Esc

Søgning på hele sitet kommer sammen med platformkataloget. Indtil da kan du starte her:
TexR Labelling & Packaging 12 min

TexR: Tekstilforordningen (Forordning (EU) nr. 1007/2011), forklaret

Tekstilforordningen fastsætter de tilladte fibernavne og kræver, at ethvert tekstilprodukt i EU bærer en mærkning med alle fibre og procentandele – en pligt for fabrikanter, importører og ometiketterende distributører. Den finder anvendelse fra den 8. maj 2012, hvor den afløste direktiv 73/44/EØF, 96/73/EF og 2008/121/EF; fiberlisten blev senest udvidet den 15. februar 2018 med polyacrylat.

Prøv demoen med TexR – gratisTjek et produkt mod TexR

Gratis konto · intet betalingskort · åbner i Demo Company

Gennemgået 24. september 2026 af Conphora compliance team · Næste gennemgang 14. marts 2027 · Ikke juridisk rådgivning

Åbn videosiden →

Hvem den gælder for

Omfattet af retsakten

  • Tekstilprodukter, det vil sige ethvert råt, halvforarbejdet, forarbejdet, halvfabrikeret, fabrikeret, halvkonfektioneret eller konfektioneret produkt, der udelukkende består af tekstilfibre, når det gøres tilgængeligt på EU-markedet: beklædning, boligtekstiler, stoffer, garner og konfektionerede genstande
  • Produkter, der indeholder mindst 80 % tekstilfibre efter vægt, som behandles på samme måde som tekstilprodukter
  • Betræk til møbler, paraplyer og parasoller med mindst 80 % tekstilkomponenter efter vægt, samt tekstilkomponenterne i det øverste lag af flerlagsgulvbelægninger, madrasbetræk og betræk til campingartikler, når de udgør mindst 80 % af det pågældende lags eller betræks vægt
  • Tekstiler, der indgår i andre produkter og udgør en integreret del af dem, når sammensætningen er angivet
  • Tekstilprodukter med ikke-tekstildele af animalsk oprindelse, såsom læder, pels, horn eller ben, som skal bære formuleringen „indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse“
  • De erhvervsdrivende i kæden: fabrikanter, importører og distributører, samt enhver distributør, der ometiketterer eller sælger under eget navn eller varemærke

Afledte produkter

  • Kun de 50 fibernavne, der er opført i bilag I, må anvendes på etiketter og mærkning, og hvert navn er forbeholdt fibre, hvis art svarer til beskrivelsen; et varemærke eller firmanavn, der indeholder et navn fra bilag I, eller et navn, der kan forveksles med et sådant, skal placeres umiddelbart før eller efter angivelsen af sammensætningen (artikel 5 og artikel 16, stk. 2)
  • Produkter uden et bilag I-navn for en af deres fibre kan angive den fiber som „øvrige fibre“ med dens procentandel, og enhver fabrikant kan ansøge Kommissionen om et nyt fibernavn med et teknisk dossier efter bilag II (artikel 6 og artikel 9, stk. 5)
  • Når produkter leveres til erhvervsdrivende inden for forsyningskæden eller til en offentlig ordregivende myndighed, kan etiketten eller mærkningen erstattes eller suppleres af ledsagende handelsdokumenter, der angiver fibernavnene og sammensætningen uden forkortelser (artikel 14, stk. 2 og 3)
  • Sammensætningen skal være synlig for forbrugeren før købet i kataloger, handelslitteratur, emballage, etiketter og mærkning, herunder når købet foretages elektronisk (artikel 16, stk. 1)
  • Etiketten eller mærkningen skal være på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt for forbrugeren, medmindre denne medlemsstat bestemmer andet; Danmark kræver dansk efter bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021, § 16 (artikel 16, stk. 3)
  • Markedsovervågningskontroller anvender analysemetoderne i bilag VIII, ser bort fra de dele, der er opført i bilag VII, og anvender de vedtagne satser i bilag IX, med en fremstillingstolerance på 3 % og en tolerance for fremmede fibre på 2 % eller 5 % for produkter, der har gennemgået en strøggarnsproces (kartegarnsproces) (artikel 19 og 20)

Roller i retsakten

Fabrikant (herunder mærkeindehavere og dem, der ometiketterer)

Enhver fysisk eller juridisk person, der fremstiller et produkt eller får et produkt konstrueret eller fremstillet og markedsfører det under eget navn eller varemærke, som defineret i artikel 2, nr. 3, i forordning (EF) nr. 765/2008, som artikel 3, stk. 2, henviser til; en distributør betragtes som fabrikant, når denne bringer et produkt i omsætning under eget navn eller varemærke, selv påsætter etiketten eller ændrer etikettens indhold.

Kilde · art. 3, stk. 2, og art. 15, stk. 2Kilde · art. 2, nr. 3
Importør

Enhver fysisk eller juridisk person etableret i Unionen, der bringer et produkt fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet, som defineret i artikel 2, nr. 5, i forordning (EF) nr. 765/2008, som artikel 3, stk. 2, henviser til; er fabrikanten ikke etableret i Unionen, skal importøren sikre tilvejebringelsen af etiketten eller mærkningen og rigtigheden af oplysningerne på den.

Kilde · art. 3, stk. 2, og art. 15, stk. 1Kilde · art. 2, nr. 5
Distributør (grossist, detailhandler eller webshop)

Enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, bortset fra fabrikanten eller importøren, som gør et produkt tilgængeligt på markedet, som defineret i artikel 2, nr. 6, i forordning (EF) nr. 765/2008, som artikel 3, stk. 2, henviser til; distributøren skal sikre, at tekstilprodukter bærer den etikettering eller mærkning, der er foreskrevet i forordningen, når de gøres tilgængelige.

Kilde · art. 3, stk. 2, og art. 15, stk. 3Kilde · art. 2, nr. 6
Anden erhvervsdrivende (bemyndiget repræsentant, business-to-business-leverandør, ordregivende myndighed)

Erhvervsdrivende er fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributøren efter artikel 2, nr. 7, i forordning (EF) nr. 765/2008, som artikel 3, stk. 2, henviser til; når produkter bevæger sig mellem erhvervsdrivende i forsyningskæden eller leveres på en offentlig kontrakt, kan etiketten eller mærkningen erstattes eller suppleres af ledsagende handelsdokumenter, og hver erhvervsdrivende skal sikre, at andre oplysninger ikke kan forveksles med fibernavnene og sammensætningsbeskrivelserne.

Kilde · art. 3, stk. 2, art. 14, stk. 2, og art. 15, stk. 4Kilde · art. 2, nr. 7

Sælger du fra et land uden for EU? Start her →

Gælder TexR for dit produkt?

Tre spørgsmål, et første svar ud fra regulativets egne regler. Ingen konto nødvendig.

Reglerne bag dette tjek
  1. Produkt med under 80 % tekstilfibre efter vægt, der ikke er et betræk eller integreret tekstil opført i artikel 2, stk. 2 · alle · alle Ikke omfattet Forordningen gælder for produkter, der udelukkende består af tekstilfibre, og for produkter med mindst 80 % tekstilfibre efter vægt; et produkt under denne grænse er kun omfattet, hvis det er et af de betræk, der er opført i artikel 2, stk. 2, litra b og c, eller et integreret tekstil, hvis sammensætning er angivet efter artikel 2, stk. 2, litra d. Kilde · art. 2, stk. 1, art. 2, stk. 2, og art. 3, stk. 1, litra a
  2. Skræddersyet tekstilprodukt konfektioneret af en selvstændig skrædder, Arbejde, der er lagt ud til hjemmearbejdere eller uafhængige virksomheder på materialer, der er leveret uden ejendomsoverdragelse · alle · alle Ikke omfattet Forordningen gælder ikke for skræddersyede tekstilprodukter, der er konfektioneret af selvstændige skræddere, og heller ikke for tekstilprodukter, der er lagt ud til hjemmearbejdere eller uafhængige virksomheder, som arbejder på materialer, der er leveret uden at ejendomsretten til dem overdrages mod vederlag. Kilde · art. 2, stk. 3, og art. 2, stk. 4
  3. Bilag V-produkt såsom legetøj, tekstildel af fodtøj, urrem, etiket, flag, sejl, beskyttelsesbeklædning eller engangsprodukt, Gammelt, brugt konfektioneret tekstilprodukt, der udtrykkeligt er angivet som sådant · alle · alle Det afhænger For de 42 produkter, der er opført i bilag V, herunder gamle konfektionerede produkter, der udtrykkeligt er angivet som sådanne, kræves angivelse af fibernavne eller fibersammensætning på etiketter og mærkning ikke; indeholder et varemærke eller firmanavn dog et fibernavn fra bilag I eller et navn, der kan forveksles med et sådant, finder artikel 11, 14, 15 og 16 fuldt ud anvendelse, og undtagelsen omfatter kun fiberangivelsen, ikke angivelsen om animalsk oprindelse i artikel 12. Kilde · art. 17, stk. 1, art. 17, stk. 2, og bilag V
  4. Tekstilprodukt med ikke-tekstildele af animalsk oprindelse, såsom læder, pels, horn eller ben · Fabrikant (herunder mærkeindehavere og dem, der ometiketterer), Importør, Distributør (grossist, detailhandler eller webshop), Anden erhvervsdrivende (bemyndiget repræsentant, business-to-business-leverandør, ordregivende myndighed) · alle Omfattet Ud over den fulde fibersammensætning skal etiketten eller mærkningen bære formuleringen „indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse“, når et sådant produkt gøres tilgængeligt på markedet, på en måde, der ikke er misvisende, og som forbrugeren let kan forstå; der er ingen tærskel for virksomhedens størrelse. Kilde · art. 1, art. 12 og art. 15
  5. Bilag VI-produkt med fælles mærkning eller produkt solgt i metermål (gulvklude, bånd, kniplinger, lommetørklæder, sytråde, gardinbånd og lignende) · Fabrikant (herunder mærkeindehavere og dem, der ometiketterer), Importør, Distributør (grossist, detailhandler eller webshop), Anden erhvervsdrivende (bemyndiget repræsentant, business-to-business-leverandør, ordregivende myndighed) · alle Omfattet De 19 produkter i bilag VI af samme art og fibersammensætning kan gøres tilgængelige med en fælles mærkning, og produkter, der sælges i metermål, kan vise sammensætningen på stykket eller rullen, forudsat at sammensætningen gøres kendt for hver køber i forsyningskæden, herunder forbrugeren; reglerne om fibernavne, sammensætning og sprog gælder i øvrigt. Kilde · art. 17, stk. 3, art. 17, stk. 4, art. 17, stk. 5, og bilag VI
  6. Beklædning, boligtekstil, stof, garn eller andet produkt fremstillet af tekstilfibre eller med mindst 80 % tekstilfibre efter vægt, Betræk til møbler, paraplyer eller parasoller med mindst 80 % tekstilkomponenter efter vægt, Øverste lag af en flerlagsgulvbelægning, madrasbetræk eller betræk til campingartikler, hvis tekstilkomponenter udgør mindst 80 % efter vægt, Tekstil, der indgår i et andet produkt som en integreret del, med angivet sammensætning · Fabrikant (herunder mærkeindehavere og dem, der ometiketterer), Importør, Distributør (grossist, detailhandler eller webshop), Anden erhvervsdrivende (bemyndiget repræsentant, business-to-business-leverandør, ordregivende myndighed) · alle Omfattet Tekstilprodukter og de produkter, der behandles på samme måde, må kun gøres tilgængelige på markedet, hvis de er etiketteret, mærket eller ledsaget af handelsdokumenter i overensstemmelse med forordningen: fibernavne fra bilag I, fuld sammensætning efter vægt i faldende rækkefølge, en holdbar og letlæselig etiket på sproget i den medlemsstat, hvor salget finder sted; forpligtelserne påhviler fabrikanten, importøren og distributøren uden nogen tærskel for virksomhedens størrelse. Kilde · art. 2, stk. 1, art. 2, stk. 2, art. 4, art. 5, art. 9, art. 14, art. 15 og art. 16
  7. alle · alle · alle Det afhænger Om forordningen finder anvendelse, afhænger af, om produktet er et tekstilprodukt eller indeholder mindst 80 % tekstilfibre efter vægt, om en undtagelse efter artikel 2, stk. 3, 2, stk. 4, eller bilag V finder anvendelse, og hvilken rolle den erhvervsdrivende har, når produktet gøres tilgængeligt. Kilde · art. 2, art. 3, art. 15 og art. 17

Vigtige datoer

  1. Forordning (EU) nr. 1007/2011 vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i Strasbourg Kilde · titel og underskriftsblok efter art. 28
  2. Offentliggjort i EU-Tidende, EUT L 272, side 1 Kilde · EUT-hoved (EUT L 272 af 18.10.2011, s. 1)
  3. Ikrafttræden på tyvendedagen efter offentliggørelsen; Kommissionens delegerede beføjelser løber i femårsperioder fra denne dato Kilde · art. 28 og art. 22, stk. 2
  4. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 286/2012 træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i EUT L 95 af 31. marts 2012: fiber nr. 49, polypropylen/polyamid-bikomponentfiber, med de tilhørende prøvningsmetoder og vedtagne satser Kilde · art. 2 og bilaget
  5. Forordningen finder anvendelse; direktiv 73/44/EØF, 96/73/EF og 2008/121/EF ophæves; delegeret forordning (EU) nr. 286/2012 finder anvendelse fra samme dato Kilde · art. 27 og art. 28Kilde · art. 2
  6. Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 i kraft med Kroatiens tiltrædelse: det kroatiske navn for ren, ny uld, „runska vuna“, indsættes i bilag III Kilde · art. 1, stk. 1, og bilaget, punkt 1.CKilde · bilag III (M3)
  7. Frist for Kommissionens revisionsrapport om mulige nye mærkningskrav (oprindelse, vedligeholdelse, størrelse, allergener, elektronisk mærkning) og for dens undersøgelse af farlige stoffer i tekstiler Kilde · art. 24, stk. 1, og art. 25
  8. Frist for Kommissionens rapport om anvendelsen af forordningen, med vægt på anmodninger om nye fibernavne Kilde · art. 23
  9. Slutningen af overgangsperioden: tekstilprodukter, der overholdt direktiv 2008/121/EF og var bragt i omsætning før den 8. maj 2012, kunne fortsat gøres tilgængelige indtil denne dato Kilde · art. 26
  10. Berigtigelse offentliggjort i EUT L 243: krydshenvisningen i artikel 10, stk. 3, rettet fra artikel 9, stk. 4, til artikel 9, stk. 3 Kilde · eneste punktKilde · art. 10, stk. 3 (C1)
  11. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/122 træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i EUT L 22 af 26. januar 2018: fiber nr. 50, polyacrylat, opdaterede krav til det tekniske dossier i bilag II, punkt 18 i bilag VI omskrevet, nye prøvningsmetoder og en vedtagen sats Kilde · art. 2 og bilaget
  12. Danmark: bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021 om mærkning af fodtøj og etikettering og mærkning af tekstilprodukter i kraft; den kræver dansksproget mærkning af tekstilprodukter efter produktloven Kilde · § 16, § 18 og § 20
  13. Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning finder anvendelse; tekstilforordningen opføres i dens bilag I (punkt 40) og bilag II (punkt 17), og artikel 15–29 samt definitionerne af „gøre tilgængelig på markedet“, „bringe i omsætning“, „markedsovervågning“ og „markedsovervågningsmyndighed“ i forordning (EF) nr. 765/2008 udgår Kilde · art. 39, stk. 1, art. 41, art. 44, bilag I og bilag II
  14. Danmark: Sikkerhedsstyrelsen bliver afdelingen Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen og fortsætter de samme opgaver, herunder kontrollen med tekstilmærkning KildeKilde · § 9, stk. 1

Det skal du gøre

Forpligtelser efter rolle

Fabrikant (herunder mærkeindehavere og dem, der ometiketterer)10
  • Når du bringer et tekstilprodukt i omsætning, skal du sørge for, at der tilvejebringes en etiket eller mærkning, og at oplysningerne på den er korrekte; produktet må kun gøres tilgængeligt, hvis det er etiketteret, mærket eller ledsaget af handelsdokumenter i overensstemmelse med forordningen. art. 4 og art. 15, stk. 1
  • Beskriv fibersammensætningen udelukkende med de tekstilfibernavne, der er opført i bilag I, forbehold hvert navn til fibre, hvis art svarer til beskrivelsen, brug aldrig et navn fra bilag I som rod eller tillægsord for en anden fiber, og brug ikke betegnelsen „silke“ til at angive formen eller den særlige karakter af endeløse kemofibre. art. 5 og bilag I
  • Har du brug for et nyt tekstilfibernavn tilføjet til bilag I, skal du ansøge Kommissionen med et teknisk dossier efter bilag II. art. 6 og bilag II
  • Angiv navn og vægtprocent for alle indgående fibre i faldende rækkefølge; en fiber på op til 5 % eller fibre, der samlet udgør op til 15 %, kan angives som „øvrige fibre“ med deres samlede procentandel, når de er vanskelige at angive på fremstillingstidspunktet, og fibre, der endnu ikke er i bilag I, kan altid angives som „øvrige fibre“ med deres procentandel. art. 9, stk. 1, art. 9, stk. 2, og art. 9, stk. 5
  • Brug kun „100 %“, „ren“ eller „hel-“ om produkter, der udelukkende består af samme fiber; op til 2 % fremmede fibre, eller 5 % efter en strøggarnsproces (kartegarnsproces), kan ses bort fra, når mængden er teknisk uundgåelig ved god fremstillingspraksis og ikke skyldes systematisk tilføjelse; brug kun betegnelserne for ren, ny uld i bilag III om uld, der aldrig tidligere har indgået i et færdigt produkt, med højst 0,3 % fremmede fibre. art. 7, art. 8 og bilag III
  • Undlad rent dekorative, synlige, isolerbare fibre op til 7 % og antistatiske metal- eller andre fibre op til 2 % af det færdige produkts vægt, mærk hver tekstilbestanddel i et produkt med flere bestanddele separat, medmindre den ikke er hovedfor og udgør under 30 % af den samlede vægt, og følg reglerne i bilag IV for korsetter, ætsetrykte og broderede produkter, kerne-dæk-garn, fløjl og plys samt tæpper. art. 10, art. 11, art. 13 og bilag IV
  • Tilføj formuleringen „indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse“, når produktet indeholder sådanne dele, på en måde, der ikke er misvisende, og som forbrugeren let kan forstå. art. 12
  • Gør etiketteringen eller mærkningen holdbar, letlæselig, synlig og tilgængelig, med en etiket, der er forsvarligt fastgjort; vis sammensætningen i kataloger, handelslitteratur, emballage, etiketter og mærkning med ensartet skriftstørrelse, -stil og -type, hold varemærker og andre oplysninger adskilt fra sammensætningsangivelsen, og brug det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor produktet når forbrugeren, i Danmark dansk. art. 14, stk. 1, art. 16, stk. 1, art. 16, stk. 2, og art. 16, stk. 3§ 16
  • Hold de angivne procentandele inden for de tolerancer, der anvendes ved analyse: fremmede fibre under 2 % (5 % efter en strøggarnsproces) behøver ikke angives, og der gælder en fremstillingstolerance på 3 % af den samlede fibervægt mellem etiketten og analysen. art. 19 og art. 20, stk. 1-3
  • Kræver fremstillingsprocessen højere tolerancer, skal du anmode Kommissionen om tilladelse, før produktet bringes i omsætning. art. 20
Importør5
  • Er fabrikanten ikke etableret i Unionen, skal du sikre tilvejebringelsen af etiketten eller mærkningen og rigtigheden af oplysningerne på den, når produktet bringes i omsætning; du bærer fabrikantens mærkningspligt for det pågældende produkt. art. 15, stk. 1
  • Kontrollér, før produktet bringes i omsætning, at kun fibernavne fra bilag I anvendes, at alle indgående fibre fremgår med deres vægtprocent i faldende rækkefølge, at „100 %“, „ren“, „hel-“ og betegnelserne for ren, ny uld kun anvendes, når produktet opfylder betingelserne, og at formuleringen om animalsk oprindelse er til stede, hvor det er nødvendigt. art. 5, art. 7, art. 8, art. 9 og art. 12
  • Sørg for, at etiketten eller mærkningen er holdbar, letlæselig, synlig, tilgængelig og forsvarligt fastgjort, og at den er på det eller de officielle sprog i hver medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt for forbrugerne; leverandøretiketter udelukkende på engelsk opfylder ikke det danske krav. art. 14, stk. 1, og art. 16, stk. 3§ 16
  • Bringer du produktet i omsætning under eget navn eller varemærke, eller påsætter du selv etiketten eller ændrer dens indhold, er du fabrikant i forordningens forstand og svarer for rigtigheden af sammensætningen. art. 15, stk. 2
  • Sørg for, at eventuelle andre oplysninger, der leveres med produktet, ikke kan forveksles med fibernavnene og sammensætningsbeskrivelserne, og regn med, at markedsovervågningsmyndighederne kontrollerer sammensætningen ved laboratorieanalyse efter metoderne i bilag VIII og de vedtagne satser i bilag IX. art. 15, stk. 4, art. 18 og art. 19
Distributør (grossist, detailhandler eller webshop)6
  • Sørg for, at et tekstilprodukt, når det gøres tilgængeligt på markedet, bærer den etikettering eller mærkning, der er foreskrevet i forordningen. art. 15, stk. 3
  • Sælger du under eget navn eller varemærke, eller påsætter du selv etiketten eller ændrer dens indhold, betragtes du som fabrikant og overtager dennes forpligtelser, herunder rigtigheden af sammensætningen. art. 15, stk. 2
  • Vis fibersammensætningen, så den er tydeligt synlig for forbrugeren før købet, herunder ved onlinesalg og andet fjernsalg, i kataloger og på emballage, i letlæselig skrift med ensartet størrelse, stil og type. art. 16, stk. 1
  • Sælg kun produkter med mærkning på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor forbrugeren køber dem, medmindre denne medlemsstat bestemmer andet; i Danmark skal etiketten eller mærkningen være på dansk. art. 16, stk. 3§ 16
  • Sælges bilag VI-produkter med fælles mærkning, eller sælges stof i metermål, skal du sikre, at sammensætningen gøres kendt for hver køber, herunder forbrugeren. art. 17, stk. 3, art. 17, stk. 4, og art. 17, stk. 5
  • Sørg for, at andre produktoplysninger, varemærker og firmanavne ikke kan forveksles med fibernavnene og sammensætningsbeskrivelserne, ved at placere et varemærke, der indeholder et fibernavn, umiddelbart før eller efter sammensætningen. art. 15, stk. 4, og art. 16, stk. 2
Anden erhvervsdrivende (bemyndiget repræsentant, business-to-business-leverandør, ordregivende myndighed)3
  • Når du leverer tekstilprodukter til andre erhvervsdrivende i forsyningskæden eller på en offentlig kontrakt, kan du erstatte eller supplere etiketter med ledsagende handelsdokumenter, men disse skal tydeligt angive fibernavnene og sammensætningen uden forkortelser, bortset fra en hulkortkode eller forkortelser, der er defineret i internationalt anerkendte standarder og forklaret i samme dokument. art. 14, stk. 2, og art. 14, stk. 3
  • Sørg for, at eventuelle oplysninger, der leveres, når produkterne gøres tilgængelige, ikke kan forveksles med de fibernavne og sammensætningsbeskrivelser, der er fastsat i forordningen. art. 15, stk. 4
  • Når du gør produkter tilgængelige med fælles mærkning eller i metermål, skal du sikre, at fibersammensætningen når hver køber i kæden ned til forbrugeren. art. 17, stk. 5

TexR i korte træk

Tekstilforordningen (TexR), formelt forordning (EU) nr. 1007/2011, er EU’s samlede regelsæt for, hvordan tekstilers fiberindhold beskrives over for køberne. Den fastsætter, hvilke tekstilfibernavne der må bruges, hvordan fibersammensætningen skal etiketteres eller mærkes, hvordan produkter med ikke-tekstildele af animalsk oprindelse skal angives, og hvordan sammensætningen fastlægges ved kvantitativ analyse af binære og ternære fiberblandinger, med det dobbelte formål at sikre et velfungerende indre marked og korrekte oplysninger til forbrugerne (artikel 1). Som forordning finder den direkte anvendelse i alle medlemsstater uden gennemførelse (artikel 28).

Den afløste tre direktiver, 73/44/EØF om analyse af ternære blandinger, 96/73/EF om binære blandinger og 2008/121/EF om tekstilnavne, med virkning fra den 8. maj 2012 (artikel 27). Tekstilprodukter, der overholdt direktiv 2008/121/EF og var bragt i omsætning før denne dato, kunne fortsat sælges indtil den 9. november 2014 (artikel 26). Forordningen trådte i kraft den 7. november 2011, og Kommissionens beføjelse til at ændre bilagene løber i femårsperioder fra denne dato (artikel 22, stk. 2, og artikel 28).

Officiel tekst Læs forordningen på EUR-Lex: forordning (EU) nr. 1007/2011 (CELEX 32011R1007), eller den konsoliderede tekst af 15. februar 2018, som omfatter de to nye fibernavne, det kroatiske uldnavn og berigtigelsen fra 2015.

Anvendelsesområde

Forordningen gælder for tekstilprodukter, når de gøres tilgængelige på EU-markedet (artikel 2, stk. 1). Et tekstilprodukt er ethvert råt, halvforarbejdet, forarbejdet, halvfabrikeret, fabrikeret, halvkonfektioneret eller konfektioneret produkt, der udelukkende består af tekstilfibre, uanset blandings- eller samlingsprocessen (artikel 3, stk. 1, litra a). En tekstilfiber er en materieenhed, hvis smidighed, finhed og forhold mellem længde og bredde gør den egnet til tekstilbrug, eller en fleksibel strimmel eller slange med en tilsyneladende bredde på højst 5 mm, fremstillet af de stoffer, der anvendes til fibrene i tabel 2 (artikel 3, stk. 1, litra b).

Fire grupper behandles på samme måde som tekstilprodukter: produkter med mindst 80 % tekstilfibre efter vægt; betræk til møbler, paraplyer og parasoller med mindst 80 % tekstilkomponenter efter vægt; tekstilkomponenterne i det øverste lag af flerlagsgulvbelægninger, madrasbetræk og betræk til campingartikler, forudsat at disse komponenter udgør mindst 80 % af lagets eller betrækkets vægt; og tekstiler, der indgår i andre produkter og udgør en integreret del af dem, når sammensætningen er angivet (artikel 2, stk. 2). To situationer falder helt uden for forordningen: tekstilprodukter, der er lagt ud til hjemmearbejdere eller uafhængige virksomheder, som arbejder på materialer, der er leveret uden at ejendomsretten overdrages mod vederlag, og skræddersyede tekstilprodukter konfektioneret af selvstændige skræddere (artikel 2, stk. 3 og 4).

Definitionerne af gøre tilgængelig på markedet, bringe i omsætning, fabrikant, importør, distributør, erhvervsdrivende, harmoniseret standard, markedsovervågning og markedsovervågningsmyndighed er lånt fra artikel 2 i forordning (EF) nr. 765/2008 (artikel 3, stk. 2). Siden den 16. juli 2021 har forordning (EU) 2019/1020 slettet definitionerne af „gøre tilgængelig på markedet“, „bringe i omsætning“, „markedsovervågning“ og „markedsovervågningsmyndighed“ fra denne artikel sammen med artikel 15–29 i forordning (EF) nr. 765/2008, så disse begreber læses som de tilsvarende definitioner i forordning (EU) 2019/1020; definitionerne af fabrikant, importør, distributør, erhvervsdrivende og harmoniseret standard forbliver i forordning (EF) nr. 765/2008 (forordning (EU) 2019/1020, artikel 39). En distributør, der bringer et produkt i omsætning under eget navn eller varemærke, selv påsætter etiketten eller ændrer etikettens indhold, anses for at være fabrikant (artikel 15, stk. 2).

Det skal du gøre

Fibernavne

Kun de tekstilfibernavne, der er opført i bilag I, må bruges til at beskrive fibersammensætninger på etiketter og mærkning (artikel 5, stk. 1). Bilag I indeholder 50 navne: 18 naturfibre i tabel 1, fra uld, de navngivne dyrehår, silke, bomuld og hør til jute, kokos, ramie, sisal, henequen og maguey, og 32 menneskeskabte og andre fibre i tabel 2, fra acetat, cupro, modal, viskose og lyocell over polyamid, polyester, elastan og elastolefin til melamin, en generisk post for fibre, der er navngivet efter deres materiale, såsom metal eller papir, polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (nr. 49, tilføjet ved delegeret forordning (EU) nr. 286/2012) og polyacrylat (nr. 50, tilføjet ved delegeret forordning (EU) 2018/122). Hvert navn er forbeholdt fibre, hvis art svarer til beskrivelsen i bilaget, må ikke bruges om andre fibre, hverken alene, som rod eller som tillægsord, og betegnelsen „silke“ må ikke bruges til at angive formen eller den særlige karakter af endeløse kemofibre (artikel 5, stk. 2). En fabrikant, eller en person, der handler på dennes vegne, kan ansøge Kommissionen om at tilføje et nyt navn med et teknisk dossier, der opfylder bilag II (artikel 6).

Fuld sammensætning efter vægt, i faldende rækkefølge

Et tekstilprodukt skal etiketteres eller mærkes med navn og vægtprocent for alle indgående fibre i faldende rækkefølge (artikel 9, stk. 1). En fiber, der udgør op til 5 % af den samlede vægt, eller fibre, der samlet udgør op til 15 %, kan angives som „øvrige fibre“ med deres samlede procentandel, når de er vanskelige at angive på fremstillingstidspunktet; fibre, der endnu ikke er i bilag I, kan altid angives på den måde (artikel 9, stk. 2 og 5). Et produkt med en kæde af ren bomuld og et skud af ren hør, hvor hør udgør mindst 40 % af det afslettede væv, kan betegnes „halvlinned“ med angivelsen „kæde ren bomuld - skud ren hør“ (artikel 9, stk. 3), og produkter, hvis sammensætning er vanskelig at præcisere på fremstillingstidspunktet, kan mærkes „forskellige fibre“ eller „ubestemt tekstilsammensætning“ (artikel 9, stk. 4).

Kun produkter, der udelukkende består af samme fiber, må mærkes „100 %“, „ren“ eller „hel-“, og disse eller lignende betegnelser må ikke bruges om andre produkter; et produkt med højst 2 % fremmede fibre, eller 5 % efter en strøggarnsproces (kartegarnsproces), kan stadig behandles som bestående af samme fiber, når mængden er teknisk uundgåelig ved god fremstillingspraksis og ikke skyldes systematisk tilføjelse (artikel 7). Betegnelserne for ren, ny uld i bilag III, på dansk „ren, ny uld“, er forbeholdt uld, der aldrig tidligere har indgået i et færdigt produkt, ikke er spundet eller filtet ud over, hvad fremstillingen af produktet kræver, og ikke er beskadiget af behandling eller brug; de må kun bruges om ulden i en blanding, hvis al ulden opfylder kravene, den udgør mindst 25 % af blandingens vægt, og den i en intim fiberblanding kun er blandet med én anden fiber, og fremmede fibre i sådanne produkter må ikke overstige 0,3 % (artikel 8).

Synlige, isolerbare, rent dekorative fibre op til 7 % af det færdige produkts vægt og metalliske eller andre antistatiske fibre op til 2 % behøver ikke medregnes, beregnet separat for kæde og skud i halvlinned (artikel 10). Et produkt med to eller flere tekstilbestanddele med forskelligt fiberindhold skal angive indholdet af hver bestanddel, medmindre bestanddelen ikke er hovedfor og udgør under 30 % af den samlede vægt; produkter med samme indhold, der normalt udgør én enhed, kan dele én etiket (artikel 11). Bilag IV fastsætter særlige regler for korsetter, ætsetrykte og broderede tekstiler, kerne-dæk-garn, fløjl og plys samt tæpper, hvis underlag og brugsflade er forskellige (artikel 13).

Ikke-tekstile dele af animalsk oprindelse

Indeholder et tekstilprodukt ikke-tekstildele af animalsk oprindelse – læder, pels, horn, ben eller lignende – skal etiketteringen eller mærkningen bære formuleringen „indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse“, når produktet gøres tilgængeligt på markedet; den må ikke være misvisende og skal være let for forbrugeren at forstå (artikel 12). Selve ikke-tekstildelene holdes uden for fibersammensætningen (bilag VII, litra a, nr. i).

Etiketter, mærkning, sprog og onlinesalg

Tekstilprodukter skal etiketteres eller mærkes med deres fibersammensætning, når de gøres tilgængelige på markedet, og etiketteringen eller mærkningen skal være holdbar, letlæselig, synlig og tilgængelig, med en etiket, der er forsvarligt fastgjort (artikel 14, stk. 1). Mellem erhvervsdrivende i forsyningskæden og ved leverancer til offentlige ordregivende myndigheder kan etiketter erstattes eller suppleres af ledsagende handelsdokumenter, der tydeligt og uden forkortelser angiver fibernavnene og sammensætningen, bortset fra en hulkortkode eller forkortelser, der er defineret i internationalt anerkendte standarder og forklaret i dokumentet (artikel 14, stk. 2 og 3).

Sammensætningsangivelserne skal fremgå af kataloger, handelslitteratur, emballage, etiketter og mærkning med skrift, der er letlæselig, synlig, klar og ensartet i størrelse, stil og type, og skal være tydeligt synlige for forbrugeren før købet, også når købet foretages elektronisk (artikel 16, stk. 1). Varemærker og firmanavne kan stå umiddelbart før eller efter sammensætningen og skal gøre det, når de indeholder et navn fra bilag I eller et navn, der kan forveksles med et sådant; alle andre oplysninger vises separat (artikel 16, stk. 2, og artikel 15, stk. 4). Etiketteringen eller mærkningen skal være på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt for forbrugeren, medmindre denne medlemsstat bestemmer andet (artikel 16, stk. 3). Danmark kræver dansk: bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021, § 16, i kraft siden den 1. juli 2021.

Undtagelser

For de 42 produkter, der er opført i bilag V, fra ærmeholdende armbind, urremme, etiketter og emblemer til legetøj, tekstildele af fodtøj, begravelsesprodukter, engangsprodukter, beskyttelses- og sikkerhedstekstiler, sejl, dyretøj og flag, kræves angivelse af fibernavne eller sammensætning ikke, men artikel 11, 14, 15 og 16 finder fuldt ud anvendelse, når et varemærke eller firmanavn indeholder et navn fra bilag I eller et navn, der kan forveksles med det (artikel 17, stk. 2). De 19 produkter i bilag VI, herunder gulvklude, rengøringsklude, bælter, kniplinger, bånd, elastik, lommetørklæder, sy-, stoppe- og broderegarn til detailsalg og gardinbånd, kan gøres tilgængelige med en fælles mærkning, når de er af samme art og sammensætning, og stof, der sælges i metermål, kan vise sammensætningen på stykket eller rullen, forudsat at hver køber ned til forbrugeren gøres bekendt med sammensætningen (artikel 17, stk. 3–5).

Forpligtelser efter rolle

Når fabrikanten bringer et tekstilprodukt i omsætning, skal denne sikre tilvejebringelsen af etiketten eller mærkningen og rigtigheden af dens oplysninger; er fabrikanten ikke etableret i Unionen, bærer importøren denne pligt (artikel 15, stk. 1). En distributør betragtes som fabrikant, når denne bringer et produkt i omsætning under eget navn eller varemærke, selv påsætter etiketten eller ændrer etikettens indhold (artikel 15, stk. 2), og skal, når denne gør et produkt tilgængeligt, sikre, at det bærer den foreskrevne etikettering eller mærkning (artikel 15, stk. 3). Alle skal sikre, at andre oplysninger, der leveres med produktet, ikke kan forveksles med fibernavnene og sammensætningsbeskrivelserne (artikel 15, stk. 4).

Sådan kontrolleres sammensætningen

Markedsovervågningsmyndighederne kontrollerer, at fibersammensætningen er i overensstemmelse med de afgivne oplysninger (artikel 18), ved brug af de kvantitative analysemetoder i bilag VIII eller de harmoniserede standarder, der skal indføres der, efter at have fjernet de dele, der er opført i bilag VII, såsom ikke-tekstildele, vævekanter, etiketter, besætning, fedtstoffer, appreturer og efterbehandlinger, og ved at anvende de vedtagne satser i bilag IX på hver fibers tørvægt (artikel 19). Fremmede fibre under 2 % af den samlede vægt, eller 5 % for produkter, der har gennemgået en strøggarnsproces, behøver ikke angives, når mængden er teknisk uundgåelig og ikke skyldes systematisk tilsætning, der gælder en fremstillingstolerance på 3 % af den samlede fibervægt mellem den angivne sammensætning og analysen, beregnet separat for hver fiber og for tallet for „øvrige fibre“ og uldprocenten, og de to tolerancer må kun lægges sammen, når de fundne fremmede fibre er af samme kemiske art som en mærket fiber (artikel 20, stk. 2–4). Kræver en fremstillingsproces større tolerancer, skal fabrikanten anmode om Kommissionens tilladelse, før produktet bringes i omsætning; tilladelse gives kun i ganske særlige tilfælde og med tilstrækkelig begrundelse (artikel 20, stk. 5).

Håndhævelse og sanktioner

Forordningen indeholder ingen sanktionsartikel; den bygger på markedsovervågning (artikel 18). Siden den 16. juli 2021 er rammen forordning (EU) 2019/1020, som opfører tekstilforordningen i sit bilag I (punkt 40) og, som en retsakt uden egne sanktionsbestemmelser, i sit bilag II (punkt 17): er et produkt ikke i overensstemmelse med kravene, kræver myndigheden passende og forholdsmæssige korrigerende foranstaltninger inden for en fastsat frist, herunder at bringe produktet i overensstemmelse, forhindre, at det gøres tilgængeligt, eller trække det tilbage eller tilbagekalde det, og gør den erhvervsdrivende ikke det, sikrer myndigheden, at produktet trækkes tilbage, tilbagekaldes, eller at tilgængeliggørelsen forbydes eller begrænses (forordning (EU) 2019/1020, artikel 16). Medlemsstaterne fastsætter sanktioner, der skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning (artikel 41).

I Danmark håndhæves forordningen efter produktloven, loven om produkter og markedsovervågning (lovbekendtgørelse nr. 22 af 8. januar 2026), som opfører den i § 2, stk. 1, nr. 38, og udpeger Erhvervsstyrelsen som kontrolmyndighed i § 9. Arbejdet udføres af Sikkerhedsstyrelsen (siden januar 2026 afdelingen Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen), som fortsætter de samme opgaver og kontrollerer tekstilmærkning online og i butikker. Myndigheden kan udstede et midlertidigt forbud (§ 13), påbud (§ 14) og et forbud mod at gøre produktet tilgængeligt (§ 16). Bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021 tilføjer kravet om dansk sprog (§ 16) og lader myndigheden påbyde rettelse, når tekstilprodukter mangler dansk mærkning eller ikke overholder forordningen (§ 17). Manglende mærkning af tekstilprodukter på dansk eller manglende opfyldelse af de erhvervsdrivendes forpligtelser efter forordningen straffes med bøde efter bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021, § 18; manglende efterlevelse af et påbud eller forbud fra myndigheden straffes med bøde efter produktlovens § 37, stk. 1, som kan skærpes til fængsel i indtil to år under skærpende omstændigheder såsom fare for sikkerhed eller sundhed, gentagne overtrædelser eller systematiske overtrædelser med henblik på økonomisk vinding (§ 37, stk. 2); juridiske personer kan straffes (§ 37, stk. 5).

Hvad der ændrer sig

Kommissionen har bebudet en revision af forordningen, der skal indføre ét fælles sæt mærkningsregler for tekstiler og relaterede produkter, med digital mærkning ved siden af fysiske etiketter og, i lyset af EU’s strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler, fokus på miljømæssigt relevante oplysninger. Der blev gennemført en indkaldelse af dokumentation fra den 3. august til den 30. september 2023 og en offentlig høring fra den 19. december 2023 til den 15. april 2024, og en interessentworkshop fandt sted den 18. oktober 2024; Kommissionens side angiver forslaget som planlagt til andet kvartal af 2026 og registrerer intet vedtaget forslag. Indtil en ny retsakt vedtages og finder anvendelse, er forordning (EU) nr. 1007/2011 som konsolideret den 15. februar 2018 fortsat gældende ret.

Sådan hjælper Conphora

Conphora overvåger tekstilforordningen, dens delegerede retsakter og den bebudede revision og sammenholder dine tekstilprodukter med kravene, idet den markerer huller i fibernavngivningen, sammensætningsangivelsen, tolerancerne, angivelsen om animalsk oprindelse og sprogdækningen for hvert marked, før de bliver til håndhævelsesproblemer. Platformen hjælper dig med at opbevare leverandørspecifikationerne og prøvningsrapporterne bag hver etiket og giver dig besked, når et nyt fibernavn tilføjes, eller revisionen bliver til lov.

Se, hvordan Conphora virker · Se abonnement og priser

Kilder

Denne guide er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning.

Sanktioner

Håndhæves af Nationale markedsovervågningsmyndigheder kontrollerer, at tekstilprodukters fibersammensætning stemmer overens med de afgivne oplysninger (artikel 18), med beføjelserne fra forordning (EU) 2019/1020, som opfører forordningen i sit bilag I (punkt 40) og bilag II (punkt 17); definitionerne i artikel 3, stk. 2, henviser fortsat til forordning (EF) nr. 765/2008, og definitionerne af „gøre tilgængelig på markedet“, „bringe i omsætning“, „markedsovervågning“ og „markedsovervågningsmyndighed“ læses siden den 16. juli 2021 som henvisninger til forordning (EU) 2019/1020. I Danmark er Erhvervsstyrelsen kontrolmyndighed efter produktloven (lovbekendtgørelse nr. 22 af 8. januar 2026), som opfører forordningen i § 2, stk. 1, nr. 38; arbejdet varetages af Sikkerhedsstyrelsen (siden januar 2026 afdelingen Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen), og bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021 tilføjer kravet om, at tekstilprodukter etiketteres eller mærkes på dansk. Myndighedernes redskaber er et påbud om at rette mærkningen, et midlertidigt eller varigt forbud mod at gøre produktet tilgængeligt samt tilbagetrækning eller tilbagekaldelse. Manglende mærkning af tekstilprodukter på dansk eller manglende opfyldelse af de erhvervsdrivendes forpligtelser efter forordningen straffes med bøde efter bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021, § 18; manglende efterlevelse af et påbud eller forbud fra myndigheden straffes med bøde efter produktlovens § 37, stk. 1, som kan skærpes til fængsel i indtil to år under skærpende omstændigheder såsom fare for sikkerhed eller sundhed, gentagne overtrædelser eller systematiske overtrædelser med henblik på økonomisk vinding (§ 37, stk. 2); juridiske personer kan straffes (§ 37, stk. 5).

Forordningen indeholder ingen egen sanktionsartikel: den kræver, at markedsovervågningsmyndighederne kontrollerer, om fibersammensætningen er i overensstemmelse med de afgivne oplysninger (artikel 18), ved brug af metoderne i bilag VIII, de elementer, der ikke medregnes efter bilag VII, de vedtagne satser i bilag IX og tolerancerne i artikel 20. Siden den 16. juli 2021 stammer håndhævelsesbeføjelserne og sanktionerne fra forordning (EU) 2019/1020, som opfører tekstilforordningen i bilag I (punkt 40) og, som en retsakt uden egne sanktionsbestemmelser, i bilag II (punkt 17): myndighederne kan kræve korrigerende foranstaltninger inden for en fastsat frist, herunder at bringe produktet i overensstemmelse, forhindre, at det gøres tilgængeligt, eller trække det tilbage eller tilbagekalde det, og gør den erhvervsdrivende ikke det, skal de sikre tilbagetrækning, tilbagekaldelse eller et forbud mod eller en begrænsning af tilgængeliggørelsen; medlemsstaterne fastsætter sanktionerne; sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. I Danmark dækker produktloven (lovbekendtgørelse nr. 22 af 8. januar 2026) forordningen i § 2, stk. 1, nr. 38, udpeger Erhvervsstyrelsen som kontrolmyndighed i § 9, giver mulighed for et midlertidigt forbud (§ 13), påbud (§ 14) og et forbud mod tilgængeliggørelse (§ 16), og bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021 lader myndigheden påbyde rettelse, når tekstilprodukter mangler dansk mærkning eller ikke overholder forordningen (§ 17). Manglende mærkning af tekstilprodukter på dansk eller manglende opfyldelse af de erhvervsdrivendes forpligtelser efter forordningen straffes med bøde efter bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021, § 18; manglende efterlevelse af et påbud eller forbud fra myndigheden straffes med bøde efter produktlovens § 37, stk. 1, som kan skærpes til fængsel i indtil to år under skærpende omstændigheder såsom fare for sikkerhed eller sundhed, gentagne overtrædelser eller systematiske overtrædelser med henblik på økonomisk vinding (§ 37, stk. 2); juridiske personer kan straffes (§ 37, stk. 5).

Kilde · art. 18, art. 19 og art. 20Kilde · art. 16, art. 41, bilag I og bilag IIKilde · § 2, § 9, § 13, § 14, § 16 og § 37Kilde · § 16, § 17 og § 18

Hvad er ændret

Ikrafttræden, ændringer og Compliance Radar-poster for TexR, nyeste først.

  1. Vejledning

    Guiden omskrevet fra den konsoliderede tekst

    Brødteksten blev omskrevet fra den konsoliderede tekst af 15. februar 2018 og de tre ændringsretsakter: de 50 navne i bilag I, de 42 undtagelser i bilag V og de 19 produkter i bilag VI er nu optalt fra bilagene, tolerancerne i artikel 7, 8, 10, 11 og 20 citeres med deres procentsatser, grundlaget for markedsovervågning angives som forordning (EU) 2019/1020 sammen med de definitioner fra forordning (EF) nr. 765/2008, der stadig gælder, og den danske håndhævelse er kildehenvist til produktloven og bekendtgørelse nr. 1046 af 2021; den tidligere teksts udsagn om, at Forbrugerombudsmanden arbejder sammen med myndigheden, er fjernet som ukildebelagt.

    Kilde · art. 1 til art. 28 og bilag I til VII
  2. Vejledning

    Danmark: Sikkerhedsstyrelsen bliver en del af Erhvervsstyrelsen

    Fra januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen afdelingen Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen og varetager de samme opgaver som før, herunder kontrollen med tekstilmærkning; produktloven udpeger Erhvervsstyrelsen som kontrolmyndighed.

    KildeKilde · § 9, stk. 1
  3. Vejledning

    Forordning (EU) 2019/1020 overtager markedsovervågningen

    Markedsovervågningsforordningen finder anvendelse fra denne dato; den opfører tekstilforordningen i bilag I (punkt 40) og bilag II (punkt 17), sletter artikel 15–29 i forordning (EF) nr. 765/2008 og dennes definitioner af „gøre tilgængelig på markedet“, „bringe i omsætning“, „markedsovervågning“ og „markedsovervågningsmyndighed“, som nu læses som de tilsvarende bestemmelser i forordning (EU) 2019/1020, og kræver, at medlemsstaterne fastsætter effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner.

    Kilde · art. 39, art. 41, art. 44, bilag I og bilag II
  4. Vejledning

    Danmark: dansksproget mærkning og bøder efter bekendtgørelse nr. 1046 af 2021

    Den danske bekendtgørelse om mærkning af fodtøj og tekstilprodukter træder i kraft med hjemmel i produktloven: tekstilprodukter skal etiketteres eller mærkes på dansk i overensstemmelse med forordningen, myndigheden kan påbyde rettelse, og manglende mærkning på dansk eller manglende opfyldelse af de erhvervsdrivendes forpligtelser efter forordningen straffes med bøde.

    Kilde · § 16, § 17, § 18 og § 20
  5. Ændring

    Delegeret forordning (EU) 2018/122 i kraft: polyacrylat tilføjet

    Den delegerede forordning af 20. oktober 2017, offentliggjort den 26. januar 2018, tilføjer fiber nr. 50, polyacrylat, til bilag I, opdaterer kravene til det tekniske dossier i bilag II, omskriver punkt 18 i bilag VI om sy-, stoppe- og broderegarn, tilføjer polyacrylat til metoderne i bilag VIII med en ny polyestermetode baseret på EN ISO 1833-25:2013 og fastsætter dets vedtagne sats i bilag IX.

    Kilde · art. 1, art. 2 og bilaget
  6. Ændring

    Berigtigelse til artikel 10, stk. 3

    Berigtigelsen, offentliggjort i EUT L 243, retter krydshenvisningen i artikel 10, stk. 3, om dekorative og antistatiske fibre i kæde og skud fra artikel 9, stk. 4, til artikel 9, stk. 3, bestemmelsen om halvlinned; den konsoliderede tekst markerer ændringen som C1.

    Kilde · eneste punktKilde · art. 10, stk. 3
  7. Finder anvendelse

    Overgangsperioden udløber

    Tekstilprodukter, der overholdt direktiv 2008/121/EF og var bragt i omsætning før den 8. maj 2012, kunne fortsat gøres tilgængelige indtil denne dato; fra den 10. november 2014 skal ethvert tekstilprodukt, der gøres tilgængeligt, overholde forordningen.

    Kilde · art. 26
  8. Ændring

    Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 i kraft: kroatisk navn for uld

    Med Kroatiens tiltrædelse indsætter Rådets tilpasningsforordning af 13. maj 2013 det kroatiske navn for ren, ny uld, „runska vuna“, i bilag III efter den franske betegnelse.

    Kilde · art. 1, stk. 1, og bilaget, punkt 1.C
  9. Finder anvendelse

    Tekstilforordningen finder anvendelse; de tre direktiver ophæves

    Forordningen finder anvendelse i alle medlemsstater fra denne dato, direktiv 73/44/EØF, 96/73/EF og 2008/121/EF ophæves, og henvisninger til dem læses efter sammenligningstabellen i bilag X; delegeret forordning (EU) nr. 286/2012 finder anvendelse fra samme dag, så navnet polypropylen/polyamid-bikomponentfiber videreføres fra de ophævede direktiver uden afbrydelse.

    Kilde · art. 27 og art. 28Kilde · art. 2 og betragtning 6
  10. Ændring

    Delegeret forordning (EU) nr. 286/2012 i kraft: polypropylen/polyamid-bikomponentfiber

    Kommissionens delegerede forordning af 27. januar 2012, offentliggjort den 31. marts 2012, tilføjer fiber nr. 49, polypropylen/polyamid-bikomponentfiber, til bilag I, tilpasser de kvantitative analysemetoder i bilag VIII og tilføjer fiberens vedtagne sats i bilag IX; den finder anvendelse fra den 8. maj 2012.

    Kilde · art. 1, art. 2 og bilaget
  11. I kraft

    Forordning (EU) nr. 1007/2011 træder i kraft

    Forordningen blev vedtaget den 27. september 2011, offentliggjort i EUT L 272 den 18. oktober 2011 og trådte i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen; anvendelsen blev udskudt til den 8. maj 2012, og Kommissionens delegerede beføjelser til at ændre bilagene løber i femårsperioder fra denne dato.

    Kilde · art. 22, stk. 2, og art. 28

Værktøjer og kurser

Det Conphora tilbyder til TexR.

Start fra problemet

Vi ved ikke, hvilke EU-regler der gælder for vores produkt

Sådan kortlægger I EU-reglerne for ét produkt: GPSR's område og undtagelser, retsakterne i bilag I til forordning 2019/1020 og mærkningsretsakter.

Gratis compliance-tjek → Produktvalidering

Vores tekstiletiket mangler fibersammensætningen

Etiketter med fibersammensætning efter forordning (EU) nr. 1007/2011: godkendte fibernavne, vægtprocenter, sprog, onlinevisning og hvem der leverer den.

Regulativ-guides → Produktvalidering

Kunderne spørger til kemikalier i vores tøj

Kemikaliegrænser for tekstiler efter REACH bilag XVII: azofarvestoffer, NPE, listen i tillæg 12, DMF og begrænsningen af PFHxA fra den 10. oktober 2026.

Regulativ-guides → Viden & indsigt

Spørgsmål om TexR

Hvornår begyndte tekstilforordningen at finde anvendelse?

Forordning (EU) nr. 1007/2011 blev vedtaget den 27. september 2011, offentliggjort i EU-Tidende den 18. oktober 2011 og trådte i kraft den 7. november 2011, tyvendedagen efter offentliggørelsen. Den finder anvendelse fra den 8. maj 2012, hvor den ophævede direktiv 73/44/EØF, 96/73/EF og 2008/121/EF. Tekstilprodukter, der overholdt direktiv 2008/121/EF og var bragt i omsætning før den 8. maj 2012, kunne fortsat gøres tilgængelige indtil den 9. november 2014.

Kilde · art. 26, art. 27 og art. 28
Hvilke produkter skal bære en mærkning med fibersammensætningen?

Tekstilprodukter, det vil sige produkter, der udelukkende består af tekstilfibre, og produkter med mindst 80 % tekstilfibre efter vægt, som behandles på samme måde. Betræk til møbler, paraplyer og parasoller med mindst 80 % tekstilkomponenter, tekstilkomponenterne i det øverste lag af flerlagsgulvbelægninger, madrasbetræk og betræk til campingartikler, når de udgør mindst 80 % af det pågældende lag, samt tekstiler, der udgør en integreret del af et andet produkt, når sammensætningen er angivet, er også omfattet. Skræddersyede produkter fremstillet af selvstændige skræddere og arbejde, der er lagt ud til hjemmearbejdere på leverede materialer, er undtaget, og de 42 produkter i bilag V, såsom legetøj, tekstildele af fodtøj, urremme, etiketter, flag og engangsprodukter, kræver ingen fiberangivelse.

Kilde · art. 2, art. 3, stk. 1, litra a, art. 17, stk. 2, og bilag V
Hvilke fibernavne må jeg bruge på etiketten?

Kun de 50 navne, der er opført i bilag I: 18 naturfibre i tabel 1, fra uld, silke, bomuld og hør til sisal, henequen og maguey, og 32 menneskeskabte fibre i tabel 2, fra acetat, viskose og polyester til melamin, polypropylen/polyamid-bikomponentfiber, tilføjet i 2012, og polyacrylat, tilføjet i 2018. Hvert navn er forbeholdt fibre, hvis art svarer til beskrivelsen, og må ikke bruges, heller ikke som rod eller tillægsord, for en anden fiber. En fiber uden et navn fra bilag I kan angives som „øvrige fibre“ med sin procentandel, og en fabrikant kan ansøge Kommissionen om et nyt navn med det tekniske dossier, der er beskrevet i bilag II.

Kilde · art. 5, art. 6, art. 9, stk. 5, bilag I og bilag II
Må jeg skrive „100 % bomuld“, hvis stoffet indeholder spor af andre fibre?

Ja, inden for grænser. Et produkt må kun mærkes „100 %“, „ren“ eller „hel-“, hvis det udelukkende består af samme fiber, men op til 2 % fremmede fibre efter vægt, eller 5 % for produkter, der har gennemgået en strøggarnsproces (kartegarnsproces), kan ses bort fra, når mængden er teknisk uundgåelig ved god fremstillingspraksis og ikke skyldes systematisk tilføjelse. For produkter med flere fibre tillader myndighederne en fremstillingstolerance på 3 % mellem den angivne sammensætning og analyseresultatet, beregnet separat for hver fiber, samt de samme grænser på 2 % og 5 % for fremmede fibre. Betegnelserne for ren, ny uld tillader højst 0,3 % fremmede fibre.

Kilde · art. 7, art. 8, stk. 3, og art. 20
Skal etiketten være på dansk?

Ja. Etiketteringen eller mærkningen skal være på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt for forbrugeren, medmindre denne medlemsstat bestemmer andet. Danmark har ikke bestemt andet: bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021, i kraft siden den 1. juli 2021, gentager reglen ved at kræve, at den erhvervsdrivende etiketterer eller mærker tekstilprodukter på dansk i overensstemmelse med forordningen, og manglende overholdelse straffes med bøde (§ 16 og § 18). Små enheder af sy-, stoppe- og broderegarn, der sælges stykvis, kan mærkes på et hvilket som helst af EU-institutionernes officielle sprog, hvis de også har fælles mærkning.

Kilde · art. 16, stk. 3Kilde · § 16, § 18 og § 20
Hvad skal jeg skrive, hvis en beklædningsgenstand har dele af læder, pels eller horn?

Tilstedeværelsen af ikke-tekstildele af animalsk oprindelse skal angives med formuleringen „indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse“ på etiketteringen eller mærkningen, når produktet gøres tilgængeligt på markedet. Etiketteringen eller mærkningen må ikke være misvisende og skal foretages, så forbrugeren let kan forstå den. Selve ikke-tekstildelene holdes uden for fibersammensætningen efter bilag VII.

Kilde · art. 12 og bilag VII, litra a, nr. i
Gælder mærkningsreglerne for onlinesalg og business-to-business-leverancer?

Ja, begge dele. Sammensætningen skal angives i kataloger, handelslitteratur, emballage, etiketter og mærkning, så den er tydeligt synlig for forbrugeren før købet, også når købet foretages elektronisk. Mellem erhvervsdrivende i forsyningskæden og ved leverancer til offentlige ordregivende myndigheder kan etiketten eller mærkningen erstattes eller suppleres af ledsagende handelsdokumenter, der tydeligt og uden forkortelser angiver fibernavnene og sammensætningen, bortset fra en hulkortkode eller forkortelser, der er defineret i internationalt anerkendte standarder og forklaret i samme dokument.

Kilde · art. 14, stk. 2, art. 14, stk. 3, og art. 16, stk. 1
Bliver tekstilforordningen revideret?

Kommissionen har bebudet en revision, der skal indføre ét fælles sæt mærkningsregler for tekstiler og relaterede produkter, med digital mærkning ved siden af fysiske etiketter og, i lyset af EU's strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler, miljømæssigt relevante oplysninger. Der blev gennemført en indkaldelse af dokumentation fra den 3. august til den 30. september 2023, en offentlig høring fra den 19. december 2023 til den 15. april 2024 og en interessentworkshop den 18. oktober 2024; Kommissionens side angiver forslaget som planlagt til andet kvartal af 2026 og registrerer intet vedtaget forslag, så forordning (EU) nr. 1007/2011 som konsolideret den 15. februar 2018 fortsat er gældende ret.

Kilde

Følg TexR — én mail om ugen, når der sker noget

Berigtigelser, vejledninger, Safety Gate-tendenser og nye artikler om de regulativer, du følger. Ikke andet.

Opdateringer fra Conphora ApS om de regulativer og emner, du følger — via e-mail, som udgangspunkt ugentligt. Du bekræfter via e-mail og kan afmelde dig med ét klik. Vi måler, om vores e-mails er åbnet, og hvilke links der er brugt, og du kan slå det fra på præferencesiden. Opbevares i EU, sælges aldrig. Privatlivspolitik. Gratis konto? Vælg notifikationer dér i stedet.

Relateret

Relaterede regulativer

AerDFtLblDPPWRUoMD

Kilder

  1. Forordning (EU) nr. 1007/2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning, konsolideret tekst af 15. februar 2018 (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:02011R1007-20180215
  2. Forordning (EU) nr. 1007/2011 som offentliggjort i EUT L 272, 18. oktober 2011 (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32011R1007
  3. Dokumentoplysninger, datoer og relationer for CELEX 32011R1007 (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:32011R1007
  4. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 286/2012 om tilføjelse af polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32012R0286
  5. Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 om tilpasning af EU-retsakter til Kroatiens tiltrædelse (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32013R0517
  6. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/122 om tilføjelse af polyacrylat og opdatering af bilag II, VI, VIII og IX (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32018R0122
  7. Berigtigelse af 18. september 2015 til forordning (EU) nr. 1007/2011, artikel 10, stk. 3 (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32011R1007R(02)
  8. Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32019R1020
  9. Forordning (EF) nr. 765/2008, hvis artikel 2-definitioner tekstilforordningen anvender (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32008R0765
  10. Lovgivning om tekstilmærkning (Europa-Kommissionen, GD GROW) https://single-market-economy.ec.europa.eu/sectors/textiles-ecosystem/legislation_en
  11. Revision af forordning (EU) nr. 1007/2011 (Europa-Kommissionen, GD GROW) https://single-market-economy.ec.europa.eu/sectors/textiles-ecosystem/review-regulation-eu-10072011_en
  12. Tekstiletiketter (Dit Europa, Europa-Kommissionen) https://europa.eu/youreurope/business/product-requirements/labels-markings/textile-label/index_en.htm
  13. Kontrol med mærkning af tekstilprodukter og fodtøj (Erhvervsstyrelsen, Markedsovervågning) https://www.sik.dk/erhverv/produkter/tekstilprodukter-og-fodtoej/kontrol-maerkning-tekstilprodukter-og-fodtoej
  14. Sikkerhedsstyrelsen, en del af Erhvervsstyrelsen fra januar 2026 (Erhvervsstyrelsen) https://erhvervsstyrelsen.dk/sikkerhedsstyrelsen-en-del-af-erhvervsstyrelsen
  15. Produktloven, lovbekendtgørelse nr. 22 af 8. januar 2026 (Retsinformation) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/22
  16. Bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021 om mærkning af fodtøj og etikettering og mærkning af tekstilprodukter (Retsinformation) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1046

Om denne guide

Gennemgået af
Conphora compliance team, Compliance-redaktører, Conphora
Gennemgået
24. september 2026
Næste gennemgang
14. marts 2027

Skrevet ud fra den officielle tekst på EUR-Lex og Kommissionens vejledning med en kilde til hvert faktum. Det er ikke juridisk rådgivning.

Resumé (PDF) JSON
Citér denne side 
Conphora (2026). TexR: Tekstilforordningen (Forordning (EU) nr. 1007/2011), forklaret. Hentet 17. oktober 2026 fra https://www.conphora.com/dk/eu-regulativer/texr/
Gennemgået
Demo Company

Se, hvordan TexR håndteres fra start til slut

Tretten produkter, de dokumenter, som forhandlerne beder om, leverandørforespørgsler og årets frister – et komplet, skrivebeskyttet eksempel. Åbn det med en gratis konto – uden betalingskort og uden tidsbegrænsning.

Prøv demoen med TexR – gratisSe abonnement og priser

Gratis konto · intet betalingskort · åbner i Demo Company