Vores e-handelspakker er mest luft

E-handelsemballage er et defineret begreb. Efter forordning (EU) 2025/40 om emballage og emballageaffald (PPWR) er det transportemballage, der bruges til at levere produkter til slutbrugeren ved online- eller andet fjernsalg (artikel 3, stk. 1, nr. 8). Transportemballage letter håndtering og transport for at undgå skader (nr. 7), og multipakemballage samler salgsenheder på salgsstedet (nr. 6).^[1]

Reglen om forholdet rammer den, der fylder disse pakker. Senest den 1. januar 2030 eller 3 år efter ikrafttrædelsen af gennemførelsesretsakterne om beregningsmetoden, alt efter hvilken dato der er den seneste, sørger erhvervsdrivende, der fylder multipakemballage, transportemballage eller e-handelsemballage, for, at den maksimale andel af tomt rum er 50 % (artikel 24, stk. 1). Kommissionen vedtager metoden senest den 12. februar 2028 og tager højde for tilfælde som uregelmæssige former, flere salgsenheder i én pakke, væsker, skrøbelige produkter, små produkter, som større produkter kan beskadige, og den plads, der kræves til forsendelsesetiketter (artikel 24, stk. 2).^[1]

Beregningen er fastlagt i teksten. Tomrum er forskellen mellem det samlede volumen af multi-, transport- eller e-handelsemballagen og volumenet af den salgsemballage, den indeholder; andelen er det tomme rum divideret med det samlede volumen (artikel 24, stk. 3, litra a og b). Plads, der er fyldt med papirstrimler, luftpuder, bobleplast, svampe- og skumfyld, træuld eller polystyren- eller flamingochips, tæller som tomt rum (artikel 24, stk. 3).^[1]

To undtagelser gælder for 50 %-reglen. Erhvervsdrivende, der bruger salgsemballage som e-handelsemballage, og erhvervsdrivende, der bruger genbrugsemballage i et genbrugssystem, er undtaget, men deres salgsemballage skal stadig opfylde minimeringskravene i artikel 10 (artikel 24, stk. 5). Artikel 10 kræver, at fabrikanten eller importøren senest den 1. januar 2030 designer emballagen, så dens vægt og volumen reduceres til det minimum, der er nødvendigt for funktionaliteten (artikel 10, stk. 1), og holder emballage væk fra markedet, hvis egenskaber kun øger produktets opfattede volumen, fx dobbelte vægge, falske bunde og unødvendige lag, med undtagelser for design og varemærker beskyttet før den 11. februar 2025 og for produkter med en beskyttet geografisk betegnelse eller under en EU-kvalitetsordning (artikel 10, stk. 2, litra a og b). Artikel 10, stk. 2, har ingen selvstændig dato.^[1]

Salgsemballage har sin egen, tidligere regel. Senest den 12. februar 2028 reducerer erhvervsdrivende, der fylder salgsemballage, det tomme rum til det minimum, der er nødvendigt for funktionaliteten, herunder beskyttelsen af produktet (artikel 24, stk. 4). Udbydere af distributionstjenester sørger for, at oplagring, håndtering og pakning ikke bringer overholdelsen af artikel 5–12 i fare (artikel 20). Kommissionen tager forholdet og undtagelserne op til revision senest den 12. februar 2032 (artikel 24, stk. 6).^[1]

Den gamle regel er ikke forsvundet endnu. Artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv 94/62/EF, som gør de væsentlige krav i direktivets bilag II til en betingelse for at markedsføre emballage, gælder fortsat indtil den 31. december 2029 for så vidt angår det første krav i bilag II, punkt 1 (PPWR artikel 70, stk. 1, litra b): emballage fremstilles, så dens volumen og vægt begrænses til det tilstrækkelige minimum, der opretholder det nødvendige niveau af sikkerhed, hygiejne og accept for det emballerede produkt og for forbrugeren (direktiv 94/62/EF, bilag II, punkt 1).^[1][2]