Forordning (EU) 2024/1781 fastsætter en ramme for fastsættelse af økodesignkrav, som produkter skal overholde for at blive bragt i omsætning eller ibrugtaget, med det formål at gøre bæredygtige produkter til normen og reducere deres CO2-fodaftryk og miljøaftryk over hele livscyklussen (artikel 1). Forordningen finder anvendelse på alle fysiske varer, der bringes i omsætning, herunder komponenter og mellemprodukter, med en kort liste over undtagelser såsom fødevarer, foder, lægemidler og køretøjer, der er omfattet af egne regler. Den trådte i kraft den 18. juli 2024 og ophævede samme dag økodesigndirektivet 2009/125/EF, hvis eksisterende gennemførelsesforanstaltninger for energirelaterede produkter forbliver i kraft i en overgangsperiode (artikel 79).
Forordningen selv fastsætter ingen produktkrav. Artikel 4 bemyndiger Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter økodesignkrav pr. produktgruppe, og som dækker de aspekter, der er anført i artikel 5: holdbarhed, pålidelighed, genbrugelighed, opgraderbarhed, reparerbarhed, forekomst af problematiske stoffer, energi-, vand- og ressourceeffektivitet, genanvendt indhold, genanvendelighed, CO2-fodaftryk og miljøaftryk samt forventet affaldsgenerering. Kravene kan være ydeevnekrav eller informationskrav, og det centrale informationsværktøj er det digitale produktpas (artikel 9 til 13). Artikel 25 forbyder fra den 19. juli 2026 destruktion af usolgte forbrugerprodukter, der er anført i bilag VII – indledningsvis beklædning, beklædningstilbehør og fodtøj. Mikro- og små virksomheder er undtaget, og mellemstore virksomheder er undtaget i yderligere seks år.
Kommissionen vedtog i april 2025 sin første ESPR-arbejdsplan, som udpeger de prioriterede produktgrupper for de kommende år. For en fabrikant begynder det praktiske arbejde, når den delegerede retsakt for dennes produktgruppe offentliggøres: hver retsakt fastsætter kravene, overensstemmelsesvurderingsmodulet, produktpassets indhold og en anvendelsesdato, der normalt ligger mindst 18 måneder senere.