Vi sælger møbler, og ingen specifik EU-retsakt dækker dem

De fleste møbler har ikke deres egen produktretsakt, så forordning (EU) 2023/988 om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR) gør arbejdet. Den gælder for produkter, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet, i det omfang der ikke er specifikke EU-retlige bestemmelser med samme formål, der regulerer deres sikkerhed; findes der specifikke krav, dækker den kun de risici, de lader stå åbne, og for produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, gælder GPSR's kapitel III, afdeling 1 (artikel 9–18), ikke (artikel 2, stk. 1). Den gælder på samme måde for nye, brugte og istandsatte produkter (artikel 2, stk. 3). Kernepligten er kort: de erhvervsdrivende bringer kun sikre produkter i omsætning eller gør kun sikre produkter tilgængelige (artikel 5). Kommissionens retningslinjer nævner møbler og småbørnsartikler som produkter, GPSR gælder fuldt ud for (Kommissionens meddelelse C/2025/6233, afsnit 2.2).^[1][3]

Sikkerheden vurderes ud fra opregnede aspekter. Artikel 6, stk. 1, nævner produktets egenskaber, herunder konstruktion, sammensætning, emballage og vejledninger til montering, installation, brug og vedligeholdelse; dets virkning på andre produkter, der bruges sammen med det; dets præsentation, mærkning og advarsler; de kategorier af forbrugere, der bruger det, navnlig sårbare forbrugere som børn, ældre og personer med handicap; og et udseende, der kan føre til en anden brug end den tilsigtede, herunder produkter, der ikke er konstrueret til børn, men som sandsynligvis vil blive brugt af dem. At et højere sikkerhedsniveau kan opnås, er ikke i sig selv en grund til at anse et produkt for farligt (artikel 6, stk. 2).^[1]

Standarderne afgør, hvor meget bevis der er nok. Et produkt formodes at opfylde det almindelige sikkerhedskrav, når det er i overensstemmelse med europæiske standarder, hvis referencer er offentliggjort i EU-Tidende efter forordning (EU) nr. 1025/2012, for så vidt angår de risici, de dækker; findes der ingen sådanne standarder, giver overensstemmelse med de nationale sundheds- og sikkerhedskrav i den medlemsstat, hvor produktet sælges, formodningen (artikel 7, stk. 1). Formodningen forhindrer ikke myndighederne i at gribe ind på grundlag af beviser for, at produktet er farligt (artikel 7, stk. 3). Gælder der ingen formodning, tager vurderingen hensyn til andre europæiske standarder, internationale standarder, frivillige certificeringsordninger, Kommissionens retningslinjer, nationale standarder, det aktuelle tekniske niveau, kodekser for god praksis og forbrugernes rimelige forventninger (artikel 8, stk. 1).^[1]

Fabrikanten dokumenterer resultatet, før produktet bringes i omsætning. Artikel 9, stk. 2, kræver en intern risikoanalyse og teknisk dokumentation med mindst en generel beskrivelse af produktet og dets væsentlige sikkerhedsegenskaber og, hvor det er relevant, analysen af risici og de valgte løsninger, resultaterne af rapporter vedrørende prøvninger og listen over de standarder eller andre elementer, der er anvendt. Dokumentationen holdes ajour og opbevares i 10 år (artikel 9, stk. 3). Produktet bærer et type-, parti- eller serienummer samt fabrikantens navn, postadresse og elektroniske adresse og ledsages af klare vejledninger og sikkerhedsoplysninger (artikel 9, stk. 5–7). En importør kontrollerer, at fabrikanten har gjort dette, før importøren bringer produktet i omsætning (artikel 11, stk. 1).^[1]

Kemikaliebegrænsningerne gælder ved siden af. Efter den 6. august 2026 må møbler og træbaserede artikler ikke markedsføres, hvis koncentrationen af formaldehyd, der afgives fra dem under testbetingelserne i tillæg 14, overstiger 0,062 mg/m³; for andre artikler er grænsen 0,080 mg/m³ (REACH, forordning (EF) nr. 1907/2006, bilag XVII, punkt 77, stk. 1). Blandt undtagelserne er artikler, der udelukkende er til udendørs brug, og brugte artikler. Begrænsningen gælder side om side med GPSR og træder ikke i stedet for risikoanalysen og den tekniske dokumentation efter artikel 9 og 11; læg testrapporten for formaldehyd eller leverandørens dokumentation i produktmappen.^[4]

Onlinesalg medfører egne oplysningspligter. Et tilbud skal vise fabrikantens navn og adresser, den ansvarlige person, når fabrikanten er uden for Unionen, et billede af produktet og dets identifikatorer samt dets advarsler og sikkerhedsoplysninger på det sprog, medlemsstaten fastsætter (GPSR artikel 19).^[1]

En fabrikant uden for Unionen har også brug for en partner inden for den. Produktet må ikke bringes i omsætning, medmindre en erhvervsdrivende etableret i Unionen er ansvarlig for opgaverne i artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2019/1020 (GPSR artikel 16, stk. 1): at holde dokumentationen tilgængelig, besvare en myndigheds begrundede anmodning på et sprog, myndigheden forstår, underrette den om risici og samarbejde om korrigerende tiltag (forordning (EU) 2019/1020 artikel 4, stk. 3).^[2]