PPWR i korte træk
Emballageforordningen (PPWR), formelt forordning (EU) 2025/40 om emballage og emballageaffald, er EU’s samlede regelsæt for emballagens fulde livscyklus. Den fastsætter de krav til miljømæssig bæredygtighed og mærkning, som emballage skal opfylde for at måtte bringes i omsætning, og den fastlægger udvidet producentansvar, forebyggelse af emballageaffald, genbrug og genpåfyldning samt indsamling og genanvendelse af emballageaffald (art. 1, stk. 1). Fordi den er en forordning, gælder den direkte i hver medlemsstat fra den 12. august 2026 uden national gennemførelse, og den afløser emballagedirektivet 94/62/EF fra den dato (art. 70 og art. 71).
Forordningens kerneregel er enkel: emballage må kun bringes i omsætning, hvis den overholder reglerne (art. 4, stk. 1). Hvad det vil sige at „overholde reglerne“, bygges op i etaper. Stofgrænserne og de generelle forpligtelser for erhvervsdrivende gælder fra den 12. august 2026; harmoniseret mærkning følger fra den 12. august 2028; og designkravene om genanvendelighed, genanvendt indhold, minimering, formatbegrænsninger og genbrugsmål gælder fra den 1. januar 2030 – i flere tilfælde først 24 eller 36 måneder efter, at Kommissionen har vedtaget de understøttende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, hvis det er senere.
Officiel tekst Læs forordningen på EUR-Lex: Forordning (EU) 2025/40 (CELEX 32025R0040). Kommissionens vejledningsdokument C/2026/3084 fortolker udvalgte bestemmelser; delegeret afgørelse (EU) 2026/429 undtager palleomvikling og pallebånd fra kravene om 100 % genbrug.
Anvendelsesområde
Forordningen gælder for al emballage, uanset materiale, og for alt emballageaffald, uanset om det bruges i eller kommer fra industri, anden fremstilling, detailhandel eller distribution, kontorer, tjenesteydelser eller husholdninger (art. 2, stk. 1). Emballage er enhver genstand, en erhvervsdrivende bruger til at indeholde, beskytte, håndtere, levere eller præsentere produkter for en anden erhvervsdrivende eller en slutbruger. Definitionen omfatter udtrykkeligt genstande, der er nødvendige for at indeholde, understøtte eller bevare et produkt uden at være en integreret del af det, deres komponenter og hjælpeelementer, serviceemballage designet til at blive fyldt på salgsstedet, engangsgenstande, der sælges og fyldes på salgsstedet, permeable te- og kaffeposer og enkeltportionsenheder til drikkevarer, der bruges i en maskine (art. 3, stk. 1, nr. 1); bilag I giver en vejledende liste over, hvad der er og ikke er emballage. Forordningen skelner mellem salgs-, multi-, transport- og e-handelsemballage og mellem engangsemballage og genbrugsemballage (art. 3, stk. 1, nr. 5–8 og 27–28).
Forordningen ligger ved siden af – ikke over – reglerne om det emballerede produkt: den berører ikke EU-kravene til sikkerhed, kvalitet, sundhedsbeskyttelse og hygiejne for emballerede produkter eller transportkravene, og er den i konflikt med direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods, har det direktiv forrang (art. 2, stk. 2). Indre og ydre emballage til lægemidler, kontaktfølsom emballage til medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, emballage til babymad og emballage til farligt gods er holdt uden for kravene om genanvendelighed og genanvendt indhold (art. 6, stk. 11, og art. 7, stk. 4).
Pligterne rammer de erhvervsdrivende: fabrikanten, leverandøren, importøren, distributøren, den bemyndigede repræsentant, den endelige distributør og udbyderen af distributionstjenester (art. 3, stk. 1, nr. 12). Fabrikanten er den, der fremstiller emballage eller et emballeret produkt, eller som får et af delene fremstillet under sit eget navn eller varemærke; en mærkeindehaver, der er mikrovirksomhed, og hvis emballageleverandør ligger i samme medlemsstat, er ikke fabrikanten – det er leverandøren (art. 3, stk. 1, nr. 13). Importører og distributører, der sælger under eget mærke eller ændrer emballage på en måde, der kan påvirke overholdelsen af reglerne, overtager fabrikantens forpligtelser (art. 21). En særskilt rolle, producenten, bærer det udvidede producentansvar: det er den fabrikant, importør eller distributør, der først gør emballage eller emballerede produkter tilgængelige i en medlemsstat, sælger dem direkte til slutbrugere i en anden medlemsstat eller udpakker emballerede produkter uden selv at være slutbruger (art. 3, stk. 1, nr. 15). Onlineplatforme og udbydere af distributionstjenester skal kontrollere, at de producenter, de betjener, er registreret (art. 45, stk. 4–8).
Det skal du gøre
Stoffer i emballagen
Emballage skal fremstilles, så forekomsten og koncentrationen af problematiske stoffer minimeres (art. 5, stk. 1). Summen af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom i emballagen eller dens komponenter må ikke overstige 100 mg/kg (art. 5, stk. 4). Fra den 12. august 2026 må emballage til kontakt med fødevarer ikke bringes i omsætning med PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer) på eller over 25 ppb for et enkelt PFAS, 250 ppb for summen af PFAS eller 50 ppm inklusive polymere PFAS (art. 5, stk. 5). Overensstemmelsen dokumenteres i den tekniske dokumentation efter bilag VII (art. 5, stk. 6). Senest den 31. december 2026 skal Kommissionen med bistand fra ECHA rapportere om problematiske stoffer i emballage (art. 5, stk. 2).
Genanvendelighed, genanvendt indhold og komposterbarhed
Al emballage skal være genanvendelig: designet til materialegenanvendelse og – når den bliver til affald – indsamlet særskilt, sorteret og genanvendt i stor skala (art. 6, stk. 1 og 2). Fabrikanten vurderer genanvendeligheden ud fra kriterier for design til genanvendelse, som Kommissionen skal vedtage senest den 1. januar 2028, og giver den klasse A, B eller C (art. 6, stk. 3 og 4). Fra den 1. januar 2030, eller 24 måneder efter de delegerede retsakter, hvis det er senere, må emballage uden for klasse A–C ikke bringes i omsætning; fra den 1. januar 2038 er kun klasse A og B tilbage (art. 6, stk. 3). Betingelsen om genanvendelse i stor skala gælder fra den 1. januar 2035 eller fem år efter Kommissionens metode (art. 6, stk. 2 og 5). Innovativ emballage må bringes i omsætning i op til fem år uden at opfylde kriterierne, efter underretning af den kompetente myndighed (art. 6, stk. 10). Producenternes gebyrer under det udvidede producentansvar gradueres efter ydeevneklasse for genanvendelighed 18 måneder efter, at kriterierne og metoden er trådt i kraft (art. 6, stk. 8).
Fra den 1. januar 2030, eller tre år efter Kommissionens beregningsmetode, hvis det er senere, skal hver plastdel i emballagen indeholde et minimum af genanvendt indhold fra plastaffald efter forbrug, beregnet pr. produktionsanlæg og år: 30 % for kontaktfølsom PET, 10 % for anden kontaktfølsom plast, 30 % for engangsplastflasker til drikkevarer og 35 % for anden plastemballage, stigende til 50 %, 25 %, 65 % og 65 % fra den 1. januar 2040 (art. 7, stk. 1 og 2). Det genanvendte indhold skal stamme fra affald, der er indsamlet og genanvendt i Unionen eller efter tilsvarende standarder (art. 7, stk. 3); emballage til lægemidler og medicinsk udstyr, komposterbar emballage, emballage til farligt gods og babymad samt plastdele under 5 % af emballagens vægt er undtaget (art. 7, stk. 4 og 5). Senest den 12. februar 2028 skal te-, kaffe- og drikkevareposer og selvklæbende mærker anbragt på frugt og grøntsager være komposterbare, og anden bionedbrydelig emballage skal designes til materialegenanvendelse (art. 9, stk. 1 og 3).
Minimering og genbrugsemballage
Senest den 1. januar 2030 skal fabrikanten eller importøren sikre, at emballagens vægt og volumen er reduceret til det mindst mulige, funktionen taget i betragtning, vurderet ud fra ydeevnekriterierne i bilag IV, og emballage, hvis eneste formål er at øge det oplevede volumen (dobbelte vægge, falske bunde, unødvendige lag), må ikke bringes i omsætning, medmindre et beskyttet design, varemærke eller en geografisk betegnelse gør det berettiget (art. 10, stk. 1 og 2). Emballage, der bringes i omsætning fra den 11. februar 2025, er kun genbrugelig, hvis den opfylder alle ni kriterier i artikel 11, stk. 1, herunder at den er designet til så mange rotationer som muligt, kan klargøres efter bilag VI og er genanvendelig ved endt levetid; Kommissionen fastsætter mindste antal rotationer senest den 12. februar 2027 (art. 11).
Mærkning og anprisninger
Fra den 12. august 2028, eller 24 måneder efter Kommissionens gennemførelsesretsakter, hvis det er senere, skal emballage bære et harmoniseret, piktogrambaseret mærke om materialesammensætningen, så forbrugerne kan sortere den; transportemballage bortset fra e-handelsemballage og pantemballage er ikke omfattet, og komposterbar emballage skal mærkes som ikke hjemmekomposterbar og som noget, der ikke må efterlades i naturen (art. 12, stk. 1). Genbrugsemballage, der bringes i omsætning fra den 12. februar 2029, skal mærkes som genbrugelig med en QR-kode eller anden databærer med oplysninger om genbrugssystem og indsamling (art. 12, stk. 2). Mærker om genanvendt og biobaseret indhold skal følge den harmoniserede specifikation (art. 12, stk. 4). Mærker skal være synlige, læselige og fastgjorte, på et sprog, medlemsstaten fastsætter, og oplysningerne skal også være tilgængelige før et onlinekøb (art. 12, stk. 5). Ingen mærker, mærkater, symboler eller påskrifter må vildlede forbrugerne om bæredygtighed, andre emballageegenskaber eller mulighederne for affaldshåndtering (art. 12, stk. 8), og miljøanprisninger om regulerede emballageegenskaber er kun tilladt, hvis emballagen overgår minimumskravene (art. 14).
De generelle forpligtelser for erhvervsdrivende
Fabrikanter bringer kun emballage i omsætning, der overholder reglerne, gennemfører den interne produktionskontrol efter bilag VII, udarbejder den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen pr. emballagetype, opbevarer begge i 5 år for engangsemballage og 10 år for genbrugsemballage, holder serieproduktionen i overensstemmelse, mærker emballagen med en identifikator og deres navn og kontaktoplysninger, træffer korrigerende tiltag og underretter myndigheden, når emballagen ikke overholder reglerne, og udleverer dokumentation inden for 10 dage efter en begrundet anmodning (art. 15). Leverandører giver fabrikanterne den dokumentation, de har brug for (art. 16). Bemyndigede repræsentanter handler efter en fuldmagt, der mindst skal dække opbevaring af dokumenter og samarbejde med myndighederne (art. 17). Importører kontrollerer fabrikantens arbejde, før emballagen bringes i omsætning, påfører deres egen identifikation, værner om overensstemmelsen under opbevaring og transport, træffer korrigerende tiltag og holder overensstemmelseserklæringen tilgængelig i 5 eller 10 år (art. 18). Distributører kontrollerer producentregistrering, mærkning og identifikation, holder emballage, der ikke overholder reglerne, tilbage og sørger for, at der træffes korrigerende tiltag (art. 19). Udbydere af distributionstjenester sikrer, at oplagring, håndtering og forsendelse ikke bringer overholdelsen i fare (art. 20). Enhver erhvervsdrivende skal i 5 eller 10 år kunne oplyse, hvem deres leverandører og kunder er (art. 22).
Mindre emballage: tomt rum, formatforbud, genbrug og genpåfyldning
Erhvervsdrivende, der fylder multi-, transport- eller e-handelsemballage, skal holde andelen af tomt rum på højst 50 % fra den 1. januar 2030, eller tre år efter Kommissionens metode, hvis det er senere, og fyldmaterialer som luftpuder og fyldchips tæller som tomt rum; erhvervsdrivende, der fylder salgsemballage, skal reducere det tomme rum til et minimum senest den 12. februar 2028 (art. 24). Fra den 1. januar 2030 må formaterne i bilag V ikke bringes i omsætning: multipakemballage af engangsplast, engangsplastemballage til under 1,5 kg frisk frugt og grønt, engangsplastemballage til mad og drikke, der indtages på stedet i HORECA-sektoren (hotel-, restaurations- og cateringsektoren), engangsportionspakninger i HORECA, toiletartikler til engangsbrug på hoteller og meget lette plastbæreposer – hver med de undtagelser, der står i bilaget (art. 25).
Fra den 1. januar 2030 skal erhvervsdrivende, der bruger transportemballage eller salgsemballage anvendt til transport, sikre, at mindst 40 % er genbrugelig i et genbrugssystem, 100 % ved transport mellem deres egne eller forbundne lokaliteter og ved leverancer til en anden erhvervsdrivende i samme medlemsstat og 10 % for multipakemballage i form af kasser, der ikke er af pap; endelige distributører af drikkevarer skal sælge mindst 10 % i genbrugsemballage og tage den tilbage gratis, med undtagelser for små butikker, øer, tyndt befolkede kommuner, mikrovirksomheder under 1.000 kg om året og medlemsstater, der overgår deres mål for genanvendelse og forebyggelse (art. 29). Delegeret afgørelse (EU) 2026/429 undtager palleomvikling og pallebånd fra kravene om 100 %. Enhver, der bruger genbrugsemballage, skal deltage i et genbrugssystem, der lever op til kravene, og klargøre emballagen (art. 26 og art. 27); genpåfyldningsstationer skal følge reglerne i bilag VI og vise reglerne for genpåfyldning (art. 28). I HORECA-sektoren skal endelige distributører lade forbrugerne medbringe deres egen beholder til drikkevarer og mad som takeaway senest den 12. februar 2027 og tilbyde genbrugsemballage til takeaway senest den 12. februar 2028, undtaget mikrovirksomheder (art. 32 og art. 33).
Udvidet producentansvar og registre
Producenter skal registrere sig i det nationale register i hver medlemsstat, hvor de først gør emballage eller emballerede produkter tilgængelige eller udpakker dem uden selv at være slutbruger, før de gør det, og indberette mængderne for det foregående kalenderår senest den 1. juni; under 10 tons om året gælder en forenklet indberetning (art. 44). De bærer det udvidede producentansvar efter affaldsrammedirektivet for den emballage, med omkostningerne til mærkning af affaldsbeholdere og sammensætningsundersøgelser lagt oveni (art. 45, stk. 1 og 2). Producenter, der sælger direkte til slutbrugere i en anden medlemsstat, skal udpege en bemyndiget repræsentant for det udvidede producentansvar dér (art. 45, stk. 3). Onlineplatforme skal indhente producentens registreringsnummer og selvcertificering, før de tillader salg, og udbydere af distributionstjenester skal efterprøve de samme oplysninger og suspendere producenter, der ikke retter dem (art. 45, stk. 4–9). Medlemsstaterne skal nå 90 % særskilt indsamling af engangsplastflasker og drikkevarebeholdere af metal på op til tre liter gennem pant- og retursystemer senest den 1. januar 2029 (art. 50), reducere emballageaffaldet pr. indbygger med 5 %, 10 % og 15 % i 2030, 2035 og 2040 i forhold til 2018 (art. 43) og holde forbruget af letvægtsplastbæreposer på højst 40 pr. person om året (art. 34).
Håndhævelse og sanktioner
Forordningen indsætter sig selv i bilag I til forordning (EU) 2019/1020, så markedsovervågningsrammen gælder for emballage (art. 66). Har en markedsovervågningsmyndighed tilstrækkelig grund til at tro, at emballage udgør en risiko for miljøet eller menneskers sundhed, evaluerer den emballagen, kræver forholdsmæssige korrigerende tiltag inden for en fastsat frist og forbyder, hvis den erhvervsdrivende ikke efterkommer kravet, at emballagen gøres tilgængelig, trækker den tilbage eller kalder den tilbage og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater (art. 58). Emballage, der overholder reglerne, men alligevel udgør en risiko, kan mødes med de samme foranstaltninger (art. 60), og toldmyndighederne får oplysningerne til importkontrollen (art. 61). Formel manglende overholdelse – fx en manglende eller forkert EU-overensstemmelseserklæring, ufuldstændig teknisk dokumentation, manglende identifikation eller en QR-kode uden de krævede oplysninger – skal bringes til ophør og fører, hvis den fortsætter, til forbud, tilbagekaldelse eller tilbagetrækning; vedvarende manglende overholdelse af reglerne om genanvendelighed, genanvendt indhold, tomt rum, formater, genbrug, genpåfyldning og takeaway udløser de nationale sanktioner (art. 62).
Sanktionerne fastsættes nationalt. Medlemsstaterne skal senest den 12. februar 2027 fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner og give Kommissionen meddelelse om dem, og for affaldsreduktionspligterne i artikel 24–29 skal sanktionerne omfatte administrative bøder eller en tilsvarende bøde pålagt af en domstol (art. 68). I Danmark er Miljøstyrelsen den kompetente myndighed, der er meddelt Kommissionen for forordningen, og producenter registrerer sig hos Dansk Producentansvar.
Sådan hjælper Conphora
Conphora overvåger PPWR, holder din emballage op mod forordningens krav og markerer mangler i stofgrænser, ydeevneklasser for genanvendelighed, genanvendt indhold, mærkning, EU-overensstemmelseserklæringen og producentregistreringen, før de bliver til håndhævelsessager. Platformen hjælper dig med at opbygge og vedligeholde den tekniske dokumentation, følger fristerne i 2026, 2028 og 2030 pr. emballagetype og giver dig besked, når Kommissionen vedtager de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der sætter fristerne i gang.
Se, hvordan Conphora virker · Se abonnement og priser
Kilder
- Forordning (EU) 2025/40 om emballage og emballageaffald, EUT L 2025/40 af 22. januar 2025 (EUR-Lex)
- Dokumentoplysninger, datoer, berigtigelser og relationer for CELEX 32025R0040 (EUR-Lex)
- Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2026/429, der undtager palleomvikling og pallebånd fra kravene om 100 % genbrug (EUR-Lex)
- Kommissionens meddelelse C/2026/3084, vejledningsdokument til forordning (EU) 2025/40 (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (EUR-Lex)
- Emballageaffald (Europa-Kommissionen, GD Miljø)
- Emballageforordningen, gennemførelse og nationale kompetente myndigheder (Europa-Kommissionen, Green Forum)
- Emballageforordningen, ofte stillede spørgsmål af 3. august 2026 (Europa-Kommissionen)
- Producentansvar for emballage, typiske spørgsmål og svar (Miljøstyrelsen)
Denne guide er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning.