Vi ved ikke, om vi skal trække tilbage eller tilbagekalde

Forordning (EU) 2023/988 om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR) definerer begge ord. En tilbagetrækning er enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et produkt i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet (artikel 3, nr. 26); en tilbagekaldelse er enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at et produkt, der allerede er gjort tilgængeligt for forbrugeren, returneres (artikel 3, nr. 25). Den første stopper enheder, der ikke er nået ud til forbrugerne, den anden henter dem tilbage, der allerede er nået ud.^[1]

Valget styres af den pligt, der ligger bag. En fabrikant, der finder eller har grund til at tro, at et produkt, den har bragt i omsætning, er farligt, skal straks træffe de korrigerende foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe produktet i overensstemmelse på en effektiv måde, herunder i givet fald tilbagetrækning eller tilbagekaldelse; underrette forbrugerne efter artikel 35 eller 36 eller begge; og via Safety Business Gateway underrette markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor produktet er gjort tilgængeligt, med oplysninger om risikoen, de foranstaltninger, der allerede er truffet, og, hvis det er kendt, den mængde produkter, der stadig er i omløb, pr. medlemsstat (artikel 9, stk. 8). Importører og distributører sikrer, at de samme foranstaltninger træffes (artikel 11, stk. 8, og artikel 12, stk. 4).^[1]

Om tilbagetrækning eller tilbagekaldelse „i givet fald“ er nødvendig, afgøres af risikovurderingen. Et farligt produkt er ethvert produkt, der ikke er sikkert (artikel 3, nr. 3); artikel 6 opregner de aspekter, der skal vurderes, fra produktets egenskaber og præsentation til de forbrugere, der bruger det; og en alvorlig risiko er en risiko, der kræver hurtig indgriben fra myndighederne, også når virkningerne ikke er umiddelbare (artikel 3, nr. 5). Er de farlige enheder hos forbrugerne, er kun en foranstaltning, der når ud til dem, effektiv.^[1]

Myndighedernes egne regler peger samme vej. Efter forordning (EU) 2019/1020 kan korrigerende tiltag omfatte straks at trække produktet tilbage eller tilbagekalde det og advare offentligheden; advarsler og betingelser må kun kræves, når risikoen kun findes under visse betingelser eller for visse slutbrugere; og produkter, der udgør en alvorlig risiko, trækkes tilbage eller tilbagekaldes, når der ikke er andre effektive midler til at fjerne risikoen (artikel 16, stk. 3, artikel 16, stk. 4, og artikel 19, stk. 1). Handler den erhvervsdrivende ikke, sikrer myndigheden selv foranstaltningen (artikel 16, stk. 5).^[2]

Uanset hvilken foranstaltning I vælger, hører den hjemme i det interne register over klager, tilbagekaldelser og korrigerende foranstaltninger (artikel 9, stk. 12, og artikel 11, stk. 10), helst med afgørelsen og begrundelsen, og myndigheden kan bede om statusrapporter og afgøre, hvornår foranstaltningen er afsluttet (artikel 15, stk. 6).^[1]