UoMD i korte træk
Enhedsdirektivet (UoMD), formelt Rådets direktiv 80/181/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder og om ophævelse af direktiv 71/354/EØF, afgør, hvilke enheder der lovligt kan bruges til at udtrykke en mængde i Den Europæiske Union. Artikel 1 navngiver de lovlige enheder: dem, der er opført i bilagets kapitel I, som er det internationale enhedssystem; dem i kapitel II kun i de medlemsstater, hvor de blev godkendt den 21. april 1973; og dem i kapitel III og IV kun i de samme stater og kun indtil en dato, disse stater skulle fastsætte, senest den 31. december 1994 og den 31. december 1999 (art. 1). Artikel 2, litra a, som erstattet ved direktiv 2009/3/EF, siger, hvad forpligtelsen knytter sig til: måleinstrumenter, der bruges, målinger, der foretages, og mængdeangivelser udtrykt i måleenheder. Den formulering er bevidst bred. Betragtning 2 i direktiv 2009/3/EF forklarer, at anvendelsesområdet er i overensstemmelse med traktatens mål om det indre marked og ikke er begrænset til noget bestemt område af Fællesskabets virke, hvilket er grunden til, at den ældre formel om økonomiske, folkesundheds-, sikkerheds- og administrative formål ikke længere beskriver teksten.
Direktivet blev vedtaget den 20. december 1979 og offentliggjort i EFT L 39 af 15. februar 1980; EUR-Lex registrerer dets ikrafttræden og virkningsdato som den 21. december 1979. Medlemsstaterne skulle vedtage og offentliggøre gennemførelseslovene inden den 1. juli 1981 og anvende dem fra den 1. oktober 1981, den dag direktiv 71/354/EØF blev ophævet (art. 6 og art. 7, litra a). Fem retsakter har ændret det siden: Rådets direktiv 85/1/EØF, Rådets direktiv 89/617/EØF, direktiv 1999/103/EF, direktiv 2009/3/EF og Kommissionens direktiv (EU) 2019/1258. Den sidste af dem førte 2018-redefinitionen af SI-basisenhederne ind i EU-retten, hvilket er grunden til, at den konsoliderede version, der er gældende i dag, er dateret den 13. juni 2020.
Officiel tekst Læs direktivet på EUR-Lex: konsolideret version af 13. juni 2020 (CELEX 01980L0181-20200613), eller retsakten som offentliggjort i EFT L 39 (CELEX 31980L0181). Dokumentoplysningssiden opfører datoerne, de fem ændringsretsakter og korrigenda.
Anvendelsesområde
Direktivet regulerer enheden, ikke deklarationen. Det siger ikke, at en emballage skal bære en nettomængde, eller hvor tallet skal stå; det gør sektorreglerne. Det, det siger, er, at når en mængde udtrykkes i en måleenhed, skal enheden være en lovlig enhed (art. 1 og art. 2, litra a). Fordi forpligtelsen knytter sig til instrumenter, målinger og angivelser og ikke til en bestemt flade på produktet eller en erhvervssektor, omfatter den mærkningen, emballagen, brugsanvisningen, specifikationsarket, hyldeforkanten og markedsføringsmaterialet på samme måde, og den omfatter offentlig forvaltning, sundheds- og sikkerhedsmyndigheder og laboratorier lige så meget som fabrikanter, importører og distributører.
Fire undtagelser gør en forskel. For det første berører direktivet ikke brugen inden for luft- og søtransport og jernbanetrafik af andre enheder end dem, det gør obligatoriske, når disse enheder er fastsat i internationale konventioner eller aftaler, der er bindende for Unionen eller medlemsstaterne (art. 2, litra b). For det andet kan enheder, der ikke er eller ikke længere er lovlige, stadig bruges til produkter og udstyr, der allerede var på markedet eller i brug på den dato, direktivet blev vedtaget, samt til de komponenter og dele, der er nødvendige for at supplere eller erstatte komponenter eller dele af disse produkter og udstyr, selvom lovlige enheder kan kræves for måleinstrumenters visere (art. 4). For det tredje forbliver kapitel II-enhederne lovlige i de medlemsstater, der godkendte dem den 21. april 1973 (art. 1, litra b). For det fjerde kan medlemsstaterne kræve, at måleinstrumenter bærer mængdeangivelser i én enkelt lovlig enhed (art. 3, stk. 3).
Bilagets kapitler er værd at læse som et hierarki. Kapitel I er det generelle og det eneste, der er lovligt overalt. Kapitel II er den snævre undtagelse, der er bevaret: mile, yard, fod og tomme til vejskilte samt afstands- og hastighedsmåling, pint til udskænkning af fadøl og cider og til mælk i returemballage, samt troy ounce til transaktioner med ædelmetaller; ifølge betragtning 1 i direktiv 2009/3/EF er det de undtagelser, Det Forenede Kongerige og Irland anvender, og betragtningen forklarer, at de blev bevaret, fordi deres lokale karakter og det begrænsede antal produkter betød, at de ikke skabte en handelshindring, mens acre blev slettet, fordi den ikke længere blev brugt til matrikelregistrering dér. Artikel 1, litra b, knytter undtagelsen til medlemsstater, så det inden for Unionen i dag kun er Irland, kapitlet stadig kan nå; Det Forenede Kongerige forlod Unionen den 31. januar 2020, og hvilken status pint, mile og troy ounce har dér i dag, er et spørgsmål om britisk ret og ikke om dette direktiv. Kapitel III og IV var overgangsmæssige: seksten britiske imperiale længde-, areal-, volumen-, masse- og energienheder i kapitel III og syv feltspecifikke enheder i kapitel IV, fathom til søfart, pint og fluid ounce til øl, cider, vand, limonade og frugtjuice i returemballage, gill til spiritus, ounce avoirdupois og pound til varer solgt løst i bulk, samt therm til gasforsyning. Begge kapitler gjaldt kun indtil en dato, hver medlemsstat fastsatte efter artikel 1, litra c og d, og som ikke kunne være senere end henholdsvis den 31. december 1994 og den 31. december 1999.
Det skal du gøre
Brug en kapitel I-enhed som det styrende tal
Kapitel I starter med de syv SI-basisenheder og deres decimale multipler og submultipler. Basisenhederne er sekundet, meteren, kilogrammet, amperen, kelvinen, mollen og candelaen (bilag, kapitel I, punkt 1.1). Punkt 1.1.1 bevarer Celsius-graden som det særlige navn og symbol for den afledte SI-temperaturenhed, defineret som forskellen mellem to termodynamiske temperaturer, hvor referencen er 273,15 kelvin, og bemærker, at et temperaturinterval eller en temperaturforskel kan udtrykkes i begge enheder. Punkt 1.2 fastsætter den generelle regel for afledte SI-enheder, som er algebraiske udtryk dannet som produkter af potenser af basisenhederne med en numerisk faktor på 1, og opfører de enogtyve afledte enheder med særlige navne og symboler: radian, steradian, hertz, newton, pascal, joule, watt, coulomb, volt, ohm, siemens, farad, weber, tesla, henry, lumen, lux, becquerel, gray, sievert og katal, med volt-ampere og var bemærket som særlige navne for effektenheden (bilag, kapitel I, punkt 1.2.3).
Punkt 1.3 opfører de tyve præfikser, fra yotta ved 10 opløftet i 24 ned til yocto ved 10 opløftet i minus 24, samt tre sammensætningsregler, som det er let at overse: navnene og symbolerne for masseenhedens decimale multipler og submultipler dannes ved at føje præfikser til ordet gram og deres symboler til symbolet g; skrives en afledt enhed som en brøk, kan et præfiks føjes til enheder i tælleren, i nævneren eller i begge dele; og sammensatte præfikser dannet ved at sætte flere præfikser sammen må ikke bruges. Punkt 1.4 tilføjer de tre særligt godkendte navne, liter med symbolet l eller L, ton og bar. Punkt 2 dækker enheder defineret på grundlag af SI-enheder, der ikke er decimale multipler af dem, omdrejning, grad eller gon, grad, minut og sekund (vinkel), samt minut, time og døgn. Punkt 3 dækker de to enheder, hvis værdier i SI opnås eksperimentelt, elektronvolt og den forenede atommasseenhed. Punkt 4 opfører de seks enheder, der kun er tilladt på særlige områder: dioptri for optiske systemers brydningsevne, metrisk karat for ædelstenes masse, ar for landbrugs- og byggegrundes areal, tex for tekstilgarns og -trådes masse pr. længdeenhed, millimeter kviksølv for blodtryk og andre kropsvæskers tryk, og barn for effektivt tværsnitsareal, med en bemærkning om, at præfikserne kan bruges med alle undtagen millimeter kviksølv, og at multiplen af 100 ar kaldes et hektar. Punkt 5 tillader sammensatte enheder dannet ved at kombinere enhver af enhederne i kapitel I.
2018-definitionerne af basisenhederne
Siden Kommissionens direktiv (EU) 2019/1258 defineres basisenhederne ved at fastsætte de numeriske værdier af syv definerende konstanter i stedet for ved artefakter eller eksperimenter. Sekundet fastsættes af cæsiumfrekvensen, den uforstyrrede grundtilstands-hyperfinovergangsfrekvens for cæsium 133-atomet, ved 9.192.631.770 hertz. Meteren fastsættes af lysets hastighed i vakuum ved 299.792.458 meter pr. sekund. Kilogrammet fastsættes af Planck-konstanten ved 6,626 070 15 gange 10 opløftet i minus 34 joulesekund. Amperen fastsættes af elementarladningen ved 1,602 176 634 gange 10 opløftet i minus 19 coulomb. Kelvinen fastsættes af Boltzmann-konstanten ved 1,380 649 gange 10 opløftet i minus 23 joule pr. kelvin. Mollen indeholder præcis 6,022 140 76 gange 10 opløftet i 23 elementarenheder, Avogadro-tallet. Candelaen fastsættes af en lysstyrke på 683 lumen pr. watt for monokromatisk stråling ved 540 terahertz. Generalkonferencen om mål og vægt vedtog disse definitioner på sit 26. møde i 2018, gældende internationalt fra den 20. maj 2019; Kommissionens direktiv førte dem ind i bilaget, medlemsstaterne skulle gennemføre det senest den 13. maj 2020 og anvende det fra den 13. juni 2020, og anvendelsesdatoen blev bevidst gjort ensartet, så definitionerne fik virkning overalt på én gang (direktiv (EU) 2019/1258, betragtning 3–7 og art. 2). Størrelsen af et kilogram eller en meter ændrede sig ikke; kun måden, de forankres på.
Supplerende angivelser
Artikel 3, stk. 1, definerer en supplerende angivelse som en eller flere mængdeangivelser udtrykt i enheder, der ikke er indeholdt i kapitel I, og som ledsager en mængdeangivelse udtrykt i en enhed indeholdt i det kapitel. Artikel 3, stk. 2, som erstattet ved direktiv 2009/3/EF, godkender dem fuldt ud; før den ændring skulle godkendelsen udløbe den 31. december 2009, og begrundelsen for at gøre den permanent var at undgå at skabe hindringer for EU-virksomheder, der eksporterer til tredjelande, der kræver andre enheder, med den yderligere bemærkning, at supplerende angivelser også kunne lade nye metriske enheder udviklet internationalt indføres gradvist (direktiv 2009/3/EF, betragtning 3 og 6).
Betingelserne er præcise. Angivelsen udtrykt i en kapitel I-enhed skal dominere, og navnlig skal angivelserne udtrykt i enheder, der ikke er opført i kapitel I, udtrykkes med tegn, der ikke er større end dem, der svarer til kapitel I-angivelsen (art. 3, stk. 4). To konsekvenser følger heraf. Et ikke-metrisk tal trykt uden det metriske ved siden af er slet ikke en supplerende angivelse og er ikke tilladt. Og et britisk imperialt tal sat med større eller tykkere skrift end det metriske er i strid med reglen, også når begge tal står der. Medlemsstaterne kan desuden kræve, at måleinstrumenter bærer mængdeangivelser i én enkelt lovlig enhed (art. 3, stk. 3); Danmark har ikke valgt den mulighed, og den danske bekendtgørelse gentager kun hovedreglen og tegnstørrelsesreglen og beder om, at SI-enheden angives, så det er klart, hvilken enhed der menes, med skriveregler i bekendtgørelsens bilag 2 (bekendtgørelse nr. 866/2021, § 3).
Danmark
Danmark gennemfører direktivet ved bekendtgørelse nr. 866 af 11. maj 2021 om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder, udstedt af Sikkerhedsstyrelsen med hjemmel i § 18, stk. 1, og § 23, stk. 3, i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme, hvis § 18, stk. 1, dengang forpligtede ministeren til at fastsætte regler om metrologi, herunder hvilke måleenheder der gælder. Den beføjelse er siden flyttet: lov nr. 782 af 4. maj 2021 overførte metrologien til produktloven med virkning fra den 1. juli 2021, så ministerens hjemmel til at fastsætte regler om måleenheder nu er § 8 a, og måleenheder er produktområde nr. 19 i § 2, stk. 1. Efter § 7, stk. 1, i lov nr. 782/2021 forbliver regler fastsat efter kapitel 8 i erhvervsfremmeloven i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat efter produktloven; derfor står bekendtgørelse nr. 866/2021 – udstedt syv uger før overførslen fik virkning – stadig ved magt, og derfor indeholder § 18 i den gældende lovbekendtgørelse af erhvervsfremmeloven (LBK nr. 230 af 29. februar 2024) slet ingen metrologibeføjelse længere. De to retsakter er altså ikke to parallelle ordninger, men en overgang: bekendtgørelsen er den materielle regel, produktloven leverer kontrolmyndigheden, beføjelserne og sanktionerne. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 14. maj 2021 og ophævede bekendtgørelse nr. 618 af 13. maj 2020. Dens fodnote opfører direktivet og alle fem ændringsretsakter. § 1 kræver foreskrevne enheder, det vil sige SI-enhederne i dens bilag 1, når måleinstrumenter bruges, målinger foretages og mængder angives i måleenheder, og § 1, stk. 3, henviser til omregningsfaktorerne i bilag 3 for ældre danske enheder. § 2 gentager undtagelsen for skibsfart, luftfart og jernbanetrafik. § 3 godkender supplerende angivelser, kræver, at SI-tallet er fremtrædende, og at ikke-SI-tegnene højst er lige så store, og beder om, at SI-enheden angives entydigt. § 4 tillader ikke-foreskrevne enheder for varer og udstyr, der allerede var bragt i omsætning eller taget i brug før den 1. juli 1977, samt for de løse dele og komponenter af sådanne varer. § 5 straffer overtrædelser af § 1, stk. 1, § 1, stk. 3, og § 3, stk. 3, med bøde, og det samme gælder enhver, der forsætligt eller groft uagtsomt angiver en SI-enhed i strid med § 3, stk. 4, for at vildlede; selskaber kan straffes efter straffelovens kapitel 5.
Bemærk en detalje: bilag 1 i den danske bekendtgørelse gengiver kun direktivets kapitel I og intet andet. Mile, pint og troy ounce fra kapitel II er ikke danske lovlige enheder, og det er de britiske imperiale enheder fra de udløbne kapitel III og IV heller ikke; i Danmark kan de kun stå som supplerende angivelser ved siden af et dominerende SI-tal.
Håndhævelse og sanktioner
I modsætning til CE-mærkningsdirektiverne indeholder direktiv 80/181/EØF intet kapitel om markedsovervågning, ingen beskyttelsesprocedure og ingen sanktionsartikel. Artikel 7 kræver, at medlemsstaterne vedtager, offentliggør og anvender de nødvendige love, forskrifter og administrative bestemmelser, underretter Kommissionen om dem, og giver Kommissionen meddelelse om udkast på området i så god tid, at den kan fremsætte bemærkninger. Håndhævelsen hviler derfor på national ret, understøttet siden den 16. juli 2021 af forordning (EU) 2019/1020: direktivet er punkt 6 i forordningens bilag I og er derfor EU-harmoniseringslovgivning i forordningens forstand, så de nationale myndigheder har beføjelserne i artikel 14 til at kræve oplysninger og dokumenter, foretage kontrol og få adgang til lokaler, samt foranstaltningerne i artikel 16 til at kræve korrigerende tiltag, forhindre, at et produkt gøres tilgængeligt, påbyde tilbagetrækning, tilbagekaldelse eller destruktion, fastsætte forudgående betingelser og advare slutbrugere. To forhold, der ikke gælder, betyder lige så meget: direktivet står ikke på listen i artikel 4, stk. 5, så kravet om en erhvervsdrivende etableret i Unionen følger ikke af det, og det står ikke i bilag II, så medlemsstaternes pligt i artikel 41 til at fastsætte sanktioner omfatter det heller ikke gennem forordningen.
I Danmark er de to retsakter ikke to parallelle ordninger, men en overgang: bekendtgørelsen er den materielle regel, produktloven leverer kontrolmyndigheden, beføjelserne og sanktionerne. Bekendtgørelse nr. 866/2021 straffer overtrædelser af pligten til at bruge lovlige enheder og af hovedreglen med bøde og fastsætter en særskilt bøde for at angive en SI-enhed vildledende. Produktloven (lov om produkter og markedsovervågning, LBK nr. 22 af 8. januar 2026) opfører SI og andre måleenheder omfattet af Rådets direktiv om måleenheder som nr. 19 i § 2, stk. 1, bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om måleteknik og brugen af enheder for metrologiområderne i nr. 13–19 (§ 8 a), udpeger Erhvervsstyrelsen som kontrolmyndighed (§ 9) og lader den bemyndige en anden offentlig myndighed eller en offentlig eller privat virksomhed til at udføre metrologikontrol (§ 9 a). Myndighedens redskaber går fra advarsler og påbud om at stoppe vildledende markedsføring, afhjælpe, stoppe salget, trække tilbage, tilbagekalde eller destruere (§ 14) over forbud mod at bringe i omsætning, gøre tilgængeligt, levere eller tage i brug, med destruktion, når et forbud tilsidesættes (§ 16), til påbud til ejeren af et måleinstrument, der bruges til måling, som betaling er baseret på (§ 16 a). § 37 straffer den, der undlader at efterkomme disse afgørelser, med bøde og hæver straffen til fængsel i indtil 2 år under skærpende omstændigheder for produktområderne i nr. 13–43, som omfatter måleenheder; selskaber kan straffes. Siden januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen afdelingen Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen og udfører de samme opgaver.
Sådan hjælper Conphora
Conphora overvåger enhedsdirektivet, ændringsretsakterne og den danske SI-bekendtgørelse og holder dine produkter op mod dem: platformen finder ethvert sted, en mængde udtrykkes – på emballagen, i manualen, i specifikationsarket og i opslaget – kontrollerer, at det styrende tal er en kapitel I-enhed, markerer et ikke-metrisk tal, der står alene, eller som er sat lige så stort som det metriske, og advarer, når en specialenhed som metrisk karat, tex eller millimeter kviksølv bruges uden for sit felt. Platformen holder enhedsspørgsmålet sammen med de sektorregler, der afgør, om en mængde overhovedet skal deklareres, og giver dig besked, når bilaget, den danske bekendtgørelse eller håndhævelsesordningen ændres.
Se, hvordan Conphora virker · Se abonnement og priser
Kilder
- Konsolideret tekst af Rådets direktiv 80/181/EØF om måleenheder, version af 13. juni 2020 (EUR-Lex)
- Rådets direktiv 80/181/EØF som offentliggjort i EFT L 39, 15. februar 1980 (EUR-Lex)
- Dokumentoplysninger, datoer, korrigenda og ændringsretsakter for CELEX 31980L0181 (EUR-Lex)
- Direktiv 2009/3/EF om ændring af direktiv 80/181/EØF (EUR-Lex)
- Kommissionens direktiv (EU) 2019/1258 om definitionerne af SI-basisenhederne (EUR-Lex)
- Direktiv 2009/34/EF om fælles bestemmelser for måleinstrumenter og for måletekniske kontrolmetoder, som erstattede direktiv 71/316/EØF (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (EUR-Lex)
- Måleenheder i EU (Europa-Kommissionen, GD GROW)
- Retslig metrologi (Europa-Kommissionen, GD GROW)
- Bekendtgørelse nr. 866 af 11. maj 2021 om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder (Retsinformation)
- Bekendtgørelse nr. 618 af 13. maj 2020 om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder (Retsinformation)
- Bekendtgørelse af lov om produkter og markedsovervågning, LBK nr. 22 af 8. januar 2026 (Retsinformation)
- Regler og bekendtgørelser for måling og vægt (Sikkerhedsstyrelsen)
- Sikkerhedsstyrelsen, en del af Erhvervsstyrelsen fra januar 2026 (Erhvervsstyrelsen)
Denne guide er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning.