Vi ved ikke, hvilke EU-regler der gælder for vores produkt

Forordning (EU) 2023/988 om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR) er udgangspunktet, fordi den spænder videst. Den omfatter enhver genstand, der leveres eller gøres tilgængelig, og som er bestemt til forbrugere eller under rimeligt forudsigelige forhold sandsynligvis vil blive brugt af dem, selv om den ikke er bestemt til dem (artikel 3, nr. 1), hvad enten den er ny, brugt, repareret eller istandsat (artikel 2, stk. 3). Den undtager en fast liste, herunder lægemidler, fødevarer, foder, levende planter og dyr, plantebeskyttelsesmidler og antikviteter (artikel 2, stk. 2). Den finder anvendelse fra den 13. december 2024 (artikel 52).^[1]

GPSR træder derefter til side, når der findes mere specifikke EU-regler. Den gælder, i det omfang der ikke er specifikke bestemmelser med samme formål, der regulerer de pågældende produkters sikkerhed; findes der specifikke sikkerhedskrav, dækker den kun de aspekter og risici, de ikke dækker (artikel 2, stk. 1). For produkter, der er underlagt specifikke krav i EU-harmoniseringslovgivningen, gælder GPSR's sikkerhedskapitel (kapitel II) ikke for de risici, den lovgivning dækker (artikel 2, stk. 1, litra a), og kapitel IIa, kapitel III, afdeling 1 (de erhvervsdrivendes pligter i artikel 9–18), og kapitel V, VII og IX–XI finder slet ikke anvendelse (artikel 2, stk. 1, litra b, som ændret ved forordning (EU) 2024/2748). Pligterne ved onlinesalg i artikel 19 står i afdeling 2 og er ikke med på den liste. REACH og mærkningsretsakter som fodtøjs- og tekstilreglerne er også opført i bilag I til forordning (EU) 2019/1020, som GPSR's definition af EU-harmoniseringslovgivning henviser til (artikel 3, nr. 27). Kommissionen lægger alligevel til grund, at GPSR gælder fuldt ud for almindelige varer som møbler og småbørnsartikler, som REACH også begrænser (Kommissionens meddelelse C/2025/6233, afsnit 2.2), og Conphora følger den læsning: En produktspecifik harmoniseringsretsakt sætter artikel 9–18 ud af kraft, mens REACH, POP-reglerne og rene mærkningsretsakter gælder side om side med dem.^[1]

EU-harmoniseringslovgivning har en præcis betydning: de retsakter, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2019/1020, og al anden EU-lovgivning, der harmoniserer betingelserne for markedsføring af produkter, som den forordning gælder for (GPSR artikel 3, nr. 27). Bilag I er en praktisk tjekliste. Det nævner bl.a. lavspændings-, EMC- og radioudstyrsdirektivet, legetøjsdirektivet, batteri- og emballageforordningen, rammen for energimærkning, tekstilforordningen, fodtøjsmærkningsdirektivet, kosmetikforordningen og direktivet om måleenheder. Hver retsakts bestemmelse om anvendelsesområde afgør, om den gælder: lavspændingsdirektivet omfatter fx elektrisk materiel med en mærkespænding på 50–1.000 V AC eller 75–1.500 V DC (direktiv 2014/35/EU artikel 1).^[1][2][4]

Ikke alle retsakter handler om sikkerhed. Rammen for energimærkning gælder for energirelaterede produkter, og dens mærkningspligter får virkning, når en delegeret retsakt omfatter produktgruppen (forordning (EU) 2017/1369 artikel 1, 3, 4 og 16); den tilføjer etiketter, et produktdatablad og en registrering i databasen. Mærkningsretsakter som disse er lette at overse, fordi de ikke ændrer produktets konstruktion, men et produkt, der mangler en krævet mærkning, overholder ikke den gældende harmoniseringslovgivning, og det skrider myndighederne ind over for (forordning (EU) 2019/1020 artikel 16, stk. 1, litra b).^[2][3]

Resultatet bør skrives ned. En fabrikant af et produkt, der er omfattet af GPSR, udarbejder teknisk dokumentation, før produktet bringes i omsætning, og holder den ajour (artikel 9, stk. 2 og 3); teksten kræver ikke en særskilt registrering af, hvilke retsakter der gælder, men det er et praktisk valg at opbevare en sammen med dokumentationen. For produkter, der er omfattet af de harmoniseringsretsakter, der er opført i artikel 4, stk. 5, i forordning (EU) 2019/1020, kontrollerer en erhvervsdrivende i EU, at den overensstemmelseserklæring og den tekniske dokumentation, som retsakterne kræver, findes (artikel 4, stk. 1 og 3).^[1][2]