RCD i korte træk
Fritidsfartøjsdirektivet (RCD), formelt direktiv 2013/53/EU, er EU’s regler for fritidsbåde og personlige fartøjer. Det fastsætter krav til konstruktion og fremstilling af de produkter, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, og regler om deres frie bevægelighed i Unionen (art. 1). De produkter er fritidsfartøjer og delvis færdigbyggede fritidsfartøjer, personlige fartøjer og delvis færdigbyggede personlige fartøjer, komponenterne i bilag II, når de bringes særskilt i omsætning, fremdriftsmotorer installeret eller specifikt bestemt til installation på eller i fartøjer, motorer, der gennemgår en større ændring, og fartøjer, der gennemgår en større ombygning (art. 2, stk. 1). Et fritidsfartøj er ethvert fartøj, bortset fra et personligt fartøj, bestemt til sports- og fritidsformål med en skroglængde fra 2,5 m til 24 m, uanset fremdriftsmiddel; et personligt fartøj er et fartøj med en skroglængde på under 4 m til sports- og fritidsformål, der bruger en fremdriftsmotor med en vandstrålepumpe som hovedfremdriftsmiddel, og som er konstrueret til at blive betjent af en person, der sidder, står eller knæler på i stedet for inden i skroget (art. 3, nr. 2 og 3). Produkter må kun gøres tilgængelige eller tages i brug, hvis de ikke bringer sundhed, sikkerhed, ejendom eller miljøet i fare, når de vedligeholdes korrekt og bruges efter hensigten, og kun hvis de opfylder de gældende væsentlige krav i bilag I (art. 4). Et fartøj, der er i overensstemmelse, kan bevæge sig frit: medlemsstaterne må ikke hindre, at det gøres tilgængeligt eller tages i brug, selv om de bevarer beføjelsen til at regulere sejlads på bestemte farvande, så længe det ikke kræver ændringer af fartøjer i overensstemmelse (art. 5 og art. 6).
2013-teksten afløste direktiv 94/25/EF, som havde omfattet fritidsfartøjer fra 2,5 m til 24 m, og som direktiv 2003/44/EF allerede havde udvidet til personlige fartøjer og givet udstødnings- og støjgrænser (betragtning 1 og 2). Omarbejdningen tilpassede ordningen til den nye lovgivningsmæssige ramme, strammede udstødningsgrænserne, harmoniserede de private importørers forpligtelser og præciserede undtagelserne (betragtning 4, 6, 20 og 32). Det trådte i kraft den 17. januar 2014, medlemsstaterne skulle vedtage, offentliggøre og anvende deres gennemførelsesforanstaltninger senest den 18. januar 2016, og direktiv 94/25/EF blev ophævet med virkning fra den dato (art. 54, art. 56 og art. 57). Direktivet er aldrig blevet ændret. Fem berigtigelser er registreret på EUR-Lex; kun den første, i EUT L 297 af 13. november 2015, berører den engelske tekst, i art. 47, litra a, nr. i, og bilag I, del B, punkt 1.1, litra b.
Officiel tekst Læs direktivet på EUR-Lex: Direktiv 2013/53/EU (CELEX 32013L0053). Den konsoliderede version indeholder berigtigelsen fra 2015 og er i øvrigt identisk med den oprindelige tekst, da direktivet ikke er blevet ændret; dokumentoplysningssiden opfører de fem berigtigelser og ophævelsen af direktiv 94/25/EF.
Anvendelsesområde
Undtagelserne i artikel 2, stk. 2, er den del, der oftest læses for bredt. De er organiseret pr. del af bilag I, ikke som generelle fritagelser. Tretten kategorier er undtaget fra kravene til konstruktion og bygning i del A: fartøjer udelukkende konstrueret til konkurrencesejlads, herunder kaproningsbåde og robåde bestemt til træning, mærket som sådan; kanoer og kajakker konstrueret til udelukkende at blive drevet ved menneskekraft, gondoler og vandcykler; sejlbrætter, i teksten beskrevet som surfbrætter udelukkende konstrueret til at blive drevet af vind og betjent af stående personer; surfbrætter; originale historiske fartøjer og individuelle reproduktioner konstrueret før 1950, overvejende bygget med de oprindelige materialer og mærket som sådan; forsøgsfartøjer, der ikke bringes i omsætning på EU-markedet; fartøjer bygget til eget brug, forudsat at de ikke bringes i omsætning på EU-markedet inden for fem år fra ibrugtagningen; fartøjer specielt beregnet til at have en besætning og til erhvervsmæssig befordring af passagerer, uanset antallet af passagerer; undervandsfartøjer; luftpudefartøjer; hydrofoilfartøjer; dampdrevne fartøjer med ydre forbrænding fyret med kul, koks, træ, olie eller gas; og amfibiefartøjer (art. 2, stk. 2, litra a).
En kortere liste er undtaget fra udstødningskravene i del B: motorer installeret eller bestemt til installation på konkurrencefartøjer, forsøgsfartøjer, erhvervsmæssige passagerfartøjer, undervandsfartøjer, luftpudefartøjer, hydrofoilfartøjer og amfibiefartøjer; originale og individuelle reproduktioner af historiske motorer baseret på en konstruktion fra før 1950, der ikke er serieproduceret og er monteret på historiske fartøjer eller fartøjer bygget til eget brug; og motorer bygget til eget brug og ikke bragt i omsætning inden for fem år (art. 2, stk. 2, litra b). Del C om støj undtager de fartøjer, der er nævnt i litra b, og fartøjer bygget til eget brug (art. 2, stk. 2, litra c). Dampdrevne fartøjer er derfor kun undtaget fra del A, men en fremdriftsmotor defineres som en forbrændingsmotor med gnist- eller kompressionstænding, så en dampmaskine med ydre forbrænding falder under alle omstændigheder uden for del B (art. 3, nr. 5). Historiske fartøjer er undtaget fra del A, men ikke fra del C, så et fartøj fra før 1950 med en indenbordsmotor uden indbygget udstødning fortsat skal opfylde støjgrænserne. Artikel 2, stk. 3, holder desuden et fartøj inden for direktivet, når det også kunne bruges til charter eller til sports- og fritidsundervisning, så længe det bringes i omsætning på EU-markedet til fritidsformål.
Forpligtelserne påhviler de erhvervsdrivende – fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributøren (art. 3, nr. 19) – samt én aktør, direktivet fremhæver særskilt: den private importør, en person etableret i Unionen, der importerer et produkt fra et tredjeland som led i en ikkeerhvervsmæssig aktivitet for at tage det i brug til eget brug (art. 3, nr. 17). En importør eller distributør, der sælger under sit eget navn eller varemærke, eller som ændrer et produkt, der allerede er bragt i omsætning, på en måde, der kan påvirke overensstemmelsen, påtager sig fabrikantens forpligtelser (art. 11). I Danmark gennemfører bekendtgørelse nr. 1548 af 3. december 2025 anvendelsesområdet og undtagelserne ord for ord og opregner de samme tretten undtagelser som litra a–m i § 2, stk. 2, nr. 1.
Det skal du gøre
Konstruktionskategorier og de væsentlige krav
Bilag I, del A, punkt 1, tildeler hvert fartøj en af fire konstruktionskategorier, der udelukkende defineres ved vindstyrken på Beaufort-skalaen og den signifikante bølgehøjde, det er konstrueret til at modstå: kategori A for vind, der kan overstige styrke 8, og bølgehøjder over 4 m, bortset fra ekstreme forhold som storm, voldsom storm, orkan, tornado og monsterbølger; kategori B op til og med styrke 8 og 4 m; kategori C op til og med styrke 6 og 2 m; og kategori D op til og med styrke 4 og 0,3 m, med enkelte bølger på højst 0,5 m. Fartøjer i hver kategori skal konstrueres og bygges, så de kan modstå disse parametre med hensyn til stabilitet, opdrift og de øvrige væsentlige krav og have gode manøvreegenskaber. Direktivet giver ikke kategorierne navne.
De generelle krav omfatter fartøjsidentifikationsnummeret (punkt 2.1), fabrikantpladen (punkt 2.2), beskyttelse mod fald over bord og genindstigningsmidler, som en person i vandet kan nå eller udløse uden hjælp (punkt 2.3), udsyn hele vejen rundt fra hovedstyrepladsen ved normal fart og last (punkt 2.4) samt instruktionsbogen (punkt 2.5). Kravene til integritet og konstruktion omfatter konstruktion, stabilitet og fribord, opdrift og flydeevne, idet beboelige flerskrogsfartøjer, der kan kæntre, skal forblive flydende kæntret, og fartøjer under 6 m, der kan fyldes med vand, skal have flydemidler; åbninger i skrog, dæk og overbygning; oversvømmelse; fabrikantens maksimalt anbefalede last; opbevaring af redningsflåder for kategori A og B samt for kategori C og D over 6 m; evakuering ved kæntring og brand; og ankrings-, fortøjnings- og bugserpunkter (punkt 3.1–3.9). Manøvreegenskaberne skal være tilfredsstillende med den kraftigste motor, fartøjet er konstrueret til, og den maksimale mærkeeffekt angives i instruktionsbogen (punkt 4). Installationskravene omfatter indenbordsmotorer og deres rum, ventilation, udsatte dele, beskyttelse mod start i gear for udenbordsmotorer over 500 N statisk skub, den automatiske afbryder eller hastighedsreduktion på et personligt fartøj, der kører uden føreren, nødstopanordningen på rorpindsstyrede udenbordsmotorer, brændstofsystemer, elektriske systemer, styring med nødstyring for sejlfartøjer og enkeltmotors fjernstyrede fartøjer, gassystemer, brandbeskyttelse, navigationslys og lydsignaler efter søvejsreglerne af 1972 eller CEVNI, samt forebyggelse af udledning, så toiletter kun må være tilsluttet en holdingtank eller et rensesystem (punkt 5).
Udstødnings- og støjemissioner
Fremdriftsmotorer skal mærkes med motorfabrikantens navn og kontaktadresse, motortypen og, hvor det er relevant, motorfamilien, et entydigt serienummer og CE-mærkningen, holdbart og letlæseligt motorens normale levetid igennem, på en del, der normalt ikke udskiftes, og som er let synlig, når motoren er samlet (bilag I, del B, punkt 1). Emissionerne skal holde sig inden for grænseværdierne i punkt 2.1, tabel 1, og punkt 2.2, tabel 2 og 3. Tabel 2 dækker motorer med kompressionstænding, og tabel 3 motorer med gnisttænding fra den 18. januar 2016, men tabel 1 er ikke rent historisk: tabel 2 sender motorer med kompressionstænding med en slagvolumen under 0,9 l pr. cylinder og en mærkeeffekt under 37 kW tilbage til værdierne i tabel 1, som udtrykkes ved formlerne CO ≤ A + B/PN^n og HC ≤ A + B/PN^n med den tabels konstanter. Tabel 1 er også målestokken for overgangsordningen i artikel 55, stk. 2, for udenbordsmotorer fra små fabrikanter (bilag I, del B, punkt 2). Prøvning følger ISO 8178-4:2007-cyklusserne E1, E3, E4 eller E5 med de angivne vægtningsfaktorer og de fastsatte referencebrændstoffer benzin og diesel, medmindre et bemyndiget organ accepterer et brændstof angivet i en harmoniseret standard (punkt 2.3 og 2.4). Motorfabrikanten skal levere installations- og vedligeholdelsesvejledninger, der holder motoren inden for grænserne i dens normale levetid, fastsat ved forudgående holdbarhedsprøvning og udmattelsesberegning af komponenter: 480 timer eller 10 år for motorer med kompressionstænding, 480 timer eller 10 år, 150 timer eller 3 år og 50 timer eller 1 år for de tre effektkategorier af indenbords- og hækmotorer med gnisttænding, 350 timer eller 5 år for motorer til personlige fartøjer og 350 timer eller 10 år for udenbordsmotorer (punkt 3). Hver motor får en instruktionsbog med installations-, brugs- og vedligeholdelsesvejledning samt motoreffekten målt efter den harmoniserede standard (punkt 4).
Støj gælder for fritidsfartøjer med indenbords- eller hækmotorer uden indbygget udstødning, for personlige fartøjer og for udenbordsmotorer og hækmotorer med indbygget udstødning (bilag I, del C). Det maksimale lydtryksniveau er begrænset efter en enkelt motors mærkeeffekt til 67, 72 og 75 dB, med et tillæg på 3 dB for dobbelt- og flermotorsopstillinger (punkt 1.1). Som alternativ til lydmåling anses et fritidsfartøj med en indenbords- eller hækmotorinstallation uden indbygget udstødning for at være i overensstemmelse, når det har et Froude-tal på højst 1,1 og et forhold mellem effekt og deplacement på højst 40, og motoren og udstødningssystemet er installeret efter motorfabrikantens specifikationer; Froude-tallet er den maksimale hastighed divideret med kvadratroden af vandlinjelængden ganget med 9,8 m/s², og forholdet mellem effekt og deplacement er mærkeeffekten i kW divideret med deplacementet i tons (punkt 1.2 og 1.3). Instruktionsbogen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at holde fartøjet, udstødningssystemet eller motoren i en stand, der opretholder overensstemmelsen, og holdbarhedsreglerne i del B gælder også for støj (punkt 2 og 3).
Harmoniserede standarder
Produkter i overensstemmelse med harmoniserede standarder, eller dele af dem, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de krav, de standarder dækker (art. 14). Kommissionen samlede referencerne i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1954 af 12. oktober 2022 og har ændret den tre gange, senest ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/550 af 12. marts 2026, som tilføjede EN ISO 8665-2:2024 om effektmålinger og -erklæringer for elektrisk fremdrivning til søs og EN ISO 15085:2024 om beskyttelse mod fald over bord og genindstigningsmidler, og slettede henvisningen til EN ISO 15085:2003 som ændret i 2009 og 2018 med virkning fra den 13. august 2027. Kommissionen driver også Recreational Craft Sectoral Group, som arbejder med ensartet anvendelse og fortolkning af direktivet blandt bemyndigede organer og andre interesserede parter, og udgiver en anvendelsesvejledning til direktivet.
Overensstemmelsesvurdering
Fabrikanten anvender de moduler i bilag II til afgørelse nr. 768/2008/EF, som artikel 20–22 tillader, inden produktet bringes i omsætning (art. 19, stk. 1). For konstruktion og bygning af fritidsfartøjer i kategori A og B kan fartøjer fra 2,5 m til under 12 m bruge modul A1 med overvåget produktprøvning, modul B EU-typeafprøvning sammen med C, D, E eller F, modul G enhedsverifikation eller modul H fuld kvalitetssikring, og fartøjer fra 12 m til 24 m skal bruge B sammen med C, D, E eller F, G eller H (art. 20, stk. 1, litra a). For kategori C kan fartøjer fra 2,5 m til under 12 m bruge ren intern produktionskontrol efter modul A, når de harmoniserede standarder for stabilitet og fribord samt opdrift og flydeevne er opfyldt, og ellers starte ved A1; fartøjer fra 12 m til 24 m bruger igen B sammen med C, D, E eller F, G eller H (art. 20, stk. 1, litra b). For kategori D kan fartøjer fra 2,5 m til 24 m bruge A, A1, B sammen med C, D, E eller F, G eller H (art. 20, stk. 1, litra c). Personlige fartøjer kan bruge A, A1, B sammen med C, D, E eller F, G eller H (art. 20, stk. 2), og komponenter bruger B sammen med C, D, E eller F, G eller H (art. 20, stk. 3). Udstødningsemissioner følger B sammen med C, D, E eller F, G eller H, når prøvningerne bruger den harmoniserede standard, og B sammen med C1 eller G, når det ikke er tilfældet (art. 21). Støj følger A1, G eller H, når den harmoniserede standard for støjmåling bruges, G, når den ikke bruges, og A, G eller H, når metoden med Froudes tal og effekt/deplacement-forholdet bruges; personlige fartøjer, udenbordsmotorer og hækmotorer med indbygget udstødning bruger A1, G eller H, eller G uden standarden (art. 22).
Artikel 24 tilføjer de supplerende regler: en EU-typeafprøvning efter modul B gennemføres som en produktionstype, som kan dække flere varianter, når forskellene ikke påvirker sikkerhed eller ydeevne, og varianterne er nævnt i attesten; kontroller efter modul A1 gennemføres på et eller flere fartøjer, der repræsenterer produktionen, og følger bilag VI, som kræver en stabilitetsprøve og en opdriftsprøve samt støjprøverne under et bemyndiget organs ansvar; muligheden for at bruge akkrediterede interne organer i modul A1 og C1 er slået fra; modul F for udstødningsemissioner følger bilag VII; og efter modul C foretager et bemyndiget organ stikprøvekontrol af produkter, medmindre fabrikanten arbejder efter et kvalitetssystem under modul H. På grund af artikel 24, stk. 3, er et bemyndiget organ involveret i alle andre veje end ren modul A. Den tekniske dokumentation skal indeholde alle relevante data og oplysninger om de midler, der bruges til at sikre overensstemmelse, herunder de dokumenter, der er nævnt i bilag IX, og skal gøre det muligt at forstå konstruktion, fremstilling, drift og overensstemmelsesvurdering klart (art. 25).
Identifikation, fabrikantplade, CE-mærkning og instruktionsbog
Hvert fartøj bærer et identifikationsnummer, der indeholder fabrikantens landekode, den entydige fabrikantkode tildelt af den nationale myndighed i en medlemsstat, et entydigt serienummer, produktionsmåned og -år samt modelår, opstillet som angivet i den relevante harmoniserede standard (bilag I, del A, punkt 2.1). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1 leverer proceduren: hver medlemsstat udpeger den nationale myndighed eller det organ, der tildeler koden, og oplyser Kommissionen om, hvilket det er; en fabrikant etableret i Unionen ansøger hos myndigheden i sin egen medlemsstat med dokumentation for etablering, inden et fartøj bringes i omsætning; en fabrikant etableret i et tredjeland, eller dennes bemyndigede repræsentant, ansøger i én enkelt medlemsstat, som først kontrollerer tredjelandsregistret for at sikre, at ingen anden medlemsstat allerede har tildelt en kode; hver fabrikant modtager én kode til hele EU-markedet; og medlemsstaterne kan opkræve et gebyr. Har et bemyndiget organ gennemført en vurdering efter bygning, bærer fabrikantkodefeltet organets identifikationskode for vurdering efter bygning, registreret i de bemyndigede organers register.
Hvert fartøj bærer også en fastmonteret fabrikantplade, anbragt adskilt fra identifikationsnummeret, med fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller varemærke og kontaktadresse, CE-mærkningen, konstruktionskategorien, fabrikantens maksimalt anbefalede last eksklusive indholdet af fyldte, faste tanke, og det antal personer, fartøjet er konstrueret til; efter en vurdering efter bygning omfatter kontaktoplysningerne det bemyndigede organs (bilag I, del A, punkt 2.2). CE-mærkningen anbringes på fartøjer, komponenter og fremdriftsmotorer synligt, letlæseligt og holdbart, før de bringes i omsætning eller tages i brug, på fabrikantpladen for et fartøj, på motoren for en fremdriftsmotor, og på emballagen og de ledsagende dokumenter for en komponent, der er for lille eller uegnet til at bære den, efterfulgt af det bemyndigede organs identifikationsnummer, når organet er involveret i produktionskontrollen eller vurderingen efter bygning (art. 17 og art. 18). EU-overensstemmelseserklæringen følger modellen i bilag IV, bærer elementerne fra de anvendte moduler og fra bilag V, holdes løbende ajourført og oversættes til de sprog, medlemsstaten kræver, og ledsager hvert fartøj, hver separat markedsført komponent og hver fremdriftsmotor; et delvis færdigbygget fartøj ledsages i stedet af erklæringen efter bilag III (art. 15). Hvert produkt leveres med en instruktionsbog med de vejledninger og sikkerhedsoplysninger, der er nødvendige for sikker brug, med opmærksomhed på opstilling, vedligeholdelse, normal drift, forebyggelse af risici og risikostyring, på det sprog, medlemsstaten fastsætter (art. 7, stk. 7, og bilag I, del A, punkt 2.5).
Vurdering efter bygning og private importer
Vurdering efter bygning i bilag V er den tilsvarende vej for overensstemmelse for et produkt, hvis fabrikant ikke har påtaget sig ansvaret for dets overensstemmelse. Den finder anvendelse i fire situationer: en privat importør, der tager et produkt i brug, når fabrikanten ikke har gennemført overensstemmelsesvurderingen; enhver, der bringer i omsætning eller tager i brug en motor eller et fartøj efter en større motorændring eller en større ombygning af fartøjet; enhver, der ændrer det tilsigtede formål med et fartøj, der ikke er omfattet af direktivet, så det kommer inden for anvendelsesområdet; og enhver, der bringer et fartøj bygget til eget brug i omsætning inden udløbet af femårsperioden (art. 19, stk. 2–4). Betragtning 25 begrænser brugen ved import til ikkeerhvervsmæssig import foretaget af private importører, for at forhindre misbrug til kommercielle formål.
Den ansvarlige person indgiver en ansøgning til et bemyndiget organ og leverer dokumenterne, det tekniske dossier og eventuelle oplysninger om brugen af produktet siden den første ibrugtagning, og holder dem til rådighed for de nationale myndigheder i 10 år. Organet undersøger det enkelte produkt og gennemfører de beregninger, prøvninger og andre vurderinger, der er nødvendige for at godtgøre tilsvarende overensstemmelse, udsteder et certifikat og en rapport og opbevarer en kopi i 10 år, og anbringer eller lader anbringe sit identifikationsnummer ved siden af CE-mærkningen. For et fartøj lader organet også fartøjsidentifikationsnummeret anbringe, hvor landekodefeltet bruges til det land, hvor organet er etableret, og fabrikantkodefelterne til organets identifikationskode for vurdering efter bygning efterfulgt af certifikatets løbenummer, mens måneds- og årsfelterne viser, hvornår vurderingen fandt sted. Den ansvarlige person anbringer derefter CE-mærkningen, monterer fabrikantpladen med ordene „vurdering efter bygning“, mærker produktet med organets navn og adresse, udarbejder EU-overensstemmelseserklæringen og opbevarer den i 10 år efter, at certifikatet blev udstedt (art. 12, bilag V).
Forpligtelser efter rolle
Fabrikanter konstruerer og fremstiller i overensstemmelse med bilag I, udarbejder den tekniske dokumentation og gennemfører overensstemmelsesvurderingen, udarbejder erklæringen og anbringer CE-mærkningen, opbevarer dokumentationen og erklæringen i 10 år, holder serieproduktionen i overensstemmelse, foretager stikprøvekontrol og fører et klageregister, hvis risiciene tilsiger det, mærker med type-, parti- eller serienummer samt navn og kontaktadresse, leverer instruktionsbogen på det krævede sprog, træffer korrigerende foranstaltninger, underretter myndighederne om risici og samarbejder efter anmodning (art. 7). Bemyndigede repræsentanter handler efter en fuldmagt, der som minimum skal give dem mulighed for at opbevare erklæringen og dokumentationen i 10 år, besvare begrundede anmodninger og samarbejde med myndighederne, og de kan ikke overtage konstruktions- eller dokumentationspligterne (art. 8). Importører bringer kun produkter, der er i overensstemmelse, i omsætning, kontrollerer vurderingen, dokumentationen, CE-mærkningen, de ledsagende dokumenter og identifikationen, tilføjer deres eget navn og kontaktadresse, sikrer instruktionsbogen, beskytter produktet under opbevaring og transport, foretager stikprøvekontrol, når det er berettiget, træffer korrigerende foranstaltninger og opbevarer erklæringen i 10 år (art. 9). Distributører udviser fornøden omhu, kontrollerer CE-mærkningen, dokumenterne, instruktionsbogen og identifikationen, før de gør et produkt tilgængeligt, beskytter det under opbevaring og transport og sørger for, at der træffes korrigerende foranstaltninger (art. 10). Private importører overtager fabrikantens pligter vedrørende dokumentation, vurdering, instruktionsbogen og oplysninger til myndighederne, når fabrikanten ikke har opfyldt dem (art. 12). Enhver erhvervsdrivende skal i 10 år kunne oplyse, hvem deres leverandører og kunder er, og en privat importør skal i samme periode kunne oplyse, hvem der har leveret til vedkommende (art. 13). Siden den 16. juli 2021 kræver forordning (EU) 2019/1020 desuden en erhvervsdrivende etableret i Unionen – en fabrikant, importør, bemyndiget repræsentant eller udbyder af distributionstjenester – for hvert produkt omfattet af direktivet, der bringes i omsætning (forordning (EU) 2019/1020, art. 4).
Danmark: hvem gør hvad
Danmark fordeler direktivet på to bekendtgørelser. Bekendtgørelse nr. 1548 af 3. december 2025 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer, udstedt af Søfartsstyrelsen i medfør af søsikkerhedsloven, trådte i kraft den 1. januar 2026 og ophævede bekendtgørelse nr. 1689 af 15. december 2015. Den gennemfører alt undtagen emissionsgrænserne og flytter de administrative roller, som 2015-bekendtgørelsen gav Søfartsstyrelsen, til Erhvervsstyrelsen: Erhvervsstyrelsen er den bemyndigende myndighed, der udpeger danske bemyndigede organer, hvor DANAK står for vurdering og overvågning af dem, det organ, der afgør klager over bemyndigede organers afgørelser, den nationale myndighed efter gennemførelsesforordning (EU) 2017/1, der tildeler den entydige fabrikantkode, og markedsovervågningsmyndigheden for de produkter, bekendtgørelsen omfatter, mens Søfartsstyrelsen bevarer tilsynet i Grønland (bekendtgørelse nr. 1548/2025, § 27, stk. 5 og stk. 8, § 39 og § 43, stk. 2). Bekendtgørelse nr. 1596 af 30. juni 2021 om regulering af støj- og luftemissioner fra fritidsfartøjer og personlige fartøjer, udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven og havmiljøloven, indeholder udstødnings- og støjgrænserne, motormærkningen og holdbarhedsreglerne, og lægger tilsynet hos Sikkerhedsstyrelsen, siden januar 2026 afdelingen Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen, bistået af Miljøstyrelsen (bekendtgørelse nr. 1596/2021, § 1, § 6, § 11, § 12 og § 17).
Håndhævelse og sanktioner
Artikel 43 gør artikel 15, stk. 3, og artikel 16–29 i forordning (EF) nr. 765/2008 gældende for de produkter, direktivet omfatter; de artikler blev erstattet af forordning (EU) 2019/1020 fra den 16. juli 2021, som opfører direktivet som nr. 46 i sit bilag I, så henvisningen læses som en henvisning til den forordning. Har en myndighed tilstrækkelig grund til at tro, at et produkt udgør en risiko for sundhed eller sikkerhed, for ejendom eller for miljøet, vurderer den produktet, kræver, at den erhvervsdrivende træffer korrigerende foranstaltninger, trækker det tilbage eller kalder det tilbage inden for en frist, der står i rimeligt forhold til risikoen, og underretter en privat importør om de korrigerende foranstaltninger, om suspensionen af ibrugtagningen eller om suspensionen af brugen af produktet; den underretter det bemyndigede organ, og hvis der ikke træffes tilstrækkelige foranstaltninger, vedtager den midlertidige foranstaltninger, der forbyder eller begrænser tilgængeliggørelsen, trækker produktet tilbage eller kalder det tilbage, eller forbyder eller begrænser brugen af et privatimporteret fartøj, og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater. En foranstaltning anses for berettiget, hvis hverken en medlemsstat eller Kommissionen gør indsigelse inden for tre måneder (art. 44). Omtvistede foranstaltninger behandles efter EU-beskyttelsesproceduren, hvor Kommissionen hører parterne og vedtager en gennemførelsesretsakt, der afgør, om den nationale foranstaltning er berettiget (art. 45). Formel manglende overensstemmelse – en CE-mærkning anbragt i strid med artikel 16–18 eller slet ikke anbragt, en manglende eller ukorrekt udarbejdet EU-overensstemmelseserklæring eller erklæring efter bilag III, utilgængelig eller ufuldstændig teknisk dokumentation, manglende, falsk eller ufuldstændig identifikation af fabrikant eller importør, eller ethvert andet uopfyldt administrativt krav i artikel 7 eller artikel 9 – skal bringes til ophør og fører i øvrigt til begrænsning, forbud, tilbagekaldelse eller tilbagetrækning, eller til forbud mod eller begrænsning af brugen af et privatimporteret produkt (art. 46).
Sanktionerne fastsættes nationalt: medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, som kan omfatte strafferetlige sanktioner for alvorlige overtrædelser, og som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og virker afskrækkende, og som kan skærpes, når den erhvervsdrivende eller den private importør tidligere har begået en tilsvarende overtrædelse (art. 53). I Danmark straffer bekendtgørelse nr. 1548 af 3. december 2025 overtrædelser af bekendtgørelsen med bøde eller fængsel indtil 1 år, udvider samme straf til overtrædelser af artikel 4, stk. 1, 3 eller 4, i forordning (EU) 2019/1020, til ikke at udpege en bemyndiget repræsentant, når det kræves, eller at udpege en uden de nødvendige beføjelser eller midler til opgaven, og til en repræsentant, der ikke udleverer en kopi af fuldmagten, og hæver straffen til fængsel indtil 2 år, når overtrædelsen har skadet eller bragt liv eller helbred i fare, når der allerede er udstedt et forbud eller påbud for samme eller lignende forhold, eller når der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel; virksomheder kan ifalde strafansvar (bekendtgørelse nr. 1548/2025, § 56). Bekendtgørelse nr. 1596 af 30. juni 2021 straffer med bøde markedsføring eller ibrugtagning af et produkt, der overtræder emissionsgrænserne, motormærkningen, testcyklusserne eller testbrændstofferne, et forbud efter dens § 18 eller et påbud fra tilsynsmyndigheden, stigende til fængsel indtil 2 år, når overtrædelsen er forsætlig eller groft uagtsom og har skadet eller bragt miljøet i fare eller medført en økonomisk fordel; tilsynsmyndigheden kan kræve dokumenter, data og oplysninger om forsyningskæden, købe prøver, herunder under en skjult identitet, og foretage reverse engineering på dem, samt påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et ikke-overensstemmende produkt (bekendtgørelse nr. 1596/2021, § 18–21 og § 24).
Relaterede guider
- Skibsudstyrsdirektivet (MED)
- Direktivet om transportabelt trykbærende udstyr (TPED)
- Direktivet om trykbærende udstyr (PED)
Sådan hjælper Conphora
Conphora overvåger fritidsfartøjsdirektivet, dets liste over harmoniserede standarder og de danske bekendtgørelser, og sammenholder dine fartøjer, motorer og komponenter med anvendelsesområdet og undtagelserne i artikel 2, stk. 2, konstruktionskategorien, modulvejene, kravene til udstødning, støj og holdbarhed samt kravene til identifikation, fabrikantplade, mærkning og instruktionsbog, og markerer mangler i den tekniske dokumentation, EU-overensstemmelseserklæringen og fartøjsidentifikationsnummeret, før de bliver til håndhævelsesproblemer. Platformen hjælper dig med at opbygge og vedligeholde dokumentationen og de 10-årige registre, samler RCD-erklæringen med de øvrige erklæringer, det samme fartøj eller den samme motor har brug for, og advarer dig, når en harmoniseret standard, en dansk bekendtgørelse eller håndhævelsesstrukturen ændrer sig.
Se, hvordan Conphora virker · Se abonnement og priser
Kilder
- Direktiv 2013/53/EU om fritidsfartøjer og personlige fartøjer som offentliggjort i EUT L 354, 28. december 2013 (EUR-Lex)
- Konsolideret tekst af direktiv 2013/53/EU pr. 28. december 2013 (EUR-Lex)
- Dokumentoplysninger, datoer, berigtigelser og relationer for CELEX 32013L0053 (EUR-Lex)
- Direktiv 94/25/EF om fritidsfartøjer, ophævet med virkning fra den 18. januar 2016 (EUR-Lex)
- Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1 om procedurer for identifikation af fartøjer (EUR-Lex)
- Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/550 om ændring af listen over harmoniserede standarder for fritidsfartøjer (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2016/1628 om motorer til mobile ikke-vejgående maskiner (EUR-Lex)
- Harmoniserede standarder for fritidsfartøjer under direktiv 2013/53/EU (Europa-Kommissionen, GD GROW)
- Fritidsfartøjssektoren, Recreational Craft Sectoral Group og anvendelsesvejledningen (Europa-Kommissionen, GD GROW)
- Bekendtgørelse nr. 1548 af 3. december 2025 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer (Retsinformation)
- Bekendtgørelse nr. 1596 af 30. juni 2021 om regulering af støj- og luftemissioner fra fritidsfartøjer og personlige fartøjer (Retsinformation)
- Bekendtgørelse nr. 1689 af 15. december 2015 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer, ophævet den 1. januar 2026 (Retsinformation)
- Sikkerhedsstyrelsen, en del af Erhvervsstyrelsen fra januar 2026 (Erhvervsstyrelsen)
Denne guide er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning.