PED: Trykudstyrsdirektivet (Direktiv 2014/68/EU), forklaret

PED i korte træk

Trykudstyrsdirektivet (PED), formelt direktiv 2014/68/EU, er EU’s lov for udstyr, der holder væsker eller gasser under tryk. Det gælder for design, fremstilling og overensstemmelsesvurdering af trykbærende udstyr og enheder med et maksimalt tilladeligt tryk PS over 0,5 bar (art. 1, stk. 1). Trykbærende udstyr betyder beholdere, rørledninger, sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør, herunder dele, der er fastgjort til trykbærende dele, såsom flanger, studse, koblinger, understøtninger og løftebeslag; en enhed er flere dele trykbærende udstyr, som en fabrikant har samlet til en integreret og funktionel helhed (art. 2, nr. 1 til 6). Tryk er overtryk, så vakuum er en negativ værdi, PS er det maksimale tryk, fabrikanten konstruerer udstyret til, TS den maksimale eller minimale tilladelige temperatur, V det indre volumen af et kammer, og DN rørledningens nominelle størrelse (art. 2, nr. 7 til 11). Udstyr, der opfylder direktivet, kan bevæge sig frit: medlemsstaterne må ikke forbyde, begrænse eller hindre, at det gøres tilgængeligt eller tages i brug, med henvisning til trykrisici (art. 5).

2014-teksten er en omarbejdning af direktiv 97/23/EF, tilpasset den nye lovgivningsmæssige ramme, som tilføjer pligterne for erhvervsdrivende, sporbarhedsreglerne og markedsovervågningsprocedurerne, som deles med de øvrige CE-mærkningsdirektiver (betragtning 1 til 3). Det trådte i kraft den 17. juli 2014, artikel 13 om klassificering skulle gennemføres senest den 28. februar 2015 og fandt anvendelse fra den 1. juni 2015, og resten skulle gennemføres senest den 18. juli 2016 og finder anvendelse fra den 19. juli 2016, hvor direktiv 97/23/EF blev ophævet (art. 49 til 51). Direktiv (EU) 2024/2749 tilføjede kapitel 5a om hasteprocedurer, i kraft siden den 28. november 2024 og anvendt af medlemsstaterne fra den 30. maj 2026 (direktiv (EU) 2024/2749, art. 10 til 12). Af de otte berigtigelser, der er registreret på EUR-Lex, vedrører kun den af 23. juni 2015 den engelske tekst; den rettede artikel 14, stk. 7, og artikel 48, stk. 2, og er indarbejdet i den konsoliderede version.

Officiel tekst Læs direktivet på EUR-Lex: konsolideret tekst af 30. maj 2026 (CELEX 02014L0068-20260530), som indarbejder direktiv (EU) 2024/2749 og berigtigelsen fra 2015; den oprindelige retsakt (CELEX 32014L0068) og dokumentoplysningssiden viser ændringen, berigtigelserne og ophævelsen af direktiv 97/23/EF.

Anvendelsesområde

Direktivets krav følger trykfaren, ikke produkttypen. Alt over 0,5 bar er omfattet af direktivet, medmindre artikel 1, stk. 2, undtager det, og den undtager enogtyve grupper: rørledninger fra et anlægs sidste afspærringsorgan, dog ikke almindeligt udstyr i tryknedsættelses- eller kompressionsstationer; forsynings-, distributions- og afledningsnet til vand samt trykrørledninger; simple trykbeholdere under direktiv 2014/29/EU; aerosolbeholdere under direktiv 75/324/EØF; udstyr til køretøjers funktion under direktiv 2007/46/EF og forordning (EU) nr. 167/2013 og 168/2013; udstyr højst i kategori I omfattet af maskin-, elevator-, lavspændings-, medicinsk udstyrs-, gasapparat- eller ATEX-direktiverne; militært udstyr under artikel 346, stk. 1, litra b, TEUF; dele konstrueret til nuklear brug, hvis svigt kan medføre udslip af radioaktivitet; boringskontroludstyr; motorer, turbiner, kompressorer, pumper og aktiveringsanordninger, hvor tryk ikke er en væsentlig konstruktionsfaktor; højovne og metallurgiske beholdere; kabinetter til højspændingsanlæg og -maskiner; trykrør til kabelføring; skibe, raketter, luftfartøjer og mobile offshoreenheder og deres udstyr; fleksible kapper såsom dæk, luftpuder, bolde og oppustelige fartøjer; udstødnings- og indsugningslyddæmpere; flasker og dåser til kulsyreholdige drikkevarer; transport- og distributionsbeholdere til drikkevarer op til 500 bar·l og 7 bar; udstyr under direktiv 2008/68/EF og direktiv 2010/35/EU, IMDG-koden og Chicago-konventionen; radiatorer og rør i varmtvandsopvarmningsanlæg; samt beholdere til væsker med et gastryk over væsken på højst 0,5 bar (art. 1, stk. 2, litra a til u). Når disse undtagelser henviser til direktiv 2007/46/EF, Rådets direktiv 93/42/EØF og direktiv 2009/142/EF, er retsakterne siden erstattet af forordning (EU) 2018/858, forordning (EU) 2017/745 og forordning (EU) 2016/426, og direktiv 2006/42/EF viger for forordning (EU) 2023/1230 fra den 20. januar 2027.

Inden for direktivet trækker artikel 4 en anden grænse. Beholdere, fyret eller opvarmet udstyr, rørledninger og deres sikkerheds- og trykbærende tilbehør over grænserne i artikel 4, stk. 1, og enhederne i artikel 4, stk. 2, skal opfylde de væsentlige sikkerhedskrav i bilag I. Grænserne kombinerer PS med V eller DN og afhænger af væskens tilstand og gruppe: for en gas, flydende gas, opløst gas, damp eller væske, hvis damptryk ved TS overstiger 0,5 bar over atmosfærisk tryk, rammes en beholder ved over 1 l og PS·V over 25 bar·l (gruppe 1) eller 50 bar·l (gruppe 2), eller ved PS over 200 bar eller 1.000 bar; for andre væsker ved over 1 l og PS·V over 200 bar·l eller PS over 500 bar (gruppe 1), eller ved PS over 10 bar og PS·V over 10.000 bar·l eller PS over 1.000 bar (gruppe 2); alle transportable brandslukkere og flasker til åndedrætsapparater rammes; fyret eller opvarmet udstyr med risiko for overophedning til damp eller overhedet vand over 110 °C rammes over 2 l, og alle trykkogere rammes; rørledninger til gasser rammes ved DN over 25 (gruppe 1) eller DN over 32 og PS·DN over 1.000 bar (gruppe 2), og for andre væsker ved DN over 25 og PS·DN over 2.000 bar (gruppe 1) eller PS over 10 bar, DN over 200 og PS·DN over 5.000 bar (gruppe 2) (art. 4, stk. 1). Enheder til fremstilling af damp eller overhedet vand over 110 °C med fyret eller opvarmet udstyr rammes, hvis de indeholder mindst ét sådant stykke udstyr, og det samme gælder enhver anden enhed, som fabrikanten agter at bringe i omsætning og tage i brug som en enhed; manuelt fyrede varmtvandsenheder til fast brændsel op til 110 °C over 50 bar·l opfylder kun punkt 2.10, 2.11, 3.4, 5(a) og 5(d) i bilag I (art. 4, stk. 2). Udstyr og enheder på eller under grænserne konstrueres og fremstilles i overensstemmelse med god teknisk praksis i en medlemsstat, ledsages af fyldestgørende brugsanvisning og må ikke bære CE-mærkningen i henhold til direktivet (art. 4, stk. 3); Kommissionen kan af meget alvorlige sikkerhedsmæssige grunde vedtage en delegeret retsakt, der lader sådant udstyr omfatte af de fulde krav, eller omklassificere udstyr (art. 45).

Medlemsstaterne kan give tilladelse til brugerinspektorater, der vurderer udstyr for den industrigruppe, de tilhører, under modulerne A2, C2, F og G; sådant udstyr bærer ingen CE-mærkning og anvendes kun i gruppens virksomheder, som anvender en fælles sikkerhedspolitik (art. 16). Kompetente myndigheder kan også tillade enkeltstående enheder og aggregater til forsøg uden overensstemmelsesvurderingsprocedurerne (art. 14, stk. 7). Udstyr, der er i overensstemmelse med direktiv 97/23/EF og bragt i omsætning før den 19. juli 2016, må fortsat gøres tilgængeligt og tages i brug, og certifikater og afgørelser udstedt under det gamle direktiv forbliver gyldige (art. 48, stk. 2 og 3).

Pligterne påhviler de erhvervsdrivende: fabrikant, bemyndiget repræsentant, importør og distributør (art. 2, nr. 22). En fabrikant er den, der fremstiller trykbærende udstyr eller en enhed eller får det konstrueret eller fremstillet og markedsfører det under sit eget navn eller varemærke eller anvender det til egne formål (art. 2, nr. 18), og en importør eller distributør, der sælger under eget mærke eller ændrer udstyr på en måde, der kan berøre overensstemmelsen, påtager sig fabrikantens forpligtelser (art. 10). I Danmark gør bekendtgørelse nr. 190 af 19. februar 2015 direktivet til dansk ret ved at gengive det som bilag 1 og binder fabrikanter, deres repræsentanter, importører, distributører, bemyndigede organer og anerkendte tredjepartsorganer (bekendtgørelse nr. 190/2015, § 1 til § 4).

Det skal du gøre

Klassificering i kategori I til IV

Trykbærende udstyr over grænserne i artikel 4, stk. 1, klassificeres efter kategori i stigende fareniveau under bilag II. Væsker inddeles i to grupper: gruppe 1 består af stoffer og blandinger klassificeret som farlige under sytten fysiske eller sundhedsmæssige fareklasser i forordning (EF) nr. 1272/2008, ustabile eksplosiver og eksplosiver i underklasse 1.1 til 1.5, brandfarlige gasser i kategori 1 og 2, oxiderende gasser i kategori 1, brandfarlige væsker i kategori 1 og 2 samt kategori 3, hvor TS er over flammepunktet, brandfarlige faste stoffer i kategori 1 og 2, selvreaktive stoffer af type A til F, pyrofore væsker og faste stoffer i kategori 1, stoffer, der udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand, i kategori 1 til 3, oxiderende væsker og faste stoffer i kategori 1 til 3, organiske peroxider af type A til F, akut oral og dermal toksicitet i kategori 1 og 2, akut indåndingstoksicitet i kategori 1 til 3 og specifik målorgantoksicitet ved enkelt eksponering i kategori 1, samt enhver væske, hvis maksimalt tilladelige temperatur overstiger dens flammepunkt; gruppe 2 er alt andet (art. 13, stk. 1). En beholder med flere kamre følger den højeste kategori blandt sine kamre, og et kammer med flere væsker følger den væske, der kræver den højeste kategori (art. 13, stk. 2).

Bilag II indeholder ni tabeller, én for hvert tilfælde i artikel 4, stk. 1: tabel 1 til 4 for beholdere efter PS og V, tabel 5 for fyret eller opvarmet udstyr, tabel 6 til 9 for rørledninger efter PS og DN, med demarkationslinjer, der markerer den øvre grænse for hver kategori. Sikkerhedstilbehør klassificeres i kategori IV, undtagen at tilbehør fremstillet til specifikt udstyr kan tage kategorien for det udstyr, det beskytter; trykbærende tilbehør klassificeres efter PS, efter V eller DN alt efter omstændighederne og efter væskegruppe ved brug af tabellerne for beholdere eller rørledninger, idet den højeste kategori anvendes, hvor både V og DN er relevante. Beholdere og rørledninger til ustabile gasser, der ellers ville falde i kategori I eller II, klassificeres i kategori III, transportable brandslukkere og flasker til åndedrætsudstyr mindst i kategori III, rørledninger over 350 °C, der ellers ville falde i kategori II efter tabel 7, i kategori III, og konstruktionen af trykkogere kræver en procedure, der mindst svarer til et kategori III-modul (bilag II, punkt 1 til 4 samt noterne til tabel 1, 2, 5, 6 og 7).

Væsentlige sikkerhedskrav

Udstyr over grænserne skal opfylde de væsentlige sikkerhedskrav i bilag I, som finder anvendelse, hvor den tilsvarende fare foreligger under rimeligt forudsigelige forhold, og som fortolkes i lyset af det aktuelle tekniske niveau; fabrikanten skal analysere farerne og risiciene som følge af tryk og konstruere og fremstille i overensstemmelse med analysen (bilag I, indledende bemærkninger). De generelle krav omfatter sikker konstruktion, fremstilling, kontrol, udstyring og installation samt rækkefølgen, hvorved farer fjernes, der beskyttes mod de resterende, og brugerne informeres (punkt 1). Konstruktionskravene omfatter tilstrækkelig styrke for alle rimeligt forudsigelige belastninger, ved brug af beregnings- eller forsøgsmetoder eller begge dele med de tilladelige spændinger og sikkerhedsfaktorer i punkt 7, sikker håndtering og drift, midler til eftersyn, dræning, udluftning, påfyldning og aftapning, beskyttelse mod korrosion, slitage og overskridelse af de tilladelige grænser med sikkerhedstilbehør eller overvågningsanordninger, konstruktionen af sikkerhedstilbehør og ekstern brand (punkt 2). Fremstillingskravene omfatter forberedelse af dele, permanent samling udført af kvalificeret personale efter kvalificerede procedurer, godkendt for kategori II, III og IV af et bemyndiget organ eller et tredjepartsorgan anerkendt efter artikel 20, ikke-destruktiv prøvning udført af kvalificeret personale, godkendt for kategori III og IV af en anerkendt tredjepartsorgan, varmebehandling, materialesporbarhed samt den endelige vurdering med en slutkontrol, en trykprøve, normalt en hydrostatisk prøve ved trykket i punkt 7.4, som kan være statistisk for kategori I-serieproduktion, og for enheder en kontrol af sikkerhedsanordningerne (punkt 3). Materialer skal være egnede, sejge og duktile, kemisk bestandige og aldringsbestandige, dokumenteret gennem harmoniserede standarder, en europæisk materialegodkendelse eller en særlig materialevurdering, som det bemyndigede organ vurderer specifikt for kategori III og IV, med materialefabrikantens dokumentation for alle materialer og et certifikat for specifik produktkontrol for de vigtigste trykbærende dele i kategori II til IV (punkt 4). Punkt 5 og 6 tilføjer krav til fyret udstyr og rørledninger, og punkt 7 de kvantitative regler om tilladelige spændinger, samlingskoefficienter, trykbegrænsende anordninger, hydrostatisk prøvetryk og materialeegenskaber.

Harmoniserede standarder og europæiske materialegodkendelser

Udstyr, der er i overensstemmelse med harmoniserede standarder, eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i EU-Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav, som de standarder dækker, og materialer, der er i overensstemmelse med offentliggjorte europæiske materialegodkendelser, formodes at være i overensstemmelse (art. 12). Europæiske materialegodkendelser udstedes af specifikt udpegede bemyndigede organer efter underretning af medlemsstaterne og Kommissionen, som offentliggør og fører en liste over referencerne (art. 15). Kommissionen offentliggør standardlisten ved gennemførelsesafgørelse, aktuelt Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/165 af 30. januar 2025, som samler hele listen i én retsakt, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/79 af 12. januar 2026 for sømløse stålrør, stumpsvejsede rørfittings, kobber og kobberlegeringer, ufyrede trykbeholdere, flanger og deres samlinger, industriventiler og sikkerhedsanordninger mod for højt tryk, og huser PED-retningslinjerne fra Working Group Pressure, som ikke er juridisk bindende, men fremmer en ensartet anvendelse (Europa-Kommissionen, siderne om harmoniserede standarder og trykudstyrsdirektivet). Under en aktiveret nødsituationstilstand for det indre marked kan Kommissionen opføre andre standarder eller vedtage fælles specifikationer, der giver formodning om overensstemmelse for kriserelevant trykbærende udstyr, indtil nødsituationstilstanden ophører (art. 43d).

Overensstemmelsesvurdering efter kategori

Overensstemmelsesvurderingsproceduren fastsættes af kategorien (art. 14, stk. 1). Kategori I bruger modul A, intern produktionskontrol. Kategori II bruger modul A2, intern produktionskontrol plus overvågede kontroller af trykbærende udstyr med tilfældige mellemrum, modul D1, kvalitetssikring af produktionsprocessen, eller modul E1, kvalitetssikring af den endelige inspektion og prøvning. Kategori III bruger EU-typeafprøvning af konstruktionstypen (modul B) med modul D eller modul F, EU-typeafprøvning af produktionstypen (modul B) med modul E eller modul C2, eller modul H, fuld kvalitetssikring. Kategori IV bruger EU-typeafprøvning af produktionstypen med modul D eller modul F, modul G, enhedsverifikation, eller modul H1, fuld kvalitetssikring plus konstruktionsundersøgelse (art. 14, stk. 2, og bilag III, punkt 1 til 12). Fabrikanten vælger blandt procedurerne for kategorien og kan anvende en procedure for en højere kategori (art. 14, stk. 3). Under kvalitetssikringsmodulerne for kategori III- og IV-beholdere til gasser og dampe, beholdere til gruppe 1-væsker og fyret udstyr udtager det bemyndigede organ stikprøver ved uanmeldte besøg til den endelige vurdering, mindst to besøg i det første år, og under modul H for enkeltstående kategori III-fyret udstyr foretager det den endelige vurdering af hver enhed (art. 14, stk. 4 og 5). EU-typeafprøvningscertifikater er gyldige i 10 år og kan fornyes, og fabrikanten opbevarer certifikatet sammen med den tekniske dokumentation i 10 år (bilag III, punkt 3.1 og 3.2). Dokumenterne og korrespondancen udarbejdes på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor organet er etableret, eller på et sprog, det accepterer (art. 14, stk. 8).

Enheder gennemgår en samlet overensstemmelsesvurdering: hvert stykke trykbærende udstyr, der ikke tidligere er vurderet og CE-mærket, vurderes efter sin egen kategori, integrationen af komponenterne efter punkt 2.3, 2.8 og 2.9 i bilag I efter den højeste kategori blandt udstyret bortset fra sikkerhedstilbehør, og beskyttelsen mod overskridelse af driftsgrænserne efter punkt 2.10 og 3.2.3 efter den højeste kategori blandt de beskyttede dele (art. 14, stk. 6). Medlemsstaterne notificerer de bemyndigede organer, brugerinspektorater og anerkendte tredjepartsorganer og udpeger en notificerende myndighed, som kan lade vurderingen og overvågningen udføre af det nationale akkrediteringsorgan (art. 20 og 21); Kommissionen tildeler identifikationsnumre og offentliggør listen (art. 30). I Danmark skal organerne være juridiske personer etableret i Danmark, akkrediteret af DANAK til opgaven og opfylde artikel 24, 25, 27, 34 til 36 og 38; de udpeges af Erhvervsstyrelsen, før den 30. maj 2026 af direktøren for Arbejdstilsynet, og klager over deres afgørelser går til myndigheden inden for 4 uger (bekendtgørelse nr. 190/2015, § 6 og § 8; bekendtgørelse nr. 493/2026, § 1, nr. 3 og nr. 4).

Erklæring, CE-mærkning, mærkning og brugsanvisning

EU-overensstemmelseserklæringen angiver, at opfyldelsen af de væsentlige sikkerhedskrav i bilag I er godtgjort, følger modellen i bilag IV, indeholder elementerne fra de anvendte moduler, ajourføres løbende, oversættes til de sprog, medlemsstaten kræver, hvor udstyret bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt, og udgør, når flere EU-retsakter finder anvendelse, én samlet erklæring, der dækker dem alle; ved at udarbejde den påtager fabrikanten sig ansvaret (art. 17). CE-mærkningen følger de generelle principper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008 og anbringes synligt, læseligt og på en måde, der ikke kan slettes, på hvert stykke trykbærende udstyr eller enheden eller dens mærkeplade, eller på emballagen og dokumenterne, hvis det ikke er muligt, før den bringes i omsætning; den behøver ikke anbringes på hver del af en enhed, dele, der allerede er mærket, beholder deres mærkning, og den efterfølges af identifikationsnummeret for det bemyndigede organ, hvis organet deltager i produktionskontrolfasen, anbragt af organet eller efter dets anvisninger (art. 18 og 19). Udstyr, der er godkendt efter undtagelsen i hasteprocedurerne, bærer ingen CE-mærkning (art. 43c, stk. 7).

Ud over CE-mærkningen bærer udstyret eller et fast anbragt mærkeplade fremstillingsåret, identifikation ved type, serie eller batch og serienummer og de væsentlige maksimale og minimale tilladelige grænser, og hvor det er relevant V i liter, DN, prøvetrykket PT og datoen herfor, sikkerhedsanordningens indstillede tryk, ydelsen i kW, forsyningsspændingen, det tilsigtede formål, påfyldningsgraden, den maksimale påfyldningsmasse, taravægten og væskegruppen, samt advarsler mod fejlanvendelse; dokumentation kan erstatte gentagen mærkning af rørledningskomponenter, og etiketter kan anvendes til småt udstyr (bilag I, punkt 3.3). Udstyret ledsages af en brugsanvisning om montering og samling, ibrugtagning, brug og vedligeholdelse, herunder brugerkontroller, som gentager mærkningsoplysningerne og forklarer resterende farer (bilag I, punkt 3.4), på et sprog, medlemsstaten fastsætter (art. 6, stk. 7). I Danmark skal erklæringen, mærkningen og brugsanvisningen være på dansk (bekendtgørelse nr. 190/2015, § 5).

Forpligtelser efter rolle

Fabrikanter konstruerer og fremstiller udstyr over grænserne efter bilag I og udstyr under tærsklerne efter god teknisk praksis, udarbejder den tekniske dokumentation og gennemfører overensstemmelsesvurderingen, udarbejder erklæringen og anbringer CE-mærkningen, opbevarer dokumentationen og erklæringen i 10 år, holder serieproduktionen i overensstemmelse, stikprøvekontrollerer og fører et klageregister, når risiciene begrunder det, anbringer identifikationen samt deres navn og adresse, leverer brugsanvisning på det krævede sprog, træffer korrigerende foranstaltninger, informerer myndighederne om risici og samarbejder efter anmodning (art. 6). Bemyndigede repræsentanter handler under en fuldmagt, der som minimum skal dække opbevaring af dokumenterne og samarbejde med myndighederne, og kan ikke overtage konstruktions- eller dokumentationspligterne (art. 7). Importører bringer kun udstyr i overensstemmelse på markedet, verificerer fabrikantens vurdering, dokumentation, CE-mærkning, brugsanvisning og identifikation, tilføjer deres eget navn og adresse, sikrer brugsanvisningen, beskytter udstyret under opbevaring og transport, stikprøvekontrollerer, når det er begrundet, træffer korrigerende foranstaltninger og opbevarer erklæringen i 10 år (art. 8). Distributører verificerer CE-mærkningen, dokumenterne, brugsanvisningen og identifikationen, før udstyret gøres tilgængeligt, beskytter det under opbevaring og transport og sikrer, at der træffes korrigerende foranstaltninger (art. 9). Importører og distributører, der sælger under eget mærke eller ændrer udstyr, bliver fabrikanter (art. 10), og enhver erhvervsdrivende identificerer sine leverandører og kunder i 10 år (art. 11). Siden 16. juli 2021 kræver forordning (EU) 2019/1020 desuden en erhvervsdrivende etableret i Unionen, en fabrikant, importør, bemyndiget repræsentant eller udbyder af distributionstjenester, for hvert stykke trykbærende udstyr eller hver enhed, der bringes i omsætning (forordning (EU) 2019/1020, art. 4).

Hasteprocedurer siden 2026

Direktiv (EU) 2024/2749 indsatte kapitel 5a. Dets foranstaltninger finder kun anvendelse, hvis Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt efter artikel 28 i forordning (EU) 2024/2747 for trykbærende udstyr, kun for udstyr udpeget som kriserelevante varer og kun under en aktiveret nødsituationstilstand for det indre marked (art. 43a). Bemyndigede organer behandler derefter ansøgninger for sådant udstyr som en prioritet uden uforholdsmæssige ekstraomkostninger og gør en rimelig indsats for at øge prøvningskapaciteten (art. 43b). En medlemsstat kan efter begrundet anmodning tillade omsætning eller egen brug af specifikt udstyr, for hvilket procedurerne med bemyndiget organ ikke er gennemført, men hvor overensstemmelse med bilag I er godtgjort som fastsat i tilladelsen; Kommissionen kan udvide tilladelsen til hele Unionen, udstyret skal da identificeres som en kriserelevant vare, fabrikanten erklærer overensstemmelse på eget ansvar, tilladelsen fastsætter sporbarhed, en slutdato, der ikke ligger efter nødsituationstilstanden, og de foranstaltninger, der skal træffes, når den ophører, og udstyret bærer ingen CE-mærkning (art. 43c). Kommissionen kan opføre standarder eller vedtage fælles specifikationer, der giver formodning om overensstemmelse i nødsituationstilstandens varighed, og udstyr, der er bragt i omsætning i henhold hertil, forbliver anset for at være i overensstemmelse bagefter, medmindre der er grund til at tro, at det udgør en risiko (art. 43d); markedsovervågningen for det opførte udstyr prioriteres med gensidig bistand mellem myndighederne (art. 43e). I Danmark udsteder Erhvervsstyrelsen tilladelserne, underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater, og oplysningerne og mærkningen skal være på dansk eller engelsk (bekendtgørelse nr. 493/2026, § 1, nr. 5).

Håndhævelse og sanktioner

Artikel 39 anvender artikel 15, stk. 3, og artikel 16 til 29 i forordning (EF) nr. 765/2008 på alt udstyr omfattet af artikel 1; disse artikler blev ophævet ved forordning (EU) 2019/1020 fra den 16. juli 2021, som opfører direktivet som punkt 57 i sit bilag I, så henvisningen læses som den forordning. Har en myndighed tilstrækkelig grund til at tro, at udstyr udgør en risiko for personers eller husdyrs sundhed eller sikkerhed eller for ejendom, evaluerer den udstyret, kræver korrigerende foranstaltninger, tilbagetrækning eller tilbagekaldelse inden for en frist, der står i rimeligt forhold til risikoen, informerer det bemyndigede organ, og hvis den erhvervsdrivende ikke handler, forbyder eller begrænser den tilgængeliggørelsen, trækker udstyret tilbage eller tilbagekalder det og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater (art. 40). Kommissionen afgør omtvistede nationale foranstaltninger gennem EU’s beskyttelsesprocedure (art. 41), udstyr, der er i overensstemmelse, men stadig udgør en risiko, kan behandles på samme måde (art. 42), og formel manglende overensstemmelse, en CE-mærkning anbragt forkert eller slet ikke, et manglende eller forkert anbragt nummer på det bemyndigede organ, manglende mærkning efter bilag I, punkt 3.3, en manglende eller forkert erklæring, manglende dokumentation, manglende identifikation eller ethvert andet uopfyldt administrativt krav i artikel 6 og 8, skal bringes til ophør og fører i øvrigt til begrænsning, forbud, tilbagetrækning eller tilbagekaldelse (art. 43).

Sanktioner fastsættes nationalt: medlemsstaterne fastsætter effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for overtrædelser af deres gennemførelseslove, som kan omfatte strafferetlige sanktioner ved alvorlige overtrædelser (art. 47). I Danmark gennemfører bekendtgørelse nr. 190 af 19. februar 2015 direktivet og straffer, medmindre højere straf er forskyldt efter lov om indretning m.v. af visse produkter (lov nr. 155 af 20. februar 2013) eller anden lovgivning – en subsidiaritetsklausul, som ændringsbekendtgørelsen fra 2026 lod stå, selv om bekendtgørelsen nu hviler på produktloven – overtrædelser af dens § 4 og § 5 og af direktivet i dens bilag 1 samt manglende efterlevelse af påbud og forbud med bøde, med selskabsansvar efter straffeloven (bekendtgørelse nr. 190/2015, § 9); fra den 30. maj 2026 hviler bekendtgørelsen på produktloven, og bøden dækker også sprogkravet for mærkningen af kriserelevante varer (bekendtgørelse nr. 493/2026, § 1, nr. 2 og nr. 6). Produktloven (lov om produkter og markedsovervågning) opfører direktivet i § 2 som produktområde nr. 5, udpeger Erhvervsstyrelsen som kontrolmyndighed og giver beføjelse til påbud om at advare brugere, standse vildledende markedsføring, afhjælpe, standse salg, trække tilbage, tilbagekalde eller destruere, forbud, påbud om at standse salg og fjerne en forkert anbragt CE-mærkning, samt bøder, der stiger til fængsel i op til 2 år under skærpende omstændigheder (LBK nr. 22/2026, § 2, § 9, § 14, § 15 og § 37). Sikkerhedsstyrelsen har varetaget kontrollen med trykbærende udstyr og simple trykbeholdere siden den 1. december 2018 og er siden januar 2026 afdelingen Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen, mens kontrolmyndighedens egen vejledning oplyser, at Arbejdstilsynet fortsat er markedsovervågningsmyndighed for trykbærende udstyr fremstillet efter bestilling og for udstyr importeret fra tredjelande til offshore olie- og gasaktiviteter efter offshoresikkerhedsloven. Den opdeling virker gennem produktlovens § 9, stk. 2, hvorefter den myndighed, der fører tilsyn med anden lovgivning om særlige risici ved bestemte produkter, er den relevante kontrolmyndighed; da ændringsbekendtgørelse nr. 493/2026 erstattede alle omtaler af Arbejdstilsynet i bekendtgørelsen om trykbærende udstyr, nævner ingen bekendtgørelse længere Arbejdstilsynet for trykbærende udstyr (LBK nr. 22/2026, § 9, stk. 1 og 2; bekendtgørelse nr. 493/2026, § 1, nr. 3; Sikkerhedsstyrelsen, sider om regler og kontrol; Erhvervsstyrelsen, side om Sikkerhedsstyrelsen).

Sådan hjælper Conphora

Conphora overvåger trykudstyrsdirektivet, dets harmoniserede standarder, PED-retningslinjerne og de danske bekendtgørelser, og sammenholder dit udstyr med undtagelserne i artikel 1, tærsklerne i artikel 4, væskegrupperne, kategorierne i bilag II og modulvejene, og markerer mangler i den tekniske dokumentation, EU-overensstemmelseserklæringen, CE-mærkningen og det bemyndigede organs nummer, mærkningen i bilag I og brugsanvisningen, før de bliver til håndhævelsesproblemer. Platformen hjælper dig med at opbygge og vedligeholde dokumentationen og de 10-årige registre, kombinerer PED-erklæringen med maskin-, ATEX-, EMC-, lavspændings- og andre erklæringer, samme produkt har brug for, og advarer dig, når en standard, en dansk bekendtgørelse, en aktivering af nødsituationstilstanden eller håndhævelsesordningen ændrer sig.

Se, hvordan Conphora virker · Se abonnement og priser

Kilder

• Direktiv 2014/68/EU om trykbærende udstyr, konsolideret tekst af 30. maj 2026 (EUR-Lex)
• Direktiv 2014/68/EU om trykbærende udstyr som offentliggjort i EUT L 189 af 27. juni 2014 (EUR-Lex)
• Dokumentoplysninger, datoer, berigtigelser og relationer for CELEX 32014L0068 (EUR-Lex)
• Direktiv (EU) 2024/2749 om hasteprocedurer for overensstemmelsesvurdering, formodning om overensstemmelse, fælles specifikationer og markedsovervågning som følge af en nødsituation i det indre marked (EUR-Lex)
• Direktiv 97/23/EF om trykbærende udstyr, ophævet fra den 19. juli 2016 (EUR-Lex)
• Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (EUR-Lex)
• Trykudstyrsdirektivet, med PED-retningslinjerne fra Working Group Pressure (Europa-Kommissionen, DG GROW)
• Harmoniserede standarder for trykbærende udstyr under direktiv 2014/68/EU (Europa-Kommissionen, DG GROW)
• Bekendtgørelse nr. 190 af 19. februar 2015 om indretning m.v. af trykbærende udstyr (Retsinformation)
• Bekendtgørelse nr. 480 af 25. maj 2016 om ændring af bekendtgørelse om indretning m.v. af trykbærende udstyr (Retsinformation)
• Bekendtgørelse nr. 493 af 28. maj 2026 om ændring af bekendtgørelse om indretning m.v. af trykbærende udstyr (Retsinformation)
• Bekendtgørelse af lov om produkter og markedsovervågning, LBK nr. 22 af 8. januar 2026 (Retsinformation)
• Regler for trykbærende udstyr og simple trykbeholdere (Sikkerhedsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen Markedsovervågning)
• Kontrol med trykbærende udstyr og simple trykbeholdere (Sikkerhedsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen Markedsovervågning)
• Sikkerhedsstyrelsen, en del af Erhvervsstyrelsen fra januar 2026 (Erhvervsstyrelsen)

Denne guide er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning.