Vi er i tvivl om, hvorvidt vores produkt er legetøj

Legetøjsreglerne afhænger af én definition. Direktiv 2009/48/EF finder anvendelse på produkter, der er konstrueret eller bestemt, udelukkende eller ikke udelukkende, til brug ved leg af børn under 14 år (artikel 2, stk. 1). Ordene „udelukkende eller ikke udelukkende“ har betydning: et produkt med et andet formål kan stadig være legetøj, hvis leg for børn er en del af det, produktet er konstrueret eller bestemt til. Direktivet holder derefter to grupper uden for. Bilag I opregner produkter, der ikke anses for legetøj, og artikel 2, stk. 2, opregner legetøj, som direktivet ikke finder anvendelse på: legepladsudstyr og automatiske spillemaskiner til offentlig brug, legetøjskøretøjer med forbrændingsmotor, legetøjsdampmaskiner samt slynger og katapulter.^[1]

Bilag I er konkret. Det nævner bl.a. dekorationsgenstande til festligheder, produkter til samlere mærket til alderen 14 år og derover, sportsudstyr til børn over 20 kg, cykler med en sadelhøjde over 435 mm, puslespil med mere end 500 brikker, funktionelle undervisningsprodukter over 24 volt, der sælges til undervisningsbrug, computere og spillekonsoller, medmindre de er specielt konstrueret til børn og selv har legeværdi, sutter til babyer, børneattraktive lamper og modeaccessories til børn, der ikke er til brug ved leg.^[1]

Er produktet legetøj, gælder direktivets vej. Fabrikanten analyserer de kemiske, fysiske, mekaniske og elektriske farer, farerne med hensyn til brændbarhed, hygiejne og radioaktivitet samt den mulige eksponering, før legetøjet bringes i omsætning (artikel 18). Intern produktionskontrol kan kun bruges, når der er anvendt harmoniserede standarder, der dækker alle relevante sikkerhedskrav; legetøjet skal gennem EF-typeafprøvning, når der ikke findes sådanne standarder, når de ikke er anvendt eller kun er anvendt delvis, når en standard er offentliggjort med en begrænsning, eller når fabrikanten mener, at legetøjets art, udformning, konstruktion eller formål nødvendiggør certificering ved en uafhængig tredjepart (artikel 19, stk. 2 og 3). Advarsler følger artikel 11 og bilag V, og de advarsler, der er afgørende for købet, skal kunne ses før købet, også online (artikel 11, stk. 2).^[1]

Direktivet bliver afløst. Forordning (EU) 2025/2509 bevarer testen med børn under 14 år og tilføjer, at et produkt er bestemt til leg, når en forælder eller en person med tilsyn med rimelighed kan gå ud fra det på grund af dets funktioner, dimensioner og egenskaber (artikel 2, stk. 1); Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakt afgøre, om bestemte produkter er legetøj (artikel 2, stk. 3). Forordningens bilag I, del I, bevarer fire af direktivets fem undtagne slags legetøj, men ikke slynger og katapulter, så fra den 1. august 2030 er slynger og katapulter legetøj, når de opfylder definitionen (artikel 2, stk. 1 og 2, og bilag I). Del II bevarer listen over produkter, der ikke er legetøj, begrænser dekorationsgenstande til dem uden legeværdi og lamper til dem med fast ledningsforbindelse og tilføjer paintballudstyr samt læse- og undervisningsbøger til børn over 36 måneder uden legeværdi. Forordningen finder anvendelse fra den 1. august 2030 og nogle artikler fra den 1. januar 2026 (artikel 59); legetøj, der er bragt i omsætning i overensstemmelse med direktivet før den 1. august 2030, må fortsat gøres tilgængeligt (artikel 57, stk. 1). Fra den dato forbyder forordningens bilag II, del III, også yderligere stoffer i legetøj, bl.a. tilsigtet anvendte PFAS, bisphenolerne i tillægget og hormonforstyrrende stoffer for menneskers sundhed, og et digitalt produktpas afløser EU-overensstemmelseserklæringen (artikel 19).^[2]

Et produkt, der ikke er legetøj, er ikke uden regler. Forordning (EU) 2023/988 om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR) gælder, når der ikke er specifikke EU-regler med samme formål, der dækker sikkerheden (artikel 2, stk. 1). For forbrugerprodukter tager sikkerhedsvurderingen hensyn til sårbare forbrugere som børn (artikel 6, stk. 1, litra e) og til produkter, der, selv om de ikke er beregnet til børn, sandsynligvis vil blive brugt af dem eller ligner noget, der appellerer til dem (artikel 6, stk. 1, litra f, nr. ii).^[3]