Artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillader, at en lovgivningsmæssig retsakt delegerer til Kommissionen beføjelsen til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der supplerer eller ændrer ikke-væsentlige elementer af den pågældende retsakt. Den lovgivningsmæssige retsakt skal fastlægge mål, indhold, omfang og varighed af delegationen, og Europa-Parlamentet eller Rådet kan tilbagekalde den eller gøre indsigelse mod en enkelt retsakt inden for en fastsat frist.
Forordningen om økodesign for bæredygtige produkter er bygget på denne mekanisme. Forordningen selv indeholder ingen krav til noget produkt; artikel 4 bemyndiger Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter økodesignkrav pr. produktgruppe, og hver retsakt skal angive overensstemmelsesvurderingsproceduren, indholdet af det digitale produktpas og, hvor det er nødvendigt, yderligere forpligtelser vedrørende dokumentation og forsyningskædeoplysninger. Artikel 4, stk. 4, kræver, at anvendelsesdatoen for en delegeret retsakt normalt ikke er tidligere end 18 måneder efter dens ikrafttræden, så fabrikanterne har tid til at overholde den. Artikel 18 forpligter Kommissionen til at prioritere produkter efter deres potentielle bidrag til klima-, miljø- og energimål og til at offentliggøre en arbejdsplan; den første plan blev vedtaget i april 2025. Artikel 72 fastsætter betingelserne: beføjelsen tillægges for en periode på fem år fra den 18. juli 2024, med stiltiende forlængelse, medlemsstaternes eksperter høres, og en retsakt træder først i kraft, hvis hverken Parlamentet eller Rådet gør indsigelse inden for to måneder.
For en virksomhed betyder dette overvågning af to lovgivningsniveauer: rammeforordningen og den delegerede retsakt for dens egen produktgruppe, hvor de målbare krav, testmetoder, produktpasdata og datoer findes. RoHS, batteriforordningen og emballageforordningen anvender delegerede retsakter på samme måde til at opdatere bilag og tekniske detaljer.