HWB kort fortalt
Direktivet om varmtvandskedler (HWB), formelt Rådets direktiv 92/42/EØF af 21. maj 1992, var en af Fællesskabets første produktenergieffektivitetslove. Vedtaget under SAVE-programmet fastsatte det virkningsgradkravene for nye varmtvandskedler, der er fyret med flydende eller luftformigt brændsel, med en nominel effekt på mindst 4 kW og højst 400 kW (art. 1). Det fulgte den nye metode: direktivet fastsatte væsentlige virkningsgradkrav, harmoniserede standarder gav en formodning om overensstemmelse, et bemyndiget organ undersøgte kedeltypen, og kedlen bar CE-mærkningen og en EF-overensstemmelseserklæring (art. 5, art. 7 og betragtningerne).
Det meste af det er historie. Siden 26. september 2013 har Kommissionens forordning (EU) nr. 813/2013 om krav til miljøvenligt design af rumopvarmningsanlæg og kombinationsanlæg ophævet direktivet, bortset fra artikel 7, stk. 2, artikel 8 og bilag III–V, uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser til at gennemføre og anvende det, indtil forordningens egne krav begyndte at finde anvendelse den 26. september 2015 (forordning (EU) nr. 813/2013, art. 9 og art. 10). Det, der er tilbage, er overensstemmelsesvurderingen for kedler og reglerne om bemyndigede organer; virkningsgradgrænserne kommer nu fra forordningen. For en fabrikant, importør eller distributør af kedler dækker denne guide derfor to lag: hvad direktivet stadig kræver, og hvad forordning (EU) nr. 813/2013 kræver i stedet.
Officiel tekst Læs direktivet på EUR-Lex: Rådets direktiv 92/42/EØF (CELEX 31992L0042), den konsoliderede tekst af 26. september 2013, der viser de resterende bestemmelser, eller den konsoliderede tekst af 21. marts 2008 med anvendelsesområdet, definitionerne og virkningsgradtabellen, som de så ud før ophævelsen.
Anvendelsesområde
Direktivet dækkede nye varmtvandskedler fyret med flydende eller luftformigt brændsel med en nominel effekt på 4 til 400 kW (art. 1). En kedel er den kombinerede kedel-brænderenhed, der er konstrueret til at overføre den varme, der frigøres ved forbrænding, til vand; et apparat er et kedellegeme, der er konstrueret til at få monteret en brænder, eller en brænder, der er konstrueret til at blive monteret på et kedellegeme, og apparater, der markedsføres separat, bar også CE-mærkningen og en erklæring, der fastlagde de parametre, som gør det muligt for dem at nå virkningsgradniveauerne efter samling (art. 2 og art. 7, stk. 3). Definitionerne skelnede mellem standardkedler, hvis gennemsnitlige vandtemperatur kan begrænses ved konstruktionen, lavtemperaturkedler, der arbejder kontinuerligt ved en fremløbstemperatur på 35–40 °C, herunder kondenserende kedler, der anvender flydende brændsel, og gaskondenserende kedler, der er konstrueret til vedvarende at kondensere en stor del af vanddampen i forbrændingsgasserne (art. 2).
Artikel 3, stk. 1, undtog syv grupper: varmtvandskedler, der kan fyres med forskellige brændsler, herunder faste brændsler; udstyr til øjeblikkelig tilberedning af varmt vand; kedler konstrueret til brændsler, hvis egenskaber afviger væsentligt fra almindeligt markedsførte flydende og luftformige brændsler, såsom industriel affaldsgas eller biogas; komfurer og apparater, der hovedsagelig er konstrueret til at opvarme de lokaler, de er installeret i, og kun som en sekundær funktion leverer varmt vand; apparater med en nominel effekt under 6 kW med tyngdekraftscirkulation, der udelukkende er konstrueret til oplagret sanitært varmt vand; kedler, der er fremstillet som enkeltstykker; og, siden direktiv 2004/8/EF, kraftvarmeenheder som defineret i det direktiv. Direktiv 2004/8/EF blev selv ophævet med virkning fra 5. juni 2014 af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, og direktiv 2012/27/EU blev igen ophævet med virkning fra 12. oktober 2025 af direktiv (EU) 2023/1791, omarbejdningen af energieffektivitetsdirektivet, så henvisninger til direktiv 2004/8/EF nu læses som henvisninger til direktiv (EU) 2023/1791 i overensstemmelse med dets sammenligningstabel (art. 3, stk. 1; direktiv 2012/27/EU, art. 27, stk. 1; direktiv (EU) 2023/1791, art. 38 og bilag XVII). For kedler med dobbeltfunktion vedrørte virkningsgradkravene kun opvarmningsfunktionen (art. 3, stk. 2).
Forpligtelserne påhvilede fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede bemyndigede repræsentant, og, hvis ingen af dem var etableret der, den person, der bragte produktet i omsætning på Fællesskabets marked (bilag III, punkt 9). Forordning (EU) nr. 813/2013 er bredere: den dækker rumopvarmningsanlæg og kombinationsanlæg med en nominel varmeeffekt på højst 400 kW, uanset varmegenerator, så varmepumpe-, elkedel- og små kraftvarmeanlæg er omfattet af forordningen, selvom de aldrig var omfattet af direktivet (forordning (EU) nr. 813/2013, art. 1, stk. 1, og art. 2).
Det skal du gøre
Virkningsgradkrav: dengang og nu
Den oprindelige artikel 5 krævede nyttevirkningsgrader ved nominel effekt, ved en gennemsnitlig kedelvandtemperatur på 70 °C, og ved 30 % dellast: for standardkedler mindst 84 + 2 log Pn ved nominel effekt og 80 + 3 log Pn ved dellast, for lavtemperaturkedler 87,5 + 1,5 log Pn ved begge, og for gaskondenserende kedler 91 + 1 log Pn ved nominel effekt og 97 + 1 log Pn ved dellast, hvor Pn er den nominelle effekt i kW (art. 5, stk. 1, den konsoliderede tekst fra 2008). Forordning (EU) nr. 813/2013 ophævede den tabel. Fra 26. september 2015 skal brændselskedel-rumopvarmningsanlæg og kombinationsanlæg op til 70 kW nå en sæsonbestemt rumopvarmningsenergieffektivitet på mindst 86 %, type B1-kedler op til 10 kW og B1-kombinationskedler op til 30 kW mindst 75 %, og kedler over 70 kW op til 400 kW en nyttevirkningsgrad på mindst 86 % ved 100 % og 94 % ved 30 % af den nominelle varmeeffekt; kombinationsanlæg skal desuden opfylde krav til vandopvarmningsenergieffektivitet, og fra 26. september 2018 skal alle varmeanlæg opfylde grænseværdierne for nitrogenoxider (forordning (EU) nr. 813/2013, art. 3, stk. 2, og bilag II, punkt 1, litra a, punkt 2 og punkt 4, litra a). Medlemsstaterne kunne tillade varmeanlæg, der var i overensstemmelse med deres gældende nationale bestemmelser, indtil 26. september 2015 for virkningsgrad og lyd, og indtil 26. september 2018 for nitrogenoxider (forordning (EU) nr. 813/2013, art. 8).
Overensstemmelsesvurdering hos et bemyndiget organ
Artikel 7, stk. 2, der er bevaret, certificerer overensstemmelsen for serieproducerede kedler i to trin: undersøgelse af virkningsgraden af en kedeltype under modul B i bilag III, og en overensstemmelseserklæring for den godkendte type under modul C, D eller E i bilag IV. For kedler, der forbrænder luftformigt brændsel, er virkningsgradprocedurerne de samme, som anvendes til at vurdere overensstemmelse med sikkerhedskravene i direktiv 90/396/EØF, der blev ophævet af direktiv 2009/142/EF og nu læses som forordning (EU) 2016/426 (art. 7, stk. 2; direktiv 2009/142/EF, art. 14; forordning (EU) 2016/426, art. 45). Forordning (EU) nr. 813/2013 gør økodesign-overensstemmelsesvurderingen til den interne designkontrol eller ledelsessystemet i direktiv 2009/125/EF, dog uden at det berører disse bestemmelser i direktivet, så en kedel skal stadig gennem et bemyndiget organ (forordning (EU) nr. 813/2013, art. 4, stk. 1).
