AerD kort
Aerosoldirektivet (AerD), formelt Rådets direktiv 75/324/EØF, er EU’s harmoniserede sikkerhedslovgivning for spraydåser. Det gælder for aerosolbeholdere som defineret i artikel 2 med undtagelse af dem med et største rumindhold under 50 ml og dem over bilagets rumindholdsgrænser (art. 1), og det gør én aktør ansvarlig for produktet: den, der er ansvarlig for markedsføringen af aerosolbeholderen, og som påfører symbolet „3“ (spejlvendt epsilon) som bevis for, at beholderen opfylder direktivet og dets bilag (art. 3). Medlemsstaterne må ikke nægte, forbyde eller begrænse markedsføringen af en beholder, der overholder reglerne (art. 4).
Direktivet er en af EU’s ældste produktretsakter og er ældre end den nye lovgivningsmæssige ramme. Det har hverken et kapitel om erhvervsdrivende, CE-mærkning, EU-overensstemmelseserklæring eller bemyndigede organer; dets tekniske indhold ligger i bilaget, som Kommissionen tilpasser til den tekniske udvikling gennem udvalgsproceduren (art. 5–7). Som direktiv virker det gennem national ret: medlemsstaterne skulle efterkomme det inden for 18 måneder efter meddelelsen den 21. maj 1975 (art. 11), og hver ændring har haft sine egne gennemførelses- og anvendelsesdatoer. Tiltrædelsesakterne fra 1979 og 1985 udvidede det til Grækenland, Spanien og Portugal.
Officiel tekst Læs direktivet på EUR-Lex: Rådets direktiv 75/324/EØF (CELEX 31975L0324) eller den konsoliderede tekst af 12. februar 2018, som indeholder direktiv (EU) 2016/2037.
Anvendelsesområde
En aerosolbeholder er enhver beholder af metal, glas eller plast, der ikke kan genbruges, og som indeholder en gas, der er komprimeret, flydende eller opløst under tryk, med eller uden væske, pasta eller pulver, og er forsynet med en udløsningsanordning, der gør det muligt at få indholdet ud som faste eller flydende partikler i suspension i en gas, som skum, pasta eller pulver eller i flydende form (art. 2). Indholdet er uden betydning: deodoranter, hårspray, maling, smøremidler, rengøringsspray, skum og insektmidler er alle omfattet, og direktivet undtager hverken lægemidler, kosmetik eller fødevareaerosoler. Mærkningsreglerne gælder med forbehold af CLP-forordningen (EF) nr. 1272/2008, som fortsat regulerer klassificering og mærkning af indholdet (art. 8, stk. 1).
To størrelsesgrænser afgrænser anvendelsesområdet. Beholdere med et største rumindhold under 50 ml er undtaget (art. 1). I den anden ende må det samlede rumindhold ikke overstige 1.000 ml for metalbeholdere (bilaget, punkt 3.1), 220 ml for plastbelagt eller på anden måde varigt beskyttet glas (punkt 4.1.1) og 150 ml for ubeskyttet glas (punkt 4.2.1); plastbeholdere, der kan splintre ved brud, behandles som ubeskyttet glas, og dem, der ikke kan, som beskyttet glas (punkt 5.1 og 5.2), og beholdere over disse grænser falder uden for direktivet (art. 1). Trykbeholdere til genpåfyldning eller genbrug er slet ikke aerosolbeholdere, fordi definitionen kræver en beholder, der ikke kan genbruges. Aerosolbeholdere, der er omfattet af direktivet, er til gengæld undtaget fra trykudstyrsdirektivet 2014/68/EU (direktiv 2014/68/EU, art. 1, stk. 2, litra d).
Direktivet nævner kun ét pligtsubjekt, den, der er ansvarlig for markedsføringen, hvis navn og adresse eller varemærke står på beholderen (art. 8, stk. 1, litra a), og som indestår for prøvningerne (bilaget, punkt 6.1). Det definerer hverken fabrikanter, påfyldere, importører eller distributører, og artikel 4 i forordning (EU) 2019/1020 om en ansvarlig erhvervsdrivende i Unionen omfatter det ikke, fordi direktivet ikke står blandt de retsakter, der er opregnet i artikel 4, stk. 5, i den forordning. I praksis er påfylderen, brandejeren eller importøren, hvis navn står på dåsen, den ansvarlige for markedsføringen, og den nationale gennemførelseslovgivning når resten af kæden: den danske bekendtgørelse gælder for dem, der bringer aerosoler i omsætning eller gør dem tilgængelige, og tillader det kun, hvis aerosolerne opfylder dens bilag 1 (bekendtgørelse nr. 247/2014, § 3 og § 4).
Det skal du gøre
Fareanalyse, konstruktion og påfyldning
Den, der er ansvarlig for markedsføringen, skal analysere farerne ved beholderen, herunder, hvor det er relevant, risikoen ved at indånde sprayen ved normal og med rimelighed forudsigelig brug, under hensyn til dråbestørrelsesfordelingen og indholdets fysiske og kemiske egenskaber, og skal designe, konstruere og prøve beholderen og formulere eventuelle særlige angivelser om brugen i overensstemmelse hermed (bilaget, punkt 2). Den fyldte beholder skal opfylde bilaget under normale brugs- og opbevaringsforhold; ventilen skal lukke den praktisk taget hermetisk og være beskyttet, fx med en hætte, mod utilsigtet åbning og beskadigelse; og indholdet må ikke svække beholderens mekaniske styrke, heller ikke ved langvarig opbevaring (punkt 2.1.1–2.1.3). Væskefasens rumfang ved 50 °C må ikke overstige 90 % af nettorumfanget (punkt 2.3).
For metalbeholdere er prøvningstrykket mindst 10 bar, når påfyldningstrykket ved 50 °C er under 6,7 bar, og 50 % over det indre tryk ved 50 °C, når det er 6,7 bar eller derover (punkt 3.1.1). Trykket ved 50 °C må ikke overstige 12 bar med en flydende gas, der har et antændelsesområde med luft ved 20 °C og 1,013 bar, 13,2 bar med en flydende gas uden og 15 bar med komprimerede eller opløste gasser uden (punkt 3.1.2, som erstattet ved direktiv (EU) 2016/2037). Beskyttede glasbeholdere må indeholde komprimeret, flydende eller opløst gas, skal kunne modstå et prøvningstryk på mindst 12 bar (komprimeret eller opløst gas) eller 10 bar (flydende gas) og fyldes til højst 9 bar ved 50 °C med komprimeret gas, 8 bar med opløst gas eller tabelværdierne i punkt 4.1.4, litra c, ved 20 °C med flydende gas; belægningen skal forhindre flyvende glas, når den fyldte beholder ved 20 °C tabes fra 1,8 m ned på et betongulv (punkt 4.1.2–4.1.4). Ubeskyttede glasbeholdere må kun fyldes med flydende eller opløst gas, skal kunne modstå 12 bar og fyldes til højst 8 bar ved 50 °C med opløst gas eller tabelværdierne i punkt 4.2.3, litra b, med flydende gas (punkt 4.2–4.2.3).
Prøvninger
Den, der er ansvarlig for markedsføringen, indestår for prøvningerne i punkt 6.1: en hydraulisk trykprøvning af tomme beholdere, hvor beholdere af metal eller plast hverken må vise utæthed eller synlig eller varig deformation ud over den svage symmetriske deformation, punkt 6.1.1.2 tillader; en sprængningsprøvning, der viser, at tomme metalbeholdere først brister ved 20 % eller mere over prøvningstrykket; faldprøvningen for beskyttet glas; og en slutkontrol af hver eneste fyldt beholder (punkt 6.1.1–6.1.4). Referencemetoden til slutprøvningen er varmtvandsbadet, hvor det indre tryk skal nå den værdi, indholdet ville udøve ved 50 °C, og hvor enhver beholder med synlig varig deformation eller utæthed kasseres. Andre varme metoder, der giver samme præcision i tryk, temperatur og detektion, eller en kold metode i tråd med ADR-alternativet til vandbadet, må bruges, hvis en kompetent myndighed har godkendt metoden på grundlag af et teknisk dossier, og godkendelsen, dossieret og eventuelle kontrolrapporter skal holdes let tilgængelige på den adresse, der står på etiketten (punkt 6.1.4.1 og 6.1.4.3). Bilaget henviser til direktiv 94/55/EF for den kolde metode og den kompetente myndighed; det direktiv blev ophævet med virkning fra den 30. juni 2009 ved direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods (direktiv 2008/68/EF, art. 12, stk. 1), så henvisningerne læses som ADR-bestemmelserne anvendt gennem direktiv 2008/68/EF. Medlemsstaterne kan selv kontrollere partier ved at prøve fem beholdere fra et homogent parti på 2.500 stk. eller en times produktion i 25 sekunder og, hvis en ny prøvning af yderligere ti ikke består, erklære hele partiet uegnet, og ved at nedsænke fyldte beholdere i et vandbad til 50 °C (punkt 6.2.1 og 6.2.2).
Brandfarlighedsklassificering
Indholdet er brandfarligt, hvis det indeholder en bestanddel, der er klassificeret som en brandfarlig væske (flammepunkt på højst 93 °C), et brandfarligt fast stof eller en brandfarlig gas; pyrofore, selvopvarmende eller vandreaktive stoffer må aldrig være bestanddele i aerosolindhold (punkt 1.8). En aerosol er yderst brandfarlig, hvis den indeholder 85 % eller mere brandfarlige bestanddele, og dens kemiske forbrændingsvarme er 30 kJ/g eller derover, ikke-brandfarlig, hvis den indeholder 1 % eller mindre brandfarlige bestanddele, og forbrændingsvarmen er under 20 kJ/g, og ellers enten klassificeret som yderst brandfarlig eller prøvet (punkt 1.9). Sprayaerosoler med en forbrændingsvarme under 20 kJ/g er brandfarlige, hvis antændelsesafstandsprøvningen giver antændelse ved 15 cm eller derover, men under 75 cm, og yderst brandfarlige ved 75 cm eller derover; sker der ingen antændelse, gør prøvningen i lukket rum dem brandfarlige ved en tidsækvivalent på 300 s/m³ eller derunder eller en deflagrationstæthed på 300 g/m³ eller derunder og ellers ikke-brandfarlige, mens sprayaerosoler på 20 kJ/g eller derover er yderst brandfarlige ved 75 cm eller derover og ellers brandfarlige (punkt 1.9.1). Skumaerosoler er yderst brandfarlige ved en flammehøjde på 20 cm eller derover i to sekunder eller mere eller 4 cm eller derover i syv sekunder eller mere og brandfarlige ved 4 cm eller derover i to sekunder eller mere (punkt 1.9.2). Forbrændingsvarmen bestemmes efter anerkendte tekniske regler eller beregningsmetoden i punkt 1.10, og den, der er ansvarlig for markedsføringen, skal beskrive metoden i et dokument, der er tilgængeligt på et officielt EU-sprog på etikettens adresse. Prøvningsmetoderne står i punkt 6.3.
Mærkning og etikettering
Hver beholder – eller en etiket fastgjort til den, hvis oplysningerne ikke kan anbringes på beholderen på grund af dens ringe størrelse (største rumindhold på 150 ml eller derunder) – skal med synlige, læselige og uudslettelige tegn bære navn og adresse eller varemærke på den, der er ansvarlig for markedsføringen, symbolet „3“ (spejlvendt epsilon), kodemærkning der gør det muligt at identificere påfyldningspartiet, oplysningerne i bilagets punkt 2.2 og nettoindholdet efter vægt og efter rumfang (art. 8, stk. 1). Punkt 2.2 kræver, med forbehold af CLP, signalordet „Advarsel“ og de øvrige etiketteelementer for aerosoler i kategori 3, hvor aerosolen er ikke-brandfarlig, „Advarsel“ og elementerne for kategori 2, hvor den er brandfarlig, og „Fare“ og elementerne for kategori 1, hvor den er yderst brandfarlig – hver især efter tabel 2.3.1 i bilag I til CLP – sikkerhedssætningen P102, hvor beholderen er et forbrugerprodukt, og eventuelle yderligere forholdsregler ved brug, der gør forbrugerne opmærksomme på de særlige farer, og som en særskilt brugsanvisning også skal afspejle. Indeholder indholdet brandfarlige bestanddele, uden at aerosolen klassificeres som brandfarlig eller yderst brandfarlig, skal etiketten angive „X masseprocent af indholdet er brandfarligt“ (art. 8, stk. 1a). Medlemsstaterne kan kræve deres nationale sprog til etiketteordlyden (art. 8, stk. 2) og skal forhindre mærker, der kan forveksles med symbolet (art. 9).
Forpligtelser efter rolle
Den, der er ansvarlig for markedsføringen, ejer fareanalysen, grænserne for konstruktion og påfyldning, prøvningerne i punkt 6.1, brandfarlighedsklassificeringen og etiketten og påfører symbolet „3“ (art. 3, art. 8 og bilaget, punkt 2 og 6.1). En påfylder eller fabrikant, der markedsfører under eget navn, er selv den ansvarlige for markedsføringen; ellers udfører den konstruktionen og prøvningerne, som den ansvarlige for markedsføringen indestår for – bilaget nævner udtrykkeligt fabrikanten i forbindelse med faldprøvningen (punkt 6.1.3), og partikoden identificerer dens påfyldning (art. 8, stk. 1, litra c). En importør, hvis navn og adresse står på dåsen, er tilsvarende den, der er ansvarlig for markedsføringen. Distributører nås gennem national ret: i Danmark må de kun gøre aerosoler tilgængelige, hvis de opfylder bilag 1 til bekendtgørelsen og bærer mærkningen på dansk, og de må ikke tilføje mærker, der ligner symbolet (bekendtgørelse nr. 247/2014, § 3-§ 5).
Håndhævelse og sanktioner
Direktivet indeholder ingen sanktionsartikel. Det forpligter medlemsstaterne til at forhindre mærker, der kan forveksles med symbolet (art. 9), og giver dem en beskyttelsesklausul: en medlemsstat, der på et begrundet grundlag konstaterer, at beholdere, som overholder reglerne, udgør en fare for sikkerhed eller sundhed, kan midlertidigt forbyde salget på sit område eller gøre det betinget af særlige vilkår og underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen, som iværksætter høring inden for seks uger, afgiver sin udtalelse og kan vedtage tekniske tilpasninger af direktivet (art. 10). Markedsovervågningen følger ellers forordning (EU) 2019/1020, som opfører direktivet i bilag I (punkt 4) og bilag II: myndighederne kræver korrigerende handlinger, der bringer den manglende overholdelse til ophør eller fjerner risikoen, forhindrer at produktet gøres tilgængeligt, eller får det trukket tilbage eller kaldt tilbage (forordning (EU) 2019/1020, art. 16), og medlemsstaterne fastsætter effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner (art. 41).
I Danmark er direktivet gennemført ved bekendtgørelse nr. 247 af 14. marts 2014 om indretning m.v. af aerosoler, som gengiver direktivet i sit bilag 1, kræver mærkningen på dansk og straffer overtrædelser af dens § 4 eller § 5, af bilag 1 eller af et påbud eller forbud med bøde, med strafansvar for juridiske personer (§ 1, § 5 og § 8). Bekendtgørelse nr. 1336 af 29. november 2017 erstattede bilag 1 for at gennemføre direktiv (EU) 2016/2037 og trådte i kraft den 12. februar 2018 (nr. 1336/2017, § 1 og § 2). Produktloven, LBK nr. 22 af 8. januar 2026, omfatter aerosoldirektivet (§ 2, stk. 1, nr. 8), udpeger Erhvervsstyrelsen som kontrolmyndighed (§ 9) og giver hjemmel til bøde og – på produktområder, herunder aerosoler – fængsel i op til 2 år under skærpende omstændigheder (§ 37). Sikkerhedsstyrelsen overtog kontrollen med aerosolbeholdere fra Arbejdstilsynet den 1. december 2018, idet Arbejdstilsynet beholder produkter, der er fremstillet efter bestilling eller importeret til offshore olie- og gasaktiviteter, og fra januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen afdelingen Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen, som varetager de samme opgaver.
Sådan hjælper Conphora
Conphora overvåger aerosoldirektivet, dets grænseflade til CLP og den danske bekendtgørelse og holder dine aerosolprodukter op mod reglerne om rumindhold, tryk, væskefase, prøvning, brandfarlighedsklassificering og mærkning og markerer manglerne i fareanalysen, prøvningsrapporterne, dokumentationen for forbrændingsvarmen og etiketten, før de bliver til håndhævelsessager. Platformen holder de godkendelser og tekniske dossierer, bilaget kræver, tilgængelige på etikettens adresse, knytter partikoden til de bagvedliggende registreringer og giver dig besked, når bilaget eller CLP-etiketteelementerne ændrer sig.
Se, hvordan Conphora virker · Se abonnement og priser
Kilder
- Rådets direktiv 75/324/EØF om aerosoler, konsolideret tekst af 12. februar 2018 (EUR-Lex)
- Rådets direktiv 75/324/EØF som offentliggjort i EFT L 147 af 9. juni 1975 (EUR-Lex)
- Dokumentoplysninger, datoer og relationer for CELEX 31975L0324 (EUR-Lex)
- Kommissionens direktiv 94/1/EF om tilpasning af visse tekniske detaljer i direktiv 75/324/EØF (EUR-Lex)
- Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 om tilpasning af udvalgsbestemmelser i rådsretsakter (EUR-Lex)
- Kommissionens direktiv 2008/47/EF om tilpasning af direktiv 75/324/EØF til den tekniske udvikling (EUR-Lex)
- Forordning (EF) nr. 219/2009 om forskriftsproceduren med kontrol (EUR-Lex)
- Kommissionens direktiv 2013/10/EU om tilpasning af mærkningsbestemmelserne til CLP-forordningen (EUR-Lex)
- Kommissionens direktiv (EU) 2016/2037 om det maksimalt tilladte tryk i aerosolbeholdere og om CLP-mærkning (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse, bilag I punkt 4 og bilag II (EUR-Lex)
- Direktiv 2014/68/EU om trykbærende udstyr, artikel 1, stk. 2, litra d, der undtager aerosolbeholdere (EUR-Lex)
- Direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods, artikel 12 der ophæver direktiv 94/55/EF (EUR-Lex)
- Forordning (EU) nr. 182/2011 om gennemførelsesbeføjelser, artikel 12 om afgørelse 1999/468/EF (EUR-Lex)
- Forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering (CLP), som der henvises til i artikel 8, stk. 1, og bilagets punkt 2.2 (EUR-Lex)
- Aerosoldirektivet (Europa-Kommissionen, GD GROW)
- Regler for aerosolbeholdere (Sikkerhedsstyrelsen, Markedsovervågning)
- Kontrol med aerosolbeholdere (Sikkerhedsstyrelsen, Markedsovervågning)
- Sikkerhedsstyrelsen, en del af Erhvervsstyrelsen fra januar 2026 (Erhvervsstyrelsen)
- Bekendtgørelse nr. 247 af 14. marts 2014 om indretning m.v. af aerosoler (retsinformation.dk)
- Bekendtgørelse nr. 1336 af 29. november 2017 om ændring af bekendtgørelse om indretning m.v. af aerosoler (retsinformation.dk)
- Lov om produkter og markedsovervågning, LBK nr. 22 af 8. januar 2026 (retsinformation.dk)
Denne vejledning er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning.