Hvilke harmoniserede standarder skal vi teste efter?

En standard er et redskab, ikke en regel. Forordning (EU) nr. 1025/2012 definerer en standard som en teknisk specifikation, der er vedtaget af et anerkendt standardiseringsorgan, og „som det ikke er obligatorisk at overholde“, og en harmoniseret standard som en europæisk standard, der er vedtaget på grundlag af en anmodning fra Kommissionen med henblik på anvendelse af EU-harmoniseringslovgivningen (artikel 2, nr. 1, litra c). Opfylder en harmoniseret standard de krav, den skal dække, offentliggør Kommissionen dens reference i EU-Tidende (artikel 10, stk. 6). Kommissionens sider om harmoniserede standarder giver adgang til de seneste lister over referencer, ordnet efter retsakt, og oplyser, at brugen af standarderne fortsat er frivillig.^[2][6]

Det er offentliggørelsen, der giver en standard virkning. Efter lavspændingsdirektivet 2014/35/EU formodes elektrisk materiel, der er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele af dem, hvis referencer er offentliggjort i EU-Tidende, at være i overensstemmelse med de sikkerhedsmål, standarderne dækker (artikel 12). Er der ikke udarbejdet og offentliggjort en harmoniseret standard, giver direktivet en rolle til IEC-standarder og dernæst til nationale standarder (artikel 13 og 14). Radioudstyrsdirektivet 2014/53/EU (artikel 16) og legetøjsdirektivet (direktiv 2009/48/EF artikel 13) indeholder samme formodning.^[1][5][3]

Det er tilladt ikke at anvende en standard, men det har følger. Det tekniske dossier efter lavspændingsdirektivet skal opføre de standarder, der er anvendt helt eller delvis, og, hvis ingen er anvendt, beskrive de løsninger, der er valgt for at opfylde sikkerhedsmålene (bilag III, punkt 2, litra d). For legetøj kan intern produktionskontrol kun bruges, hvis fabrikanten har anvendt harmoniserede standarder, der dækker alle relevante sikkerhedskrav. Ellers, eller hvis en standard er offentliggjort med en begrænsning, skal legetøjet gennem EF-typeafprøvning (direktiv 2009/48/EF artikel 19, stk. 2 og 3). Legetøjsforordningen, forordning (EU) 2025/2509, ophæver direktivet og finder anvendelse fra den 1. august 2030 (artikel 56 og 59); kontrollér forordningens procedurer for legetøj, der bringes i omsætning fra den dato. Radioudstyr har en lignende regel for kravene i artikel 3, stk. 2 og 3 (direktiv 2014/53/EU artikel 17, stk. 3 og 4).^[1][3][5]

Produkter uden en CE-retsakt bruger også standarder. Efter forordning (EU) 2023/988 om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR) formodes et produkt, der er i overensstemmelse med europæiske standarder, hvis referencer er offentliggjort efter artikel 10, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1025/2012, at opfylde det almindelige sikkerhedskrav for de risici, standarderne dækker (artikel 7, stk. 1, litra a). Gælder den formodning ikke, er andre europæiske, internationale og nationale standarder blandt de elementer, der tages i betragtning (artikel 8, stk. 1). Den tekniske dokumentation opfører de anvendte standarder og angiver de dele, der kun er anvendt delvis (artikel 9, stk. 2).^[4]