Forordning (EU) 2019/1020 definerer markedsovervågning som de aktiviteter, der udføres, og de foranstaltninger, der træffes af markedsovervågningsmyndighederne for at sikre, at produkter overholder kravene i den gældende EU-harmoniseringslovgivning, og for at sikre beskyttelse af den offentlige interesse, som den lovgivning dækker. En markedsovervågningsmyndighed er en myndighed, som en medlemsstat har udpeget i henhold til artikel 10 som ansvarlig for at udføre markedsovervågning på sit område. Forordningen om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR) bruger de samme definitioner for forbrugerprodukter uden for harmoniseringslovgivningen.
Artikel 11 beskriver, hvad myndighederne gør: de kontrollerer produkternes egenskaber i tilstrækkeligt omfang gennem dokumentkontrol, fysisk kontrol og laboratoriekontrol efter en risikobaseret tilgang og kræver, at erhvervsdrivende træffer korrigerende tiltag. Artikel 14 opregner minimumsbeføjelserne, herunder beføjelsen til at kræve dokumenter, tekniske specifikationer og oplysninger om forsyningskæden, til at foretage uanmeldte inspektioner, til at erhverve prøver under en skjult identitet, til at påbyde, at en manglende overholdelse bringes til ophør, til at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af et produkt, til at få det trukket tilbage eller tilbagekaldt og til at pålægge sanktioner. Artikel 16 fastsætter foranstaltningerne, når et produkt kan bringe sundheden eller sikkerheden i fare eller ikke er i overensstemmelse, fra at bringe det i overensstemmelse til destruktion.
For en virksomhed er markedsovervågning det øjeblik, hvor den tekniske dokumentation, overensstemmelseserklæringen og mærkningen rent faktisk kontrolleres, som regel efter anmodning inden for en fastsat frist. I Danmark fører Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen (siden januar 2026; tidligere Sikkerhedsstyrelsen) tilsyn med de fleste forbruger- og elprodukter; den kan udstede påbud, kræve tilbagetrækning eller tilbagekaldelse og underrette om produkter gennem Safety Gate.