PIM i korte træk
Plastforordningen, formelt Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer, er EU’s detaljerede regelsæt for det mest udbredte fødevarekontaktmateriale, der findes. Den er en specifik foranstaltning i den forstand, der følger af artikel 5 i rammeforordning (EF) nr. 1935/2004 (art. 1, stk. 1), hvilket betyder, at den omsætter rammeforordningens generelle sikkerhedsprincip til konkrete, testbare regler: hvilke stoffer der må anvendes, hvor meget af dem der må ende i fødevaren, og hvordan det bevises. Rammeforordningen gælder fortsat sideløbende og er dækket i den separate guide om fødevarekontaktmaterialer.
Forordningen gælder for fem kategorier af materiale bragt i omsætning på EU-markedet: genstande fremstillet udelukkende af plast; plastflerlagsmaterialer holdt sammen ved klæbestoffer eller på anden måde; begge disse, når de er trykt og/eller belagt; plastlag eller belægninger, der udgør pakninger i lukkeanordninger; og plastlag i flermateriale-flerlagsmaterialer såsom drikkevarekartoner (art. 2, stk. 1). Den dækker dem, når de er bestemt til kontakt med fødevarer, allerede er i kontakt med det, eller med rimelighed kan forventes at komme i kontakt med det (art. 1, stk. 2). Tre materialegrupper er ladt uden for, fordi andre specifikke foranstaltninger er bestemt til at dække dem: ionbytterharpikser, gummi og silikoner (art. 2, stk. 2). Forordningen berører heller ikke EU-reglerne eller de nationale regler om de stoffer, der bruges til at fremstille klæbestoffer, belægninger og trykfarver påført på eller indarbejdet i plast (art. 2, stk. 3), en ordlyd erstattet i 2025 – men den trykte eller belagte plastgenstand selv er klart omfattet.
Forordningen trådte i kraft den 4. februar 2011 og finder anvendelse fra den 1. maj 2011, hvor den ophævede direktiv 80/766/EØF, 81/432/EØF og 2002/72/EF (art. 21 og art. 23). Den er blevet ændret 21 gange siden, og den tekst, der gælder, er den konsoliderede udgave, aktuelt den af 14. juli 2026. De tolv berigtigelser, der er registreret for forordningen, vedrører andre sprogversioner end den engelske – den seneste, offentliggjort 10. august 2026, retter den italienske version – og den seneste ændring, forordning (EU) 2026/1380, retter kun den estiske tekst.
📄 Officiel tekst: Forordning (EU) nr. 10/2011, konsolideret udgave af 14. juli 2026 – på EUR-Lex →
Anvendelsesområde
„Plast“ betyder en polymer, som der kan være tilføjet tilsætningsstoffer eller andre stoffer til, og som kan fungere som hovedbestanddel i det færdige materiale eller den færdige genstand; „polymer“ dækker makromolekyler fremstillet ved polymerisation, ved kemisk modifikation af naturlige eller syntetiske makromolekyler, eller ved mikrobiel fermentering (art. 3, nr. 2 og 3). Det er den definition, der afgør anvendelsesområdet, ikke produktets kommercielle betegnelse.
Plastmateriale må kun bringes i omsætning, hvis det opfylder artikel 3 i rammeforordningen om sikkerhed ved tilsigtet og forudsigelig brug, rammeforordningens artikler om mærkning og sporbarhed, god fremstillingsmæssig praksis efter forordning (EF) nr. 2023/2006, sammensætnings- og erklæringskravene i kapitel II, III og IV i denne forordning og, hvor det er omfattet, reglerne om genanvendt plast i forordning (EU) 2022/1616 (art. 4). Ingen af disse betingelser har en virksomhedsstørrelsestærskel: en mikrokonverter bærer de samme pligter som en multinational virksomhed.
To grænser har praktisk betydning. Den første er den funktionelle barriere: et plastlag, der ikke er i direkte kontakt med fødevarer og er adskilt fra dem af en barriere, der sikrer overensstemmelse, kan fremstilles med stoffer uden for EU-listen, forudsat at de ikke migrerer detekterbart, ikke er klassificeret som mutagene, kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske efter forordning (EF) nr. 1272/2008 og ikke forekommer i nanoform; begrænsningen for vinylchloridmonomer gælder altid, og den færdige genstand skal stadig opfylde migrationsgrænserne (art. 13 og art. 14). Den anden er flermateriale-flerlagsgenstanden. Hvert plastlags sammensætning skal opfylde reglerne, og siden 2025-revisionen gælder migrationsgrænserne i artikel 11 og 12 for hele genstanden, når det lag, der er i kontakt med fødevarer, er et materiale omfattet af denne forordning; er det ikke, kan national ret i stedet fastsætte grænserne (art. 14, stk. 4, og art. 14, stk. 6).
Det skal du gøre
EU-listen og undtagelserne
Kun stoffer opført på EU-listen over godkendte monomerer, andre udgangsstoffer, makromolekyler fra mikrobiel fermentering, tilsætningsstoffer og hjælpestoffer til polymerfremstilling i tabel 1 i bilag I må bruges til at fremstille plastfødevarekontaktmaterialer (art. 5, stk. 1). Hver post har sine egne begrænsninger og specifikationer i kolonne 10, kan høre under en gruppebegrænsning i tabel 2, og kan være underlagt detaljerede specifikationer i punkt 4 i bilag I (art. 9, stk. 1). Et stof i nanoform må kun anvendes, når bilag I udtrykkeligt godkender det og angiver det i specifikationerne (art. 9, stk. 2). Listen ændres gennem godkendelsesproceduren i artikel 8 til 12 i rammeforordningen, som bygger på EFSA-udtalelser.
Artikel 6 undtager derefter det, der ikke behøver at stå på listen: hjælpestoffer til polymerfremstilling, farvestoffer og opløsningsmidler, som er underlagt national ret; alle salte af de godkendte syrer, phenoler og alkoholer markeret i tabel 1 i bilag II, inden for grænserne i den tabel; blandinger af godkendte stoffer uden kemisk reaktion; polymere tilsætningsstoffer på mindst 1.000 Da og præpolymerer, hvis monomerer er opført på listen; utilsigtet tilstedeværende stoffer og hjælpestoffer til polymerisation, som må være til stede uden godkendelse; og visse produkttype 4-biocider godkendt efter forordning (EU) nr. 528/2012. Alt, der bygger på disse undtagelser, skal stadig opfylde artikel 3 i rammeforordningen, vurderet efter internationalt anerkendte videnskabelige principper for risikovurdering (art. 19).
Renhed, begrænsninger og grænserne i bilag II
Siden 2025-revisionen skal stoffer, der bruges ved fremstilling af plast, og som kan være til stede i det færdige materiale, herunder stoffer fremstillet af affald, have en høj grad af renhed og en teknisk kvalitet, der er egnet til den tilsigtede og forudsigelige anvendelse, og deres sammensætning skal være kendt af stoffets fabrikant (art. 8, stk. 1). Artikel 3a definerer den renhed: alle bestanddele svarer til stoffets identitet, og eventuelle utilsigtet tilstedeværende stoffer opfylder en af fire betingelser, hvoraf den strengeste er en dokumenteret konklusion om, at de ikke kan være til stede i et niveau, der giver anledning til en individuel migration over 0,00015 mg/kg fødevare.
Bilag II tilføjer begrænsninger på det færdige materiale. Punkt 1 fastsætter migrationsgrænser for 24 poster, 23 grundstoffer plus ammonium: aluminium og barium på 1 mg/kg, antimon på 0,04, cobalt og de fire lanthanider europium, gadolinium, lanthan og terbium på 0,05, kobber og zink på 5, jern på 48, lithium og mangan på 0,6, nikkel på 0,02, cadmium ikke detekterbart med en angivet detektionsgrænse på 0,002, og arsen, bly og kviksølv ikke detekterbare. Chrom er også fastsat til ikke detekterbart, med en detektionsgrænse på 0,01 mg/kg for total chrom, men i stedet gælder en grænse på 3,6 mg/kg fødevare, hvis den virksomhedsleder, der har bragt materialet i omsætning, ud fra allerede foreliggende dokumentation kan godtgøre, at hexavalent chrom hverken anvendes eller dannes på noget tidspunkt i fremstillingsprocessen. Ammonium, calcium, magnesium, kalium og natrium har ingen talmæssig grænse, men er fortsat underlagt artikel 11, stk. 3, og artikel 12. Punkt 2 kræver, at primære aromatiske aminer opført i post 43 i tillæg 8 til bilag XVII til REACH-forordningen, og uden egen grænse i bilag I, ikke er detekterbare på 0,002 mg/kg hver; ikke-opførte primære aromatiske aminer uden en specifik grænse vurderes efter artikel 19, og deres sum må ikke overstige 0,01 mg/kg.
Migrationsgrænser
To grænser virker sammen. Den samlede migrationsgrænse sætter et loft over den samlede afgivelse: et plastmateriale må ikke overføre sine bestanddele til fødevaresimulanter i mængder, der overstiger 10 milligram samlede bestanddele afgivet pr. kvadratdecimeter fødevarekontaktoverflade, og for materiale bestemt til kontakt med fødevarer til spædbørn og småbørn er grænsen 60 milligram pr. kilogram fødevaresimulant (art. 12). Specifikke migrationsgrænser sætter et loft over navngivne stoffer, udtrykt i milligram pr. kilogram fødevare (art. 11, stk. 1), og samlede specifikke migrationsgrænser sætter et loft over grupper. Phthalatgrænserne fastsat i 2023 er de bedst kendte: 0,6 mg/kg for summen af DBP, DIBP, BBP og DEHP udtrykt som DEHP-ækvivalenter ved brug af ligningen DBP gange 5 plus DIBP gange 4 plus BBP gange 0,1 plus DEHP gange 1; 1,8 mg/kg for DINP og DIDP tilsammen; og 60 mg/kg for summen af de opførte blødgørere (bilag I, tabel 2, gruppebegrænsning nr. 36, 26 og 32).
Er ingen migration af et stof tilladt, godtgøres overensstemmelse med en metode, der kan bekræfte fravær over en angivet detektionsgrænse, og medmindre en specifik grænse er fastsat, gælder en detektionsgrænse på 0,01 mg/kg (art. 11, stk. 4). Tilsætningsstoffer, der også er godkendte fødevaretilsætningsstoffer eller aromaer, må ikke migrere i mængder, der har en teknisk virkning i den færdige fødevare, og skal også overholde fødevaretilsætningsstof-begrænsningerne (art. 11, stk. 3).
Migrationstestning, simulanter og betingelser
Specifikke migrationsværdier udtrykkes i mg/kg ved brug af det reelle forhold mellem overflade og volumen ved faktisk eller forudset anvendelse; et forhold på mindst 6 dm² pr. kg fødevare kan bruges for beholdere under 500 ml eller over 10 liter, for former, hvor forholdet ikke kan estimeres, og for plader og folie, der endnu ikke er i kontakt med fødevarer, men ikke for materiale til fødevarer til spædbørn og småbørn. For lukkeanordninger, pakninger og propper udtrykkes værdien ved brug af beholderens faktiske indhold, når den tilsigtede anvendelse er kendt, og pr. genstand, når den ikke er (art. 17).
Bilag III tildeler seks fødevaresimulanter: ethanol 10 % (A), eddikesyre 3 % (B), ethanol 20 % (C), ethanol 50 % (D1), vegetabilsk olie med under 1 % uforsæbeligt stof (D2) og poly(2,6-diphenyl-p-phenylenoxid) (E). A, B og C repræsenterer hydrofile fødevarer, D1 og D2 lipofile fødevarer og E tørre fødevarer, og tabel 2 tildeler dem pr. fødevarekategori. Materiale bestemt til alle fødevaretyper testes med A, B og D2 (bilag V, kapitel 2, punkt 2.1.2).
For specifik migration vælges kontakttiden fra tabel 1 i kapitel 2 i bilag V, fra fem minutter op til ti dage, og temperaturen fra tabel 2, fra 5 til 225 °C, hver repræsenterende de værst tænkelige forudsigelige brugsbetingelser. Kontakt i mere end 30 dage ved stuetemperatur eller derunder testes under accelererede betingelser i højst ti dage ved 60 °C; genstande kun til hot-fill testes i to timer ved 70 °C. for samlet migration fastsætter kapitel 3 otte standardiserede prøvninger, OM0 til OM7, fra 30 minutter ved 40 °C for kort kold kontakt til to timer ved 175 °C for højtemperatur-fedtholdige anvendelser. For en engangsgenstand analyseres den samlede migration én gang, ved udløbet af den foreskrevne kontakttid; for en genstand bestemt til gentagen brug gennemføres prøvningen tre gange på én prøve med frisk simulant hver gang, overensstemmelse bedømmes på det tredje resultat, og intet resultat må være højere end det foregående. Resultater opnået i fødevaren går forud for resultater i simulant, som går forud for screeningsresultater, og korrektionsfaktorer fra punkt 3 i bilag III og kapitel 4 i bilag V anvendes, før der sammenlignes med grænsen (art. 18).
Genanvendt og genforarbejdet plast
Plastmaterialer og -genstande omfattet af forordning (EU) 2022/1616 skal også opfylde den (art. 4, litra f), og den forordning anvender til gengæld kapitel II, III og V i plastforordningen på genanvendt plast, med den ene undtagelse, at artikel 8, stk. 1, ikke gælder for forurenende stoffer i input og output fra dekontamineringsprocesser. Genforarbejdning er noget andet og nyere: artikel 10, stk. 2, tillader kun, at plast indeholder genforarbejdede afklip, spild og lignende biprodukter, hvis de er et biprodukt efter artikel 5 i direktiv 2008/98/EF, indsamles og anvendes efter afsnit C i bilaget til forordningen om god fremstillingsmæssig praksis, stammer fra materiale, der opfylder kapitel II eller er risikovurderet efter artikel 19, ikke indeholder et funktionelt barrierelag, og ikke bærer et stof i en mængde, der ville overskride en migrationsgrænse eller krænke artikel 3 i rammeforordningen.
Bisphenol A siden 2025
Siden 20. januar 2025 henviser plastforordningen til forordning (EU) 2024/3190 om bisphenol A: BPA og andre farlige bisphenoler og bisphenolderivater må kun anvendes i plastfødevarekontaktmaterialer i overensstemmelse med den forordning (art. 6, stk. 6), og posterne for FCM-nr. 151 og FCM-nr. 154 i bilag I er slettet. 2024-forordningen forbyder brugen af BPA og dets salte i klæbestoffer, gummi, ionbytterharpikser, plast, trykfarver, silikoner og lak og belægninger til fødevarekontakt samt omsætning af materiale fremstillet med dem, idet kun to anvendelser i dens bilag II er tilbage, begge med krav om, at migration ikke må være detekterbar, og at genstanden rengøres og skylles før første fødevarekontakt. Materiale fremstillet efter de tidligere regler kunne bringes i omsætning indtil den 20. juli 2026, og i visse tilfælde indtil den 20. januar 2028, og genbrugsartikler kan forblive på markedet indtil senest den 20. januar 2029.
Overensstemmelseserklæring, dokumentation og mærkning
I alle markedsføringsled undtagen detailleddet skal en skriftlig erklæring være tilgængelig for plastmaterialer og -genstande, for produkter fra mellemliggende fremstillingstrin og for de stoffer, der er bestemt til at fremstille dem (art. 15, stk. 1). Den bærer de elleve punkter fra bilag IV, herunder anvendelsesspecifikationerne – fødevaretyperne, tiden og temperaturen for behandling og opbevaring, og det højeste forhold mellem fødevarekontaktoverflade og volumen, som overensstemmelse er verificeret for – og skal fornys, når væsentlige ændringer i sammensætning eller produktion ændrer migrationen, eller når nye videnskabelige data foreligger (art. 15, stk. 3). Bag den ligger den understøttende dokumentation: betingelserne og resultaterne af testning, beregninger inklusive modellering, andre analyser og den begrundelse, der godtgør overensstemmelse, samt dokumentation om sammensætningen og renhedsgraden af de anvendte stoffer, gjort tilgængelig for kompetente myndigheder på anmodning, som også kan udtage prøver under offentlig kontrol (art. 16).
2025-revisionen tilføjede artikel 14a. Fabrikanten eller en anden operatør, der er ansvarlig for markedsføringen af en endelig genstand bestemt til gentagen anvendelse, skal give brugerne anvisninger, der er udformet til at bremse forringelse, en beskrivelse af synlige ændringer, der indikerer forringelse, og en advarsel, hvis bestemt skade eller forudsigelig fejlanvendelse ville øge migrationen. Vedrører et stofs begrænsninger i bilag I bestemte fødevarer, kontakttid eller -temperatur eller opvarmningsbetingelser såsom brug i ovn eller mikroovn, skal genstanden nå forbrugeren med brugsanvisninger, der nævner disse begrænsninger.
Forpligtelser efter rolle
Forordningen henvender sig til „virksomhedsledere“ frem for treenigheden fabrikant, importør og distributør fra den nye lovgivningsmæssige ramme, og den praktiske arbejdsdeling følger kæden: leverandører af stoffer og mellemprodukter udsteder erklæringer, der lader det næste trin beregne overensstemmelse; konvertere og genstandsfabrikanter holder migrationsdata og teknisk dokumentation; importører svarer for importeret materiale nøjagtigt som havde de selv fremstillet det; distributører videregiver erklæringer og opretholder sporbarhed; og fødevarevirksomheder må ikke bruge ikke-overensstemmende materiale. Forpligtelsesblokken i denne guides data beskriver hver rolles pligter med artiklen bag dem.
Fødevarekontaktmaterialer i Danmark
Fødevarestyrelsen er den kompetente myndighed. Bekendtgørelse nr. 681 af 25. maj 2020 om fødevarekontaktmaterialer og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter, i kraft siden den 1. juli 2020, forbyder markedsføring af ikke-overensstemmende fødevarekontaktmaterialer (§ 6, stk. 1) og virksomheders brug af dem, hvis de importerer, fremstiller eller emballerer fødevarer (§ 6, stk. 2); forpligter virksomheden, producenten eller importøren til at trække materiale tilbage, der ikke opfylder fødevaresikkerhedskravene, straks underrette Fødevarestyrelsen og informere forbrugerne effektivt og præcist, om nødvendigt med tilbagekaldelse fra forbrugerne (§ 7); og kræver, at ethvert fødevarekontaktmateriale ledsages af en overensstemmelseserklæring, der opfylder bilag 5, som kan offentliggøres på producentens eller importørens hjemmeside, forudsat at det næste led i kæden informeres (§ 15). Virksomheder, der importerer, fremstiller eller engrosforhandler fødevarekontaktmaterialer, skal registreres hos Fødevarestyrelsen, medmindre aktiviteten forbliver på eller under 1.000 enheder og en omsætning på 50.000 kr. om året, og reglerne gælder, uanset om registrering kræves.
Én detalje er værd at kende: bekendtgørelsens sanktionskapitel afspejler stadig retstilstanden, som den var i 2020. Kapitlet består af § 17 om bekendtgørelsens egne regler og §§ 18–24, én paragraf pr. EU-retsakt: rammeforordningen (§ 18), god fremstillingsmæssig praksis (§ 19), forordningen om epoxyderivater (§ 20), forordningen om genanvendt plast (§ 21), aktive og intelligente materialer (§ 22), plastforordningen (§ 23) og bisphenol A-forordningen (§ 24). To af dem peger på retsakter, der ikke længere findes: § 21 straffer overtrædelser af forordning (EF) nr. 282/2008, som blev ophævet ved artikel 30 i forordning (EU) 2022/1616, og § 24 straffer overtrædelser af forordning (EU) 2018/213, som blev ophævet ved artikel 13 i forordning (EU) 2024/3190 med virkning fra den 20. januar 2025. Ingen bestemmelse i bekendtgørelsen henviser til forordning (EU) 2024/3190 eller til forordning (EU) 2022/1616, og de tretten punkter i § 23 omfatter ikke artikel 3a om renhed, artikel 6, stk. 6, om bisphenoler eller artikel 14a om mærkning, som alle blev tilføjet plastforordningen efter 2020. Det er retstilstanden efter bekendtgørelsen, som den var i kraft den 17. september 2026; en erstatningsbekendtgørelse blev notificeret til Kommissionen den 17. juli 2025 (TRIS 2025/0387/DK), og dens udkast til sanktionskapitel dækker forordning (EU) 2024/3190 og forordning (EU) 2022/1616, men den var ikke udstedt på tidspunktet for denne teksts udarbejdelse. EU-forpligtelserne gælder direkte uanset dette; det er kun den danske bødebestemmelse, der ikke har fulgt med.
Håndhævelse og sanktioner
Plastforordningen har ingen egen sanktionsartikel. Artikel 25 i rammeforordningen kræver effektive, forholdsmæssige og afskrækkende nationale sanktioner, og artikel 24 kræver offentlig kontrol efter EU’s regler om offentlig kontrol med fødevarer og foder; artikel 24, stk. 3, og artikel 11, stk. 4, i plastforordningen henviser stadig til forordning (EF) nr. 882/2004, som forordning (EU) 2017/625 ophævede med virkning fra den 14. december 2019, og hvis henvisninger læses som henvisninger til forordning (EU) 2017/625. De nyere bestemmelser arbejder allerede direkte ud fra den nuværende ordning – prøvningen for samlet migration for genbrugsartikler i kapitel 3 i bilag V og artikel 9 i bisphenol A-forordningen kræver analysemetoder, der opfylder artikel 34 i forordning (EU) 2017/625 – mens den tilsvarende regel for engangsartikler i bilag V stadig henviser til artikel 11 i forordning (EF) nr. 882/2004 og læses på samme måde. En medlemsstat med detaljerede grunde til at konkludere, at et materiale bringer menneskers sundhed i fare, selvom det opfylder kravene, kan midlertidigt suspendere eller begrænse bestemmelserne på sit territorium efter beskyttelsesklausulen (rammeforordningen, art. 18).
I Danmark straffer § 23 i bekendtgørelse nr. 681 med bøde overtrædelse af artikel 4, 5, 6, stk. 3, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, stk. 1, 14, stk. 3 og 14, stk. 5, 15, 16 og 17 i forordning (EU) nr. 10/2011 – omsætning, EU-listen, salt- og blandingsundtagelsen, de generelle og specifikke krav til stoffer, sammensætningsreglerne, begge migrationsgrænser, flerlagsreglerne, overensstemmelseserklæringen, den understøttende dokumentation og angivelsen af testresultater. Straffen kan stige til fængsel i op til 2 år, når overtrædelsen var forsætlig eller groft uagtsom og skadede eller bragte sundheden i fare eller opnåede eller søgte en økonomisk fordel, og juridiske personer kan holdes strafferetligt ansvarlige. Parallelle bestemmelser straffer overtrædelser af rammeforordningen (§ 18), forordningen om god fremstillingsmæssig praksis (§ 19) og de nationale regler om PFAS i papir og pap, bly og cadmium samt overensstemmelseserklæringen (§ 17).
Hvad der er under forandring
To ure tikker. 2025-revisionen gælder fuldt ud for alt, der første gang bringes i omsætning fra den 16. september 2026; materiale bragt i omsætning før den dato efter den tidligere tekst kan fortsat bringes i omsætning, indtil lagrene er opbrugt, og siden den 16. december 2025 har overensstemmelseserklæringen for et ikke-overensstemmende mellemprodukt eller stof skullet angive dette og angive, at det kun må bruges til materiale bragt i omsætning før den 16. september 2026 (forordning (EU) 2025/351, art. 4). Bisphenol A-uret løber videre end det: 20. juli 2026 for de fleste overgangslagre, 20. januar 2028 for engangsartikler til konservering af frugt, grøntsager eller fiskevarer, for artikler, hvis BPA-belægning kun sidder på den udvendige metaloverflade, og for professionelt fødevareproduktionsudstyr til gentagen brug, og 20. januar 2029 som sidste dag, hvor genbrugsartikler, der første gang blev bragt i omsætning under disse overgangsordninger, må forblive på markedet. EFSA skal inden 20. januar 2027 offentliggøre det videnskabelige output, der angiver, hvad en ansøgning om at godkende en farlig bisphenol til en bestemt anvendelse skal indeholde (forordning (EU) 2024/3190, art. 6, stk. 4).
EU-listen selv er fortsat i bevægelse: 2026-ændringen tilføjede seks stoffer, og Kommissionen offentliggør listen over specifikke foranstaltninger og den konsoliderede tekst på sine sider om fødevarekontaktmaterialer.
Sådan hjælper Conphora
Conphora overvåger plastforordningen, dens ændringsretsakter og EU-listen, og sammenholder dine plastprodukter til fødevarekontakt med kategorierne i artikel 2, stk. 1, de godkendte stoffer og deres begrænsninger, de samlede og specifikke migrationsgrænser samt de simulant- og testbetingelser, din tilsigtede anvendelse kræver. Platformen markerer, hvor en formulering bygger på et stof, der har mistet sin godkendelse, hvor en overensstemmelseserklæring mangler et punkt fra bilag IV eller en anvendelsesspecifikation, hvor bisphenol-overgangslagre er ved at løbe tør for tid, og hvor en leverandørs erklæring ikke længere dækker de betingelser, dine kunder anvender. Den holder dokumentationen og de danske registrerings- og tilbagetrækningsprocedurer ét sted, og advarer dig, når EU-listen, en migrationsgrænse eller den danske bekendtgørelse ændrer sig.
Se, hvordan Conphora virker · Se abonnement og priser
Kilder
- Forordning (EU) nr. 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer, konsolideret tekst af 14. juli 2026 (EUR-Lex)
- Forordning (EU) nr. 10/2011 som offentliggjort i EUT L 12 af 15. januar 2011 (EUR-Lex)
- Dokumentoplysninger, datoer, ændringer og berigtigelser for CELEX 32011R0010 (EUR-Lex)
- Forordning (EF) nr. 1935/2004, rammeforordningen om fødevarekontaktmaterialer, konsolideret (EUR-Lex)
- Forordning (EF) nr. 2023/2006 om god fremstillingsmæssig praksis for fødevarekontaktmaterialer, konsolideret (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2024/3190 om bisphenol A og andre farlige bisphenoler i fødevarekontaktmaterialer (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2025/351, 2025-revisionen af plastforordningen (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2023/1442, phthalat- og EU-listerevisionen (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2023/1627, som godkender DEHCH, FCM-nr. 1079 (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2020/1245, som omstrukturerer bilag II og saltundtagelsen (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2016/1416, 2016-revisionen af definitionerne, migrationsreglerne og bilagene (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2026/245, som ændrer bilag I for flere stoffer (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2026/1380, som retter den estiske sprogversion (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2022/1616 om genanvendte plastmaterialer og -genstande (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2017/625 om offentlig kontrol, som erstattede forordning (EF) nr. 882/2004 (EUR-Lex)
- Fødevarekontaktmaterialer, lovgivning (Europa-Kommissionen)
- Fødevarekontaktmaterialer (Europa-Kommissionen)
- Plastgenanvendelse til fødevarekontakt (Europa-Kommissionen)
- Bekendtgørelse nr. 681 af 25. maj 2020 om fødevarekontaktmaterialer og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter (Retsinformation)
- Fødevarekontaktmaterialer, lovstof (Fødevarestyrelsen)
- Dokumentation for fødevarekontaktmaterialer (Fødevarestyrelsen)
- Registrering af FKM-virksomheder (Fødevarestyrelsen)
Denne guide er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning.