Vi ved ikke, om vores produkt skal CE-mærkes

CE-mærkningen er hverken et kvalitetsmærke eller et generelt sikkerhedsmærke. Forordning (EF) nr. 765/2008 fastsætter de generelle principper for den: den anbringes kun af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant, kun på produkter, hvor en specifik harmoniseringslovgivning foreskriver, at den skal anbringes, og ikke på andre produkter (artikel 30, stk. 1 og 2). Ved at anbringe den påtager fabrikanten sig ansvaret for, at produktet overholder alle gældende krav i de retsakter, der foreskriver den (artikel 30, stk. 3). Medlemsstaterne skrider ind over for uretmæssig brug og fastsætter sanktioner, som kan omfatte strafferetlige sanktioner for alvorlige overtrædelser (artikel 30, stk. 6).^[1]

Spørgsmålet er derfor aldrig „skal produktet have CE-mærkning“ i abstrakt forstand, men „omfatter en retsakt, der foreskriver CE-mærkning, dette produkt“. Hver retsakt besvarer det i sin bestemmelse om anvendelsesområde. Lavspændingsdirektivet omfatter elektrisk materiel, der er konstrueret til brug ved en mærkespænding på 50–1.000 V AC eller 75–1.500 V DC, bortset fra det materiel og de fænomener, der er opført i bilag II, fx elmålere, stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug og apparater til elektriske hegn (direktiv 2014/35/EU artikel 1 og bilag II). EMC-direktivet omfatter udstyr, dvs. apparater og faste installationer, hvor et apparat er et færdigt apparat, der er bestemt til slutbrugeren og kan frembringe elektromagnetiske forstyrrelser eller påvirkes af dem (direktiv 2014/30/EU artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1), bortset fra det udstyr, der er opført i artikel 2, stk. 2, fx udstyr, der er omfattet af radioudstyrsdirektivet.^[2][3]

Radioudstyr og legetøj følger samme logik. Radioudstyr er et elektrisk eller elektronisk produkt, der bevidst udsender eller modtager radiobølger med henblik på radiokommunikation eller radiobestemmelse (direktiv 2014/53/EU artikel 2, stk. 1, nr. 1); udstyr, der er omfattet af det direktiv, er ikke omfattet af lavspændingsdirektivet, bortset fra de sikkerhedsmål, der gælder gennem dets artikel 3, stk. 1, litra a (artikel 1, stk. 4). Legetøjsdirektivet omfatter produkter, der er konstrueret eller bestemt, udelukkende eller ikke udelukkende, til brug ved leg af børn under 14 år, bortset fra de produkter, der er opført i bilag I, og det legetøj, der er opført i artikel 2, stk. 2, fx legepladsudstyr til offentlig brug og dampmaskiner til legetøj (direktiv 2009/48/EF artikel 2). Fra den 1. august 2030 afløses direktivet af legetøjsforordningen, forordning (EU) 2025/2509 (artikel 56 og 59 i den forordning). Retsakterne er eksempler: også andre EU-retsakter, som denne side ikke dækker, foreskriver CE-mærkning.^[4][5][8]

Gælder en retsakt, fastlægger den vejen til CE-mærkningen. Efter lavspændingsdirektivet udarbejder fabrikanten den tekniske dokumentation og gennemfører overensstemmelsesvurderingen i bilag III; når det er påvist, at materiellet opfylder kravene, udarbejder fabrikanten en EU-overensstemmelseserklæring og anbringer CE-mærkningen (artikel 6, stk. 2) og opbevarer begge i 10 år (artikel 6, stk. 3). Mærkningen anbringes synligt, læseligt og uudsletteligt, før produktet bringes i omsætning (artikel 17). Distributørerne kontrollerer, at den er der (artikel 9, stk. 2), og for produkter, der er omfattet af de opførte harmoniseringsretsakter, kontrollerer den erhvervsdrivende i EU, at erklæringen og den tekniske dokumentation er udarbejdet (forordning (EU) 2019/1020 artikel 4, stk. 3, litra a).^[2][6]

Gælder ingen sådan retsakt, er produktet ikke ureguleret. Forordning (EU) 2023/988 om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR) gælder for forbrugerprodukter, i det omfang der ikke er specifikke EU-bestemmelser med samme formål, der regulerer deres sikkerhed (artikel 2, stk. 1), de erhvervsdrivende må kun bringe sikre produkter i omsætning (artikel 5), og fabrikanten gennemfører en intern risikoanalyse og udarbejder teknisk dokumentation, før produktet bringes i omsætning (artikel 9, stk. 2).^[7]