Forordningen om økodesign for bæredygtige produkter definerer et digitalt produktpas som et sæt data, der er specifikt for et produkt, og som omfatter de oplysninger, der er fastsat i den relevante delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, og som er tilgængeligt elektronisk via en databærer. Artikel 9 fastsætter, at et produkt — når en delegeret retsakt kræver det — først må bringes i omsætning eller ibrugtages, hvis der foreligger et produktpas, og at dets data skal være nøjagtige, fuldstændige og opdaterede. Den delegerede retsakt for hver produktgruppe fastsætter, hvilke data der skal medtages, hvilken databærer der anvendes, og hvor den placeres, om passet gælder på model-, parti- eller enhedsniveau, hvem der må tilgå og opdatere hvilke data, og hvor længe det skal være tilgængeligt — mindst i produktets forventede levetid.
Artikel 10 fastsætter de væsentlige krav: passet er forbundet via en databærer til en vedvarende entydig produktidentifikator, databæreren skal være fysisk til stede på produktet, dets emballage eller på den dokumentation, der ledsager produktet, og dataene skal være baseret på åbne standarder, interoperable, maskinlæsbare og kunne overføres uden leverandørbinding. Kommissionen skal senest den 19. juli 2026 have etableret et register, der lagrer de entydige identifikatorer (artikel 13). Artikel 9, stk. 3, angiver formålet: at give aktører i værdikæden adgang til de oplysninger, der er relevante for dem, hjælpe myndighederne med at kontrollere overensstemmelse og forbedre sporbarheden.
Sektorretsakter anvender samme princip: batteriforordningen kræver et batteripas fra den 18. februar 2027, og legetøjsforordningen kræver et digitalt produktpas for hvert stykke legetøj fra den 1. august 2030, som erstatter den separate overensstemmelseserklæring, hvis det indeholder de samme oplysninger. For en fabrikant er produktpasset ved at blive det sted, hvor compliance- og bæredygtighedsdata offentliggøres — ikke blot opbevares i det tekniske dossier.