Vi har brugt et grønt udsagn, som vi ikke kan dokumentere

Miljøanprisninger (grønne udsagn om klima og miljø) er reguleret af forbrugerretten. Direktivet om urimelig handelspraksis, direktiv 2005/29/EF, forbyder urimelig handelspraksis (artikel 5, stk. 1), og en handelspraksis er vildledende, hvis den indeholder urigtige oplysninger eller vildleder eller sandsynligvis vil vildlede gennemsnitsforbrugeren, også når oplysningerne er faktuelt korrekte, herunder gennem den samlede præsentation (artikel 6, stk. 1). De hovedkarakteristika, direktivet opregner, omfatter miljømæssige eller sociale karakteristika og cirkularitetsaspekter som holdbarhed, reparationsegnethed og genanvendelighed (artikel 6, stk. 1, litra b, som ændret ved direktiv (EU) 2024/825).^[1][2]

Det er på dokumentationen, mange anprisninger falder. Efter artikel 12 giver medlemsstaterne domstolene og de administrative myndigheder beføjelse til at kræve, at den erhvervsdrivende fremlægger bevis for rigtigheden af faktuelle påstande, og til at anse påstandene for urigtige, hvis det krævede bevis ikke fremlægges eller anses for utilstrækkeligt. Direktivet giver også personer med en legitim interesse, herunder konkurrenter, mulighed for at gribe ind over for urimelig handelspraksis (artikel 11, stk. 1). En anprisning, der er offentliggjort uden en dokumentationsfil, er derfor en anprisning, der ikke kan forsvares, når nogen spørger.^[1]

Direktiv (EU) 2024/825 gjorde flere miljøanprisninger ulovlige under alle omstændigheder. Medlemsstaterne skulle vedtage reglerne senest den 27. marts 2026 og anvende dem fra den 27. september 2026 (artikel 4, stk. 1). Bilag I til direktivet om urimelig handelspraksis opfører nu bl.a. generiske miljøanprisninger, for hvilke den erhvervsdrivende ikke kan påvise anerkendt fremragende miljøpræstation, der er relevant for anprisningen (punkt 4a), anprisninger om hele produktet eller hele virksomheden, der kun vedrører ét aspekt (punkt 4b), og anprisninger om, at et produkt på grund af kompensation har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning med hensyn til drivhusgasemissioner (punkt 4c). For disse er spørgsmålet ikke, om forbrugeren blev vildledt; praksissen er urimelig i sig selv (artikel 5, stk. 5).^[1][2]

Betragtningerne giver eksempler. „Miljøvenlig“, „økovenlig“, „grøn“, „klimavenlig“, „bionedbrydelig“ og „biobaseret“ er generiske anprisninger, når de ikke specificeres på samme medie. „Klimavenlig emballage“ er generisk, mens „100 % af den energi, der er brugt til at fremstille denne emballage, kommer fra vedvarende energikilder“ er specifik (direktiv (EU) 2024/825 betragtning 9). Anerkendt fremragende miljøpræstation betyder overensstemmelse med EU-miljømærket, en officielt anerkendt EN ISO 14024-ordning eller den bedste miljøpræstation efter anden EU-ret (artikel 2, litra s, i direktivet om urimelig handelspraksis).^[2]

Kommissionen foreslog i marts 2023 et særskilt direktiv om grønne anprisninger med detaljerede regler om underbygning og verifikation. Den 4. oktober 2026 opfører EUR-Lex procedure 2023/0085(COD) som igangværende, med trin i førstebehandlingen og ingen vedtaget retsakt, så det er ikke gældende ret. Sanktionerne for overtrædelse af direktivet om urimelig handelspraksis fastsættes nationalt. Når de pålægges som led i koordineret håndhævelse efter artikel 21 i forordning (EU) 2017/2394, skal der kunne pålægges bøder med et maksimumbeløb på mindst 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i de berørte medlemsstater eller mindst 2 mio. EUR, hvis der ikke foreligger oplysninger om omsætningen (artikel 13, stk. 3 og 4).^[3][1]