TLR i korte træk
Dækmærkningsforordningen (TLR), formelt forordning (EU) 2020/740, giver køberne de samme tre klassificerede oplysninger om ethvert dæk, der sælges i EU. Den fastsætter en ramme for harmoniserede oplysninger om dækparametre gennem mærkning, så slutbrugere kan træffe et informeret valg ved køb af dæk, med henblik på at øge sikkerheden, beskytte sundheden og forbedre vejtransportens økonomiske og miljømæssige effektivitet ved at fremme brændstofeffektive, holdbare og sikre dæk med lave støjniveauer (artikel 1). Den gælder for C1-, C2- og C3-dæk, der bringes i omsætning (artikel 2, stk. 1), og en slutbruger er en forbruger, en administrator af vognparker eller en vejtransportvirksomhed, der køber eller forventes at købe et dæk (artikel 3, nr. 19).
I modsætning til CE-mærkningsdirektiverne handler TLR ikke om, hvorvidt et dæk må sælges. Den handler om, hvad køberen får at vide: dækmærket i bilag II, produktdatabladet i bilag III, registreringen i EU’s produktdatabase EPREL og den måde, klasserne følger dækket gennem butikker, websteder, reklamer og kataloger. Dækkets tekniske sikkerhedskrav findes andetsteds, i køretøjstypegodkendelsesrammen og i FN/ECE-regulativ nr. 117, som bilag I henviser til for prøvningsmetoderne.
Forordningen trådte i kraft den 25. juni 2020 og finder anvendelse fra den 1. maj 2021, samme dag som forordning (EF) nr. 1222/2009 blev ophævet (artikel 17 og 18). Den er aldrig blevet ændret. Tre berigtigelser er registreret i den konsoliderede tekst: den af 27. juli 2020, som EUR-Lex registrerer som en rettelse af den tyske, engelske og italienske version, den af 30. april 2021, som rettede titelblokken, og den af 28. oktober 2021, som rettede formatspecifikationerne for selve dækmærket i bilag II. Den 24. juni 2026 foreslog Kommissionen at ændre forordningen, men forslaget er ikke gældende ret.
Officiel tekst Læs forordningen på EUR-Lex: konsolideret tekst af 5. juni 2020 (CELEX 02020R0740-20200605), som indarbejder de tre berigtigelser; den oprindelige retsakt (CELEX 32020R0740) og siden med dokumentoplysninger registrerer berigtigelserne og ophævelsen af forordning (EF) nr. 1222/2009.
Anvendelsesområde
Forordningen gælder for C1-, C2- og C3-dæk, der bringes i omsætning (artikel 2, stk. 1). Det er klasserne fra artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 661/2009: klasse C1 er primært konstrueret til M1-, N1-, O1- og O2-køretøjer, det vil sige personbiler, varevogne og lette påhængskøretøjer; klasse C2 er primært konstrueret til M2-, M3-, N-, O3- og O4-køretøjer med et belastningsindeks i enkeltmontering på 121 eller derunder og et hastighedskategorisymbol på N eller derover; klasse C3 er primært konstrueret til de samme køretøjskategorier med et belastningsindeks på 121 eller derunder og et hastighedskategorisymbol på M eller derunder, eller med et belastningsindeks på 122 eller derover. Et dæk kan høre til mere end én klasse, hvis det opfylder kravene til hver af dem (forordning (EF) nr. 661/2009, artikel 8). Den forordning blev ophævet af forordning (EU) 2019/2144 med virkning fra den 6. juli 2022, og henvisninger til den gælder som henvisninger til forordning (EU) 2019/2144. Forordning (EU) 2019/2144 gengiver ikke selv definitionerne af klasserne C1, C2 og C3 eller grænseværdierne for rullestøj, så læst bogstaveligt peger henvisningen nu på bestemmelser, der ikke længere findes nogen steder i gældende EU-ret. Den brugbare fortolkning, som også branchen anvender, er, at indholdet videreføres gennem FN/ECE-regulativ nr. 117, som forordning (EU) 2019/2144 gør obligatorisk gennem sit bilag II, og som bilag I til denne forordning henviser direkte til for prøvningsmetoderne, og at klassedefinitionerne og grænseværdierne fra den ophævede forordning fortsat leverer indholdet, indtil Kommissionen ændrer bilagene ved delegeret retsakt efter artikel 13 (forordning (EU) 2019/2144, artikel 18, stk. 1 og 2, artikel 19 og bilag II; artikel 3, nr. 1, bilag I, del C, og artikel 13).
Otte grupper er undtaget efter artikel 2, stk. 2, litra a–h: professionelle off road-dæk, som er specialdæk, der primært anvendes til kørsel i vanskeligt terræn; dæk konstrueret til montering udelukkende på køretøjer, der er registreret første gang før den 1. oktober 1990; dæk af T-typen til reservehjul til midlertidig brug, konstrueret til brug ved højere oppumpningstryk end normale og forstærkede dæk; dæk, som kun er konstrueret til hastigheder under 80 km/t; dæk med en nominel fælgdiameter, der ikke overstiger 254 mm, eller som er 635 mm og derover; dæk monteret med traktionsforbedrende anordninger, såsom pigdæk; dæk til køretøjer udelukkende beregnet til væddeløbskørsel; og brugte dæk, medmindre de er importeret fra et tredjeland. Et importeret brugt dæk skal derfor mærkes fuldt ud, mens det samme dæk handlet inden for Unionen ikke skal.
Regummierede dæk, brugte dæk, der er istandsat ved erstatning af den slidte slidbane med nyt materiale, er det særlige tilfælde. De er omfattet af anvendelsesområdet, men artikel 2, stk. 1, andet afsnit, fastsætter, at kravene til dem først finder anvendelse, når der findes en passende prøvningsmetode til at måle deres ydeevne i overensstemmelse med artikel 13. Artikel 13, stk. 2, forpligtede Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter, der indfører oplysningskrav for regummierede dæk, senest den 26. juni 2022, forudsat at en sådan metode fandtes. Ingen delegeret retsakt er vedtaget, så i praksis kræves der i dag hverken dækmærke, produktdatablad eller databaseregistrering for et regummieret dæk, og pligten begynder den dag, Kommissionen indfører den.
Forpligtelserne påhviler fire grupper. En leverandør er en fabrikant etableret i Unionen, en bemyndiget repræsentant for en fabrikant, der ikke er etableret i Unionen, eller en importør, som bringer et produkt i omsætning på EU-markedet (artikel 3, nr. 15); definitionerne af fabrikant og importør er lånt fra forordning (EU) 2019/1020 (artikel 3, nr. 12 og 13). En distributør er enhver i forsyningskæden, bortset fra leverandøren, som gør et produkt tilgængeligt på markedet (artikel 3, nr. 16), hvilket dækker grossister, dækbutikker, værksteder og webshops. Køretøjsleverandører og køretøjsdistributører har deres egen pligt, når dæk følger med et nyt køretøj (artikel 7). Hostingtjenesteydere, der tillader salg af dæk gennem deres websted, har en snæver pligt til at gøre visningen mulig (artikel 8). Forordningen indeholder ingen tærskel for virksomhedens størrelse: en dækforhandler med én butik og en landsdækkende kæde har de samme forpligtelser efter artikel 6.
Det skal du gøre
Dækmærket og dets klasser
Dækmærket er et grafisk diagram, i trykt eller elektronisk form, herunder i form af et klistermærke, med symboler, der oplyser slutbrugere om et dæks ydeevne med hensyn til parametrene i bilag I (artikel 3, nr. 5). Den øverste del bærer QR-koden, leverandørens virksomhedsnavn eller varemærke, dæktypeidentifikationen, dækkets dækdimensionsbetegnelse med belastningsindeks og hastighedskategorisymbol efter FN/ECE-regulativ nr. 30 eller nr. 54, dækklassen C1, C2 eller C3, og piktogrammerne for brændstofeffektivitet og vådgreb med deres skalaer og dækkets klasse. Den nederste del bærer piktogrammet for rullestøj afgivet til omgivelserne, værdien i dB(A) afrundet til nærmeste heltal og støjklassen, piktogrammet for snegreb, når dækket overholder minimumsværdierne i indekset for snegreb i FN/ECE-regulativ nr. 117, piktogrammet for isgreb, når det overholder de relevante minimumsværdier i indekset for isgreb, og serienummeret 2020/740 (bilag II, punkt 1.1–1.5).
Brændstofeffektivitet klassificeres A til E ud fra rullemodstandskoefficienten i N/kN, målt efter bilag 6 til FN/ECE-regulativ nr. 117 og justeret efter laboratoriejusteringsproceduren i bilag V. Intervallerne varierer efter dækklasse: klasse A er 6,5 N/kN eller derunder for C1, 5,5 for C2 og 4,0 for C3, og klasse E starter ved henholdsvis 10,6, 9,1 og 7,1. Vådgreb klassificeres A til E ud fra vådgrebsindekset G, beregnet som det målte indeks G(T) minus 0,03 og målt efter bilag 5 til FN/ECE-regulativ nr. 117: klasse A kræver et G på mindst 1,55 for C1, 1,40 for C2 og 1,25 for C3, og klasse E er 1,09, 0,94 og 0,79 eller derunder. Hører en dæktype til mere end én dækklasse, anvendes skalaen for den højeste klasse (bilag I, del A og B).
Rullestøj afgivet til omgivelserne er både et tal og en klasse. Den målte værdi N i dB(A) beregnes efter bilag 3 til FN/ECE-regulativ nr. 117 og erklæres i decibel, og klassen løber A til C mod grænseværdien LV fastsat i del C af bilag II til forordning (EF) nr. 661/2009: klasse A, når N er lig med eller under LV minus 3, klasse B, når N er over LV minus 3 og lig med eller under LV, og klasse C, når N er over LV. Grænseværdierne er 70 dB(A) for C1-dæk op til 185 mm nominel sektionsbredde, 71 op til 245 mm, 72 op til 275 mm og 74 derover, med 1 dB(A) tillagt for sne-, ekstralast- eller forstærkede dæk; 72 dB(A) for almindelige C2-dæk og 73 for C2-trækdæk; og 73 og 75 dB(A) for almindelige og trækdæk i klasse C3, med 2 dB(A) tillagt for specialdæk og snedæk i C2-trækkategorien og 1 dB(A) for andre C2- og C3-snedæk (forordning (EF) nr. 661/2009, bilag II, del C, punkt 1.1 og 1.2).
Snegreb prøves efter bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 117, og et dæk, der overholder minimumsværdierne i indekset for snegreb, klassificeres som et dæk til brug under hårde sneforhold og bærer piktogrammet med de tre bjergtoppe og snefnugget. Isgreb prøves efter pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, herunder, hvor det er relevant, internationale standarder, der afspejler de nyeste, generelt anerkendte metoder, og et dæk, der overholder de relevante minimumsværdier i indekset for isgreb, bærer piktogrammet for isgreb; den bindende tekst begrænser ikke piktogrammet for isgreb til nogen dækklasse (bilag I, del D og E).
Formatet er foreskrevet. Dækmærket er mindst 75 mm bredt og 110 mm højt og kan kun forstørres proportionalt, på en 100 % hvid baggrund, i Verdana og Calibri, med CMYK-farvekoderne for EU-logoet, energilogoet, pilene A til E for brændstofeffektivitet fra 100,0,100,0 for klasse A til 0,100,100,0 for klasse E, og pilene A til E for vådgreb fra 100,60,0,0 til 30,0,0,0, samt med angivne dimensioner og linjetykkelser for hvert piktogram og støjklasseintervallet A til C centreret under højttaleren (bilag II, punkt 2.2, som rettet den 28. oktober 2021).
EPREL-registrering og produktdatabladet
Før leverandøren bringer et dæk fremstillet efter den 1. maj 2021 i omsætning, skal denne registrere oplysningerne fra bilag VII i produktdatabasen, det europæiske produktregister for energimærkning, der er oprettet efter artikel 12 i forordning (EU) 2017/1369 (artikel 3, nr. 10, og artikel 5, stk. 1). Den offentlige del indeholder leverandørens virksomhedsnavn eller varemærke, adresse, kontaktoplysninger og anden juridisk identifikation, dæktypeidentifikationen, dækmærket i elektronisk format, klasserne og de øvrige parametre på dækmærket samt parametrene for produktdatabladet. Overensstemmelsesdelen indeholder dæktypeidentifikationen for alle tilsvarende dæktyper, der allerede er bragt i omsætning, en generel beskrivelse med dimensioner, belastningsindeks og hastighedsklasse, der er tilstrækkelig til entydig identifikation, protokollerne for prøvning, klassificering og måling af parametrene i bilag I, eventuelle særlige forholdsregler for samling, montering, vedligeholdelse eller prøvning, de målte tekniske parametre og de beregninger, der er udført med dem (bilag VII).
Tre praktiske regler følger heraf. Et dæk, for hvilket der foretages ændringer, der er relevante for dækmærket eller produktdatabladet, er en ny dæktype. Leverandøren skal angive i databasen, når den er ophørt med at bringe enheder af en dæktype i omsætning. Efter at den sidste enhed er bragt i omsætning, opbevares oplysningerne i overensstemmelsesdelen i fem år (artikel 5, stk. 6 og 7). Dæk fremstillet mellem den 25. juni 2020 og 30. april 2021 skulle registreres senest den 30. november 2021, dæk bragt i omsætning før den 25. juni 2020 kunne registreres frivilligt, og indtil en registrering foreligger, skal leverandøren stille en elektronisk udgave af den tekniske dokumentation til rådighed for kontrol inden for 10 arbejdsdage efter en markedsovervågningsmyndigheds anmodning (artikel 5, stk. 2, 3 og 4).
Produktdatabladet er et standardiseret dokument, trykt eller elektronisk, der indgår i produktbrochuren eller andet materiale, der leveres med dækket. Det angiver leverandørens og, hvis de er forskellige, fabrikantens virksomhedsnavn eller varemærke, dæktypeidentifikationen, dækdimensionsbetegnelsen med belastningsindeks og hastighedskategorisymbol, klassen for brændstofeffektivitet, klassen for vådgreb, klassen og værdien i decibel for rullestøj afgivet til omgivelserne, en angivelse af, om dækket er til brug under hårde sneforhold, en angivelse af, om det er et isgrebsdæk, og start- og, når det kendes, slutdatoen for fremstillingen af dæktypen som to cifre for ugen og to for året (bilag III).
Salgssted, fjernsalg og reklame
Leverandører skal gratis levere enten et dækmærke i form af et klistermærke, der overholder bilag II, og et produktdatablad med hvert C1-, C2- og C3-dæk, der bringes i omsætning, eller ét trykt dækmærke og ét produktdatablad pr. parti af et eller flere identiske dæk (artikel 4, stk. 1). Distributørerne skal derefter sørge for, at disse oplysninger når køberen.
På salgsstedet, som er ethvert sted, hvor dæk udstilles eller opbevares og udbydes til salg, herunder bilforhandleres udstillingslokaler, hvor dæk, der ikke er monteret på køretøjer, udbydes til salg, skal udstillede dæk bære klistermærket på et klart synligt sted, hvor det er læseligt i sin helhed, og produktdatabladet skal være tilgængeligt, herunder i trykt form efter anmodning; for et dæk fra et parti skal det trykte dækmærke forevises slutbrugeren og vises tydeligt tæt på dækket før salget (artikel 3, nr. 6, og artikel 6, stk. 1). Kan slutbrugeren ikke se de dæk, der udbydes til salg, på salgstidspunktet, som det normalt er tilfældet på et værksted, skal distributøren give slutbrugeren en kopi af dækmærket før købet (artikel 6, stk. 4).
Fjernsalg er omfattet i tre former. For dæk, der sælges eller udbydes på internettet, placeres dækmærket tæt på prisangivelsen, klart synligt, letlæseligt og forholdsmæssigt svarende til den størrelse, der er angivet i punkt 2.1 i bilag II, med produktdatabladet tilgængeligt; et indlejret billede – en visuel grænseflade, hvor dækmærket vises ved et klik, når musen føres hen over, eller ved at udvide billedet på en berøringsskærm – er tilladt (artikel 4, stk. 2, og artikel 6, stk. 7). Ved papirbaseret fjernsalg skal dækmærket vises, og slutbrugerne skal have adgang til produktdatabladet via en hjemmeside uden adgangsbetaling og mulighed for at anmode om en trykt kopi (artikel 6, stk. 5). Ved fjernsalg pr. telefon skal distributøren orientere slutbrugerne om klassen for hver parameter på dækmærket og om, at dækmærket og produktdatabladet er tilgængelige på en hjemmeside uden adgangsbetaling og i trykt form efter anmodning (artikel 6, stk. 6).
Enhver visuel reklame for en bestemt dæktype skal vise dækmærket, og når reklamen angiver prisen, skal dækmærket være tæt på prisangivelsen; online er et indlejret billede tilladt. Denne pligt påhviler både leverandører og distributører (artikel 4, stk. 3, og artikel 6, stk. 2).
Agter slutbrugere at anskaffe et nyt køretøj, skal køretøjsleverandører og køretøjsdistributører før salget give dem dækmærket for de dæk, der tilbydes sammen med eller monteret på køretøjet, samt eventuelt relevant teknisk reklamemateriale og sikre, at produktdatabladet er tilgængeligt (artikel 7). En hostingtjenesteyder, der tillader salg af dæk gennem sit websted, skal gøre det muligt at vise dækmærket og produktdatabladet tæt på prisangivelsen og underrette distributøren om forpligtelsen til at vise dem (artikel 8); siden den 17. februar 2024 læses henvisningen til artikel 14 i direktiv 2000/31/EF som en henvisning til artikel 6 i forordning (EU) 2022/2065.
Teknisk reklamemateriale og webstedserklæringer
Teknisk reklamemateriale er dokumentation, trykt eller elektronisk, som en leverandør udarbejder for at supplere reklamemateriale med oplysningerne fra bilag IV (artikel 3, nr. 7). Vedrører det en bestemt dæktype, skal både leverandører og distributører vise dækmærket for den type og medtage oplysningerne fra bilag IV (artikel 4, stk. 4, og artikel 6, stk. 3).
Bilag IV fastsætter rækkefølgen og kvalitetsniveauet: klassen for brændstofeffektivitet som et bogstav A til E, klassen for vådgreb som et bogstav A til E, klassen og den målte værdi i dB for rullestøj afgivet til omgivelserne, en angivelse af, om dækket er til brug under hårde sneforhold, og en angivelse af, om det er et isgrebsdæk, let at læse og let at forstå og med angivelse af intervallet mellem de dårligst og bedst præsterende dæktyper, når typer inden for en dækfamilie klassificeres forskelligt efter dimension eller andre egenskaber (bilag IV, punkt 1 og 2).
Leverandører skal også offentliggøre på deres websteder et link til Kommissionens relevante webside for forordningen, en forklaring af dækmærkets piktogrammer og et udsagn om, at de faktiske brændstofbesparelser og trafiksikkerheden i høj grad afhænger af førerens adfærd, navnlig at miljøvenlig kørsel kan reducere brændstofforbruget betydeligt, at dæktrykket skal kontrolleres regelmæssigt for at optimere brændstofeffektivitet og vådgreb, og at bremselængder altid skal overholdes. Leverandører og distributører skal, hvor det er relevant, offentliggøre et udsagn om, at isgrebsdæk er specifikt konstrueret til vejbaner dækket af is og fastpakket sne, kun bør anvendes under meget barske klimaforhold og kan yde mindre godt under mindre barske forhold, navnlig hvad angår vådgreb, håndtering og slid (bilag IV, punkt 3 og 4).
Forpligtelser efter rolle
Leverandører prøver og klassificerer hver dæktype efter bilag I, fremstiller dækmærket efter bilag II og produktdatabladet efter bilag III, ledsager hvert dæk eller parti med dem gratis, registrerer oplysningerne fra bilag VII i EPREL, før dækket bringes i omsætning, indsender på forhånd værdierne, de yderligere oplyste ydeevneoplysninger og dækmærket til den relevante nationale myndighed, holder den tekniske dokumentation klar inden for 10 arbejdsdage, indtil databaseregistreringen foreligger, stiller efter anmodning dokumentation til rådighed for andre medlemsstaters myndigheder eller akkrediterede organer, sikrer nøjagtigheden af hvert dækmærke og hvert produktdatablad, samarbejder med markedsovervågningsmyndighederne og træffer øjeblikkelige tiltag for at afhjælpe manglende overholdelse, og afstår fra at levere eller vise vildledende mærker, tegn, symboler eller angivelser eller dækmærker, der efterligner EU’s dækmærke (artikel 4 og 5). Fordi en leverandør er en fabrikant i EU, en bemyndiget repræsentant eller en importør, har en importør alle disse pligter, ikke en lempeligere kontrolrolle.
Distributører viser dækmærket på salgsstedet, udleverer en kopi, når dækkene ikke er synlige, viser dækmærket tæt på prisen online og ved papirbaseret fjernsalg, oplyser klasserne ved telefonsalg, viser det i visuel reklame og medtager oplysningerne fra bilag IV i teknisk reklamemateriale, og offentliggør isgrebsudsagnet, hvor det er relevant (artikel 6 og bilag IV). Køretøjsleverandører og køretøjsdistributører giver slutbrugeren dækmærket og det tekniske reklamemateriale og sikrer, at produktdatabladet er tilgængeligt, før et nyt køretøj sælges (artikel 7). Hostingtjenesteydere gør visningen mulig og underretter distributøren (artikel 8).
Prøvning, verifikation og tolerancer
De oplysninger, der gives efter artikel 4, 6 og 7, skal fremskaffes med prøvningsmetoderne i bilag I og laboratoriejusteringsproceduren i bilag V for rullemodstand (artikel 9). Medlemsstaterne anvender verifikationsproceduren i bilag VI for hver parameter, når de vurderer, om de oplyste klasser overholder forordningen (artikel 10).
Efter bilag VI prøves ét dæk eller dæksæt først; opfylder de målte værdier de oplyste klasser eller den oplyste støjværdi inden for verifikationstolerancerne, anses dækmærket for at overholde reglerne; gør de ikke, prøves tre yderligere dæk eller dæksæt, og deres gennemsnit anvendes. Stammer klasserne eller værdierne fra typegodkendelsesprøvningsresultater efter forordning (EF) nr. 661/2009 eller FN/ECE-regulativ nr. 117, kan medlemsstaterne anvende måledata fra prøvninger af produktionens overensstemmelse efter forordning (EU) 2018/858, vurderet mod de samme tolerancer. Tolerancerne er: den justerede rullemodstandskoefficient må ikke overstige den øvre grænse for den oplyste klasse med mere end 0,3 N/kN; den målte rullestøj afgivet til omgivelserne må ikke overstige den oplyste værdi N med mere end 1 dB(A); det målte vådgrebsindeks G(T) må ikke være under den nedre grænse for den oplyste klasse; og de målte værdier for snegreb og isgreb må ikke være under minimumsindeksene (bilag VI).
Håndhævelse og sanktioner
Forordning (EU) 2019/1020 finder anvendelse på de dæk, der er omfattet af forordningen og de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til den (artikel 12, stk. 1). Medlemsstaterne skal sikre, at deres nationale markedsovervågningsmyndigheder opretter et system for rutinemæssige inspektioner og ad hoc-inspektioner på salgssteder (artikel 11, stk. 4), og de nationale markedsovervågningsstrategier, der udarbejdes efter artikel 13 i forordning (EU) 2019/1020, skal omfatte foranstaltninger, der sikrer effektiv håndhævelse af dækmærkning (artikel 12, stk. 3). Kommissionen fremmer og støtter samarbejde og udveksling af oplysninger mellem myndighederne, navnlig ved i højere grad at inddrage den administrative samarbejdsgruppe om dækmærkning (artikel 12, stk. 2), og myndighederne kan inddrive omkostningerne til dokumentkontrol og fysisk produktprøvning hos en leverandør, der ikke overholder reglerne (artikel 12, stk. 4).
Dækmærkets nøjagtighed kontrolleres ad sin egen vej. Leverandøren indsender de værdier, der er brugt til at fastsætte klasserne, eventuelle yderligere oplyste ydeevneoplysninger og dækmærket til en relevant national myndighed, før dæktyperne bringes i omsætning, så myndigheden kan kontrollere dækmærket (artikel 4, stk. 5). Artikel 4, stk. 5, og artikel 11, stk. 3, definerer denne myndighed med henvisning til begrebet „national myndighed“ i artikel 3, nr. 37, i forordning (EU) 2018/858: en godkendende myndighed eller enhver anden myndighed, der er involveret i og ansvarlig for markedsovervågning, grænsekontrol eller registrering i en medlemsstat for så vidt angår køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr. Ordet „relevant“ er denne forordnings eget; forordning (EU) 2018/858 definerer ikke en „relevant national myndighed“. Har denne myndighed tilstrækkelig grund til at antage, at en leverandør ikke har sikret dækmærkets nøjagtighed, kontrollerer den de oplyste klasser og øvrige oplysninger mod de indsendte værdier og den indsendte dokumentation (artikel 11, stk. 3). Medlemsstaterne må ikke forhindre, at dæk, der overholder forordningen, bringes i omsætning eller tages i brug (artikel 11, stk. 1), og indfører de incitamenter for dæk, må disse kun vedrøre dæk i klasse A eller B for rullemodstand eller vådgreb, idet skatte- og afgiftsforanstaltninger ikke udgør incitamenter (artikel 11, stk. 2).
Forordning (EF) nr. 1222/2009 er punkt 34 i bilag I til forordning (EU) 2019/1020 og punkt 14 i dens bilag II, listen over EU-harmoniseringslovgivning uden sanktionsbestemmelser; begge poster læses som henvisninger til denne forordning, da artikel 17 fastsætter, at henvisninger til den ophævede retsakt gælder som henvisninger til forordning (EU) 2020/740, som selv indeholder en sanktionsbestemmelse i artikel 11, stk. 5. Dækmærkning er ikke opført på listen i artikel 4, stk. 5, i forordning (EU) 2019/1020, så det særskilte krav om en ansvarlig erhvervsdrivende etableret i Unionen opstår ikke efter den forordning; en leverandør er under alle omstændigheder en fabrikant i EU, en bemyndiget repræsentant eller en importør etableret i Unionen.
Sanktionerne er nationale. Medlemsstaterne fastsætter reglerne for sanktioner og håndhævelse ved overtrædelser af forordningen og af dens delegerede retsakter, sikrer, at de anvendes, og skulle underrette Kommissionen senest den 1. maj 2021 og uden ophold om enhver senere ændring; sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning (artikel 11, stk. 5).
I Danmark håndhæves forordningen gennem produktloven, lov om produkter og markedsovervågning, konsolideret som LBK nr. 22 af 8. januar 2026. § 2 opfører forordning (EU) 2020/740 som produktområde nr. 33 og den ophævede forordning (EF) nr. 1222/2009 som nr. 32, og begge er produktreguleringer efter § 4, nr. 5, og trafikrelaterede produkter efter § 4, nr. 6. To danske myndigheder deler arbejdet, og hvilken du skal henvende dig til, afhænger af bestemmelsen. For artikel 4, stk. 5, og artikel 11, stk. 3 – indsendelse af de erklærede værdier og dækmærket, før et dæk bringes i omsætning, og deres verifikation – er den danske adressat Færdselsstyrelsen, som er godkendende myndighed for køretøjer og deres dele efter køretøjsgodkendelsesloven og bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025, og derfor en national myndighed efter artikel 3, nr. 37, i forordning (EU) 2018/858. For generel markedsovervågning og for sanktioner er Erhvervsstyrelsen kontrolmyndighed efter produktlovens § 9, stk. 1, gennem Sikkerhedsstyrelsen (siden januar 2026 afdelingen Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen). § 9, stk. 2, fortrænger den ikke her: den flytter kun kontrollen, når anden lovgivning fastsætter regler om forebyggelse af særlige risici, og et dækmærke er et oplysningskrav, ikke en risikoregel. Transportministerens beføjelse efter § 8 c til at fastsætte regler om kontrollen med mærkningskrav for trafikrelaterede produkter udøves af Færdselsstyrelsen, men ingen bekendtgørelse efter denne bestemmelse dækker dækmærkning, så beføjelsen er ikke udnyttet. I praksis offentliggør Færdselsstyrelsen den danske vejledning om dækmærket og er det naturlige første kontaktpunkt (produktloven, § 8 c og § 9, stk. 1–3; bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025, § 5 og § 11).
De danske redskaber er de samme for dækmærkning som for andre produktområder: et midlertidigt forbud mod levering, markedsføring, udstilling eller anden tilgængeliggørelse, når produktet kan udgøre en risiko (§ 13); påbud om at advare brugerne om risiciene, standse vildledende markedsføring, afhjælpe den manglende overholdelse, standse salg eller levering, trække produktet tilbage effektivt og øjeblikkeligt, tilbagekalde det fra brugerne eller destruere det sikkert, samt advarsler (§ 14); forbud mod at bringe i omsætning, gøre tilgængeligt, levere eller tage i brug, med et påbud om destruktion (§ 16); og afslutning af en sag med vejledning, et forbud, et påbud eller en advarsel (§ 14 a). Et dæk, der ikke overholder forordningen, bringer den erhvervsdrivende i strid med produktlovens § 5, stk. 1, nr. 2, som kræver, at produkter overholder produktreguleringerne, og og som § 3 a ikke undtager trafikrelaterede produkter fra. Den overtrædelse straffes efter § 37, stk. 1, nr. 1, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, og sanktionen kan under skærpende omstændigheder – fare for sikkerhed eller sundhed, en ulykke, der forårsager alvorlig personskade eller død, gentagelse eller en systematisk overtrædelse med henblik på vinding – skærpes til fængsel i indtil 2 år, fordi dækmærkning er produktområde nr. 33 og dermed blandt de produktområder, skærpelsen omfatter. Manglende efterlevelse af myndighedens afgørelser og omgåelse af dens kontrol straffes på samme skala. Virksomheder kan drages strafferetligt til ansvar efter straffelovens kapitel 5. Loven lader også erhvervsministeren fastsætte sanktioner for produktreguleringerne ved bekendtgørelse, men § 3 a undtager trafikrelaterede produkter fra denne beføjelse, og ingen sådan bekendtgørelse er udstedt for dækmærkning (§ 3 a, § 5, stk. 1, nr. 2, og § 37).
Sådan hjælper Conphora
Conphora overvåger dækmærkningsforordningen, de delegerede retsakter, der kan bringe regummierede dæk og nye parametre ind i dækmærket, Kommissionens forenklingsforslag fra 2026 og den danske produktlov, og sammenholder dit dæksortiment med undtagelserne i artikel 2, klasserne C1, C2 og C3, klassificeringsskalaerne i bilag I og tolerancerne i bilag VI. Den markerer huller i EPREL-registreringen, dækmærkets indhold og format, produktdatabladet, visningen på salgsstedet og online samt reklameindholdet og det webstedsrelaterede indhold fra bilag IV, før en inspektion af et salgssted finder dem, samler dokumentationen og de oplysninger, du skal opbevare i fem år, ét sted og giver dig besked, når en parameter, en prøvningsmetode, en myndighed eller selve forordningen ændrer sig.
Se, hvordan Conphora virker · Se abonnement og priser
Kilder
- Forordning (EU) 2020/740 om mærkning af dæk, konsolideret tekst af 5. juni 2020 (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2020/740 som offentliggjort i EUT L 177, 5. juni 2020 (EUR-Lex)
- Dokumentoplysninger, datoer, berigtigelser og relationer for CELEX 32020R0740 (EUR-Lex)
- Forordning (EF) nr. 1222/2009 om dækmærkning, ophævet fra den 1. maj 2021 (EUR-Lex)
- Forordning (EF) nr. 661/2009 om den generelle sikkerhed for motorkøretøjer, med dækklasserne i artikel 8, stk. 1, og grænseværdierne for rullestøj i bilag II, del C, ophævet fra den 6. juli 2022 (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2019/2144 om den generelle sikkerhed for motorkøretøjer, der ophæver forordning (EF) nr. 661/2009 (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2017/1369 om fastsættelse af rammerne for energimærkning, som opretter EPREL-produktdatabasen i artikel 12 (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2018/858 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer, hvis artikel 3, nr. 37, definerer den nationale myndighed (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2022/2065, retsakten om digitale tjenester, hvis artikel 89 sletter artikel 12–15 i direktiv 2000/31/EF (EUR-Lex)
- KOM(2026) 565 endelig, forslag om ændring af forordning (EU) 2017/1369 og forordning (EU) 2020/740 for så vidt angår forenkling og bedre brug af digitale muligheder for energi- og dækmærkning (EUR-Lex)
- Dæk, EU’s dækmærke og leverandør- og forhandlerpligterne (Europa-Kommissionen, Energieffektive produkter)
- EPREL-information til produktleverandører (Europa-Kommissionen, Energieffektive produkter)
- EPREL, det europæiske produktregister for energimærkning (Europa-Kommissionen)
- Bekendtgørelse af lov om produkter og markedsovervågning, LBK nr. 22 af 8. januar 2026 (Retsinformation)
- Bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang (Retsinformation)
- Sikkerhedsstyrelsen, en del af Erhvervsstyrelsen fra januar 2026 (Erhvervsstyrelsen)
Denne guide er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning.