FtLblD i korte træk
Fodtøjsmærkningsdirektivet (FtLblD), formelt direktiv 94/11/EF, er EU-reglen, der fortæller køberen, hvad en sko er lavet af. Det gælder for mærkning af de materialer, der anvendes i hovedbestanddelene af fodtøj, som er bestemt til salg til forbrugeren, hvor fodtøj forstås som alle artikler med fastgjort sål, der er bestemt til at beskytte eller dække foden, herunder dele, der markedsføres separat (art. 1, stk. 1). Mærkningen formidler materialet i tre dele, overdelen, foringen og bindsålen samt ydersålen, som en af fire grupper, læder, overtrukket læder, tekstil eller andre materialer, enten ved piktogrammerne i bilag I eller ved skriftlige angivelser på sproget i salgslandet (art. 1, stk. 2, og art. 4, stk. 2).
Som direktiv virker det gennem national ret: medlemsstaterne skulle vedtage deres foranstaltninger senest 23. september 1995 og anvende dem fra 23. marts 1996, med en overgangsordning indtil 23. september 1997 for lager, der var faktureret eller leveret til detailhandlere før den dato (art. 6). Medlemsstaterne skal sikre, at alt fodtøj, der bringes i omsætning, opfylder mærkningskravene, og træffe passende foranstaltninger efter national ret mod fodtøj, der ikke gør det (art. 2), og de må ikke forbyde eller hindre overensstemmende fodtøj ved at anvende ikke-harmoniserede nationale mærkningsregler (art. 3). Teksten er kun ændret tre gange siden 1994, hver gang for at tilføje sprogversioner af de skriftlige angivelser, når nye medlemsstater tiltrådte (2004, 2007 og 2013); Kommissionens side om fodtøjsindustrien beskriver direktivet som en beskyttelse af forbrugerinteresser ved at mindske risikoen for svig for både forbrugere og industri.
Officiel tekst Læs direktivet på EUR-Lex: Direktiv 94/11/EF (CELEX 31994L0011), eller den konsoliderede tekst af 1. juli 2013, som omfatter de sprogversioner, der blev tilføjet ved udvidelserne i 2004, 2007 og 2013.
Anvendelsesområde
Fodtøj er enhver artikel med fastgjort sål, der er bestemt til at beskytte eller dække foden, herunder dele, der markedsføres separat (art. 1, stk. 1). Bilag II giver en ikke-udtømmende liste over, hvad det omfatter: flade sko eller sko med hæl til almindelig inden- eller udendørs brug; ankel-, halv-, knæ- og lårstøvler; sandaler, espadriller, tennissko, løbesko og andre sportssko, badesandaler og andet afslappet fodtøj; specialsportsfodtøj med eller beregnet til pigge, knopper, stopper, klemmer eller stænger, sammen med skøjtestøvler, skistøvler, langrendsfodtøj, brydningsstøvler, boksestøvler og cykelsko, og sammensatte fodtøjsartikler med fastgjorte skøjter; dansesko; fodtøj støbt i ét stykke som gummi eller plast, dog ikke engangsartikler af tyndt materiale uden fastgjort sål; galocher; engangsfodtøj med fastgjort sål; og ortopædisk fodtøj. Som hovedregel omfattes varer under kapitel 64 i den kombinerede nomenklatur af direktivet (bilag II).
Fire grupper er undtaget (art. 1, stk. 1): brugt, slidt fodtøj; beskyttelsesfodtøj omfattet af direktiv 89/686/EØF, som forordning (EU) 2016/425 ophævede med virkning fra 21. april 2018, så henvisningen læses som beskyttelsesfodtøj efter den forordning (forordning (EU) 2016/425, art. 46); fodtøj omfattet af direktiv 76/769/EØF om begrænsninger af farlige stoffer, ophævet ved REACH-forordningen (EF) nr. 1907/2006 med virkning fra 1. juni 2009, hvor henvisninger til det ophævede direktiv læses som henvisninger til den forordning (forordning (EF) nr. 1907/2006, art. 139; bekendtgørelse nr. 1046/2021, § 2); og legetøjsfodtøj. Direktivet handler om fodtøj til salg til forbrugeren, så fodtøj, der aldrig udbydes til forbrugere, falder uden for det, mens arbejds- eller erhvervsfodtøj, der sælges til forbrugere, og som ikke er PPE, skal mærkes som alt andet fodtøj.
Pligterne påhviler tre aktører. Fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant etableret i Fællesskabet er ansvarlig for at levere mærkningen og for rigtigheden af de oplysninger, den indeholder; hvis ingen af dem er etableret i Fællesskabet, påhviler pligten den, der er ansvarlig for først at bringe fodtøjet i omsætning på Fællesskabets marked; og detailhandleren forbliver ansvarlig for at sikre, at det fodtøj, denne sælger, bærer den korrekte mærkning (art. 4, stk. 5). Den danske bekendtgørelse tilføjer, at en importør eller detailhandler, der bringer fodtøj i omsætning under eget navn eller varemærke, anses for at være fabrikanten (bekendtgørelse nr. 1046/2021, § 15).
Det skal du gøre
De tre dele og de fire materialer
Bilag I definerer delene. Overdelen er den udvendige overflade af det strukturelle element, der er fastgjort til ydersålen. Foringen og bindsålen er foringen af overdelen og indersålen, som udgør fodtøjets inderside. Ydersålen er den underste del, der udsættes for slidtage, og som er fastgjort til overdelen (bilag I, punkt 1). For overdelen holdes tilbehør og forstærkninger som ankelpuder, kantbånd, pynt, spænder, stropper, snørehulsforstærkninger eller lignende dele uden for klassificeringen; for ydersålen sker klassificeringen på grundlag af materialernes volumen (art. 1, stk. 2, nr. iii og iv).
Bilag I definerer også materialerne. Læder er hud eller skind med dets oprindelige fiberstruktur mere eller mindre intakt, garvet så det er rådbestandigt, med eller uden hår eller uld, herunder spaltet eller opdelt hud; hud, der er opløst i fibre, små stykker eller pulver og genformet til plader, er ikke læder, og eventuel overfladebehandling eller påklæbet finish må ikke være tykkere end 0,15 mm. Overtrukket læder er læder, hvis overfladebehandling ikke overstiger en tredjedel af produktets samlede tykkelse, men er tykkere end 0,15 mm. Ved tekstil forstås varer omfattet af direktiv 71/307/EØF om tekstilbetegnelser med senere ændringer, en henvisning der i dag peger på reglerne for tekstilfiberbetegnelser i forordning (EU) nr. 1007/2011, som den danske bekendtgørelse bruger til at definere et tekstilprodukt (bekendtgørelse nr. 1046/2021, § 3, nr. 5). Alt andet er andre materialer (bilag I, punkt 2). Materialepiktogrammerne står på mærkningen ved siden af piktogrammerne for de tre dele (bilag I, punkt 2).
80 %-reglen
Mærkningen angiver det materiale, der udgør mindst 80 % af overfladen af overdelen og af foringen og bindsålen, og mindst 80 % af ydersålens volumen. Når intet enkelt materiale udgør mindst 80 %, oplyses de to vigtigste materialer i sammensætningen (art. 4, stk. 1). Kommissionens side om fodtøjsindustrien opsummerer den samme regel: kun materialer, der dækker mindst 80 % af overfladearealet eller 80 % af ydersålens volumen, skal mærkes, og hvor den tærskel ikke nås, bør der gives oplysning om de to vigtigste anvendte materialer.
Piktogrammer eller ord, og sproget
Oplysningerne formidles på selve fodtøjet. Fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant etableret i Fællesskabet kan vælge enten piktogrammer eller skriftlige angivelser på mindst det sprog eller de sprog, som forbrugslandet kan fastsætte i overensstemmelse med traktaten, som defineret og illustreret i bilag I, og medlemsstaterne skal sikre, at forbrugerne er tilstrækkeligt informeret om piktogrammernes betydning uden at skabe handelshindringer (art. 4, stk. 2). Bilag I nævner de skriftlige angivelser på alle officielle sprog; for Danmark er de Overdel, Foring og bindsål og Ydersål for delene og Læder, Overtrukket læder, Tekstil-materialer og Andre materialer for materialegrupperne. Den danske bekendtgørelse accepterer enten piktogrammerne eller tekst på dansk og tilføjer, at mærkningen kun må angive materialer, der er opført i dens bilag I (bekendtgørelse nr. 1046/2021, § 4, stk. 2, og § 5, stk. 3).
Hvor og hvordan mærkningen anbringes
Mærkning betyder, at de krævede oplysninger anbringes på mindst én fodtøjsartikel i hvert par ved trykning, påklæbning, prægning eller en fastgjort mærkeseddel (art. 4, stk. 3). Mærkningen skal være synlig, sikkert fastgjort og tilgængelig, piktogrammerne skal være store nok til at gøre oplysningerne lette at forstå, og det må ikke være muligt for mærkningen at vildlede forbrugeren (art. 4, stk. 4). Yderligere tekstoplysninger kan ledsage de krævede oplysninger, hvor behovet opstår, og medlemsstaterne må ikke forbyde eller hindre overensstemmende fodtøj af den grund (art. 5); bruges det valgfrie udtryk fuldskindslæder, gælder det kun læder, der bærer den oprindelige grynstruktur, som er fremkommet ved fjernelse af overhuden, og hvor ingen del af overfladen er fjernet ved buffing, slibning eller spaltning (bilag I, punkt 2(a)(i)).
Pligter fordelt på rolle
Fabrikanter og deres bemyndigede repræsentanter i Unionen vælger formatet, leverer mærkningen og står til ansvar for dens rigtighed (art. 4, stk. 2, og art. 4, stk. 5). Importører træder ind i dette ansvar, når hverken fabrikanten eller dennes repræsentant er etableret i Unionen (art. 4, stk. 5). Detailhandlere forbliver ansvarlige for kun at sælge mærket fodtøj (art. 4, stk. 5). Den danske bekendtgørelse udspecificerer kæden: fabrikanten mærker fodtøjet, før det bringes i omsætning (§ 7); en bemyndiget repræsentant handler på en skriftlig fuldmagt, der kan omfatte mærkningspligterne (§§ 8 og 9); importøren sikrer, at fodtøjet er mærket, før det bringes i omsætning, tilbageholder det, hvis denne ved eller burde vide, det ikke er, og reagerer straks på fodtøj, der allerede er bragt i omsætning (§§ 10 og 11); detailhandleren sikrer, at fodtøjet er mærket, før det gøres tilgængeligt, holder mærkningen synlig og tilgængelig for forbrugeren før købet, oplyser forbrugeren om piktogrammernes betydning før købet og tilbageholder fodtøj, denne ved eller burde vide er umærket (§§ 12–14); og importører og detailhandlere, der sælger under eget mærke, anses for fabrikanter (§ 15). Erhvervsstyrelsens vejledning bemærker, at reglerne gælder både for onlinesalg og fysiske butikker, og at piktogrammernes betydning kan forklares med en plakat på væggen, foldere i butikken eller på salgssiden, hvor fodtøjet lægges i kurven.
Håndhævelse og sanktioner
Medlemsstaterne skal sikre, at alt fodtøj, der bringes i omsætning, opfylder mærkningskravene, og træffe passende foranstaltninger som fastsat i deres nationale lovgivning, når ikke-overensstemmende fodtøj bringes i omsætning (art. 2). Direktivet indeholder ingen egen sanktionsartikel. Siden 16. juli 2021 opfører forordning (EU) 2019/1020 det i bilag I (nr. 8) som EU-harmoniseringslovgivning omfattet af forordningens markedsovervågningsramme og i bilag II (nr. 7) som lovgivning uden sanktionsbestemmelser, hvilket betyder, at medlemsstaterne skal fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for overtrædelser heraf efter art. 41 i den forordning (forordning (EU) 2019/1020, art. 41, art. 44, bilag I og bilag II).
I Danmark opfører lov om produkter og markedsovervågning (lovbekendtgørelse nr. 22 af 8. januar 2026) fodtøjsmærkningsdirektivet blandt de love, den dækker (§ 2, stk. 1, nr. 21), udpeger Erhvervsstyrelsen som kontrolmyndighed (§ 9, stk. 1) og straffer med bøde en erhvervsdrivende, der bringer et ikke-overensstemmende produkt i omsætning (§ 37, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 5), eller som tilsidesætter en afgørelse fra myndigheden (§ 37, stk. 1, nr. 6); fordi fodtøjsmærkning er et produktområde opført i § 2, stk. 1, nr. 21, kan straffen for disse overtrædelser under skærpende omstændigheder som fare for sikkerhed eller sundhed, en ulykke med alvorlig personskade eller død, gentagelse eller systematisk overtrædelse med henblik på vinding (§ 37, stk. 2) stige til fængsel i op til 2 år, og virksomheder kan ifalde ansvar (§ 37, stk. 5). Bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021, udstedt efter §§ 8 og 37 i loven, giver myndigheden mulighed for at udstede påbud efter § 14 i loven, når fodtøj ikke er mærket efter §§ 4–6 (§ 17), og fastsætter bøder for fabrikanten, der undlader at mærke, den bemyndigede repræsentant uden skriftlig fuldmagt eller som svigter sine opgaver, importøren eller detailhandleren, der bringer eller gør umærket fodtøj tilgængeligt eller undlader at reagere herpå, og detailhandleren, der ikke gør mærkningen synlig eller ikke forklarer piktogrammerne før købet (§ 18), og virksomheder ifalder ansvar efter § 19. Myndigheden er Erhvervsstyrelsens afdeling Markedsovervågning: fra januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen en afdeling under Erhvervsstyrelsen med det navn og udfører de samme opgaver som før. Den kontrollerer fodtøjs- og tekstilmærkning gennem inspektioner af både webshops og fysiske butikker.
Sådan hjælper Conphora
Conphora overvåger FtLblD og den danske bekendtgørelse og holder dit fodtøj op mod mærkningskravene og markerer mangler i materialeklassificeringen, 80 %-reglen, valget af piktogram eller sprog og ansvarskæden, før de bliver til håndhævelsesproblemer. Platformen hjælper dig med at holde mærkningsdokumentationen pr. model og giver dig besked, når reglerne eller myndighedens praksis ændrer sig.
Se, hvordan Conphora virker · Se abonnement og priser
Kilder
- Direktiv 94/11/EF om mærkning af de materialer, der anvendes i hovedbestanddele af fodtøj, konsolideret tekst af 1. juli 2013 (EUR-Lex)
- Direktiv 94/11/EF som offentliggjort i EFT L 100, 19. april 1994 (EUR-Lex)
- Dokumentoplysninger, datoer og relationer for CELEX 31994L0011 (EUR-Lex)
- Rådets direktiv 2006/96/EF, Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUR-Lex)
- Rådets direktiv 2013/15/EU, Kroatiens tiltrædelse (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2016/425 om personlige værnemidler (EUR-Lex)
- Fodtøjsindustrien, mærkningsregler (Europa-Kommissionen, DG GROW)
- Kontrol med mærkning af tekstilprodukter og fodtøj (Erhvervsstyrelsen, Markedsovervågning)
- Bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021 om mærkning af fodtøj og etikettering og mærkning af tekstilprodukter (Retsinformation)
- Bekendtgørelse af lov om produkter og markedsovervågning, LBK nr. 22 af 8. januar 2026 (Retsinformation)
- Sikkerhedsstyrelsen, en del af Erhvervsstyrelsen (Erhvervsstyrelsen)
Denne guide er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning.