Esc

Søgning på hele sitet kommer sammen med platformkataloget. Indtil da kan du starte her:
AerD Mærkning & Emballage 10 min

AerD: Aerosoldirektivet (Rådets direktiv 75/324/EØF), forklaret

Aerosoldirektivet harmoniserer konstruktion, påfyldning, prøvning, brandfarlighedsklassificering og mærkning af aerosolbeholdere fra 50 ml og kræver, at den ansvarlige for markedsføringen påfører symbolet „3“. Det skulle gennemføres senest den 21. november 1976 og blev ændret ved direktiv (EU) 2016/2037, hvis grænse på 15 bar for ikke-brandfarlige drivmidler gælder fra den 12. februar 2018.

Prøv demoen med AerD – gratisTjek et produkt mod AerD

Gratis konto · intet betalingskort · åbner i Demo Company

Gennemgået 24. september 2026 af Conphora compliance team · Næste gennemgang 14. marts 2027 · Ikke juridisk rådgivning

Åbn videosiden →

Hvem den gælder for

Omfattet af retsakten

  • Beholdere af metal, glas eller plast, der ikke kan genbruges, og som indeholder en gas, der er komprimeret, flydende eller opløst under tryk, med eller uden væske, pasta eller pulver, og er forsynet med en udløsningsanordning, der får indholdet ud som partikler i suspension i en gas, som skum, pasta eller pulver eller i flydende form
  • Beholdere med et største rumindhold på 50 ml eller derover og op til bilagets grænser: 1.000 ml for metal, 220 ml for plastbelagt eller på anden måde beskyttet glas, 150 ml for ubeskyttet glas og de samme grænser for plastbeholdere alt efter, om de kan splintre ved brud
  • Dagligdags og professionelle aerosoler som deodoranter, hårspray, spraymaling, smøremidler, rengøringsspray, skum, geler og insektmidler – uanset indholdet, for direktivet undtager ingen produkttyper
  • Den, der er ansvarlig for markedsføringen af aerosolbeholderen, og som påfører symbolet „3“ (spejlvendt epsilon) og svarer for fareanalysen, konstruktionen, prøvningerne og mærkningen
  • Både trykfaren (prøvnings- og sprængningstryk, påfyldningsgrænser, slutprøvninger) og brandfaren (klassificering som ikke-brandfarlig, brandfarlig eller yderst brandfarlig og de tilsvarende CLP-etiketteelementer) samt risikoen ved indånding i fareanalysen

Afledte produkter

  • Symbolet „3“ (spejlvendt epsilon) er direktivets eget overensstemmelsesmærke, som påføres af den, der er ansvarlig for markedsføringen; direktivet indeholder hverken CE-mærkning, EU-overensstemmelseserklæring eller bemyndiget organ, og medlemsstaterne skal forhindre mærker, der kan forveksles med symbolet (art. 3, art. 8, stk. 1, litra b, og art. 9)
  • Direktivet er ikke tilpasset den nye lovgivningsmæssige ramme (NLF): det definerer hverken fabrikant, importør eller distributør, og artikel 4 i forordning (EU) 2019/1020 om en ansvarlig erhvervsdrivende i Unionen gælder ikke for det, fordi Rådets direktiv 75/324/EØF ikke står blandt de retsakter, der er opregnet i artikel 4, stk. 5, i den forordning; markedsovervågningen følger alligevel forordning (EU) 2019/1020, som opfører direktivet i bilag I (punkt 4) og bilag II (forordning (EU) 2019/1020, art. 4, stk. 5, bilag I og bilag II)
  • Mærkningen gælder med forbehold af CLP-forordningen (EF) nr. 1272/2008: den brandfarlighedsklasse, bilaget fastsætter, afgør, hvilke CLP-etiketteelementer og hvilket signalord for aerosolkategorien beholderen skal bære, og P102 tilføjes for forbrugerprodukter (art. 8, stk. 1, og bilaget, punkt 2.2)
  • Aerosolbeholdere, der er omfattet af direktivet, er undtaget fra trykudstyrsdirektivet 2014/68/EU (direktiv 2014/68/EU, art. 1, stk. 2, litra d)
  • Bilaget henviser til direktiv 94/55/EF for den kolde slutprøvningsmetode og for den kompetente myndighed, der godkender alternative slutprøvninger; det direktiv blev ophævet med virkning fra den 30. juni 2009 ved direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods, så henvisningerne læses som ADR-bestemmelserne anvendt gennem direktiv 2008/68/EF og den myndighed, der er udpeget efter det (bilaget, punkt 6.1.4.1, litra c, og 6.1.4.3, litra e; direktiv 2008/68/EF, art. 12, stk. 1)
  • Medlemsstaterne kan gøre markedsføring på deres område betinget af, at etiketteordlyden er på deres nationale sprog; Danmark kræver dansk (art. 8, stk. 2; bekendtgørelse nr. 247 af 14. marts 2014, § 5)

Roller i retsakten

Den, der er ansvarlig for markedsføringen af aerosolbeholderen

Direktivets centrale pligtsubjekt, som ikke defineres nærmere: den, der påfører symbolet „3“ (spejlvendt epsilon) som bevis for overensstemmelse, hvis navn og adresse eller varemærke står på beholderen, som skal analysere farerne og designe, konstruere og prøve beholderen derefter, som indestår for prøvningerne i bilagets punkt 6.1, og som holder metoden for forbrændingsvarme og en eventuel godkendelse af en alternativ slutprøvning tilgængelig på den adresse, der står på etiketten.

Kilde · art. 3, art. 8, stk. 1, litra a, bilaget, punkt 1.10, 2, 6.1 og 6.1.4.3
Fabrikant eller påfylder af aerosolbeholderen

Direktivet definerer hverken en fabrikant eller en påfylder: bilaget nævner kun fabrikanten i forbindelse med faldprøvningen af beskyttede glasbeholdere (punkt 6.1.3), og artikel 8, stk. 1, litra c, kræver kodemærkning, der identificerer påfyldningspartiet. En påfylder eller beholderproducent, der markedsfører beholderen under eget navn og egen adresse, er den, der er ansvarlig for markedsføringen, og bærer alle pligter i den rolle; ellers udfører den konstruktionen og prøvningerne, som den ansvarlige for markedsføringen skal indestå for.

Kilde · art. 3, art. 8, stk. 1, litra a og c, bilaget, punkt 6.1.3 og 6.1
Importør

Ikke defineret i direktivet, som er ældre end den nye lovgivningsmæssige ramme. En importør, hvis navn og adresse eller varemærke står på beholderen, er den, der er ansvarlig for markedsføringen efter artikel 8, stk. 1, litra a, og skal kunne vise, at fareanalysen, prøvningerne og mærkningen er gennemført; pligten om en ansvarlig erhvervsdrivende i artikel 4 i forordning (EU) 2019/1020 omfatter ikke aerosolbeholdere, fordi direktivet ikke er opført i artikel 4, stk. 5, i den forordning.

Kilde · art. 3 og art. 8, stk. 1, litra aKilde · art. 4, stk. 5
Distributør (grossist eller detailhandler)

Ikke defineret i direktivet, som henvender sig til den, der er ansvarlig for markedsføringen. Den nationale gennemførelseslovgivning når resten af kæden: den danske bekendtgørelse gælder for dem, der er ansvarlige for at bringe aerosoler i omsætning eller gøre dem tilgængelige på markedet, og for andre, der er forpligtet efter dens bilag 1, og tillader kun, at aerosoler bringes i omsætning eller gøres tilgængelige, hvis de opfylder bilaget.

Kilde · § 3 og § 4Kilde · art. 3 og art. 8

Sælger du fra et land uden for EU? Start her →

Gælder AerD for dit produkt?

Tre spørgsmål, et første svar ud fra regulativets egne regler. Ingen konto nødvendig.

Reglerne bag dette tjek
  1. Aerosolbeholder med et største rumindhold under 50 ml (prøver, rejsestørrelser) · alle · alle Ikke omfattet Direktivet gælder ikke for aerosolbeholdere med et største rumindhold under 50 ml; den generelle produktsikkerhedslovgivning og kemikalielovgivningen kan stadig gælde for sådanne produkter. Kilde · art. 1
  2. Beholder over bilagets rumindholdsgrænse for sit materiale (metal over 1.000 ml, beskyttet glas over 220 ml, ubeskyttet glas over 150 ml) · alle · alle Ikke omfattet Beholdere med et største rumindhold over grænsen for deres materiale – 1.000 ml for metal (punkt 3.1), 220 ml for beskyttet glas (punkt 4.1.1), 150 ml for ubeskyttet glas (punkt 4.2.1) og de tilsvarende grænser for plast (punkt 5.1 og 5.2) – falder uden for direktivet; anden tryk- eller transportlovgivning kan så gælde. Kilde · art. 1 og bilaget, punkt 3.1, 4.1.1, 4.2.1, 5.1 og 5.2
  3. Trykbeholder til genpåfyldning eller genbrug (genopladelig sprayflaske, gaspatron, flaske) · alle · alle Ikke omfattet En aerosolbeholder er pr. definition en beholder, der ikke kan genbruges; trykbeholdere til genpåfyldning eller genbrug er ikke aerosolbeholdere i direktivets forstand og vurderes i stedet efter trykudstyrsdirektivet, reglerne om transportabelt trykbærende udstyr eller ADR. Kilde · art. 2
  4. Aerosolbeholder af metal (hvidblik eller aluminium) med et samlet rumindhold på 50 ml til 1.000 ml, Plastbelagt eller på anden måde varigt beskyttet aerosolbeholder af glas på 50 ml til 220 ml, Ubeskyttet aerosolbeholder af glas på 50 ml til 150 ml fyldt med flydende eller opløst gas, Aerosolbeholder af plast (behandles som beskyttet eller ubeskyttet glas alt efter, om den kan splintre ved brud), Aerosol med lægemiddel, kosmetik, fødevarer eller biocid i en beholder, der falder ind under direktivets definition · Den, der er ansvarlig for markedsføringen af aerosolbeholderen, Fabrikant eller påfylder af aerosolbeholderen, Importør · alle Omfattet En beholder af metal, glas eller plast, der ikke kan genbruges, indeholder en gas under tryk og har en udløsningsanordning, og som rummer 50 ml eller derover og holder sig inden for rumindholdsgrænsen for sit materiale, er en aerosolbeholder uanset indholdet; den, der er ansvarlig for markedsføringen (i praksis påfylderen, brandejeren eller importøren, hvis navn står på dåsen), skal analysere farerne, opfylde reglerne om konstruktion, tryk og påfyldning, gennemføre prøvningerne, klassificere brandfarligheden, mærke efter CLP og påføre symbolet „3“. Der er ingen størrelsesgrænse for virksomheden. Kilde · art. 1, art. 2, art. 3, art. 8 og bilaget, punkt 2, 2.1, 2.2, 3–6
  5. Aerosol med brandfarligt indhold eller brandfarlig drivmiddel (fx butan, propan, dimethylether eller en brandfarlig væske), Aerosol med en komprimeret eller opløst, ikke-brandfarlig drivmiddel (nitrogen, trykluft, kuldioxid) · Den, der er ansvarlig for markedsføringen af aerosolbeholderen, Fabrikant eller påfylder af aerosolbeholderen, Importør · alle Omfattet Drivgassen afgør klassificeringen og trykgrænsen, ikke om direktivet gælder: aerosoler klassificeres som ikke-brandfarlige, brandfarlige eller yderst brandfarlige efter bilagets punkt 1.9 og mærkes med den tilsvarende CLP-aerosolkategori, og metalbeholdere må nå 12 bar ved 50 °C med en brandfarlig flydende gas, 13,2 bar med en ikke-brandfarlig flydende gas og 15 bar med en komprimeret eller opløst, ikke-brandfarlig gas. Kilde · bilaget, punkt 1.8, 1.9, 2.2 og 3.1.2
  6. Aerosolbeholder af metal (hvidblik eller aluminium) med et samlet rumindhold på 50 ml til 1.000 ml, Plastbelagt eller på anden måde varigt beskyttet aerosolbeholder af glas på 50 ml til 220 ml, Ubeskyttet aerosolbeholder af glas på 50 ml til 150 ml fyldt med flydende eller opløst gas, Aerosolbeholder af plast (behandles som beskyttet eller ubeskyttet glas alt efter, om den kan splintre ved brud), Aerosol med brandfarligt indhold eller brandfarlig drivmiddel (fx butan, propan, dimethylether eller en brandfarlig væske), Aerosol med en komprimeret eller opløst, ikke-brandfarlig drivmiddel (nitrogen, trykluft, kuldioxid), Aerosol med lægemiddel, kosmetik, fødevarer eller biocid i en beholder, der falder ind under direktivets definition · Distributør (grossist eller detailhandler) · alle Det afhænger Direktivet selv henvender sig kun til den, der er ansvarlig for markedsføringen; om en grossist eller detailhandler har pligter, afhænger af den nationale gennemførelseslovgivning. I Danmark omfatter bekendtgørelsen dem, der gør aerosoler tilgængelige på markedet, så en distributør må kun levere beholdere, der opfylder bilaget og bærer den krævede mærkning på dansk. Kilde · § 3, § 4 og § 5Kilde · art. 3 og art. 8, stk. 2
  7. alle · alle · alle Det afhænger Om direktivet gælder, afhænger af, at beholderen ikke kan genbruges og er af metal, glas eller plast med en gas under tryk og en udløsningsanordning, at dens største rumindhold er 50 ml eller derover og inden for grænsen for dens materiale, og hvilken rolle den erhvervsdrivende har i markedsføringen af beholderen. Kilde · art. 1, art. 2 og art. 3

Vigtige datoer

  1. Rådets direktiv 75/324/EØF vedtaget; offentliggjort i EFT L 147 af 9. juni 1975 Kilde · titel og underskriftsblok
  2. Meddelt medlemsstaterne og trådt i kraft; gennemførelsesfristen på 18 måneder løber fra denne dato Kilde · art. 11, stk. 1, og datoerne i dokumentoplysningerne
  3. Frist for medlemsstaterne til at sætte de nødvendige bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet Kilde · art. 11, stk. 1, og datoerne i dokumentoplysningerne
  4. Direktiv 94/1/EF i kraft: mærkning om brandfarlighed og undtagelsen i artikel 9a for indhold uden antændelsesrisiko (alt sammen senere erstattet); gennemførelse senest den 1. oktober 1994, anvendelse fra den 1. april 1995 Kilde · art. 2 og art. 3
  5. Direktiv 2008/47/EF i kraft: fareanalyse, den nye brandfarlighedsklassificering og de tilhørende prøvninger, grænsen på 90 % for væskefasen, trykgrænserne på 12 bar og 13,2 bar og alternative slutprøvninger; gennemførelse senest den 29. oktober 2009 Kilde · art. 2 og art. 3
  6. De nationale bestemmelser, der gennemfører direktiv 2008/47/EF, finder anvendelse Kilde · art. 2, stk. 1
  7. Direktiv 2013/10/EU i kraft: mærkningen tilpasset CLP-forordningen (EF) nr. 1272/2008; gennemførelse senest den 19. marts 2014 Kilde · art. 3, stk. 1, og art. 4
  8. CLP-tilpasset mærkning finder anvendelse på aerosolbeholdere, der indeholder et stof Kilde · art. 3, stk. 1
  9. CLP-tilpasset mærkning finder anvendelse på aerosolbeholdere, der indeholder blandinger; blandinger bragt i omsætning før denne dato skulle først ommærkes den 1. juni 2017 Kilde · art. 2 og art. 3, stk. 1
  10. Direktiv (EU) 2016/2037 i kraft: grænse på 15 bar ved 50 °C for komprimerede eller opløste, ikke-brandfarlige drivmidler og mærkningsordlyd tilpasset CLP's aerosolkategorier; gennemførelse senest den 12. december 2017 Kilde · art. 2, stk. 1, og art. 3
  11. De nationale bestemmelser, der gennemfører direktiv (EU) 2016/2037, finder anvendelse i alle medlemsstater; det er datoen for den gældende konsoliderede tekst Kilde · art. 2, stk. 1
  12. Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning finder anvendelse; Rådets direktiv 75/324/EØF er opført i dens bilag I (punkt 4) og bilag II Kilde · art. 44, bilag I, punkt 4, og bilag II

Det skal du gøre

Forpligtelser efter rolle

Den, der er ansvarlig for markedsføringen af aerosolbeholderen13
  • Analysér farerne ved dine aerosolbeholdere, herunder, hvor det er relevant, risikoen ved at indånde sprayen ved normal og med rimelighed forudsigelig brug, under hensyn til dråbestørrelsesfordelingen og indholdets fysiske og kemiske egenskaber, og design, konstruér og prøv beholderen og formulér eventuelle særlige angivelser om brugen på grundlag af den analyse. bilaget, punkt 2
  • Byg den fyldte beholder, så den opfylder bilaget under normale brugs- og opbevaringsforhold, med en ventil, der lukker beholderen praktisk taget hermetisk og er beskyttet – fx med en hætte – mod utilsigtet åbning og beskadigelse, og med en mekanisk styrke, som indholdet ikke kan svække, heller ikke ved langvarig opbevaring. bilaget, punkt 2.1.1–2.1.3
  • Hold dig inden for grænserne for rumindhold, prøvningstryk og påfyldning for beholderens materiale: metal op til 1.000 ml med et prøvningstryk på mindst 10 bar (eller 50 % over det indre tryk ved 50 °C, når det tryk er 6,7 bar eller derover) og et tryk ved 50 °C på højst 12 bar, 13,2 bar eller 15 bar afhængigt af drivmidlet; beskyttet glas op til 220 ml og ubeskyttet glas op til 150 ml med prøvningstrykkene og påfyldningstrykkene i punkt 4.1 og 4.2; plast behandlet som beskyttet eller ubeskyttet glas; og en væskefase ved 50 °C på højst 90 % af nettorumfanget. bilaget, punkt 2.3, 3.1, 3.1.1, 3.1.2, 4.1, 4.2, 5.1 og 5.2
  • Indestå for prøvningerne i punkt 6.1: den hydrauliske prøvning af tomme beholdere, et sprængningstryk for tomme metalbeholdere på mindst 20 % over prøvningstrykket, faldprøvningen for beskyttet glas og en slutkontrol af hver eneste fyldt beholder ved varmtvandsbadprøvning eller en godkendt varm eller kold alternativ metode, hvorved enhver beholder med synlig varig deformation eller utæthed kasseres. bilaget, punkt 6.1.1–6.1.4
  • Bruger du en alternativ varm eller kold slutprøvning i stedet for vandbadet, skal du ansøge en kompetent myndighed om godkendelse af metoden med et teknisk dossier, der beskriver den. bilaget, punkt 6.1.4.3
  • Hold godkendelsen, det tekniske dossier om den alternative slutprøvning (på et officielt EU-sprog eller som bekræftet kopi) og eventuelle kontrolrapporter let tilgængelige på den adresse, der står på etiketten. bilaget, punkt 6.1.4.3
  • Klassificér hver aerosol som ikke-brandfarlig, brandfarlig eller yderst brandfarlig ud fra den kemiske forbrændingsvarme og masseindholdet af brandfarlige bestanddele, gennemfør prøvningen for antændelsesafstand, lukket rum eller skum i punkt 6.3, hvis tærsklerne i punkt 1.9 ikke afgør klassen, og beskriv – hvis du bygger på forbrændingsvarmen – den anvendte metode i et dokument, der er tilgængeligt på et officielt EU-sprog på etikettens adresse. bilaget, punkt 1.8, 1.9, 1.10 og 6.3
  • Mærk hver beholder – eller en etiket fastgjort til den, når beholderen rummer 150 ml eller derunder – synligt, læseligt og uudsletteligt med navn og adresse eller varemærke på den, der er ansvarlig for markedsføringen af den. art. 8, stk. 1, litra a
  • Påfør symbolet „3“ (spejlvendt epsilon) på hver beholder, synligt, læseligt og uudsletteligt, for at attestere, at den opfylder direktivet og dets bilag. art. 3 og art. 8, stk. 1, litra b
  • Mærk hver beholder med kodemærkning, der identificerer dens påfyldningsparti. art. 8, stk. 1, litra c
  • Mærk hver beholder med nettoindholdet efter vægt og efter rumfang. art. 8, stk. 1, litra e
  • Mærk hver beholder med elementerne i punkt 2.2: signalordet og CLP-etiketteelementerne for aerosoler i kategori 1, 2 eller 3 efter brandfarlighedsklassen, P102 for forbrugerprodukter og eventuelle yderligere forholdsregler ved brug, som gentages i en særskilt brugsanvisning; indeholder indholdet brandfarlige bestanddele, uden at aerosolen bliver brandfarlig, skal der stå „X masseprocent af indholdet er brandfarligt“. art. 8, stk. 1, litra d, art. 8, stk. 1a, og bilaget, punkt 2.2
  • Brug det sprog eller de sprog, en medlemsstat kræver til etiketteordlyden, og brug aldrig mærker eller påskrifter, der kan forveksles med symbolet „3“; i Danmark skal mærkningen være på dansk. art. 8, stk. 2, og art. 9§ 5
Fabrikant eller påfylder af aerosolbeholderen6
  • Fremstil beholdere, der kan modstå det hydrauliske prøvningstryk i 25 sekunder uden utæthed eller – for metal og plast – uden synlig eller varig deformation ud over den svage symmetriske deformation, punkt 6.1.1.2 tillader, og kassér metalbeholdere med asymmetriske eller væsentlige deformationer. bilaget, punkt 1.2, 6.1.1.1 og 6.1.1.2
  • Sørg for, at plastbelægningen eller den anden belægning på beskyttede glasbeholdere forhindrer flyvende glasstykker, når den fyldte beholder ved 20 °C tabes fra 1,8 m ned på et betongulv, og efterprøv det med faldprøvningen. bilaget, punkt 4.1.2 og 6.1.3
  • Fyld beholderne, så trykket ved 50 °C og væskefasen holder sig inden for grænserne for beholderen og drivmidlet; medlemsstaterne kan prøve fem beholdere fra et homogent parti på 2.500 stk. eller en times produktion og erklære hele partiet uegnet, hvis en ny prøvning ikke består. bilaget, punkt 2.3, 3.1.2, 4.1.4, 4.2.3, 6.2.1 og 6.2.2
  • Påfør kodemærkning på hver beholder, der gør det muligt at identificere påfyldningspartiet. art. 8, stk. 1, litra c
  • Gennemfør slutkontrollen af hver eneste fyldt beholder ved varmtvandsbad eller en godkendt alternativ metode, og anvend en kold slutprøvningsmetode, hvis indholdet ændrer sine trykegenskaber efter påfyldningen og før første brug. bilaget, punkt 6.1.4.1 og 6.1.4.2
  • Markedsfører du beholderen under dit eget navn og din egen adresse eller dit varemærke, er du den, der er ansvarlig for markedsføringen, og skal påføre symbolet „3“ og bære alle pligter i den rolle. art. 3 og art. 8, stk. 1, litra a og b
Importør5
  • Står dit navn og din adresse eller dit varemærke på beholderen, er du den, der er ansvarlig for markedsføringen af den, og bærer alle pligter i den rolle. art. 3 og art. 8, stk. 1, litra a
  • Påfør først symbolet „3“, når fareanalysen, konstruktionsreglerne, prøvningerne, brandfarlighedsklassificeringen og mærkningen i bilaget er opfyldt, og vær i stand til at dokumentere det på etikettens adresse. art. 3, art. 8, stk. 1, litra b, og bilaget, punkt 1.10, 2, 6.1 og 6.1.4.3
  • Kontrollér før import, at beholderne overholder minimumsgrænsen på 50 ml og rumindholdsgrænsen for materialet, tryk- og væskefasegrænserne og slutkontrollen, og at etiketten bærer symbolet „3“, partikoden, nettoindholdet efter vægt og efter rumfang og de CLP-baserede fareelementer for brandfarlighedsklassen. art. 1, art. 8, stk. 1, og bilaget, punkt 2.2, 2.3, 3, 4, 5 og 6.1.4
  • Sørg for, at etiketteordlyden er på det sprog, hver salgsmedlemsstat kræver – i Danmark dansk – og at intet på beholderen kan forveksles med symbolet „3“. art. 8, stk. 2, og art. 9§ 5
  • Samarbejd med markedsovervågningen efter forordning (EU) 2019/1020, som dækker direktivet gennem sit bilag I, og gennemfør de korrigerende handlinger, den tilbagetrækning eller den tilbagekaldelse, myndigheden kræver; en beholder, der overholder reglerne, men viser sig at udgøre en fare, kan midlertidigt forbydes eller underlægges særlige betingelser efter beskyttelsesklausulen. art. 16 og bilag I, punkt 4art. 10
Distributør (grossist eller detailhandler)3
  • Lever kun beholdere, der bærer symbolet „3“, navn og adresse eller varemærke på den, der er ansvarlig for markedsføringen, partikoden, nettoindholdet og etiketteelementerne om brandfarlighed; i Danmark må aerosoler kun gøres tilgængelige på markedet, hvis de opfylder bilag 1 til bekendtgørelsen, og mærkningen er på dansk. § 3, § 4 og § 5art. 8, stk. 1
  • Tilføj ikke mærker eller påskrifter, der kan forveksles med symbolet „3“. art. 9§ 5, stk. 2
  • Viser en beholder, du har leveret, sig ikke at overholde reglerne eller at være farlig, skal du medvirke til de korrigerende handlinger, den tilbagetrækning eller den tilbagekaldelse, der kræves efter forordning (EU) 2019/1020 og produktloven. art. 16§ 2, stk. 1, nr. 8, og § 9

AerD kort

Aerosoldirektivet (AerD), formelt Rådets direktiv 75/324/EØF, er EU’s harmoniserede sikkerhedslovgivning for spraydåser. Det gælder for aerosolbeholdere som defineret i artikel 2 med undtagelse af dem med et største rumindhold under 50 ml og dem over bilagets rumindholdsgrænser (art. 1), og det gør én aktør ansvarlig for produktet: den, der er ansvarlig for markedsføringen af aerosolbeholderen, og som påfører symbolet „3“ (spejlvendt epsilon) som bevis for, at beholderen opfylder direktivet og dets bilag (art. 3). Medlemsstaterne må ikke nægte, forbyde eller begrænse markedsføringen af en beholder, der overholder reglerne (art. 4).

Direktivet er en af EU’s ældste produktretsakter og er ældre end den nye lovgivningsmæssige ramme. Det har hverken et kapitel om erhvervsdrivende, CE-mærkning, EU-overensstemmelseserklæring eller bemyndigede organer; dets tekniske indhold ligger i bilaget, som Kommissionen tilpasser til den tekniske udvikling gennem udvalgsproceduren (art. 5–7). Som direktiv virker det gennem national ret: medlemsstaterne skulle efterkomme det inden for 18 måneder efter meddelelsen den 21. maj 1975 (art. 11), og hver ændring har haft sine egne gennemførelses- og anvendelsesdatoer. Tiltrædelsesakterne fra 1979 og 1985 udvidede det til Grækenland, Spanien og Portugal.

Officiel tekst Læs direktivet på EUR-Lex: Rådets direktiv 75/324/EØF (CELEX 31975L0324) eller den konsoliderede tekst af 12. februar 2018, som indeholder direktiv (EU) 2016/2037.

Anvendelsesområde

En aerosolbeholder er enhver beholder af metal, glas eller plast, der ikke kan genbruges, og som indeholder en gas, der er komprimeret, flydende eller opløst under tryk, med eller uden væske, pasta eller pulver, og er forsynet med en udløsningsanordning, der gør det muligt at få indholdet ud som faste eller flydende partikler i suspension i en gas, som skum, pasta eller pulver eller i flydende form (art. 2). Indholdet er uden betydning: deodoranter, hårspray, maling, smøremidler, rengøringsspray, skum og insektmidler er alle omfattet, og direktivet undtager hverken lægemidler, kosmetik eller fødevareaerosoler. Mærkningsreglerne gælder med forbehold af CLP-forordningen (EF) nr. 1272/2008, som fortsat regulerer klassificering og mærkning af indholdet (art. 8, stk. 1).

To størrelsesgrænser afgrænser anvendelsesområdet. Beholdere med et største rumindhold under 50 ml er undtaget (art. 1). I den anden ende må det samlede rumindhold ikke overstige 1.000 ml for metalbeholdere (bilaget, punkt 3.1), 220 ml for plastbelagt eller på anden måde varigt beskyttet glas (punkt 4.1.1) og 150 ml for ubeskyttet glas (punkt 4.2.1); plastbeholdere, der kan splintre ved brud, behandles som ubeskyttet glas, og dem, der ikke kan, som beskyttet glas (punkt 5.1 og 5.2), og beholdere over disse grænser falder uden for direktivet (art. 1). Trykbeholdere til genpåfyldning eller genbrug er slet ikke aerosolbeholdere, fordi definitionen kræver en beholder, der ikke kan genbruges. Aerosolbeholdere, der er omfattet af direktivet, er til gengæld undtaget fra trykudstyrsdirektivet 2014/68/EU (direktiv 2014/68/EU, art. 1, stk. 2, litra d).

Direktivet nævner kun ét pligtsubjekt, den, der er ansvarlig for markedsføringen, hvis navn og adresse eller varemærke står på beholderen (art. 8, stk. 1, litra a), og som indestår for prøvningerne (bilaget, punkt 6.1). Det definerer hverken fabrikanter, påfyldere, importører eller distributører, og artikel 4 i forordning (EU) 2019/1020 om en ansvarlig erhvervsdrivende i Unionen omfatter det ikke, fordi direktivet ikke står blandt de retsakter, der er opregnet i artikel 4, stk. 5, i den forordning. I praksis er påfylderen, brandejeren eller importøren, hvis navn står på dåsen, den ansvarlige for markedsføringen, og den nationale gennemførelseslovgivning når resten af kæden: den danske bekendtgørelse gælder for dem, der bringer aerosoler i omsætning eller gør dem tilgængelige, og tillader det kun, hvis aerosolerne opfylder dens bilag 1 (bekendtgørelse nr. 247/2014, § 3 og § 4).

Det skal du gøre

Fareanalyse, konstruktion og påfyldning

Den, der er ansvarlig for markedsføringen, skal analysere farerne ved beholderen, herunder, hvor det er relevant, risikoen ved at indånde sprayen ved normal og med rimelighed forudsigelig brug, under hensyn til dråbestørrelsesfordelingen og indholdets fysiske og kemiske egenskaber, og skal designe, konstruere og prøve beholderen og formulere eventuelle særlige angivelser om brugen i overensstemmelse hermed (bilaget, punkt 2). Den fyldte beholder skal opfylde bilaget under normale brugs- og opbevaringsforhold; ventilen skal lukke den praktisk taget hermetisk og være beskyttet, fx med en hætte, mod utilsigtet åbning og beskadigelse; og indholdet må ikke svække beholderens mekaniske styrke, heller ikke ved langvarig opbevaring (punkt 2.1.1–2.1.3). Væskefasens rumfang ved 50 °C må ikke overstige 90 % af nettorumfanget (punkt 2.3).

For metalbeholdere er prøvningstrykket mindst 10 bar, når påfyldningstrykket ved 50 °C er under 6,7 bar, og 50 % over det indre tryk ved 50 °C, når det er 6,7 bar eller derover (punkt 3.1.1). Trykket ved 50 °C må ikke overstige 12 bar med en flydende gas, der har et antændelsesområde med luft ved 20 °C og 1,013 bar, 13,2 bar med en flydende gas uden og 15 bar med komprimerede eller opløste gasser uden (punkt 3.1.2, som erstattet ved direktiv (EU) 2016/2037). Beskyttede glasbeholdere må indeholde komprimeret, flydende eller opløst gas, skal kunne modstå et prøvningstryk på mindst 12 bar (komprimeret eller opløst gas) eller 10 bar (flydende gas) og fyldes til højst 9 bar ved 50 °C med komprimeret gas, 8 bar med opløst gas eller tabelværdierne i punkt 4.1.4, litra c, ved 20 °C med flydende gas; belægningen skal forhindre flyvende glas, når den fyldte beholder ved 20 °C tabes fra 1,8 m ned på et betongulv (punkt 4.1.2–4.1.4). Ubeskyttede glasbeholdere må kun fyldes med flydende eller opløst gas, skal kunne modstå 12 bar og fyldes til højst 8 bar ved 50 °C med opløst gas eller tabelværdierne i punkt 4.2.3, litra b, med flydende gas (punkt 4.2–4.2.3).

Prøvninger

Den, der er ansvarlig for markedsføringen, indestår for prøvningerne i punkt 6.1: en hydraulisk trykprøvning af tomme beholdere, hvor beholdere af metal eller plast hverken må vise utæthed eller synlig eller varig deformation ud over den svage symmetriske deformation, punkt 6.1.1.2 tillader; en sprængningsprøvning, der viser, at tomme metalbeholdere først brister ved 20 % eller mere over prøvningstrykket; faldprøvningen for beskyttet glas; og en slutkontrol af hver eneste fyldt beholder (punkt 6.1.1–6.1.4). Referencemetoden til slutprøvningen er varmtvandsbadet, hvor det indre tryk skal nå den værdi, indholdet ville udøve ved 50 °C, og hvor enhver beholder med synlig varig deformation eller utæthed kasseres. Andre varme metoder, der giver samme præcision i tryk, temperatur og detektion, eller en kold metode i tråd med ADR-alternativet til vandbadet, må bruges, hvis en kompetent myndighed har godkendt metoden på grundlag af et teknisk dossier, og godkendelsen, dossieret og eventuelle kontrolrapporter skal holdes let tilgængelige på den adresse, der står på etiketten (punkt 6.1.4.1 og 6.1.4.3). Bilaget henviser til direktiv 94/55/EF for den kolde metode og den kompetente myndighed; det direktiv blev ophævet med virkning fra den 30. juni 2009 ved direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods (direktiv 2008/68/EF, art. 12, stk. 1), så henvisningerne læses som ADR-bestemmelserne anvendt gennem direktiv 2008/68/EF. Medlemsstaterne kan selv kontrollere partier ved at prøve fem beholdere fra et homogent parti på 2.500 stk. eller en times produktion i 25 sekunder og, hvis en ny prøvning af yderligere ti ikke består, erklære hele partiet uegnet, og ved at nedsænke fyldte beholdere i et vandbad til 50 °C (punkt 6.2.1 og 6.2.2).

Brandfarlighedsklassificering

Indholdet er brandfarligt, hvis det indeholder en bestanddel, der er klassificeret som en brandfarlig væske (flammepunkt på højst 93 °C), et brandfarligt fast stof eller en brandfarlig gas; pyrofore, selvopvarmende eller vandreaktive stoffer må aldrig være bestanddele i aerosolindhold (punkt 1.8). En aerosol er yderst brandfarlig, hvis den indeholder 85 % eller mere brandfarlige bestanddele, og dens kemiske forbrændingsvarme er 30 kJ/g eller derover, ikke-brandfarlig, hvis den indeholder 1 % eller mindre brandfarlige bestanddele, og forbrændingsvarmen er under 20 kJ/g, og ellers enten klassificeret som yderst brandfarlig eller prøvet (punkt 1.9). Sprayaerosoler med en forbrændingsvarme under 20 kJ/g er brandfarlige, hvis antændelsesafstandsprøvningen giver antændelse ved 15 cm eller derover, men under 75 cm, og yderst brandfarlige ved 75 cm eller derover; sker der ingen antændelse, gør prøvningen i lukket rum dem brandfarlige ved en tidsækvivalent på 300 s/m³ eller derunder eller en deflagrationstæthed på 300 g/m³ eller derunder og ellers ikke-brandfarlige, mens sprayaerosoler på 20 kJ/g eller derover er yderst brandfarlige ved 75 cm eller derover og ellers brandfarlige (punkt 1.9.1). Skumaerosoler er yderst brandfarlige ved en flammehøjde på 20 cm eller derover i to sekunder eller mere eller 4 cm eller derover i syv sekunder eller mere og brandfarlige ved 4 cm eller derover i to sekunder eller mere (punkt 1.9.2). Forbrændingsvarmen bestemmes efter anerkendte tekniske regler eller beregningsmetoden i punkt 1.10, og den, der er ansvarlig for markedsføringen, skal beskrive metoden i et dokument, der er tilgængeligt på et officielt EU-sprog på etikettens adresse. Prøvningsmetoderne står i punkt 6.3.

Mærkning og etikettering

Hver beholder – eller en etiket fastgjort til den, hvis oplysningerne ikke kan anbringes på beholderen på grund af dens ringe størrelse (største rumindhold på 150 ml eller derunder) – skal med synlige, læselige og uudslettelige tegn bære navn og adresse eller varemærke på den, der er ansvarlig for markedsføringen, symbolet „3“ (spejlvendt epsilon), kodemærkning der gør det muligt at identificere påfyldningspartiet, oplysningerne i bilagets punkt 2.2 og nettoindholdet efter vægt og efter rumfang (art. 8, stk. 1). Punkt 2.2 kræver, med forbehold af CLP, signalordet „Advarsel“ og de øvrige etiketteelementer for aerosoler i kategori 3, hvor aerosolen er ikke-brandfarlig, „Advarsel“ og elementerne for kategori 2, hvor den er brandfarlig, og „Fare“ og elementerne for kategori 1, hvor den er yderst brandfarlig – hver især efter tabel 2.3.1 i bilag I til CLP – sikkerhedssætningen P102, hvor beholderen er et forbrugerprodukt, og eventuelle yderligere forholdsregler ved brug, der gør forbrugerne opmærksomme på de særlige farer, og som en særskilt brugsanvisning også skal afspejle. Indeholder indholdet brandfarlige bestanddele, uden at aerosolen klassificeres som brandfarlig eller yderst brandfarlig, skal etiketten angive „X masseprocent af indholdet er brandfarligt“ (art. 8, stk. 1a). Medlemsstaterne kan kræve deres nationale sprog til etiketteordlyden (art. 8, stk. 2) og skal forhindre mærker, der kan forveksles med symbolet (art. 9).

Forpligtelser efter rolle

Den, der er ansvarlig for markedsføringen, ejer fareanalysen, grænserne for konstruktion og påfyldning, prøvningerne i punkt 6.1, brandfarlighedsklassificeringen og etiketten og påfører symbolet „3“ (art. 3, art. 8 og bilaget, punkt 2 og 6.1). En påfylder eller fabrikant, der markedsfører under eget navn, er selv den ansvarlige for markedsføringen; ellers udfører den konstruktionen og prøvningerne, som den ansvarlige for markedsføringen indestår for – bilaget nævner udtrykkeligt fabrikanten i forbindelse med faldprøvningen (punkt 6.1.3), og partikoden identificerer dens påfyldning (art. 8, stk. 1, litra c). En importør, hvis navn og adresse står på dåsen, er tilsvarende den, der er ansvarlig for markedsføringen. Distributører nås gennem national ret: i Danmark må de kun gøre aerosoler tilgængelige, hvis de opfylder bilag 1 til bekendtgørelsen og bærer mærkningen på dansk, og de må ikke tilføje mærker, der ligner symbolet (bekendtgørelse nr. 247/2014, § 3-§ 5).

Håndhævelse og sanktioner

Direktivet indeholder ingen sanktionsartikel. Det forpligter medlemsstaterne til at forhindre mærker, der kan forveksles med symbolet (art. 9), og giver dem en beskyttelsesklausul: en medlemsstat, der på et begrundet grundlag konstaterer, at beholdere, som overholder reglerne, udgør en fare for sikkerhed eller sundhed, kan midlertidigt forbyde salget på sit område eller gøre det betinget af særlige vilkår og underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen, som iværksætter høring inden for seks uger, afgiver sin udtalelse og kan vedtage tekniske tilpasninger af direktivet (art. 10). Markedsovervågningen følger ellers forordning (EU) 2019/1020, som opfører direktivet i bilag I (punkt 4) og bilag II: myndighederne kræver korrigerende handlinger, der bringer den manglende overholdelse til ophør eller fjerner risikoen, forhindrer at produktet gøres tilgængeligt, eller får det trukket tilbage eller kaldt tilbage (forordning (EU) 2019/1020, art. 16), og medlemsstaterne fastsætter effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner (art. 41).

I Danmark er direktivet gennemført ved bekendtgørelse nr. 247 af 14. marts 2014 om indretning m.v. af aerosoler, som gengiver direktivet i sit bilag 1, kræver mærkningen på dansk og straffer overtrædelser af dens § 4 eller § 5, af bilag 1 eller af et påbud eller forbud med bøde, med strafansvar for juridiske personer (§ 1, § 5 og § 8). Bekendtgørelse nr. 1336 af 29. november 2017 erstattede bilag 1 for at gennemføre direktiv (EU) 2016/2037 og trådte i kraft den 12. februar 2018 (nr. 1336/2017, § 1 og § 2). Produktloven, LBK nr. 22 af 8. januar 2026, omfatter aerosoldirektivet (§ 2, stk. 1, nr. 8), udpeger Erhvervsstyrelsen som kontrolmyndighed (§ 9) og giver hjemmel til bøde og – på produktområder, herunder aerosoler – fængsel i op til 2 år under skærpende omstændigheder (§ 37). Sikkerhedsstyrelsen overtog kontrollen med aerosolbeholdere fra Arbejdstilsynet den 1. december 2018, idet Arbejdstilsynet beholder produkter, der er fremstillet efter bestilling eller importeret til offshore olie- og gasaktiviteter, og fra januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen afdelingen Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen, som varetager de samme opgaver.

Sådan hjælper Conphora

Conphora overvåger aerosoldirektivet, dets grænseflade til CLP og den danske bekendtgørelse og holder dine aerosolprodukter op mod reglerne om rumindhold, tryk, væskefase, prøvning, brandfarlighedsklassificering og mærkning og markerer manglerne i fareanalysen, prøvningsrapporterne, dokumentationen for forbrændingsvarmen og etiketten, før de bliver til håndhævelsessager. Platformen holder de godkendelser og tekniske dossierer, bilaget kræver, tilgængelige på etikettens adresse, knytter partikoden til de bagvedliggende registreringer og giver dig besked, når bilaget eller CLP-etiketteelementerne ændrer sig.

Se, hvordan Conphora virker · Se abonnement og priser

Kilder

Denne vejledning er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning.

Sanktioner

Håndhæves af Nationale markedsovervågningsmyndigheder håndhæver de nationale love, der gennemfører direktivet, med beføjelserne i forordning (EU) 2019/1020, som opfører Rådets direktiv 75/324/EØF i bilag I (punkt 4) og bilag II; i Danmark er reglerne bekendtgørelse nr. 247 af 14. marts 2014 om indretning m.v. af aerosoler (med senere ændringer, senest nr. 1336 af 29. november 2017) og produktloven, LBK nr. 22 af 8. januar 2026, hvis § 2, stk. 1, nr. 8, omfatter aerosoldirektivet, og kontrolmyndigheden er Erhvervsstyrelsen, som Sikkerhedsstyrelsen i januar 2026 blev lagt ind under som afdelingen Markedsovervågning (Sikkerhedsstyrelsen overtog aerosolbeholdere fra Arbejdstilsynet den 1. december 2018). Myndighedernes redskaber er direktivets beskyttelsesklausul (midlertidige salgsforbud eller særlige betingelser for beholdere, der overholder reglerne, men udgør en fare), korrigerende handlinger, tilbagetrækning og tilbagekaldelse efter forordning (EU) 2019/1020 samt nationale sanktioner: i Danmark bøde efter bekendtgørelsen og, efter produktloven, bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel i op til 2 år.

Direktivet indeholder ingen sanktionsartikel: det forpligter medlemsstaterne til at forhindre mærker, der kan forveksles med symbolet „3“, og giver dem en beskyttelsesklausul, hvorefter en medlemsstat, der på et begrundet grundlag konstaterer, at aerosolbeholdere, som overholder reglerne, udgør en fare for sikkerhed eller sundhed, midlertidigt kan forbyde salget eller gøre det betinget af særlige vilkår og underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen, som iværksætter høring inden for seks uger og kan vedtage tekniske tilpasninger. Håndhævelsen sker ellers gennem forordning (EU) 2019/1020, som opfører direktivet i bilag I og bilag II: myndighederne kræver korrigerende handlinger, der bringer den manglende overholdelse til ophør eller fjerner risikoen, forhindrer at produktet gøres tilgængeligt, eller får det trukket tilbage eller kaldt tilbage, og medlemsstaterne fastsætter effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for overtrædelser af den opregnede lovgivning. I Danmark straffer bekendtgørelse nr. 247 af 14. marts 2014 om indretning m.v. af aerosoler med bøde den, der overtræder dens § 4 eller § 5 eller bilag 1 eller undlader at efterkomme et påbud eller forbud efter den, med strafansvar for juridiske personer, og produktloven (LBK nr. 22 af 8. januar 2026), som omfatter aerosoldirektivet i § 2, stk. 1, nr. 8, og udpeger Erhvervsstyrelsen som kontrolmyndighed i § 9, giver i § 37 hjemmel til bøde og – på produktområder, herunder aerosoler – fængsel i op til 2 år under skærpende omstændigheder som fare for sikkerhed eller sundhed, en ulykke med alvorlig personskade eller død, gentagelsestilfælde eller systematiske overtrædelser med økonomisk vinding for øje.

Kilde · art. 9 og art. 10Kilde · art. 16, art. 41, bilag I, punkt 4, og bilag IIKilde · § 8Kilde · § 2, § 9 og § 37

Hvad er ændret

Ikrafttræden, ændringer og Compliance Radar-poster for AerD, nyeste først.

  1. Vejledning

    Guiden er skrevet om ud fra den konsoliderede tekst af 12. februar 2018

    Brødteksten er skrevet om ud fra det konsoliderede direktiv og dets ændringsretsakter: rumindholdsgrænserne, tryk- og prøvningstallene, brandfarlighedsklassificeringen, de CLP-baserede etiketteelementer, gennemførelses- og anvendelsesdatoerne for hver ændring og det danske retsgrundlag (bekendtgørelse nr. 247/2014 som ændret ved nr. 1336/2017, produktloven LBK nr. 22/2026 og overførslen af kontrollen til Sikkerhedsstyrelsen den 1. december 2018 og til Erhvervsstyrelsen i januar 2026) kommer nu fra de citerede kilder. Den tidligere teksts udaterede afsnit om „senere ændringer“ er erstattet af den daterede liste.

    Kilde · art. 1–11 og bilaget
  2. Finder anvendelse

    Forordning (EU) 2019/1020 finder anvendelse på aerosolbeholdere

    Markedsovervågningsforordningen finder anvendelse fra den 16. juli 2021 og opfører Rådets direktiv 75/324/EØF i bilag I (punkt 4) og bilag II, så beføjelserne til korrigerende handlinger, tilbagetrækning og tilbagekaldelse i artikel 16 og sanktionsreglen i artikel 41 dækker aerosolbeholdere; direktivet står ikke blandt retsakterne i artikel 4, stk. 5, så pligten om en ansvarlig erhvervsdrivende i artikel 4 gælder ikke.

    Kilde · art. 4, stk. 5, art. 16, art. 41, art. 44, bilag I, punkt 4, og bilag II
  3. Finder anvendelse

    Grænsen på 15 bar for komprimerede, ikke-brandfarlige drivmidler finder anvendelse

    De nationale bestemmelser, der gennemfører direktiv (EU) 2016/2037, finder anvendelse i alle medlemsstater: metalbeholdere med komprimerede eller opløste gasser uden antændelsesområde må nå 15 bar ved 50 °C, og bilagets punkt 2.2 henviser til CLP-etiketteelementerne for aerosoler i kategori 1–3. I Danmark trådte bekendtgørelse nr. 1336 af 29. november 2017 i kraft samme dato.

    Kilde · art. 1 og art. 2, stk. 1Kilde · § 2
  4. Ændring

    Direktiv (EU) 2016/2037 i kraft: maksimalt tryk og CLP-ordlyd

    Kommissionens direktiv af 21. november 2016 erstattede bilagets punkt 2.2 og 3.1.2, tilføjede grænsen på 15 bar ved 50 °C for komprimerede eller opløste, ikke-brandfarlige drivmidler ved siden af grænserne på 12 bar og 13,2 bar og tilpassede etiketteordlyden til CLP's aerosolkategorier som ændret ved forordning (EU) nr. 487/2013; gennemførelse senest den 12. december 2017, anvendelse fra den 12. februar 2018, ingen overgangsperiode.

    Kilde · art. 1, art. 2 og art. 3
  5. Finder anvendelse

    CLP-tilpasset mærkning finder anvendelse på aerosolbeholdere med blandinger

    Fra den 1. juni 2015 gælder mærkningen efter direktiv 2013/10/EU for beholdere med blandinger – samme dag som CLP afløste direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF; blandinger bragt i omsætning før den dato kunne sælges uden ommærkning indtil den 1. juni 2017.

    Kilde · art. 2 og art. 3, stk. 1
  6. Finder anvendelse

    CLP-tilpasset mærkning finder anvendelse på aerosolbeholdere med et stof

    Medlemsstaterne anvender gennemførelsesbestemmelserne til direktiv 2013/10/EU fra den 19. juni 2013 på beholdere, der indeholder ét enkelt stof.

    Kilde · art. 3, stk. 1
  7. Ændring

    Direktiv 2013/10/EU i kraft: mærkningen tilpasset CLP

    Kommissionens direktiv af 19. marts 2013 gjorde artikel 8, stk. 1, gældende med forbehold af CLP, tillod en påsat etiket på beholdere på 150 ml eller derunder, tilføjede CLP's definitioner af stof og blanding og erstattede bilagets punkter om mærkning og væskefase med CLP's faresætninger, sikkerhedssætninger og signalord; gennemførelse senest den 19. marts 2014.

    Kilde · art. 1, art. 3 og art. 4
  8. Finder anvendelse

    Det omarbejdede bilag i direktiv 2008/47/EF finder anvendelse

    Medlemsstaterne anvender gennemførelsesbestemmelserne fra den 29. april 2010: fareanalyse, den nye brandfarlighedsklassificering og de tilhørende prøvninger, grænsen på 90 % for væskefasen, grænserne på 12 bar og 13,2 bar og de alternative slutprøvningsmetoder.

    Kilde · art. 2, stk. 1
  9. Ændring

    Forordning (EF) nr. 219/2009 i kraft: forskriftsproceduren med kontrol

    Artikel 5, artikel 7, stk. 2, og artikel 10, stk. 3, henviser nu til forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF for tilpasning af bilaget til den tekniske udvikling; forordning (EU) nr. 182/2011 ophævede senere den afgørelse, men opretholdt virkningerne af artikel 5a for eksisterende retsakter.

    Kilde · art. 5, art. 7, stk. 2, og art. 10, stk. 3Kilde · art. 12
  10. Ændring

    Direktiv 2008/47/EF i kraft: fareanalyse, brandfarlighedsprøvninger, tryk og slutkontrol

    Kommissionens direktiv af 8. april 2008 tilføjede artikel 8, stk. 1a, ophævede artikel 9a og omskrev bilaget med pligten til fareanalyse, definitionerne af brandfarligt indhold, klasserne ikke-brandfarlig, brandfarlig og yderst brandfarlig med prøvningerne for antændelsesafstand, lukket rum og skum, grænsen på 90 % for væskefasen, grænserne på 12 bar og 13,2 bar samt alternative slutprøvningsmetoder godkendt af en kompetent myndighed; gennemførelse senest den 29. oktober 2009, anvendelse fra den 29. april 2010.

    Kilde · art. 2, art. 3 og bilaget
  11. Ændring

    Forordning (EF) nr. 807/2003 i kraft: udvalgsproceduren

    Rådets forordning af 14. april 2003 omskrev artikel 7, så Kommissionen bistås af Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling af Direktivet om Aerosoler, og ophævede procedurestykkerne i artikel 6 uden at ændre nogen teknisk bestemmelse.

    Kilde · art. 6, art. 7 og listen over ændringsretsakter (M2)
  12. Finder anvendelse

    Mærkningen om brandfarlighed i direktiv 94/1/EF finder anvendelse

    Medlemsstaterne anvender gennemførelsesbestemmelserne til direktiv 94/1/EF fra den 1. april 1995: brandfarligt indhold defineret ved henvisning til direktiv 67/548/EØF, flammesymbolet og advarslerne på etiketten og undtagelsen i artikel 9a – alt sammen siden erstattet af direktiv 2008/47/EF og 2013/10/EU.

    Kilde · art. 1, art. 2 og bilaget
  13. Ændring

    Direktiv 94/1/EF i kraft: mærkning om brandfarlighed efter opgøret med CFC

    Kommissionens direktiv af 6. januar 1994, vedtaget efter at en medlemsstat havde brugt beskyttelsesklausulen mod yderst brandfarlige drivmidler, der afløste CFC, erstattede artikel 8, stk. 1, litra d, indsatte artikel 9a og omskrev bilagets punkt 1.8, 2.2 og 2.3; gennemførelse senest den 1. oktober 1994.

    Kilde · betragtninger, art. 1, art. 2 og art. 3
  14. Finder anvendelse

    Gennemførelsesfristen for Rådets direktiv 75/324/EØF

    Medlemsstaterne havde 18 måneder fra meddelelsen den 21. maj 1975 til at sætte de nødvendige bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet; Grækenland (1981) og Spanien og Portugal (1986) blev omfattet ved deres tiltrædelsesakter.

    Kilde · art. 11, stk. 1, og datoerne og ændringsretsakterne i dokumentoplysningerne
  15. I kraft

    Rådets direktiv 75/324/EØF meddelt og trådt i kraft

    Direktivet blev vedtaget den 20. maj 1975 og offentliggjort i EFT L 147 den 9. juni 1975 og fik virkning ved meddelelsen til medlemsstaterne den 21. maj 1975; det harmoniserede reglerne om rumindhold, tryk, prøvning og mærkning af aerosolbeholdere og indførte overensstemmelsessymbolet „3“ (spejlvendt epsilon).

    Kilde · art. 3, art. 11 og datoerne i dokumentoplysningerne

Værktøjer og kurser

Det Conphora tilbyder til AerD.

Start fra problemet

Vores produkt arbejder under tryk

Trykbærende udstyr, simple trykbeholdere eller aerosoler: 0,5 bar-tærsklen, PED-kategorierne, god teknisk praksis og den spejlvendte epsilon.

Regulativ-guides → Produktvalidering

Vi sælger et produkt i en spraydåse

Aerosoler efter direktiv 75/324/EØF: anvendelsesområde, brandfarlighedsklasse, den spejlvendte epsilon, mærkning, trykgrænser og den varme slutprøvning.

Regulativ-guides → Produktvalidering

Spørgsmål om AerD

Hvad er symbolet „3“ (spejlvendt epsilon) på spraydåser?

Det er aerosoldirektivets overensstemmelsessymbol. Den, der er ansvarlig for markedsføringen af aerosolbeholderen, påfører det som bevis for, at beholderen opfylder direktivet og dets bilag, og medlemsstaterne må ikke nægte, forbyde eller begrænse markedsføringen af en beholder, der overholder reglerne, og skal forhindre enhver mærkning, der kan forveksles med symbolet. Det er ikke CE-mærkningen: direktivet indeholder hverken CE-mærkning, EU-overensstemmelseserklæring eller bemyndiget organ.

Kilde · art. 3, art. 4, art. 8, stk. 1, litra b, og art. 9
Hvilke aerosolbeholdere omfatter direktiv 75/324/EØF, og hvilke størrelser er undtaget?

Enhver beholder af metal, glas eller plast, der ikke kan genbruges, indeholder en gas, som er komprimeret, flydende eller opløst under tryk, med eller uden væske, pasta eller pulver, og har en udløsningsanordning, der får indholdet ud som spray, skum, pasta, pulver eller væske. Beholdere med et største rumindhold under 50 ml er undtaget, og det samme gælder beholdere over bilagets grænser: 1.000 ml for metal, 220 ml for plastbelagt eller på anden måde beskyttet glas, 150 ml for ubeskyttet glas og de samme grænser for plastbeholdere alt efter, om de kan splintre ved brud. Indholdet er uden betydning for, om direktivet gælder; direktivet undtager hverken lægemidler, kosmetik eller andre produkttyper.

Kilde · art. 1, art. 2 og bilaget, punkt 3.1, 4.1.1, 4.2.1, 5.1 og 5.2
Hvad skal der stå på en aerosolbeholder?

Synligt, læseligt og uudsletteligt på beholderen – eller på en påsat etiket, når beholderen rummer 150 ml eller derunder: navn og adresse eller varemærke på den, der er ansvarlig for markedsføringen, symbolet „3“, kodemærkning der identificerer påfyldningspartiet, nettoindholdet efter vægt og efter rumfang samt elementerne i bilagets punkt 2.2, dvs. signalordet og CLP-etiketteelementerne for aerosoler i kategori 3 (ikke-brandfarlig, „Advarsel“), kategori 2 (brandfarlig, „Advarsel“) eller kategori 1 (yderst brandfarlig, „Fare“), sikkerhedssætningen P102 for forbrugerprodukter og eventuelle yderligere forholdsregler ved brug. Indeholder indholdet brandfarlige bestanddele, uden at aerosolen klassificeres som brandfarlig, skal etiketten angive „X masseprocent af indholdet er brandfarligt“. Medlemsstaterne kan kræve deres nationale sprog.

Kilde · art. 8, stk. 1, art. 8, stk. 1a, art. 8, stk. 2, og bilaget, punkt 2.2
Hvordan klassificeres en aerosols brandfarlighed?

Ud fra den kemiske forbrændingsvarme og masseindholdet af brandfarlige bestanddele. En aerosol er yderst brandfarlig, hvis den indeholder 85 % eller mere brandfarlige bestanddele, og forbrændingsvarmen er 30 kJ/g eller derover, og ikke-brandfarlig, hvis den indeholder 1 % eller mindre brandfarlige bestanddele, og forbrændingsvarmen er under 20 kJ/g. Alle andre aerosoler klassificeres enten som yderst brandfarlige eller prøves: sprayaerosoler ved antændelsesafstandsprøvningen (brandfarlig, hvis antændelse sker ved 15 cm eller derover, men under 75 cm, yderst brandfarlig ved 75 cm eller derover, og – hvis der ikke sker antændelse – ved prøvningen i lukket rum), med en strengere regel ved forbrændingsvarmer på 20 kJ/g eller derover, og skumaerosoler ved skumbrændbarhedsprøvningen af flammehøjde og varighed.

Kilde · bilaget, punkt 1.8, 1.9, 1.9.1, 1.9.2 og 6.3
Hvad er trykgrænserne for spraydåser?

For metalbeholdere må trykket ved 50 °C ikke overstige 12 bar med en flydende gas, der har et antændelsesområde med luft, 13,2 bar med en flydende gas uden og 15 bar med komprimerede eller opløste gasser uden; den sidste værdi kom til med direktiv (EU) 2016/2037 og finder anvendelse fra den 12. februar 2018 for at fremme drivmidler som nitrogen, trykluft og kuldioxid. Prøvningstrykket for en metalbeholder er mindst 10 bar eller 50 % over det indre tryk ved 50 °C, når det tryk er 6,7 bar eller derover, og sprængningstrykket er mindst 20 % over prøvningstrykket. Beholdere af glas og plast har deres egne prøvningstryk (mindst 12 bar for glas fyldt med komprimeret eller opløst gas og mindst 10 bar for beskyttet glas fyldt med flydende gas, punkt 4.1.3 og 4.2.2) og lavere påfyldningstryk (punkt 4.1.4 og 4.2.3), og væskefasen ved 50 °C må aldrig overstige 90 % af nettorumfanget.

Kilde · bilaget, punkt 2.3, 3.1.1, 3.1.2, 4.1.3, 4.1.4, 4.2.2, 4.2.3 og 6.1.2Kilde · art. 1, litra b, og art. 2
Skal hver eneste spraydåse gennem et varmtvandsbad?

Hver fyldt aerosolbeholder skal bestå en slutkontrol. Referencemetoden er varmtvandsbadet, hvor det indre tryk skal nå den værdi, indholdet ville udøve ved 50 °C, og hvor enhver beholder med synlig varig deformation eller utæthed kasseres. Siden direktiv 2008/47/EF har man i stedet kunnet bruge varme slutprøvningsmetoder, der giver samme præcision i tryk, temperatur og detektion, eller en kold slutprøvningsmetode i tråd med ADR-alternativet, hvis en kompetent myndighed har godkendt metoden på grundlag af et teknisk dossier; godkendelsen, dossieret og eventuelle kontrolrapporter skal opbevares på den adresse, der står på etiketten. Indhold, der ændrer sine trykegenskaber efter påfyldningen og før første brug, bør prøves med en kold metode.

Kilde · bilaget, punkt 6.1.4.1–6.1.4.3Kilde · bilaget, punkt 3, litra j
Hvordan forholder aerosoldirektivet sig til CLP og trykudstyrsdirektivet?

Direktivets mærkningsregler gælder med forbehold af CLP-forordningen (EF) nr. 1272/2008: direktivet fastlægger aerosolens brandfarlighedsklasse og peger på CLP-etiketteelementerne for aerosoler i kategori 1, 2 eller 3, mens CLP fortsat regulerer klassificering og mærkning af indholdet for sundheds- og miljøfarer. Siden direktiv 2013/10/EU har tilpasningen gældt for beholdere med et stof fra den 19. juni 2013 og for blandinger fra den 1. juni 2015. Aerosolbeholdere omfattet af direktivet er undtaget fra trykudstyrsdirektivet 2014/68/EU, mens genpåfyldelige trykbeholdere, som ikke er aerosolbeholdere, i stedet falder ind under det direktiv eller reglerne om transportabelt trykbærende udstyr.

Kilde · art. 8, stk. 1, og bilaget, punkt 2.2Kilde · art. 3, stk. 1Kilde · art. 1, stk. 2, litra d
Hvem håndhæver aerosolreglerne i Danmark, og hvad er sanktionerne?

Siden den 1. december 2018 har Sikkerhedsstyrelsen haft ansvaret for kontrollen med aerosolbeholdere, som den overtog fra Arbejdstilsynet, og fra januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen afdelingen Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen med de samme opgaver; Arbejdstilsynet beholder produkter, der er fremstillet efter bestilling eller importeret til offshore olie- og gasaktiviteter. De danske regler er bekendtgørelse nr. 247 af 14. marts 2014 om indretning m.v. af aerosoler, ændret ved nr. 1336 af 29. november 2017 for at gennemføre direktiv (EU) 2016/2037 fra den 12. februar 2018, og produktloven, som opregner aerosoldirektivet blandt de retsakter, den omfatter. Bekendtgørelsen straffer overtrædelser af dens krav eller af et påbud eller forbud med bøde; produktloven giver hjemmel til bøde og, under skærpende omstændigheder på produktområder, herunder aerosoler, fængsel i op til 2 år.

KildeKildeKildeKilde · § 8Kilde · § 1 og § 2Kilde · § 2, § 9 og § 37

Følg AerD — én mail om ugen, når der sker noget

Berigtigelser, vejledninger, Safety Gate-tendenser og nye artikler om de regulativer, du følger. Ikke andet.

Opdateringer fra Conphora ApS om de regulativer og emner, du følger — via e-mail, som udgangspunkt ugentligt. Du bekræfter via e-mail og kan afmelde dig med ét klik. Vi måler, om vores e-mails er åbnet, og hvilke links der er brugt, og du kan slå det fra på præferencesiden. Opbevares i EU, sælges aldrig. Privatlivspolitik. Gratis konto? Vælg notifikationer dér i stedet.

Relateret

Relaterede regulativer

FtLblDPPWRTexRUoMD

Kilder

  1. Rådets direktiv 75/324/EØF om aerosoler, konsolideret tekst af 12. februar 2018 (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:01975L0324-20180212
  2. Rådets direktiv 75/324/EØF som offentliggjort i EFT L 147 af 9. juni 1975 (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:31975L0324
  3. Dokumentoplysninger, datoer og relationer for CELEX 31975L0324 (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:31975L0324
  4. Kommissionens direktiv 94/1/EF om tilpasning af visse tekniske detaljer i direktiv 75/324/EØF (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:31994L0001
  5. Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 om tilpasning af udvalgsbestemmelser i rådsretsakter (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32003R0807
  6. Kommissionens direktiv 2008/47/EF om tilpasning af direktiv 75/324/EØF til den tekniske udvikling (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32008L0047
  7. Forordning (EF) nr. 219/2009 om forskriftsproceduren med kontrol (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32009R0219
  8. Kommissionens direktiv 2013/10/EU om tilpasning af mærkningsbestemmelserne til CLP-forordningen (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32013L0010
  9. Kommissionens direktiv (EU) 2016/2037 om det maksimalt tilladte tryk i aerosolbeholdere og om CLP-mærkning (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32016L2037
  10. Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse, bilag I punkt 4 og bilag II (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32019R1020
  11. Direktiv 2014/68/EU om trykbærende udstyr, artikel 1, stk. 2, litra d, der undtager aerosolbeholdere (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32014L0068
  12. Direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods, artikel 12 der ophæver direktiv 94/55/EF (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32008L0068
  13. Forordning (EU) nr. 182/2011 om gennemførelsesbeføjelser, artikel 12 om afgørelse 1999/468/EF (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32011R0182
  14. Forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering (CLP), som der henvises til i artikel 8, stk. 1, og bilagets punkt 2.2 (EUR-Lex) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32008R1272
  15. Aerosoldirektivet (Europa-Kommissionen, GD GROW) https://single-market-economy.ec.europa.eu/sectors/pressure-equipment-and-gas-appliances/pressure-equipment-sector/aerosol-dispenser-directive_en
  16. Regler for aerosolbeholdere (Sikkerhedsstyrelsen, Markedsovervågning) https://www.sik.dk/erhverv/produkter/trykudstyr/love-og-regler/regler-aerosolbeholdere
  17. Kontrol med aerosolbeholdere (Sikkerhedsstyrelsen, Markedsovervågning) https://www.sik.dk/erhverv/produkter/trykudstyr/love-og-regler/kontrol-aerosolbeholdere
  18. Sikkerhedsstyrelsen, en del af Erhvervsstyrelsen fra januar 2026 (Erhvervsstyrelsen) https://erhvervsstyrelsen.dk/sikkerhedsstyrelsen-en-del-af-erhvervsstyrelsen
  19. Bekendtgørelse nr. 247 af 14. marts 2014 om indretning m.v. af aerosoler (retsinformation.dk) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/247
  20. Bekendtgørelse nr. 1336 af 29. november 2017 om ændring af bekendtgørelse om indretning m.v. af aerosoler (retsinformation.dk) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1336
  21. Lov om produkter og markedsovervågning, LBK nr. 22 af 8. januar 2026 (retsinformation.dk) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/22

Om denne guide

Gennemgået af
Conphora compliance team, Compliance-redaktører, Conphora
Gennemgået
24. september 2026
Næste gennemgang
14. marts 2027

Skrevet ud fra den officielle tekst på EUR-Lex og Kommissionens vejledning med en kilde til hvert faktum. Det er ikke juridisk rådgivning.

Resumé (PDF) JSON
Citér denne side 
Conphora (2026). AerD: Aerosoldirektivet (Rådets direktiv 75/324/EØF), forklaret. Hentet 17. oktober 2026 fra https://www.conphora.com/dk/eu-regulativer/aerd/
Gennemgået
Demo Company

Se, hvordan AerD håndteres fra start til slut

Tretten produkter, de dokumenter, som forhandlerne beder om, leverandørforespørgsler og årets frister – et komplet, skrivebeskyttet eksempel. Åbn det med en gratis konto – uden betalingskort og uden tidsbegrænsning.

Prøv demoen med AerD – gratisSe abonnement og priser

Gratis konto · intet betalingskort · åbner i Demo Company