Kunden spørger, hvor vores træ, kakao eller gummi kommer fra

EU's skovrydningsforordning (EUDR), forordning (EU) 2023/1115, regulerer, at de produkter i bilag I, der indeholder, er fodret med eller er fremstillet ved brug af kvæg, kakao, kaffe, oliepalme, gummi, soja eller træ, bringes i omsætning, gøres tilgængelige på EU-markedet eller eksporteres (artikel 1, stk. 1). Bilag I opregner produkterne efter toldkode: blandt andet træmøbler, varer af papir og pap, nye dæk, gummihandsker, chokolade, kaffe og sojaprodukter. Forordning (EU) 2025/2650 slettede trykte produkter i kapitel 49. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/2102, der har været i kraft siden den 18. september 2026, tilføjede produkter som frosne kvægtunger, opløselig kaffe og palmeoliederivater, herunder sæbe, fjernede læder, transportbånd og andre varer af vulkaniseret gummi under position 4010 og 4016, sojabønner til udsæd og sæder til fly og køretøjer og undtog vareprøver, ledsagende markedsføringsmateriale og emballagemateriale, der bruges sammen med et andet produkt; nogle af de tilføjede positioner gælder først fra den 30. december 2027.^[1][2][3]

Hovedreglen står i artikel 3. Et relevant produkt må kun bringes i omsætning, gøres tilgængeligt på markedet eller eksporteres, hvis det er skovrydningsfrit, produceret i overensstemmelse med lovgivningen i produktionslandet og omfattet af en due diligence-erklæring eller en forenklet erklæring. Skovrydningsfri betyder produceret på arealer, der ikke har været genstand for skovrydning efter den 31. december 2020, og for træs vedkommende høstet uden at forårsage skovforringelse efter den dato (artikel 2, nr. 13).^[1]

Forordningen er ændret ved forordning (EU) 2024/3234 og forordning (EU) 2025/2650. Ændringen fra 2025 indførte operatøren i efterfølgende led i forsyningskæden, der bringer produkter i omsætning, som er fremstillet af produkter, der allerede er omfattet af en erklæring (artikel 2, nr. 15b), og omlagde forhandlernes pligter (artikel 2, nr. 17). Operatører skal videregive referencenumrene på deres due diligence-erklæringer eller erklæringsidentifikatorerne til de operatører i efterfølgende led og forhandlere, de leverer til (artikel 4, stk. 7). Operatører i efterfølgende led og forhandlere skal have navne og adresser på deres leverandører og kunder og referencenumrene, når leverandøren er en operatør, og opbevare dem i mindst fem år (artikel 5, stk. 3 og 4).^[1]

Det er de oplysninger, en erhvervskunde oftest beder om. Geolokaliseringen af hvert jordstykke indsamles af operatøren og går til myndighederne i erklæringen (artikel 9, stk. 1, litra d, og bilag II); operatøren skal videregive referencenumrene eller erklæringsidentifikatorerne (artikel 4, stk. 7), og operatører i efterfølgende led og forhandlere indsamler oplysninger om leverandører og kunder (artikel 5, stk. 3). Teksten kræver ikke, at data om jordstykker følger med ned gennem kæden.^[1]

Forpligtelserne gælder fra den 30. december 2026 og fra den 30. juni 2027 for operatører, der er fysiske personer eller mikrovirksomheder eller små virksomheder etableret som sådanne senest den 31. december 2024, undtagen for produkter omfattet af bilaget til forordning (EU) nr. 995/2010 (artikel 38, stk. 2 og 3). Den forenklingsgennemgang, som artikel 34, stk. 1a, krævede, blev offentliggjort den 4. maj 2026: Kommissionen fandt det ikke hensigtsmæssigt at foreslå yderligere ændringer af teksten og støttede sig til vejledning, informationssystemet og den delegerede retsakt om bilag I (COM(2026) 191). EUR-Lex opfører også et forslag af 10. september 2026, COM(2026) 661, der vil undtage Fransk Guyana fra forordningens territoriale anvendelsesområde.^[1][2][4]