Forordning (EF) nr. 765/2008 definerer overensstemmelsesvurdering som processen, der viser, om specificerede krav vedrørende et produkt, en proces, en tjenesteydelse, et system, en person eller et organ er opfyldt, og et overensstemmelsesvurderingsorgan som et organ, der udfører sådanne aktiviteter, herunder kalibrering, prøvning, certificering og inspektion. Afgørelse nr. 768/2008/EF gentager definitionen og opstiller i sit bilag II den vifte af procedurer („moduler“), som hver produktretsakt vælger imellem: fra modul A, intern produktionskontrol udført udelukkende af fabrikanten, over EU-typeafprøvning (modul B) kombineret med produktionskontrol, til fuld kvalitetssikring (modul H).
Hvilket modul der finder anvendelse, afhænger af lovgivningen og produktets risiko. Lavspændingsdirektivet og RoHS bygger på modul A, så ingen tredjepart er involveret; andre retsakter, såsom radioudstyrsdirektivet og legetøjsforordningen, kræver EU-typeafprøvning ved et bemyndiget organ i de tilfælde, de angiver. Forordningen om økodesign for bæredygtige produkter følger samme fremgangsmåde: hver delegeret retsakt fastsætter den gældende procedure fra modul A i sit eget bilag IV eller modulerne B til H1 i afgørelse 768/2008 (artikel 4, stk. 5).
For fabrikanten er resultatet af proceduren det, der gør det muligt at udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen og anbringe CE-mærkningen. Importører skal kontrollere, at fabrikanten har gennemført den relevante procedure, før et produkt bringes i omsætning. Når et bemyndiget organ har været involveret, fremgår dets identifikationsnummer ved siden af CE-mærkningen, og dets certifikat hører til i den tekniske dokumentation.