Direktiv 2014/53/EU fastsætter en regulatorisk ramme for at gøre radioudstyr tilgængeligt på markedet og ibrugtage det i EU (artikel 1). Radioudstyr defineres i artikel 2, stk. 1, som et elektrisk eller elektronisk produkt, der bevidst udsender og/eller modtager radiobølger med henblik på radiokommunikation og/eller radiobestemmelse, eller som skal suppleres med et tilbehør som f.eks. en antenne for at kunne gøre dette. Sådant udstyr er ikke omfattet af lavspændingsdirektivet, men artikel 3, stk. 1, litra a, anvender lavspændingsdirektivets sikkerhedsmål på det uden spændingsgrænse.
Artikel 3 opregner de væsentlige krav: beskyttelse af sundhed og sikkerhed samt et passende niveau af elektromagnetisk kompatibilitet (stk. 1); effektiv udnyttelse af frekvensspektret for at undgå skadelig interferens (stk. 2); og for kategorier eller klasser udpeget ved delegeret retsakt, yderligere krav såsom interoperabilitet med tilbehør, netværksbeskyttelse, beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, beskyttelse mod svig, adgang til alarmtjenester og tilgængelighed (stk. 3). Stk. 4, tilføjet ved direktiv (EU) 2022/2380, kræver, at kategorierne i bilag Ia er udstyret med en USB Type-C-indgang og fælles opladningsfunktioner.
Overensstemmelse formodes for udstyr, der opfylder offentliggjorte harmoniserede standarder (artikel 16). Efter artikel 17 kan fabrikanten anvende intern produktionskontrol, EU-typeafprøvning hos et bemyndiget organ efterfulgt af typeoverensstemmelse, eller fuld kvalitetssikring; er der ikke anvendt harmoniserede standarder for spektrumkravet, kræves et bemyndiget organ. Artikel 10 tilføjer forpligtelser specifikt for radioudstyr, herunder brugsanvisninger, der beskriver frekvensbåndene og den maksimale udgangseffekt, en kopi eller en forenklet udgave af EU-overensstemmelseserklæringen med hver enhed, samt oplysninger om eventuelle brugsbegrænsninger i bestemte medlemsstater.