Tilbagekaldelsen er slut, og vi vil undgå den næste

En tilbagekaldelse efter forordning (EU) 2023/988 om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR) slutter ikke, når virksomheden beslutter, at den har gjort nok. Markedsovervågningsmyndighederne kan anmode den erhvervsdrivende om regelmæssige statusrapporter og afgøre, om eller hvornår den korrigerende foranstaltning kan anses for afsluttet (artikel 15, stk. 6). Forordning (EU) 2019/1020 kræver, at de har procedurer til at kontrollere, at de korrigerende tiltag, der skulle træffes, er truffet (artikel 11, stk. 7, litra b), og GPSR gør den bestemmelse gældende for forbrugerprodukter gennem artikel 23, stk. 1.^[1][2]

Det, der følger, er fabrikantens almindelige pligt, nu med nye oplysninger. Før fabrikanten bringer et produkt i omsætning, foretager den en intern risikoanalyse og udarbejder teknisk dokumentation, som, hvor det er relevant, indeholder en analyse af de mulige risici og de løsninger, der er valgt for at fjerne eller mindske dem, herunder resultaterne af eventuelle rapporter vedrørende prøvninger (artikel 9, stk. 2). Dokumentationen skal holdes ajour og stilles til rådighed for myndighederne i 10 år (artikel 9, stk. 3). Fabrikanter sørger også for, at der findes procedurer, så serieproducerede produkter forbliver i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav (artikel 9, stk. 4). En tilbagekaldelse er et tegn på, at en af de procedurer måske skal ændres.^[1]

Myndighedens interesse rækker ud over det tilbagekaldte produkt. Når et farligt produkt er identificeret, kan den anmode fabrikanten om oplysninger om andre produkter, der er fremstillet efter samme procedure, indeholder de samme komponenter eller indgår i samme produktionsparti, og som er berørt af den samme risiko (artikel 23, stk. 3). Tilbagekaldelsen og de korrigerende foranstaltninger hører hjemme i det interne register sammen med de klager, der førte til dem (artikel 9, stk. 12, og artikel 11, stk. 10), og beskrivelsen af risikoen, klager, ulykker og korrigerende foranstaltninger skal kunne fremlægges i 10 år (artikel 15, stk. 4).^[1]

Forebyggelse betaler sig også ved næste kontrol. Myndighederne vælger kontroller efter en risikobaseret tilgang, der blandt andet tager hensyn til den erhvervsdrivendes tidligere tilfælde af manglende overholdelse og til forbrugerklager (forordning (EU) 2019/1020, artikel 11, stk. 3).^[2]