Direktiv 2012/19/EU definerer elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) som udstyr, der er afhængigt af elektrisk strøm eller elektromagnetiske felter for at fungere korrekt, eller som frembringer, overfører eller måler sådanne strømme og felter, og som er beregnet til brug ved en spænding, der ikke overstiger 1.000 V AC eller 1.500 V DC, samt WEEE som sådant udstyr, der er affald, herunder alle komponenter, delmontager og forbrugsvarer, der er en del af produktet på det tidspunkt, hvor det kasseres (artikel 3, stk. 1). Siden den 15. august 2018 har direktivet haft et åbent anvendelsesområde: alt EEE falder i en af de seks kategorier i bilag III — udstyr til temperaturudveksling, skærme, lyskilder, store apparater, små apparater samt små it- og telekommunikationsapparater — medmindre det er undtaget efter artikel 2.
Direktivets formål er at forebygge WEEE og fremme genbrug, genanvendelse og andre former for nyttiggørelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet i affaldsrammedirektivet (artikel 1). Medlemsstaterne skal sikre særskilt indsamling, med høj prioritet for udstyr, der indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer, kviksølvlyskilder, solcellepaneler og småapparater (artikel 5), skal opfylde indsamlingsmål og sikre, at WEEE behandles korrekt. Brugerne skal oplyses om ikke at bortskaffe WEEE som usorteret husholdningsaffald, og udstyret bærer symbolet med den overkrydsede skraldespand på hjul (artikel 14).
For virksomheder er de centrale bestemmelser artikel 12 og 16. Producenter — defineret til at omfatte fabrikanter, mærkeindehavere, importører og fjernsælgere fra andre lande — finansierer indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse af WEEE fra private husholdninger og skal registrere sig i det nationale register i hver medlemsstat, hvor de sælger; producenter etableret i et andet land registrerer sig gennem en bemyndiget repræsentant. Direktivet trådte i kraft den 13. august 2012 og skulle gennemføres senest den 14. februar 2014, hvorved det erstattede direktiv 2002/96/EF.