MetrD: Metrologirammedirektivet (Direktiv 2009/34/EF), forklaret

MetrD i korte træk

Direktiv 2009/34/EF er rammen for det gamle metrologisystem. Det fastsætter ikke selv krav til noget instrument: det fastlægger de to fælles procedurer, EF-typegodkendelse af en instrumenttype og EF-førstegangsverifikation af hvert enkelt instrument, samt de mærker og stempler, der viser, at et instrument har bestået dem, og det overlader målemetoder, -egenskaber og tekniske krav for hver kategori til de særdirektiver, der vedtages under det (art. 1, stk. 5). Til gengæld må ingen medlemsstat hindre, forbyde eller begrænse, at et instrument eller produkt forsynet med EF-mærker eller -stempler anbragt under disse betingelser markedsføres eller tages i brug, og medlemsstaterne tillægger EF-typegodkendelse og -førstegangsverifikation samme værdi som deres egne nationale foranstaltninger (art. 1, stk. 3, og art. 1, stk. 4).

Direktivet er en omarbejdning af Rådets direktiv 71/316/EØF af 26. juli 1971 og dets ændringer, vedtaget den 23. april 2009, offentliggjort i EUT L 106 af 28. april 2009 og trådt i kraft den 18. maj 2009 (art. 20 og art. 21). Dets eneste ændring er forordning (EU) 2019/1243, som fra den 26. juli 2019 erstattede udvalgsproceduren med delegerede retsakter. Det system, det beskriver, er imidlertid i vid udstrækning blevet afmonteret omkring det: instrumentdirektiverne bygget på direktiv 71/316/EØF blev erstattet af måleinstrumentdirektivet fra den 30. oktober 2006, og de resterende blev ophævet ved direktiv 2011/17/EU senest den 1. december 2015, så i dag betyder rammen noget for det spejlvendte epsilon-mærke på måleflasker, det lille e på færdigpakninger, tilpasningen af måleenhedsdirektivet og for instrumenter stadig i brug under gamle EF-godkendelser.

Officiel tekst Læs den konsoliderede tekst på EUR-Lex: Direktiv 2009/34/EF, konsolideret 26. juli 2019 (CELEX 02009L0034-20190726). Den oprindelige retsakt og dens dokumentoplysningsside indeholder datoerne for offentliggørelse og ikrafttræden.

Anvendelsesområde

Direktivet gælder for instrumenter, det vil sige måleinstrumenter, komponenter til måleinstrumenter, tillægsanordninger og måleudstyr; for måleenheder, harmoniseringen af målemetoder og metrologisk kontrol samt de nødvendige midler til at anvende dem; og for forskrifterne, målemetoderne, den metrologiske kontrol og mærkningen af mængder af færdigpakkede produkter (art. 1, stk. 1, og art. 1, stk. 2). For hver af disse fastsætter særdirektiverne kravene og kan fastsætte den dato, hvor nationale bestemmelser erstattes af fællesskabsbestemmelser (art. 1, stk. 5, og art. 1, stk. 6).

Hvilke særdirektiver der stadig findes, afgør, hvad rammen dækker i praksis. Direktiv 2004/22/EF ophævede elleve instrumentdirektiver fra den 30. oktober 2006: gasmålere, målere til andre væsker end vand og deres tilbehør, længdemål, koldtvandsmålere for så vidt angår MI-001-målerne, kontinuerligt summerende vejeinstrumenter, elektricitetsmålere, taxametre, målesystemer til andre væsker end vand, automatiske kontrolvejere og sorteringsvægte samt varmtvandsmålere (direktiv 2004/22/EF, art. 22). Direktiv 2011/17/EU ophævede de otte resterende: kalibrering af skibstanke fra den 1. juli 2011 og lodder af middel og over middel nøjagtighed, kornets hektolitervægt, koldtvandsmålere, alkoholometre, alkoholtabeller og dæktryksmålere fra den 1. december 2015; EF-typegodkendelser og attester udstedt indtil den 30. november 2015 efter direktiv 71/347/EØF, 75/33/EØF, 76/765/EØF og 86/217/EØF forbliver gyldige (artikel 6, stk. 2); lodder i overensstemmelse med direktiv 71/317/EØF og 74/148/EØF kunne i stedet underkastes EF-førstegangsverifikation efter dette direktivs artikel 8, 9 og 10 indtil den 30. november 2025 (artikel 6, stk. 3), og direktiv 76/766/EØF om alkoholtabeller har ingen overgangsbestemmelse (direktiv 2011/17/EU, art. 1 til art. 3 og art. 6). Måleinstrumentdirektivet 2014/32/EU dækker nu ti instrumentkategorier, MI-001 til MI-010, med yderligere to, ladeudstyr til elkøretøjer og dispensere til komprimeret gas, tilføjet ved direktiv (EU) 2026/706 fra den 10. oktober 2028, og direktiv 2014/31/EU dækker alle ikke-automatiske vægte; begge bruger den nye metodes overensstemmelsesvurdering med CE-mærkning, og ingen af dem henviser til EF-typegodkendelse eller EF-førstegangsverifikation (direktiv 2014/32/EU, art. 2, stk. 1, og art. 7; direktiv (EU) 2026/706, art. 1 og art. 3; direktiv 2014/31/EU, art. 1, stk. 1).

Det, der stadig henviser til rammen, er produkterne i artikel 1, stk. 1, litra b og c. Rådets direktiv 75/107/EØF kræver, at fabrikanten af en måleflaske på eget ansvar anbringer mærket i artikel 6, det spejlvendte epsilon (direktiv 75/107/EØF, bilag I, punkt 5). Rådets direktiv 76/211/EØF tager formen af det lille e på færdigpakninger fra tegningen i afsnit 3 i bilag II og anvender forbuddet mod forvekslelige mærker og artiklen om kontrol i brug tilsvarende (direktiv 76/211/EØF, bilag I, punkt 3.3 og 6). Dets egne bilag går ikke længere gennem rammen: forordning (EU) 2019/1243 erstattede dets artikel 6 med en bemyndigelse til delegerede retsakter og indsatte artikel 6a, så Kommissionen fra den 26. juli 2019 ændrer bilag I og II i det direktiv direkte. Og Kommissionens direktiv (EU) 2019/1258, som tilpassede definitionerne af SI-basisenheder i direktiv 80/181/EØF til Generalkonferencen for Mål og Vægts beslutning fra 2018, blev vedtaget i medfør af dette direktivs artikel 16, hvis betragtning beskriver det som den generelle ramme for særdirektiver om måleenheder (direktiv (EU) 2019/1258, citationer og betragtning 2).

Pligterne påhviler fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant, som alene kan ansøge om EF-typegodkendelse, og som anbringer mærkerne (art. 2, stk. 4, art. 4, art. 6 og art. 11); medlemsstaternes metrologiske tjenester udfører undersøgelserne og anbringer verifikationsstemplerne (art. 10 og art. 13). Importører og distributører er ikke adresseret af direktivet, men af forordning (EU) 2019/1020, som opfører det som punkt 28 i bilag I, og i Danmark af produktloven som erhvervsdrivende (forordning (EU) 2019/1020, art. 3 og bilag I; lovbekendtgørelse nr. 22 af 2026, § 4).

Det skal du gøre

EF-typegodkendelse

Medlemsstaterne meddeler EF-typegodkendelse i overensstemmelse med direktivet og det relevante særdirektiv; godkendelsen udgør adgang til EF-førstegangsverifikation og, når verifikation ikke kræves, tilladelsen til at markedsføre instrumenterne og tage dem i brug, og en kategori fritaget for godkendelse ved sit særdirektiv går direkte til verifikation (art. 2, stk. 1, og art. 2, stk. 2). En ansøgning kan kun indgives af fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant, i én medlemsstat alene for ét og samme instrument, på den pågældende medlemsstats officielle sprog, med en kopi sendt samtidig til alle andre medlemsstater; den angiver ansøgerens navn og adresse, kategorien, den tilsigtede anvendelse, måleegenskaberne og typen og ledsages i to eksemplarer af beskrivelser af konstruktion og funktion, beskyttelsesforanstaltninger, justeringsanordninger og placeringerne for verifikationsmærker og plomber, tegninger, en principskitse og eventuelle allerede meddelte nationale godkendelser (art. 2, stk. 4, og bilag I, punkt 1.1 til 1.4). Undersøgelsen omfatter en gennemgang af dokumenterne og en undersøgelse af måleegenskaberne i den metrologiske tjenestes laboratorier, i godkendte laboratorier eller på fremstillings-, leverings- eller installationsstedet, eller kun af dokumenterne, når egenskaberne er kendt i detaljer, og omfatter instrumentets samlede ydeevne under normale brugsbetingelser; tjenesten kan kræve standarder, materiale og hjælpepersonale fra ansøgeren og, i de tilfælde særdirektiverne nævner, indlevering af et prøveinstrument (bilag I, punkt 2 og 4).

Den medlemsstat, der foretog undersøgelsen, udarbejder EF-godkendelsesattesten og fremsender den til ansøgeren og sender kopier til Kommissionen og de øvrige medlemsstater, som også kan indhente undersøgelsesrapporterne (art. 4 og bilag I, punkt 5). Godkendelsen er gyldig i 10 år, kan forlænges for successive perioder på 10 år, uden begrænsning på antallet af instrumenter; den kan ikke forlænges efter en ændring eller tilpasning af Fællesskabets bestemmelser, hvorefter den ikke længere kunne meddeles, men fortsætter med at gælde for instrumenter allerede i brug (art. 5, stk. 1). Ændringer eller tilføjelser, der påvirker eller kan påvirke måleresultaterne eller de foreskrevne brugsbetingelser, kræver supplerende godkendelse fra den medlemsstat, der meddelte godkendelsen, eller en ny godkendelse, hvis reglerne er ændret (art. 2, stk. 5). Anvendes en ny teknik, der ikke er fastsat i et særdirektiv, kan en godkendelse med begrænset virkning meddeles efter høring af de øvrige medlemsstater, med begrænsninger på antal, underretning om installationssteder, restriktioner på brug og på teknikken, i højst to år, der kan forlænges med op til tre (art. 5, stk. 2). Den tidligere artikel 5, stk. 3, om tilpasning af bilagene efter sådanne godkendelser udgik ved forordning (EU) 2019/1243, fordi begrænsede godkendelser ikke længere findes.

EF-førstegangsverifikation

EF-førstegangsverifikation er undersøgelsen af et nyt eller istandsat instrument og bekræftelsen af dets overensstemmelse med den godkendte type og med direktivets og særdirektivernes krav, attesteret ved EF-verifikationsstemplet; den kan foretages ved en anden metode end enkeltstykskontrol i de tilfælde, særdirektiverne fastsætter (art. 8, stk. 1 og 2). Den metrologiske tjeneste fastslår, om instrumentet hører til en kategori fritaget for typegodkendelse og opfylder de tekniske konstruktions- og funktionskrav, eller har en godkendelse og er i overensstemmelse med den godkendte type, og undersøger de metrologiske egenskaber, de maksimale fejltolerancer, konstruktionen, for så vidt den sikrer, at egenskaberne ikke forringes under normale brugsbetingelser, og forekomsten af foreskrevne påskrifter og stempelplader (art. 9). Verifikationen foretages i ét trin for instrumenter, der udgør en helhed ved udgang fra fabrikken, og i to eller flere trin for instrumenter, hvis korrekte funktion afhænger af installations- eller brugsbetingelserne, med det sidste trin på installationsstedet og de øvrige på et sted, tjenesten vælger; uden for tjenestens lokaler kan den kræve standarder, hjælpemidler, hjælpepersonale og en kopi af godkendelsesattesten (bilag II, punkt 1 og 2). Medlemsstatens forpligtelse til at acceptere et instrument forsynet med stemplet varer til udgangen af året efter det år, stemplet blev anbragt, medmindre et særdirektiv foreskriver længere (art. 8, stk. 4).

Mærker og stempler

EF-godkendelsesmærket i artikel 4 er et stiliseret bogstav epsilon, der i sin øverste del indeholder de store bogstaver, der kendetegner den medlemsstat, som har meddelt godkendelsen, og årets sidste to cifre, og i sin nederste del et identifikationsnummer tildelt af den metrologiske tjeneste; bogstavet P af samme størrelse foran det betegner en begrænset godkendelse (bilag I, punkt 3.1 og 3.2). Kræver en kategori, der opfylder et særdirektiv, ikke EF-typegodkendelse, kan fabrikanten på eget ansvar anbringe det særlige mærke i artikel 6, det samme epsilon spejlvendt om en lodret akse og uden anden angivelse, medmindre et særdirektiv bestemmer andet (art. 6 og bilag I, punkt 3.3). Kræves EF-førstegangsverifikation ikke, anbringer fabrikanten mærket i artikel 11, godkendelsesmærket i en sekskant (art. 11 og bilag I, punkt 3.4). Alle mærker, fabrikanten anbringer, skal sidde på et synligt sted på hvert instrument og alt tilbehør, der indleveres til verifikation, og være letlæselige og holdbare (bilag I, punkt 3.5). Det endelige EF-verifikationsstempel, som anbringes under medlemsstatens ansvar, når instrumentet er fuldt verificeret, består af to stempler: et lille bogstav e med medlemsstatens bogstaver og, hvor det er nødvendigt, et tal for en territorial underinddeling i den øverste halvdel og identifikationsnummeret for det verificerende organ eller kontor i den nederste halvdel, samt årets sidste to cifre for verifikationen i en sekskant; det partielle verifikationsstempel er det første stempel alene og tjener også som plombe, og de faktiske diametre af de cirkler, der er beskrevet omkring mærkerne, er 1,6 mm, 3,2 mm, 6,3 mm og 12,5 mm (art. 10 og bilag II, punkt 3). Medlemsstaterne skal forhindre brugen af mærker eller påskrifter, der kan forveksles med EF-mærkerne eller -stemplerne, underrette hinanden og Kommissionen om de tjenester, der er godkendt til at undersøge, attestere og mærke, og kan kræve de foreskrevne påskrifter på deres officielle sprog (art. 12, art. 13 og art. 14). Landelisterne i bilag I, punkt 3.1, og bilag II, punkt 3.1.1.1, i den konsoliderede tekst går fra B for Belgien til UK for Det Forenede Kongerige.

Tilbagekaldelse, kontrol i brug og afgørelser

Den medlemsstat, der har meddelt en EF-typegodkendelse, kan tilbagekalde den, hvis instrumenterne ikke er i overensstemmelse med den godkendte type eller særdirektivet, hvis attestens metrologiske krav eller grænserne for en begrænset godkendelse ikke er opfyldt, eller hvis godkendelsen er meddelt uretmæssigt, og skal tilbagekalde den, hvis instrumenter af typen i brug udviser en fejl af generel karakter, der gør dem uegnede til deres tilsigtede anvendelse; den kan derefter indtil videre forbyde, at instrumenterne markedsføres og tages i brug, med underretning af de øvrige medlemsstater og Kommissionen, og samme fremgangsmåde gælder for instrumenter fritaget for EF-førstegangsverifikation, hvis fabrikant efter behørig advarsel ikke bringer dem i overensstemmelse (art. 7). Særdirektiverne fastsætter kravene til kontrol i brug for instrumenter forsynet med EF-mærker eller -stempler, navnlig de maksimale fejltolerancer under brugen, og mindre strenge nationale krav for umærkede instrumenter kan tjene som kriterier (art. 15). Enhver afgørelse, der afslår eller tilbagekalder en godkendelse, afslår verifikation eller forbyder markedsføring eller ibrugtagning, skal begrundes og meddeles med de retsmidler og frister, der er til rådighed efter national ret (art. 18).

Tilpasning til den tekniske udvikling

Siden forordning (EU) 2019/1243 er Kommissionen bemyndiget til at vedtage delegerede retsakter, der ændrer bilag I og II for at tilpasse dem til den tekniske udvikling (art. 16). Beføjelsen tildeles for fem år fra den 26. juli 2019 og forlænges stiltiende for tilsvarende perioder, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse senest tre måneder før udløbet af hver periode; den kan til enhver tid tilbagekaldes, Kommissionen hører medlemsstaternes eksperter, før den vedtager en retsakt, og en retsakt træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse inden for tre måneder, der kan forlænges med to (art. 16a). Den tidligere artikel 17 om udvalget udgik. Bemyndigelsen er også snævrere end den, den erstattede: indtil den 26. juli 2019 dækkede artikel 16 „bilag I og II til dette direktiv og bilagene til de særdirektiver, der er nævnt i artikel 1“, og det var på det grundlag, Kommissionen vedtog direktiv (EU) 2019/1258 om SI-basisenhederne i direktiv 80/181/EØF den 23. juli 2019, tre dage før ændringen, efter den gamle artikel 17’s udvalgsprocedure; den nye artikel 16 rækker kun til dette direktivs bilag I og II, og medlemsstaterne skulle anvende direktiv (EU) 2019/1258 fra den 13. juni 2020.

Forpligtelser efter rolle

Fabrikanten ansøger om godkendelse, leverer dokumentationen, standarderne og prøverne, anbringer godkendelsesmærket eller fritagelsesmærkerne, holder den medlemsstat, der har meddelt godkendelsen, underrettet om ændringer, holder øje med den 10-årige gyldighed, indleverer instrumenter til verifikation og bringer ikke-overensstemmende instrumenter i overensstemmelse, når den bliver advaret (art. 2, art. 4 til art. 8 og bilag I). Den i Fællesskabet etablerede bemyndigede repræsentant kan indgive ansøgningen i fabrikantens sted og modtager attesten og enhver begrundet afvisning (art. 2, stk. 4, art. 4 og art. 18). Importører og distributører bringer kun i omsætning og gør kun tilgængelige produkter, hvis EF-mærker eller -stempler er korrekt anbragt, og skylder markedsovervågningsmyndighederne de dokumenter, oplysninger om forsyningskæden og korrigerende tiltag, som forordning (EU) 2019/1020 kræver (art. 1, stk. 3; forordning (EU) 2019/1020, art. 14 og art. 16). Ejere og brugere af instrumenter i brug holder sig inden for de krav til kontrol i brug, som særdirektiverne eller de nationale regler fastsætter (art. 15).

Håndhævelse og sanktioner

Direktivet har ingen sanktionsbestemmelse. Dets håndhævelse er det administrative værktøj i artikel 7, 12 og 18: tilbagekaldelse af EF-typegodkendelse, forbud mod instrumenterne indtil videre, forhindring af forvekslelige mærker og begrundede afgørelser med nationale retsmidler. Siden den 16. juli 2021 er direktivet punkt 28 i bilag I til forordning (EU) 2019/1020, så markedsovervågningsmyndighederne kan kræve dokumenter og oplysninger om forsyningskæden, foretage inspektioner, påbyde korrigerende tiltag inden for en fastsat frist og forbyde, trække tilbage, kalde tilbage eller destruere ikke-overensstemmende produkter (forordning (EU) 2019/1020, art. 14, art. 16 og art. 44). Direktivet er ikke blandt de retsakter, der er opført i bilag II til den forordning, så pligten til at fastsætte sanktioner efter dens artikel 41 gælder gennem national ret og ikke direktivet selv.

I Danmark er direktivet gennemført ved bekendtgørelse nr. 1139 af 15. december 2003 om EØF-typegodkendelse og -verifikation, udstedt af Sikkerhedsstyrelsen i medfør af lov om erhvervsfremme, i kraft siden den 1. januar 2004 og ændret ved bekendtgørelse nr. 161 af 5. marts 2008 og nr. 349 af 30. marts 2010. Siden ændringen i 2010 søges EØF-typegodkendelse hos og meddeles af Sikkerhedsstyrelsen, som også godkender de laboratorier, der udfører EØF-førstegangsverifikation, på grundlag af at de har den nødvendige akkreditering fra DANAK eller fra et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er underskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse; bekendtgørelsen afspejler direktivets ansøgningsdokumentation, 10-årige gyldighed, supplerende og begrænsede godkendelser, fritagelsesmærker, verifikationstrin og -stempler, underlægger EF-mærkede instrumenter i brug de almindelige danske regler for instrumenter underlagt kontrol, giver mulighed for at indbringe afgørelser for Sikkerhedsstyrelsen og straffer med bøde det at give urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med en afgørelse og overtrædelser af mærknings-, tilbagekaldelses- og forvekslingsreglerne, med ansvar for selskaber (§§ 2, 3, 7, 12, 13, 15, 17 til 22 og 24). Siden den 1. juli 2021 hører den lovpligtige metrologi under produktloven, lov om produkter og markedsovervågning (lovbekendtgørelse nr. 22 af 8. januar 2026), som supplerer forordning (EU) 2019/1020, opfører direktivet om fælles bestemmelser for måleinstrumenter og for måletekniske kontrolmetoder i § 2, stk. 1, nr. 15, udpeger Erhvervsstyrelsen som kontrolmyndighed, giver den mulighed for at udstede påbud og forbud, herunder påbud til ejeren af et instrument, der bruges til en måling, som en betaling bygger på, og straffer med bøde dem, der undlader at give oplysninger eller adgang eller tilsidesætter dens afgørelser; fordi dette direktiv er et produktområde under § 2, stk. 1, nr. 15, kan straffen under skærpende omstændigheder stige til fængsel i op til 2 år; § 37, stk. 2, definerer skærpende omstændigheder som fare for sikkerhed eller sundhed, en ulykke med alvorlig personskade eller død, gentagelse efter en tidligere dom for en lignende overtrædelse, eller en systematisk overtrædelse begået med økonomisk vinding for øje, med ansvar for selskaber (§ 1, § 2, § 9, § 14, § 16, § 16 a og § 37). Siden januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen afdelingen Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen og udfører de samme opgaver som før.

Sådan hjælper Conphora

Conphora holder metrologirammen, de tilbageværende særdirektiver, MID og NAWI-direktivet og de danske bekendtgørelser samlet ét sted og fortæller dig, hvilket regelsæt dit instrument eller produkt hører under, så en gammel EF-typegodkendelse, en flaske med det spejlvendte epsilon-mærke, en færdigpakning med e-mærket eller en CE-mærket måler kontrolleres mod de rigtige regler. Platformen sporer gyldigheden af godkendelser og attester, sammenholder de mærker og stempler, du bruger, med de former, bilagene foreskriver, og advarer dig, hvis direktivet, særdirektiverne eller de danske regler ændres.

Se, hvordan Conphora virker · Se abonnement og priser

Kilder

• Direktiv 2009/34/EF om fælles bestemmelser for måleinstrumenter og for måletekniske kontrolmetoder, konsolideret tekst af 26. juli 2019 (EUR-Lex)
• Direktiv 2009/34/EF som offentliggjort i EUT L 106, 28. april 2009 (EUR-Lex)
• Dokumentoplysninger, datoer og relationer for CELEX 32009L0034 (EUR-Lex)
• Forordning (EU) 2019/1243 om tilpasning af retsakter, der indeholder bestemmelser om forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i TEUF (EUR-Lex)
• Direktiv 2011/17/EU om ophævelse af otte metrologidirektiver vedtaget under direktiv 71/316/EØF (EUR-Lex)
• Direktiv 2004/22/EF om måleinstrumenter, konsolideret tekst af 1. december 2009 (EUR-Lex)
• Direktiv 2014/32/EU om måleinstrumenter, konsolideret tekst af 27. januar 2015 (EUR-Lex)
• Direktiv (EU) 2026/706 om ændring af direktiv 2014/32/EU (EUR-Lex)
• Direktiv 2014/31/EU om ikke-automatiske vægte (EUR-Lex)
• Kommissionens direktiv (EU) 2019/1258 om ændring af bilaget til direktiv 80/181/EØF for så vidt angår definitionerne af SI-basisenheder (EUR-Lex)
• Rådets direktiv 75/107/EØF om flasker, der anvendes som målebeholdere (EUR-Lex)
• Rådets direktiv 76/211/EØF om emballering efter vægt eller volumen af visse færdigpakninger, konsolideret tekst af 26. juli 2019 (EUR-Lex)
• Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (EUR-Lex)
• Legal metrologi (Europa-Kommissionen, GD GROW)
• Måle- og vejeinstrumenter i EU (Europa-Kommissionen, GD GROW)
• Bekendtgørelse nr. 1139 af 15. december 2003 om EØF-typegodkendelse og -verifikation (Retsinformation)
• Bekendtgørelse nr. 161 af 5. marts 2008 om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og -verifikation (Retsinformation)
• Bekendtgørelse nr. 349 af 30. marts 2010 om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og -verifikation (Retsinformation)
• Bekendtgørelse af lov om produkter og markedsovervågning, LBK nr. 22 af 8. januar 2026 (Retsinformation)
• Regler og bekendtgørelser for måling og vægt (Sikkerhedsstyrelsen)
• Legal måling og vejning (legal metrologi) (Sikkerhedsstyrelsen)
• Typegodkendelser, oversigt over nationale og EØF-typegodkendelser (Sikkerhedsstyrelsen)
• Sikkerhedsstyrelsen, en del af Erhvervsstyrelsen fra januar 2026 (Erhvervsstyrelsen)

Denne guide er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning.