Myndighedens testkøb af produktet faldt negativt ud

Markedsovervågningen venter ikke på klager. Forordning (EU) 2019/1020 kræver, at myndighederne i passende omfang udfører passende kontrol af produkternes egenskaber ved hjælp af dokumentkontrol og, hvor det er relevant, fysisk kontrol og laboratoriekontrol på grundlag af passende prøver, udvalgt efter en risikobaseret tilgang (artikel 11, stk. 3). Blandt de minimumsbeføjelser, medlemsstaterne skal give dem, er beføjelsen til at erhverve produktprøver, også under en skjult identitet, til at inspicere dem og til at foretage reverse engineering på dem (artikel 14, stk. 4, litra j). For forbrugerprodukter omfattet af forordning (EU) 2023/988 om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR) gør artikel 23, stk. 1, disse bestemmelser gældende sammen med artikel 12–15, artikel 16, stk. 1–5, og artikel 18 og 19 i forordning (EU) 2019/1020.^[2]

Består en prøve ikke, skal myndigheden handle. Kan et produkt, der anvendes efter hensigten eller under rimeligt forudsigelige forhold, bringe sundhed eller sikkerhed i fare, eller er det ikke i overensstemmelse med reglerne, påbyder myndigheden straks den erhvervsdrivende at træffe passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag inden for en frist, den fastsætter (artikel 16, stk. 1 og 2). Tiltagene kan være at bringe produktet i overensstemmelse med reglerne, at forhindre, at det gøres tilgængeligt, at trække det tilbage eller tilbagekalde det og advare offentligheden eller andre foranstaltninger, der er opregnet i artikel 16, stk. 3.^[2]

Den erhvervsdrivende har processuelle rettigheder. Enhver foranstaltning skal angive den præcise begrundelse og meddeles uden ophold med oplysning om de mulige retsmidler og fristerne for dem (artikel 18, stk. 1 og 2). Før foranstaltningen træffes, skal den erhvervsdrivende have mulighed for at blive hørt inden for et passende tidsrum på mindst 10 arbejdsdage, medmindre det af hensyn til hastende omstændigheder ikke er muligt (artikel 18, stk. 3). Fremlægger en erhvervsdrivende testrapporter eller certifikater fra et akkrediteret overensstemmelsesvurderingsorgan, tager myndigheden behørigt hensyn til dem (artikel 11, stk. 5).^[2]

GPSR føjer den erhvervsdrivendes egne pligter til. Enhver erhvervsdrivende samarbejder med myndighederne om tiltag, der kan fjerne eller mindske risici, og giver på anmodning en fuldstændig beskrivelse af risikoen, relaterede klager, kendte ulykker og korrigerende foranstaltninger samt sporbarhedsoplysninger (GPSR artikel 15, stk. 1–3). Finder fabrikanten eller importøren, at produktet er farligt, træffer den straks korrigerende foranstaltninger, underretter forbrugerne og underretter via Safety Business Gateway myndighederne i de medlemsstater, hvor produktet er gjort tilgængeligt (artikel 9, stk. 8, og artikel 11, stk. 8). For de enheder af partiet, som en importør endnu ikke har bragt i omsætning, gælder pligten til at underrette fabrikanten og sikre, at myndighederne underrettes, allerede inden da (artikel 11, stk. 2).^[1]