Under modul B indgiver fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant ansøgningen til et bemyndiget organ efter eget valg, med en skriftlig erklæring om, at intet andet bemyndiget organ har modtaget den samme ansøgning, samt den tekniske dokumentation: en generel typebeskrivelse, konstruktions- og fremstillingstegninger og -diagrammer, de forklaringer, der er nødvendige for at forstå dem, listen over anvendte harmoniserede standarder og de valgte løsninger, hvor de ikke er anvendt, designberegninger og undersøgelser samt prøvningsrapporter (bilag III, punkt 2 og 3). Organet undersøger dokumenterne og typen, udfører eller lader udføre de nødvendige prøvninger, og udsteder EF-typeafprøvningsattesten eller giver en detaljeret begrundelse for afslag; ændringer, der kan påvirke overensstemmelsen, kræver et tillæg til attesten (bilag III, punkt 4–6). Kopier af attesterne opbevares sammen med den tekniske dokumentation i mindst 10 år efter fremstillingen af den sidste enhed (bilag III, punkt 9).
Modul C kræver, at fremstillingsprocessen holder apparaterne i overensstemmelse med den godkendte type og virkningsgradkravene, hvor et bemyndiget organ undersøger prøver af færdige produkter med tilfældige mellemrum (bilag IV, modul C). Modul D er et godkendt produktionskvalitetssystem, og modul E er et godkendt produktkvalitetssystem til endelig kontrol og prøvning, som hver især vurderes af et bemyndiget organ med et besøg, periodiske revisioner og eventuelle uanmeldte besøg, og hver med registre, der opbevares i 10 år (bilag IV, modul D og E). Under alle tre moduler anbringer fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant CE-mærkningen på hvert apparat og udarbejder en skriftlig overensstemmelseserklæring, ledsaget under D og E af det bemyndigede organs identifikationsnummer (bilag IV, punkt 1 i hvert modul, som ændret ved direktiv 93/68/EØF).
Bemyndigede organer
Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de organer, de har udpeget, deres opgaver og de identifikationsnumre, som Kommissionen tildeler og offentliggør en liste over i Den Europæiske Unions Tidende (art. 8, stk. 1). Organer skal opfylde mindstekriterierne i bilag V om uafhængighed af konstruktører, fabrikanter, leverandører og installatører, faglig integritet, personale og faciliteter, upartisk aflønning, ansvarsforsikring og tavshedspligt, og en medlemsstat trækker en notifikation tilbage, når et organ ikke længere opfylder dem (art. 8, stk. 2, art. 8, stk. 3, og bilag V).
Mærkning, erklæring og dokumentation i dag
Fordi direktivets mærkningsartikler blev ophævet, hviler CE-mærkningen og EF-overensstemmelseserklæringen for en kedel nu på direktiv 2009/125/EF: før produktet bringes i omsætning, anbringer fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant CE-mærkningen og udsteder en erklæring, der indeholder elementerne i bilag VI til det direktiv og henviser til forordning (EU) nr. 813/2013, og den tekniske dokumentation bærer de produktoplysninger, der er anført i bilag II, punkt 5, litra b, i forordningen (direktiv 2009/125/EF, art. 5; forordning (EU) nr. 813/2013, art. 4, stk. 2). Overensstemmelsesdokumenterne opbevares i 10 år, efter at den sidste enhed blev fremstillet, og fremlægges inden for 10 dage efter anmodning (direktiv 2009/125/EF, art. 8, stk. 3). Hvis fabrikanten er uden for Unionen og ikke har en bemyndiget repræsentant, sikrer importøren overensstemmelsen og opbevarer erklæringen og dokumentationen (direktiv 2009/125/EF, art. 4), og forordning (EU) 2019/1020 kræver en ansvarlig erhvervsdrivende, der er etableret i Unionen, for produkter omfattet af økodesigndirektivet (forordning (EU) 2019/1020, art. 4).
Stjernemærkningen af energiydelsen i artikel 6 og bilag II er væk: direktiv 2005/32/EF ophævede den fra 11. august 2005, fordi ordningen ikke havde givet det forventede resultat (direktiv 2005/32/EF, betragtning 16 og art. 21, stk. 1). Rumopvarmningsanlæg og kombinationsanlæg op til 70 kW bærer i stedet energimærket i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 811/2013, som leverandører har skullet give siden 26. september 2015 under energimærkningsrammen, nu forordning (EU) 2017/1369 (forordning (EU) nr. 811/2013, art. 1, stk. 1, og art. 3, stk. 1; forordning (EU) 2017/1369, art. 20).
Håndhævelse og sanktioner
Direktivet har ingen sanktionsartikel. Forordning (EU) 2019/1020 opregner det i bilag I og, blandt EU-harmoniseringslovgivningen uden sanktionsbestemmelser, i bilag II, så medlemsstaterne fastsætter effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for overtrædelser af dens forpligtelser i medfør af artikel 41, og markedsovervågningsmyndighederne kan kræve korrigerende foranstaltninger lige fra at bringe produktet i overensstemmelse til tilbagetrækning, tilbagekaldelse eller tilintetgørelse, og selv gribe ind, hvis den erhvervsdrivende ikke gør det (forordning (EU) 2019/1020, art. 16, art. 41, bilag I, punkt 7, og bilag II, punkt 6). For økodesignkravene kræver direktiv 2009/125/EF nationale sanktioner, der tager hensyn til omfanget af den manglende overensstemmelse og antallet af ikke-overensstemmende enheder, og dets beskyttelsesklausul forpligter fabrikanten eller den bemyndigede repræsentant til at bringe overtrædelsen til ophør, med begrænsning, forbud eller tilbagetrækning, hvis den manglende overensstemmelse fortsætter (direktiv 2009/125/EF, art. 7 og art. 20).
I Danmark blev bekendtgørelsen om krav til virkningsgrad i varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel, bekendtgørelse nr. 488 af 7. juni 1994, ophævet med virkning fra 1. januar 2020 (bekendtgørelse nr. 1321 af 9. december 2019, § 1, nr. 1, og § 2). Økodesignloven, lovbekendtgørelse nr. 2166 af 29. november 2021, som ændret ved lov nr. 431 af 6. maj 2025, placerer kontrollen hos erhvervsministeren efter ressortoverførslen i 2018, giver kontrolmyndigheden mulighed for at påbyde overensstemmelse, fastsætte betingelser, forbyde at bringe i omsætning eller gøre tilgængeligt, påbyde tilbagetrækning, tilbagekaldelse eller tilintetgørelse, påbyde ændring eller fjernelse af onlineindhold og offentliggøre sine afgørelser, og straffer efter § 15, stk. 1, med bøde den, der ikke underretter kontrolmyndigheden om et produkt, som antages at udgøre en risiko, ikke leverer de oplysninger, myndigheden anmoder om, eller oplyser, hvem der er ansvarlig for produktet, giver urigtige eller vildledende oplysninger, undlader at have en bemyndiget repræsentant eller at give denne repræsentant de nødvendige beføjelser eller midler, hvis det kræves, nægter adgang til prøveudtagning, overtræder en afgørelse efter §§ 11–11 b, eller unddrager sig eller forsøger at unddrage sig kontrollen, med konfiskation af enhver økonomisk vinding og strafansvar for selskaber efter straffelovens kapitel 5 (§ 10, § 11, § 11 b, § 12 og § 15). Sikkerhedsstyrelsen har varetaget tilsynet med økodesign og energimærkning siden 1. juli 2019, spørgsmål om fortolkningen af reglerne går til Energistyrelsen, og siden januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen afdelingen Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen.
Sådan hjælper Conphora
Conphora kortlægger dine kedler mod de to lag, der gælder i dag: de resterende bestemmelser om overensstemmelsesvurdering og bemyndigede organer i direktiv 92/42/EØF samt økodesign- og energimærkningskravene i forordning (EU) nr. 813/2013 og 811/2013. Platformen markerer huller i typeafprøvningsattesten, produktionsmodulet, overensstemmelseserklæringen, den tekniske dokumentation og energimærket, opbevarer 10-årsregistrene og advarer dig, når Kommissionen reviderer varmeanlægsforordningerne eller deres harmoniserede standarder.
Se, hvordan Conphora virker · Se abonnement og priser
Kilder
- Rådets direktiv 92/42/EØF om krav til virkningsgrad i nye varmtvandskedler, konsolideret tekst af 26. september 2013 (EUR-Lex)
- Rådets direktiv 92/42/EØF, konsolideret tekst af 21. marts 2008 med de artikler, der senere blev ophævet af forordning (EU) nr. 813/2013 (EUR-Lex)
- Rådets direktiv 92/42/EØF som offentliggjort i EFT L 167 af 22. juni 1992 (EUR-Lex)
- Dokumentoplysninger, datoer og relationer for CELEX 31992L0042 (EUR-Lex)
- Rådets direktiv 93/68/EØF om CE-mærkning, artikel 12 om ændring af direktiv 92/42/EØF (EUR-Lex)
- Direktiv 2004/8/EF om fremme af kraftvarme (EUR-Lex)
- Direktiv 2005/32/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til økodesign, artikel 21 om ændring af direktiv 92/42/EØF (EUR-Lex)
- Direktiv 2008/28/EF om de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, artikel 2 om ændring af direktiv 92/42/EØF (EUR-Lex)
- Direktiv 2009/125/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUR-Lex)
- Kommissionens forordning (EU) nr. 813/2013 om krav til miljøvenligt design af rumopvarmningsanlæg og kombinationsanlæg (EUR-Lex)
- Kommissionens forordning (EU) 2016/2282 om ændring af forordning (EU) nr. 813/2013 for så vidt angår verifikationstolerancer (EUR-Lex)
- Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 811/2013 om energimærkning af rumopvarmningsanlæg og kombinationsanlæg (EUR-Lex)
- Direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, artikel 27 om ophævelse af direktiv 2004/8/EF (EUR-Lex)
- Direktiv (EU) 2023/1791 om energieffektivitet (omarbejdning), artikel 38 om ophævelse af direktiv 2012/27/EU og bilag XVII sammenligningstabel (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2016/426 om apparater, der forbrænder gasformigt brændsel, artikel 45 om ophævelse af direktiv 2009/142/EF (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2017/1369 om fastlæggelse af rammerne for energimærkning, artikel 20 om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (EUR-Lex)
- Rumopvarmningsanlæg: lovgivning om økodesign og energimærkning (Europa-Kommissionen, Energy Efficient Products)
- Økodesign og energimærkning: rumopvarmningsanlæg, harmoniserede standarder (Europa-Kommissionen, GD GROW)
- Bekendtgørelse af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, LBK nr. 2166 af 29. november 2021, som ændret ved lov nr. 431 af 6. maj 2025 (Retsinformation)
- Lov nr. 431 af 6. maj 2025, § 23 om ændring af økodesignloven (Retsinformation)
- Bekendtgørelse nr. 1321 af 9. december 2019 om ophævelse af to bekendtgørelser samt forskrifter på byggeområdet, der ophæver bekendtgørelse nr. 488 af 7. juni 1994 om krav til virkningsgrad i varmtvandskedler (Retsinformation)
- Fra 1. juli 2019 fører Sikkerhedsstyrelsen tilsyn med energimærkning og ecodesign (Sikkerhedsstyrelsen)
- Kontrol og tilsyn: ecodesign og energimærkning (Sikkerhedsstyrelsen)
- Sikkerhedsstyrelsen, en del af Erhvervsstyrelsen fra januar 2026 (Sikkerhedsstyrelsen)
Denne vejledning er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning.