TexR i korte træk
Tekstilforordningen (TexR), formelt forordning (EU) nr. 1007/2011, er EU’s samlede regelsæt for, hvordan tekstilers fiberindhold beskrives over for køberne. Den fastsætter, hvilke tekstilfibernavne der må bruges, hvordan fibersammensætningen skal etiketteres eller mærkes, hvordan produkter med ikke-tekstildele af animalsk oprindelse skal angives, og hvordan sammensætningen fastlægges ved kvantitativ analyse af binære og ternære fiberblandinger, med det dobbelte formål at sikre et velfungerende indre marked og korrekte oplysninger til forbrugerne (artikel 1). Som forordning finder den direkte anvendelse i alle medlemsstater uden gennemførelse (artikel 28).
Den afløste tre direktiver, 73/44/EØF om analyse af ternære blandinger, 96/73/EF om binære blandinger og 2008/121/EF om tekstilnavne, med virkning fra den 8. maj 2012 (artikel 27). Tekstilprodukter, der overholdt direktiv 2008/121/EF og var bragt i omsætning før denne dato, kunne fortsat sælges indtil den 9. november 2014 (artikel 26). Forordningen trådte i kraft den 7. november 2011, og Kommissionens beføjelse til at ændre bilagene løber i femårsperioder fra denne dato (artikel 22, stk. 2, og artikel 28).
Officiel tekst Læs forordningen på EUR-Lex: forordning (EU) nr. 1007/2011 (CELEX 32011R1007), eller den konsoliderede tekst af 15. februar 2018, som omfatter de to nye fibernavne, det kroatiske uldnavn og berigtigelsen fra 2015.
Anvendelsesområde
Forordningen gælder for tekstilprodukter, når de gøres tilgængelige på EU-markedet (artikel 2, stk. 1). Et tekstilprodukt er ethvert råt, halvforarbejdet, forarbejdet, halvfabrikeret, fabrikeret, halvkonfektioneret eller konfektioneret produkt, der udelukkende består af tekstilfibre, uanset blandings- eller samlingsprocessen (artikel 3, stk. 1, litra a). En tekstilfiber er en materieenhed, hvis smidighed, finhed og forhold mellem længde og bredde gør den egnet til tekstilbrug, eller en fleksibel strimmel eller slange med en tilsyneladende bredde på højst 5 mm, fremstillet af de stoffer, der anvendes til fibrene i tabel 2 (artikel 3, stk. 1, litra b).
Fire grupper behandles på samme måde som tekstilprodukter: produkter med mindst 80 % tekstilfibre efter vægt; betræk til møbler, paraplyer og parasoller med mindst 80 % tekstilkomponenter efter vægt; tekstilkomponenterne i det øverste lag af flerlagsgulvbelægninger, madrasbetræk og betræk til campingartikler, forudsat at disse komponenter udgør mindst 80 % af lagets eller betrækkets vægt; og tekstiler, der indgår i andre produkter og udgør en integreret del af dem, når sammensætningen er angivet (artikel 2, stk. 2). To situationer falder helt uden for forordningen: tekstilprodukter, der er lagt ud til hjemmearbejdere eller uafhængige virksomheder, som arbejder på materialer, der er leveret uden at ejendomsretten overdrages mod vederlag, og skræddersyede tekstilprodukter konfektioneret af selvstændige skræddere (artikel 2, stk. 3 og 4).
Definitionerne af gøre tilgængelig på markedet, bringe i omsætning, fabrikant, importør, distributør, erhvervsdrivende, harmoniseret standard, markedsovervågning og markedsovervågningsmyndighed er lånt fra artikel 2 i forordning (EF) nr. 765/2008 (artikel 3, stk. 2). Siden den 16. juli 2021 har forordning (EU) 2019/1020 slettet definitionerne af „gøre tilgængelig på markedet“, „bringe i omsætning“, „markedsovervågning“ og „markedsovervågningsmyndighed“ fra denne artikel sammen med artikel 15–29 i forordning (EF) nr. 765/2008, så disse begreber læses som de tilsvarende definitioner i forordning (EU) 2019/1020; definitionerne af fabrikant, importør, distributør, erhvervsdrivende og harmoniseret standard forbliver i forordning (EF) nr. 765/2008 (forordning (EU) 2019/1020, artikel 39). En distributør, der bringer et produkt i omsætning under eget navn eller varemærke, selv påsætter etiketten eller ændrer etikettens indhold, anses for at være fabrikant (artikel 15, stk. 2).
Det skal du gøre
Fibernavne
Kun de tekstilfibernavne, der er opført i bilag I, må bruges til at beskrive fibersammensætninger på etiketter og mærkning (artikel 5, stk. 1). Bilag I indeholder 50 navne: 18 naturfibre i tabel 1, fra uld, de navngivne dyrehår, silke, bomuld og hør til jute, kokos, ramie, sisal, henequen og maguey, og 32 menneskeskabte og andre fibre i tabel 2, fra acetat, cupro, modal, viskose og lyocell over polyamid, polyester, elastan og elastolefin til melamin, en generisk post for fibre, der er navngivet efter deres materiale, såsom metal eller papir, polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (nr. 49, tilføjet ved delegeret forordning (EU) nr. 286/2012) og polyacrylat (nr. 50, tilføjet ved delegeret forordning (EU) 2018/122). Hvert navn er forbeholdt fibre, hvis art svarer til beskrivelsen i bilaget, må ikke bruges om andre fibre, hverken alene, som rod eller som tillægsord, og betegnelsen „silke“ må ikke bruges til at angive formen eller den særlige karakter af endeløse kemofibre (artikel 5, stk. 2). En fabrikant, eller en person, der handler på dennes vegne, kan ansøge Kommissionen om at tilføje et nyt navn med et teknisk dossier, der opfylder bilag II (artikel 6).
Fuld sammensætning efter vægt, i faldende rækkefølge
Et tekstilprodukt skal etiketteres eller mærkes med navn og vægtprocent for alle indgående fibre i faldende rækkefølge (artikel 9, stk. 1). En fiber, der udgør op til 5 % af den samlede vægt, eller fibre, der samlet udgør op til 15 %, kan angives som „øvrige fibre“ med deres samlede procentandel, når de er vanskelige at angive på fremstillingstidspunktet; fibre, der endnu ikke er i bilag I, kan altid angives på den måde (artikel 9, stk. 2 og 5). Et produkt med en kæde af ren bomuld og et skud af ren hør, hvor hør udgør mindst 40 % af det afslettede væv, kan betegnes „halvlinned“ med angivelsen „kæde ren bomuld - skud ren hør“ (artikel 9, stk. 3), og produkter, hvis sammensætning er vanskelig at præcisere på fremstillingstidspunktet, kan mærkes „forskellige fibre“ eller „ubestemt tekstilsammensætning“ (artikel 9, stk. 4).
Kun produkter, der udelukkende består af samme fiber, må mærkes „100 %“, „ren“ eller „hel-“, og disse eller lignende betegnelser må ikke bruges om andre produkter; et produkt med højst 2 % fremmede fibre, eller 5 % efter en strøggarnsproces (kartegarnsproces), kan stadig behandles som bestående af samme fiber, når mængden er teknisk uundgåelig ved god fremstillingspraksis og ikke skyldes systematisk tilføjelse (artikel 7). Betegnelserne for ren, ny uld i bilag III, på dansk „ren, ny uld“, er forbeholdt uld, der aldrig tidligere har indgået i et færdigt produkt, ikke er spundet eller filtet ud over, hvad fremstillingen af produktet kræver, og ikke er beskadiget af behandling eller brug; de må kun bruges om ulden i en blanding, hvis al ulden opfylder kravene, den udgør mindst 25 % af blandingens vægt, og den i en intim fiberblanding kun er blandet med én anden fiber, og fremmede fibre i sådanne produkter må ikke overstige 0,3 % (artikel 8).
Synlige, isolerbare, rent dekorative fibre op til 7 % af det færdige produkts vægt og metalliske eller andre antistatiske fibre op til 2 % behøver ikke medregnes, beregnet separat for kæde og skud i halvlinned (artikel 10). Et produkt med to eller flere tekstilbestanddele med forskelligt fiberindhold skal angive indholdet af hver bestanddel, medmindre bestanddelen ikke er hovedfor og udgør under 30 % af den samlede vægt; produkter med samme indhold, der normalt udgør én enhed, kan dele én etiket (artikel 11). Bilag IV fastsætter særlige regler for korsetter, ætsetrykte og broderede tekstiler, kerne-dæk-garn, fløjl og plys samt tæpper, hvis underlag og brugsflade er forskellige (artikel 13).
Ikke-tekstile dele af animalsk oprindelse
Indeholder et tekstilprodukt ikke-tekstildele af animalsk oprindelse – læder, pels, horn, ben eller lignende – skal etiketteringen eller mærkningen bære formuleringen „indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse“, når produktet gøres tilgængeligt på markedet; den må ikke være misvisende og skal være let for forbrugeren at forstå (artikel 12). Selve ikke-tekstildelene holdes uden for fibersammensætningen (bilag VII, litra a, nr. i).
Etiketter, mærkning, sprog og onlinesalg
Tekstilprodukter skal etiketteres eller mærkes med deres fibersammensætning, når de gøres tilgængelige på markedet, og etiketteringen eller mærkningen skal være holdbar, letlæselig, synlig og tilgængelig, med en etiket, der er forsvarligt fastgjort (artikel 14, stk. 1). Mellem erhvervsdrivende i forsyningskæden og ved leverancer til offentlige ordregivende myndigheder kan etiketter erstattes eller suppleres af ledsagende handelsdokumenter, der tydeligt og uden forkortelser angiver fibernavnene og sammensætningen, bortset fra en hulkortkode eller forkortelser, der er defineret i internationalt anerkendte standarder og forklaret i dokumentet (artikel 14, stk. 2 og 3).
Sammensætningsangivelserne skal fremgå af kataloger, handelslitteratur, emballage, etiketter og mærkning med skrift, der er letlæselig, synlig, klar og ensartet i størrelse, stil og type, og skal være tydeligt synlige for forbrugeren før købet, også når købet foretages elektronisk (artikel 16, stk. 1). Varemærker og firmanavne kan stå umiddelbart før eller efter sammensætningen og skal gøre det, når de indeholder et navn fra bilag I eller et navn, der kan forveksles med et sådant; alle andre oplysninger vises separat (artikel 16, stk. 2, og artikel 15, stk. 4). Etiketteringen eller mærkningen skal være på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt for forbrugeren, medmindre denne medlemsstat bestemmer andet (artikel 16, stk. 3). Danmark kræver dansk: bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021, § 16, i kraft siden den 1. juli 2021.
Undtagelser
For de 42 produkter, der er opført i bilag V, fra ærmeholdende armbind, urremme, etiketter og emblemer til legetøj, tekstildele af fodtøj, begravelsesprodukter, engangsprodukter, beskyttelses- og sikkerhedstekstiler, sejl, dyretøj og flag, kræves angivelse af fibernavne eller sammensætning ikke, men artikel 11, 14, 15 og 16 finder fuldt ud anvendelse, når et varemærke eller firmanavn indeholder et navn fra bilag I eller et navn, der kan forveksles med det (artikel 17, stk. 2). De 19 produkter i bilag VI, herunder gulvklude, rengøringsklude, bælter, kniplinger, bånd, elastik, lommetørklæder, sy-, stoppe- og broderegarn til detailsalg og gardinbånd, kan gøres tilgængelige med en fælles mærkning, når de er af samme art og sammensætning, og stof, der sælges i metermål, kan vise sammensætningen på stykket eller rullen, forudsat at hver køber ned til forbrugeren gøres bekendt med sammensætningen (artikel 17, stk. 3–5).
Forpligtelser efter rolle
Når fabrikanten bringer et tekstilprodukt i omsætning, skal denne sikre tilvejebringelsen af etiketten eller mærkningen og rigtigheden af dens oplysninger; er fabrikanten ikke etableret i Unionen, bærer importøren denne pligt (artikel 15, stk. 1). En distributør betragtes som fabrikant, når denne bringer et produkt i omsætning under eget navn eller varemærke, selv påsætter etiketten eller ændrer etikettens indhold (artikel 15, stk. 2), og skal, når denne gør et produkt tilgængeligt, sikre, at det bærer den foreskrevne etikettering eller mærkning (artikel 15, stk. 3). Alle skal sikre, at andre oplysninger, der leveres med produktet, ikke kan forveksles med fibernavnene og sammensætningsbeskrivelserne (artikel 15, stk. 4).
Sådan kontrolleres sammensætningen
Markedsovervågningsmyndighederne kontrollerer, at fibersammensætningen er i overensstemmelse med de afgivne oplysninger (artikel 18), ved brug af de kvantitative analysemetoder i bilag VIII eller de harmoniserede standarder, der skal indføres der, efter at have fjernet de dele, der er opført i bilag VII, såsom ikke-tekstildele, vævekanter, etiketter, besætning, fedtstoffer, appreturer og efterbehandlinger, og ved at anvende de vedtagne satser i bilag IX på hver fibers tørvægt (artikel 19). Fremmede fibre under 2 % af den samlede vægt, eller 5 % for produkter, der har gennemgået en strøggarnsproces, behøver ikke angives, når mængden er teknisk uundgåelig og ikke skyldes systematisk tilsætning, der gælder en fremstillingstolerance på 3 % af den samlede fibervægt mellem den angivne sammensætning og analysen, beregnet separat for hver fiber og for tallet for „øvrige fibre“ og uldprocenten, og de to tolerancer må kun lægges sammen, når de fundne fremmede fibre er af samme kemiske art som en mærket fiber (artikel 20, stk. 2–4). Kræver en fremstillingsproces større tolerancer, skal fabrikanten anmode om Kommissionens tilladelse, før produktet bringes i omsætning; tilladelse gives kun i ganske særlige tilfælde og med tilstrækkelig begrundelse (artikel 20, stk. 5).
Håndhævelse og sanktioner
Forordningen indeholder ingen sanktionsartikel; den bygger på markedsovervågning (artikel 18). Siden den 16. juli 2021 er rammen forordning (EU) 2019/1020, som opfører tekstilforordningen i sit bilag I (punkt 40) og, som en retsakt uden egne sanktionsbestemmelser, i sit bilag II (punkt 17): er et produkt ikke i overensstemmelse med kravene, kræver myndigheden passende og forholdsmæssige korrigerende foranstaltninger inden for en fastsat frist, herunder at bringe produktet i overensstemmelse, forhindre, at det gøres tilgængeligt, eller trække det tilbage eller tilbagekalde det, og gør den erhvervsdrivende ikke det, sikrer myndigheden, at produktet trækkes tilbage, tilbagekaldes, eller at tilgængeliggørelsen forbydes eller begrænses (forordning (EU) 2019/1020, artikel 16). Medlemsstaterne fastsætter sanktioner, der skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning (artikel 41).
I Danmark håndhæves forordningen efter produktloven, loven om produkter og markedsovervågning (lovbekendtgørelse nr. 22 af 8. januar 2026), som opfører den i § 2, stk. 1, nr. 38, og udpeger Erhvervsstyrelsen som kontrolmyndighed i § 9. Arbejdet udføres af Sikkerhedsstyrelsen (siden januar 2026 afdelingen Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen), som fortsætter de samme opgaver og kontrollerer tekstilmærkning online og i butikker. Myndigheden kan udstede et midlertidigt forbud (§ 13), påbud (§ 14) og et forbud mod at gøre produktet tilgængeligt (§ 16). Bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021 tilføjer kravet om dansk sprog (§ 16) og lader myndigheden påbyde rettelse, når tekstilprodukter mangler dansk mærkning eller ikke overholder forordningen (§ 17). Manglende mærkning af tekstilprodukter på dansk eller manglende opfyldelse af de erhvervsdrivendes forpligtelser efter forordningen straffes med bøde efter bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021, § 18; manglende efterlevelse af et påbud eller forbud fra myndigheden straffes med bøde efter produktlovens § 37, stk. 1, som kan skærpes til fængsel i indtil to år under skærpende omstændigheder såsom fare for sikkerhed eller sundhed, gentagne overtrædelser eller systematiske overtrædelser med henblik på økonomisk vinding (§ 37, stk. 2); juridiske personer kan straffes (§ 37, stk. 5).
Hvad der ændrer sig
Kommissionen har bebudet en revision af forordningen, der skal indføre ét fælles sæt mærkningsregler for tekstiler og relaterede produkter, med digital mærkning ved siden af fysiske etiketter og, i lyset af EU’s strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler, fokus på miljømæssigt relevante oplysninger. Der blev gennemført en indkaldelse af dokumentation fra den 3. august til den 30. september 2023 og en offentlig høring fra den 19. december 2023 til den 15. april 2024, og en interessentworkshop fandt sted den 18. oktober 2024; Kommissionens side angiver forslaget som planlagt til andet kvartal af 2026 og registrerer intet vedtaget forslag. Indtil en ny retsakt vedtages og finder anvendelse, er forordning (EU) nr. 1007/2011 som konsolideret den 15. februar 2018 fortsat gældende ret.
Sådan hjælper Conphora
Conphora overvåger tekstilforordningen, dens delegerede retsakter og den bebudede revision og sammenholder dine tekstilprodukter med kravene, idet den markerer huller i fibernavngivningen, sammensætningsangivelsen, tolerancerne, angivelsen om animalsk oprindelse og sprogdækningen for hvert marked, før de bliver til håndhævelsesproblemer. Platformen hjælper dig med at opbevare leverandørspecifikationerne og prøvningsrapporterne bag hver etiket og giver dig besked, når et nyt fibernavn tilføjes, eller revisionen bliver til lov.
Se, hvordan Conphora virker · Se abonnement og priser
Kilder
- Forordning (EU) nr. 1007/2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning, konsolideret tekst af 15. februar 2018 (EUR-Lex)
- Forordning (EU) nr. 1007/2011 som offentliggjort i EUT L 272, 18. oktober 2011 (EUR-Lex)
- Dokumentoplysninger, datoer og relationer for CELEX 32011R1007 (EUR-Lex)
- Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 286/2012 om tilføjelse af polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (EUR-Lex)
- Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 om tilpasning af EU-retsakter til Kroatiens tiltrædelse (EUR-Lex)
- Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/122 om tilføjelse af polyacrylat og opdatering af bilag II, VI, VIII og IX (EUR-Lex)
- Berigtigelse af 18. september 2015 til forordning (EU) nr. 1007/2011, artikel 10, stk. 3 (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (EUR-Lex)
- Forordning (EF) nr. 765/2008, hvis artikel 2-definitioner tekstilforordningen anvender (EUR-Lex)
- Lovgivning om tekstilmærkning (Europa-Kommissionen, GD GROW)
- Revision af forordning (EU) nr. 1007/2011 (Europa-Kommissionen, GD GROW)
- Tekstiletiketter (Dit Europa, Europa-Kommissionen)
- Kontrol med mærkning af tekstilprodukter og fodtøj (Erhvervsstyrelsen, Markedsovervågning)
- Sikkerhedsstyrelsen, en del af Erhvervsstyrelsen fra januar 2026 (Erhvervsstyrelsen)
- Produktloven, lovbekendtgørelse nr. 22 af 8. januar 2026 (Retsinformation)
- Bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021 om mærkning af fodtøj og etikettering og mærkning af tekstilprodukter (Retsinformation)
Denne guide er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning.