BottD kort
Måleflaskedirektivet, formelt Rådets direktiv 75/107/EØF af 19. december 1974, er en af de ældste metrologiretsakter, der stadig gælder i EU. Det lader flasken selv stå for målingen: en glasflaske, der er fremstillet inden for direktivets tolerancer og har det samme ekspansionsvolumen i alle flasker af samme udformning, kan fyldes til et afmærket niveau eller med et konstant tomrum og vil da indeholde sit nominelle volumen inden for en kendt afvigelse – så pakkeren ikke behøver at måle væsken særskilt (art. 1 og bilag I, punkt 1–3). Direktivet blev vedtaget, fordi flere medlemsstater havde bindende og indbyrdes forskellige regler om fremstilling og prøvning af sådanne flasker, hvilket hindrede handelen med dem (betragtningerne).
Det er frivillig harmonisering. Ingen er forpligtet til at fremstille måleflasker, men kun flasker, der opfylder direktivet, må bære EØF-mærket – det spejlvendte epsilon, der ligner et 3-tal – og en medlemsstat må ikke nægte, forbyde eller begrænse markedsføring og anvendelse som målebeholdere af flasker, der opfylder direktivets krav og prøvninger, af grunde, der vedrører deres volumen, bestemmelsen af volumenet eller de metoder, de er kontrolleret med (art. 2 og art. 3). Retsakten har fem artikler og to bilag, trådte i kraft ved meddelelsen den 20. december 1974, skulle gennemføres inden for 18 måneder, senest den 20. juni 1976 (art. 4), og er aldrig blevet ændret.
Officiel tekst Læs direktivet på EUR-Lex: Rådets direktiv 75/107/EØF (CELEX 31975L0107). Der findes ingen konsolideret udgave, fordi ingen retsakt har ændret det; dokumentoplysningssiden rummer datoerne for meddelelse og gennemførelse.
Anvendelsesområde
Direktivet gælder for beholdere, der sædvanligvis kaldes flasker, fremstillet af glas eller af et andet materiale, som er så stift og stabilt, at det giver de samme metrologiske garantier som glas, når tre betingelser er opfyldt: de er lukket med prop eller beregnet til at blive det og bestemt til opbevaring, transport eller levering af væsker; de har et nominelt volumen på mellem 0,05 liter og 5 liter, begge inklusive; og de har metrologiske egenskaber – konstruktionsegenskaber og ensartet fremstilling – der gør, at de kan bruges som målebeholdere, altså at indholdet kan måles med tilstrækkelig nøjagtighed, når de fyldes til et bestemt niveau eller til en bestemt procentdel af deres volumen ved påfyldning til randen. Sådanne beholdere kaldes måleflasker (art. 1).
Tre voluminer definerer en flaske, alle angivet ved 20 °C: det nominelle volumen Vn, der er anført på flasken, og som er den mængde væske, flasken anses for at indeholde, når den fyldes på de tilsigtede anvendelsesbetingelser; volumenet ved påfyldning til randen, altså mængden når flasken fyldes til randen; og det faktiske volumen, altså den mængde flasken rent faktisk indeholder, når den fyldes nøjagtigt på de betingelser, der teoretisk svarer til det nominelle volumen (bilag I, punkt 1). Flasker fyldes enten til et konstant niveau eller med et konstant tomrum, og for alle flasker af samme udformning skal afstanden mellem det teoretiske fyldeniveau og randen samt forskellen mellem volumenet ved påfyldning til randen og det nominelle volumen – kaldet ekspansionsvolumenet eller tomrummet – være mærkbart konstant (bilag I, punkt 2).
Uden for direktivet falder beholdere under 0,05 liter eller over 5 liter, beholdere uden glassets stivhed og stabilitet samt flasker, der ganske enkelt hverken er fremstillet eller mærket som målebeholdere. Skænkemål som et drikkeglas, en kande eller et skænkebæger til væske, der sælges til umiddelbar indtagelse, er materialiserede mål efter bilag MI-008 i måleinstrumentdirektivet 2014/32/EU. Dets artikel 2, stk. 1, som ændret ved direktiv (EU) 2026/706 af 11. marts 2026 med virkning fra den 9. april 2026, opregner tolv instrumentkategorier – de to nye er målesystemer til ladestandere til elkøretøjer (MI-011) og til komprimeret gas (MI-012) – og ingen af dem er en måleflaske. Medlemsstaterne anvender de nationale foranstaltninger, der gennemfører den ændring, fra den 10. oktober 2028.
Pligterne påhviler fabrikanten, som indsender et identifikationsmærke til godkendelse og anbringer EØF-mærket på eget ansvar (bilag I, punkt 5), mens de kompetente myndigheder udtager stikprøver af flaskerne på fremstillingsstedet eller, hvis det ikke er praktisk muligt, hos importøren eller dennes repræsentant i Fællesskabet (bilag I, punkt 6). Pakkeren, der fylder flaskerne, er omfattet af direktiv 76/211/EØF om færdigpakninger, og her er en måleflaske af den type, dette direktiv definerer, fyldt på dets betingelser, én blandt flere metoder til at opfylde kravene om måling og kontrol (direktiv 76/211/EØF, bilag I, punkt 4).
Det skal du gøre
Volumentolerancer
For at indholdet kan måles med tilstrækkelig nøjagtighed – og navnlig med den nøjagtighed, direktiverne om færdigpakninger kræver – er de største tilladelige afvigelser, positive eller negative, mellem det faktiske og det nominelle volumen ved 20 °C og under kontrolbetingelserne i bilag II fastsat i seks klasser: 3 ml for nominelle voluminer fra 50 til 100 ml; 3 % af Vn fra 100 til 200 ml; 6 ml fra 200 til 300 ml; 2 % fra 300 til 500 ml; 10 ml fra 500 til 1.000 ml; og 1 % fra 1.000 til 5.000 ml. Den største tilladelige afvigelse på volumenet ved påfyldning til randen er den samme som for det tilsvarende nominelle volumen, og systematisk udnyttelse af tolerancerne er forbudt (bilag I, punkt 3). I praksis kontrolleres det faktiske volumen ved at bestemme den mængde vand ved 20 °C, flasken indeholder, når den fyldes til det niveau, der teoretisk svarer til det nominelle volumen, eller indirekte ved en metode med tilsvarende nøjagtighed (bilag I, punkt 4).
Identifikationsmærket og EØF-mærket
Enhver fabrikant af måleflasker indsender et mærke, som fabrikanten kan identificeres på, til godkendelse hos den kompetente myndighed; når mærket er godkendt, underretter myndigheden inden for en måned de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen. Fabrikanten anbringer derefter på eget ansvar det mærke, der er omhandlet i artikel 6 i direktiv 71/316/EØF – det spejlvendte epsilon – som bevis for, at flasken opfylder direktivets og bilagenes krav; den dato, oprindelse og det referencenummer, der er fastsat i bilag I, afsnit 6.3, i det direktiv – angivelserne, der hører til EF-mønstergodkendelsesmærket – kræves ikke, og mærket skal være mindst 3 mm højt (bilag I, punkt 5). EF-førstegangsverifikationsmærkerne, de små ‘e’-stempler, der er beskrevet i bilag II, punkt 3, i direktiv 2009/34/EF, er noget andet og spiller ingen rolle her. Direktiv 71/316/EØF blev omarbejdet og ophævet ved direktiv 2009/34/EF, hvis artikel 20 bestemmer, at henvisninger til det ophævede direktiv læses som henvisninger til omarbejdningen; mærket beskrives nu i artikel 6 og bilag I, punkt 3.3, i direktiv 2009/34/EF som EF-godkendelsesmærket med det stiliserede bogstav epsilon spejlvendt symmetrisk om en lodret akse og uden andre angivelser. Det er ikke CE-mærkningen og siger intet om produktsikkerhed.
Mærkning på flasken
En måleflaske bærer uudslettelige, let læselige og synlige angivelser. På siden, på bundkanten eller på bunden: det nominelle volumen i liter, centiliter eller milliliter med cifre på mindst 6 mm, hvis det nominelle volumen er større end 100 cl, 4 mm fra 100 cl ned til, men ikke inklusive, 20 cl og 3 mm, hvis det er højst 20 cl, efterfulgt af enhedens symbol eller navn; fabrikantens identifikationsmærke; og EØF-mærket (bilag I, punkt 8.1). De enhedsregler, der henvises til, direktiv 71/354/EØF, blev ophævet ved direktiv 80/181/EØF den 1. oktober 1981 (direktiv 80/181/EØF, art. 6). På bunden eller bundkanten, med cifre af samme mindstehøjde og på en måde, der undgår forveksling med det nominelle volumen, og alt efter hvilken fyldemetode flasken er bestemt til: volumenet ved påfyldning til randen i centiliter uden symbolet cl og/eller afstanden i millimeter fra randniveauet til fyldeniveauet for det nominelle volumen efterfulgt af symbolet mm (bilag I, punkt 8.2). Andre angivelser må forekomme, hvis de ikke giver anledning til forveksling med de obligatoriske.
Måleteknisk kontrol og den statistiske prøvning
De kompetente myndigheder kontrollerer, at måleflasker er i overensstemmelse, ved stikprøver på fremstillingsstedet eller, hvis det ikke er praktisk muligt, hos importøren eller dennes repræsentant i Fællesskabet, med anerkendte metoder til kvalitetsacceptkontrol, hvis effektivitet kan sammenlignes med referencemetoden i bilag II; kontrol i handelsleddet er ikke udelukket (bilag I, punkt 6 og 7). Efter referencemetoden udtages en stikprøve af flasker af samme udformning og fremstilling fra et parti, der i princippet svarer til en times produktion; er resultatet utilfredsstillende, kan en anden prøvning bruge en stikprøve fra en længere produktionsperiode eller – når produktionen er underlagt en kontrol, som den kompetente myndighed anerkender – resultaterne på fabrikantens kontrolkort. Stikprøven er på 35 flasker ved standardafvigelsesmetoden eller 40 ved metoden med gennemsnitlig variationsbredde, alt efter hvad medlemsstaten har valgt (bilag II, punkt 1). Flaskerne vejes tomme, fyldes med vand ved 20 °C af kendt densitet til kontrolmetodens fyldeniveau og vejes fulde ved hjælp af et legalt måleinstrument, der er egnet til opgaven; fejlen ved måling af volumen må højst være en femtedel af den største tilladelige afvigelse for flaskens nominelle volumen (bilag II, punkt 2). Partiet er i overensstemmelse, hvis gennemsnittet og den estimerede standardafvigelse, med k = 1,57 og F = 0,266, eller gennemsnittet og den gennemsnitlige variationsbredde af otte delstikprøver på fem, med k’ = 0,668 og F’ = 0,628, opfylder tre uligheder i forhold til de øvre og nedre grænser, der dannes af det angivne volumen plus og minus den største tilladelige afvigelse (bilag II, punkt 3).
Fyldning og reglerne om færdigpakninger
Flasken er konstrueret til en af eller begge fyldemetoder – til et konstant niveau eller med et konstant tomrum – og mærkningen med volumen ved påfyldning til randen eller fyldehøjde fortæller pakkeren, hvordan det nominelle volumen nås (bilag I, punkt 2 og 8.2). Den færdigpakning, det giver, er reguleret af direktiv 76/211/EØF for mængder fra 5 g eller 5 ml til 10 kg eller 10 l: pakkeren eller importøren er ansvarlig for det faktiske indhold, måler eller kontrollerer det med et legalt måleinstrument eller ved anerkendte produktionskontroller, hvis registreringer holdes til rådighed for de kompetente myndigheder, og må anføre det lille e på mindst 3 mm ved siden af den nominelle mængde; at bruge en måleflaske fyldt på betingelserne i direktiv 75/107/EØF er en af metoderne til at opfylde disse krav om måling og kontrol (direktiv 76/211/EØF, art. 1, art. 3 og bilag I, punkt 3 og 4). Direktiv 2007/45/EF om nominelle mængder ophævede direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og ændrede direktiv 76/211/EØF fra den 11. april 2009, men ophævede ikke direktiv 75/107/EØF (direktiv 2007/45/EF, art. 6, art. 7 og art. 10).
Håndhævelse og sanktioner
Direktivet har ingen sanktionsartikel; håndhævelsen er den måletekniske kontrol efter artikel 2 og bilag I, punkt 6 og 7, og et parti, der ikke opfylder acceptkriterierne i bilag II, erklæres ikke for at være i overensstemmelse, så dets flasker ikke må bære EØF-mærket. Siden den 16. juli 2021 er direktivet nr. 3 i bilag I til forordning (EU) 2019/1020, så markedsovervågningsmyndighederne kan kræve dokumenter og oplysninger om forsyningskæden og påbyde korrigerende foranstaltninger, herunder at forhindre flasker i at blive gjort tilgængelige eller at få dem trukket tilbage, kaldt tilbage eller destrueret (forordning (EU) 2019/1020, art. 14, art. 16 og art. 44). Fordi direktivet også er nr. 3 i bilag II – listen over EU-harmoniseringslovgivning uden sanktionsbestemmelser – fastsætter medlemsstaterne sanktionerne, som skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning (art. 41).
I Danmark er direktivet gennemført ved bekendtgørelse nr. 590 af 29. maj 2018 om flasker som målebeholdere, udstedt af Sikkerhedsstyrelsen med hjemmel i lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Den gælder for fabrikanter, der vælger at fremstille måleflasker, kræver, at de indsender deres identifikationsmærke til godkendelse hos Sikkerhedsstyrelsen, tillader EØF-mærket på flasker, der opfylder dens betingelser, lægger kontrollen hos Sikkerhedsstyrelsen efter bilag 1, punkt 6, og bilag 2 med stikprøver på 35 flasker og lader flasker, der er mærket i en anden medlemsstat, markedsføre og anvende i Danmark uden yderligere godkendelse; den trådte i kraft den 1. juli 2018, fik virkning fra den 1. juli 2019 for fabrikanter, der allerede var i produktion, afløste det tekniske direktiv af 1. april 1977 og opretholdt identifikationsmærker godkendt senest den 30. juni 2018 (§§ 1–6). Bekendtgørelsen fra 2018 er udstedt med hjemmel i lov om erhvervsfremme og regional udvikling og indeholder ikke selv en sanktionsbestemmelse. Siden den 1. juli 2021 hører legal metrologi under produktloven, lov om produkter og markedsovervågning (lovbekendtgørelse nr. 22 af 8. januar 2026), som supplerer forordning (EU) 2019/1020, opregner direktivet om flasker som målebeholdere i § 2, stk. 1, nr. 16, udpeger Erhvervsstyrelsen som kontrolmyndighed (§ 9), giver adgang til at udstede påbud og forbud (§ 14) og straffer med bøde den, der undlader at give oplysninger eller adgang, tilsidesætter myndighedens afgørelser, omgår dens kontrol eller ikke opfylder de erhvervsdrivendes pligter efter artikel 4 og 5 i forordning (EU) 2019/1020; fordi flasker hører under § 2, stk. 1, nr. 16, kan straffen under skærpende omstændigheder – fare for sikkerhed eller sundhed, en ulykke med alvorlig personskade eller død, gentagen overtrædelse eller systematisk overtrædelse med henblik på økonomisk vinding – stige til fængsel i op til to år, med strafansvar for selskaber (§ 37, stk. 1, 2 og 5). Siden januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen en del af Erhvervsstyrelsen og udfører de samme opgaver som før; bekendtgørelse nr. 590 af 2018 er ikke ændret og henviser fortsat til Sikkerhedsstyrelsen.
Sådan hjælper Conphora
Conphora samler måleflaskedirektivet, direktivet om færdigpakninger og de danske bekendtgørelser ét sted og holder dine flasketyper op mod tolerancerne i bilag I, mærkningsreglerne og kontrollen i bilag II, så et manglende identifikationsmærke, en forkert cifferhøjde eller et parti uden for tolerance bliver fanget, før kontrolbesøget. Platformen kobler flasken til den færdigpakning, den fyldes til, så e-mærkepligterne i direktiv 76/211/EØF og de nominelle mængder i direktiv 2007/45/EF kontrolleres samlet, og den giver dig besked, hvis direktivet eller de danske regler ændrer sig.
Se, hvordan Conphora virker · Se abonnement og priser
Kilder
- Rådets direktiv 75/107/EØF om flasker, der anvendes som målebeholdere, EFT L 42 af 15. februar 1975 (EUR-Lex)
- Dokumentoplysninger, datoer og relationer for CELEX 31975L0107 (EUR-Lex)
- Flasker som målebeholdere, resumé af direktiv 75/107/EØF (EUR-Lex)
- Direktiv 2009/34/EF om fælles bestemmelser for måleinstrumenter og for måletekniske kontrolmetoder (EUR-Lex)
- Rådets direktiv 80/181/EØF om måleenheder, konsolideret tekst af 27. maj 2009 (EUR-Lex)
- Rådets direktiv 76/211/EØF om fremstilling af visse færdigpakkede varer efter vægt eller volumen, konsolideret tekst af 11. april 2009 (EUR-Lex)
- Direktiv 2007/45/EF om nominelle mængder for færdigpakkede varer (EUR-Lex)
- Direktiv 2014/32/EU om måleinstrumenter, konsolideret tekst af 27. januar 2015 (EUR-Lex)
- Direktiv (EU) 2026/706 om ændring af direktiv 2014/32/EU for så vidt angår målesystemer til ladestandere til elkøretøjer og til komprimeret gas samt el-, gas- og varmeenergimålere, EUT L, 2026/706, af 20. marts 2026 (EUR-Lex)
- Forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (EUR-Lex)
- Legal metrologi (Europa-Kommissionen, GD GROW)
- Færdigpakkede varer i EU (Europa-Kommissionen, GD GROW)
- Bekendtgørelse nr. 590 af 29. maj 2018 om flasker som målebeholdere (Retsinformation)
- Bekendtgørelse af lov om produkter og markedsovervågning, LBK nr. 22 af 8. januar 2026 (Retsinformation)
- Regler og bekendtgørelser for måling og vægt (Sikkerhedsstyrelsen)
- Sikkerhedsstyrelsen, en del af Erhvervsstyrelsen fra januar 2026 (Erhvervsstyrelsen)
Denne vejledning er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning.