Vi skal tilbagekalde et produkt solgt i flere EU-lande

En tilbagekaldelse efter forordning (EU) 2023/988 om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR) følger produktet, ikke virksomhedens hjemland. En fabrikant, der finder eller har grund til at tro, at et produkt, den har bragt i omsætning, er farligt, skal straks træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger, underrette forbrugerne og via Safety Business Gateway underrette markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor produktet er gjort tilgængeligt (artikel 9, stk. 8). Underretningen indeholder oplysninger om risikoen for sundhed og sikkerhed, om eventuelle korrigerende foranstaltninger, der allerede er truffet, og, hvis de findes, om mængden af produkter, der stadig er i omløb på markedet, opdelt pr. medlemsstat. Importører har en tilsvarende pligt efter artikel 11, stk. 8, herunder underretningen via Safety Business Gateway (artikel 11, stk. 8, litra d).^[1]

Også sproget følger markedet. En tilbagekaldelsesmeddelelse skal være let at forstå for forbrugerne og findes på sproget eller sprogene i den eller de medlemsstater, hvor produktet er gjort tilgængeligt, og den skal indeholde de elementer, der er opregnet i artikel 36, stk. 2, herunder et gratis telefonnummer eller en interaktiv onlinetjeneste, hvor forbrugerne kan få flere oplysninger på de relevante officielle sprog. Forbrugere, der kan identificeres, underrettes direkte; kan ikke alle nås, udbredes meddelelsen via andre passende kanaler, så den når så bredt ud som muligt (artikel 35, stk. 1 og 4).^[1]

Myndighederne deler det, de ser. Medlemsstaterne meddeler korrigerende foranstaltninger for produkter, der udgør en alvorlig risiko, gennem det hurtige varslingssystem Safety Gate inden for fire arbejdsdage efter, at foranstaltningen er truffet, og når én medlemsstat meddeler en sådan foranstaltning, meddeler de andre de foranstaltninger eller andre tiltag, de efterfølgende træffer for de samme produkter, senest fire arbejdsdage efter, at de er truffet (artikel 26, stk. 1, 4 og 7). Dokumentation, som én medlemsstats myndighed har brugt, kan bruges i en anden medlemsstats undersøgelser uden yderligere formkrav (forordning (EU) 2019/1020, artikel 11, stk. 6, jf. GPSR artikel 23, stk. 1).^[1][2]

Resten af kæden bliver inddraget. Distributører, der har grund til at tro, at et produkt er farligt, sørger for, at der træffes korrigerende foranstaltninger, og giver de oplysninger, de har, herunder antallet af berørte produkter (artikel 12, stk. 4). Udbydere af onlinemarkedspladser samarbejder med myndigheder og erhvervsdrivende, underretter de købere, der har købt via deres grænseflader, når de har faktisk kendskab til en tilbagekaldelse, og offentliggør oplysninger om tilbagekaldelsen på deres grænseflader (artikel 22, stk. 12). Hver myndighed kan anmode om regelmæssige statusrapporter og afgøre, om eller hvornår foranstaltningen kan anses for afsluttet (artikel 15, stk. 6).^[1]