Hvilket sprog skal overensstemmelseserklæringen være på?

EU's retsakter nævner ikke et sprog for overensstemmelseserklæringen. De overlader valget til medlemsstaten. Efter lavspændingsdirektivet 2014/35/EU følger erklæringen modellen i bilag IV, ajourføres løbende og „oversættes til det eller de sprog, der kræves af den medlemsstat, hvor det elektriske materiel bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet“ (artikel 15, stk. 2). EMC-direktivet 2014/30/EU bruger samme ord i sin artikel 15, stk. 2.^[1]

Reglen kommer fra de fælles rammer. Artikel R10, stk. 2, i afgørelse nr. 768/2008/EF fastlægger modellen, pligten til ajourføring og den oversættelsespligt, som sektorretsakterne gentager. PPE-forordningen, forordning (EU) 2016/425 om personlige værnemidler, gentager den for værnemidler (artikel 15, stk. 2). For radioudstyr tilføjer radioudstyrsdirektivet 2014/53/EU et andet dokument: den forenklede erklæring i bilag VII. Hvert eksemplar skal leveres med en kopi af den fulde erklæring eller med den forenklede, som angiver den nøjagtige internetadresse på den fulde tekst. Begge oversættes, og den fulde tekst på den adresse skal foreligge på det sprog, medlemsstaten kræver (artikel 10, stk. 9, og artikel 18, stk. 2).^[6][5][2]

Den tekniske dokumentation følger andre regler. Legetøjsdirektivet kræver, at den udarbejdes på et af Fællesskabets (nu Unionens) officielle sprog, og at de relevante dele efter begrundet anmodning fra myndigheden oversættes til medlemsstatens sprog; myndigheden kan fastsætte en frist for modtagelsen, som er 30 dage, medmindre en alvorlig og umiddelbar risiko begrunder en kortere frist (direktiv 2009/48/EF artikel 21, stk. 2 og 3). Legetøjsforordningen, forordning (EU) 2025/2509, ophæver direktivet og finder anvendelse fra den 1. august 2030 (artikel 56 og 59). Den viderefører samme sprogregel for dossieret (artikel 27, stk. 2 og 3) og erstatter overensstemmelseserklæringen for legetøj med et digitalt produktpas (artikel 19). For radioudstyr er dossieret og korrespondancen ved en EU-typeafprøvning på et sprog i det bemyndigede organs medlemsstat eller på et sprog, som organet kan acceptere (direktiv 2014/53/EU artikel 21, stk. 3).^[3][7][2]

Når en myndighed spørger, betyder sproget igen noget. Fabrikanten giver efter lavspændingsdirektivet dokumentationen på papir eller i elektronisk form på et sprog, som den pågældende myndighed let kan forstå (artikel 6, stk. 9). For produkter omfattet af de retsakter, der er opregnet i artikel 4, stk. 5, i forordning (EU) 2019/1020, har den erhvervsdrivende, der er etableret i EU, samme pligt (artikel 4, stk. 3, litra b). En erklæring, der mangler på det krævede sprog, er en formel manglende overensstemmelse, som myndigheden kan påbyde rettet (artikel 16, stk. 3, litra a).^[1][4]