloven, og bøden dækker også kravet i § 6 a, stk. 3, om, at kriserelevante oplysninger og mærkning skal være på dansk eller engelsk (bekendtgørelse nr. 492/2026, § 1, nr. 2 og nr. 6). Produktloven (lov om produkter og markedsovervågning) opfører direktivet i § 2 som produktområde nr. 7, udpeger Erhvervsstyrelsen som kontrolmyndighed og giver beføjelse til at give påbud om at advare brugere, stoppe vildledende markedsføring, afhjælpe, standse salget eller leveringen, trække produktet tilbage effektivt og øjeblikkeligt, kalde det tilbage fra brugerne eller destruere det, advarsler, forbud mod at bringe i omsætning, gøre tilgængeligt, levere eller tage i brug, påbud om at stoppe salget og om at fjerne en uretmæssigt anbragt CE-mærkning. Lovens egen sanktion er en bøde, som under skærpende omstændigheder – fare for sikkerhed eller sundhed, en ulykke med alvorlig personskade eller død, gentagelse eller en systematisk overtrædelse med henblik på vinding – kan stige til fængsel i indtil 2 år, men den skærpelse rammer kun overtrædelser af selve loven, af myndighedens afgørelser og af artikel 4 og 5 i forordning (EU) 2019/1020, for de produktområder, loven opregner, hvoraf simple trykbeholdere er nr. 7. En overtrædelse af bekendtgørelsens egne regler medfører kun bøde: loven ville have tilladt bekendtgørelsen at fastsætte fængsel for dette produktområde, men det gør bekendtgørelsen ikke. Kontrolmyndigheden er Erhvervsstyrelsen gennem Sikkerhedsstyrelsen (siden januar 2026 afdelingen Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen); Arbejdstilsynet er fortsat ansvarligt for beholdere fremstillet efter bestilling og for beholdere importeret til brug offshore inden for olie og gas efter offshoresikkerhedsloven. Den opdeling virker gennem § 9, stk. 2, i produktloven, hvorefter den myndighed, der fører tilsyn med anden lovgivning om specifikke risici for bestemte produkter, er den relevante kontrolmyndighed; siden ændringsbekendtgørelse nr. 492/2026 fjernede enhver henvisning til Arbejdstilsynet i bekendtgørelsen om simple trykbeholdere, er der ingen bekendtgørelse, der navngiver Arbejdstilsynet for disse produkter. Bemærk også, at sporet for produkter fremstillet efter bestilling slet ikke kan ramme en simpel trykbeholder: artikel 1, stk. 1, dækker kun beholdere fremstillet i serie, så en enkeltstående beholder falder helt uden for dette direktiv. I praksis er det kun offshore-sporet, der kan komme i spil her (Sikkerhedsstyrelsens sider om regler og kontrol; Erhvervsstyrelsens side om Sikkerhedsstyrelsen).
Sådan hjælper Conphora
Conphora overvåger direktivet om simple trykbeholdere, de harmoniserede standarder, SPVD-retningslinjerne og de danske bekendtgørelser og sammenholder dine beholdere med de fem egenskaber i artikel 1, stk. 1, de tre undtagelser i artikel 1, stk. 2, grænsen på 50 bar × l og modulintervallerne, og markerer mangler i den tekniske dokumentation, EU-typeafprøvningsattesten, EU-overensstemmelseserklæringen, CE-mærkningen og det bemyndigede organs nummer, påskrifterne i bilag III og brugsanvisningen, før de bliver til håndhævelsesproblemer. Platformen hjælper dig med at oprette og opbevare dokumentationen og de registre, du skal føre i 10 år, samler SPVD-erklæringen med de andre erklæringer om maskiner, ATEX, EMC, lavspænding og andet, som det samme produkt har brug for, og giver dig besked, når en standard, en dansk bekendtgørelse, en aktivering af en nødsituationstilstand eller håndhævelsesordningen ændres.
Se, hvordan Conphora virker · Se abonnement og priser
Kilder
- Direktiv 2014/29/EU om simple trykbeholdere, konsolideret tekst af 30. maj 2026 (EUR-Lex)
- Direktiv 2014/29/EU om simple trykbeholdere som offentliggjort i EUT L 96, 29. marts 2014 (EUR-Lex)
- Dokumentoplysninger, datoer, berigtigelse og relationer for CELEX 32014L0029 (EUR-Lex)
- Direktiv (EU) 2024/2749 om hasteprocedurer for overensstemmelsesvurdering, overensstemmelsesformodning, vedtagelse af fælles specifikationer og markedsovervågning i forbindelse med nødsituationer for det indre marked (EUR-Lex)
- Direktiv 2009/105/EF om simple trykbeholdere, ophævet med virkning fra den 20. april 2016 (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (EUR-Lex)
- Direktiv 2014/68/EU om trykbærende udstyr, konsolideret tekst af 30. maj 2026 (EUR-Lex)
- Direktivet om simple trykbeholdere med SPVD-retningslinjerne fra Arbejdsgruppen for Tryk (Europa-Kommissionen, GD GROW)
- Harmoniserede standarder for simple trykbeholdere efter direktiv 2014/29/EU (Europa-Kommissionen, GD GROW)
- Bekendtgørelse nr. 1304 af 23. november 2015 om indretning m.v. af simple trykbeholdere (Retsinformation)
- Bekendtgørelse nr. 492 af 28. maj 2026 om ændring af bekendtgørelse om indretning m.v. af simple trykbeholdere (Retsinformation)
- Bekendtgørelse af lov om produkter og markedsovervågning, LBK nr. 22 af 8. januar 2026 (Retsinformation)
- Regler for trykbærende udstyr og simple trykbeholdere (Sikkerhedsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen Markedsovervågning)
- Kontrol med trykbærende udstyr og simple trykbeholdere (Sikkerhedsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen Markedsovervågning)
- Sikkerhedsstyrelsen, en del af Erhvervsstyrelsen fra januar 2026 (Erhvervsstyrelsen)
Denne guide er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning.