Vi er i tvivl om, hvorvidt vores produkt er et værnemiddel

Om et produkt er et personligt værnemiddel (PPE), afhænger af dets konstruktion og formål, ikke af produktgruppen. Forordning (EU) 2016/425 definerer PPE som udstyr, der er konstrueret og fremstillet til at blive båret eller holdt af en person til beskyttelse mod en eller flere risici for vedkommendes sundhed eller sikkerhed, sammen med udskiftelige komponenter, der er væsentlige for beskyttelsesfunktionen, og forbindelsessystemer, der forbinder udstyret med en ekstern anordning eller et forankringspunkt (artikel 3, nr. 1). Forordningen finder anvendelse fra den 21. april 2018 (artikel 48), og overgangsreglerne for det gamle direktiv 89/686/EØF er udløbet: produkter, der var i overensstemmelse med direktivet, kunne bringes i omsætning indtil den 21. april 2019 og må fortsat gøres tilgængelige derefter (artikel 47, stk. 1), og certifikater efter direktivet forblev gyldige til den 21. april 2023 (artikel 47, stk. 2). Forordning (EU) 2024/2748 har tilføjet forordningen regler om nødsituationer i det indre marked fra den 29. maj 2026.^[1]

Forordningen undtager derefter noget udstyr, der opfylder definitionen (artikel 2, stk. 2). Den gælder ikke for PPE, der er specielt konstrueret til de væbnede styrker eller til opretholdelse af lov og orden, for PPE til selvforsvar, bortset fra til sportsaktiviteter, for PPE til privat brug mod vejrforhold, der ikke er ekstreme, eller mod fugt og vand ved opvask, for PPE til udelukkende brug på søgående fartøjer eller luftfartøjer omfattet af internationale traktater eller for hoved-, ansigts- eller øjenbeskyttelse omfattet af FN/ECE-regulativ nr. 22 til motorcykel- og knallertkørere.^[1]

For alt inden for anvendelsesområdet styrer risikokategorien proceduren. Bilag I fastsætter tre kategorier. Kategori I omfatter udelukkende minimale risici: overfladisk mekanisk skade, kontakt med rengøringsmidler med svag virkning eller vedvarende kontakt med vand, varme overflader på højst 50 °C, øjenskade fra sollys og vejrforhold, der ikke er ekstreme. Kategori III omfatter udelukkende risici, der kan medføre meget alvorlige konsekvenser såsom dødsfald eller varig helbredsskade, bl.a. farlige stoffer, fald fra højde, elektrisk stød og arbejde under spænding, drukning, snit fra håndholdte motorsave og skadelig støj. Kategori II omfatter alle andre risici.^[1]

Artikel 19 knytter en procedure til hver kategori: intern produktionskontrol for kategori I, EU-typeafprøvning efterfulgt af overensstemmelse med typen for kategori II og EU-typeafprøvning med enten overvågede produktkontroller eller kvalitetssikring af produktionsprocessen for kategori III. For kategori III efterfølges CE-mærkningen af det bemyndigede organs identifikationsnummer (artikel 17, stk. 3). Fabrikanten opbevarer den tekniske dokumentation og erklæringen i 10 år (artikel 8, stk. 3) og lader PPE ledsage af en brugsanvisning på et sprog, der er let forståeligt, som fastsat af medlemsstaten (artikel 8, stk. 7), samt af erklæringen eller dens internetadresse (artikel 8, stk. 8).^[1]

Et produkt, der falder uden for PPE-definitionen eller ind under en undtagelse, er ikke ureguleret. Er det et forbrugerprodukt, er det omfattet af forordning (EU) 2023/988 om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR), der gælder, i det omfang der ikke er specifikke EU-bestemmelser med samme formål, der regulerer dets sikkerhed (artikel 2, stk. 1), og som kræver en intern risikoanalyse og teknisk dokumentation, før produktet bringes i omsætning (artikel 9, stk. 2).^[2]