En markedsplads beder om batterioplysninger i tilbuddet

Batterifelterne i en tilbudsformular stammer fra affaldskapitlet i batteriforordningen, forordning (EU) 2023/1542. Med henblik på reglerne om erhvervsdrivendes sporbarhed i forordningen om digitale tjenester skal udbydere af onlineplatforme, der er omfattet af de regler (de omfatter ikke platforme, der er mikrovirksomheder eller små virksomheder, medmindre de er udpeget som meget store), og som giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med producenter, indhente to ting fra producenter, der tilbyder batterier til forbrugere i Unionen: oplysninger om producentregistret og producentens registreringsnummer eller -numre samt en selvcertificering, hvor producenten forpligter sig til kun at tilbyde batterier, som kravene til udvidet producentansvar er opfyldt for (artikel 62, stk. 6). Reglen omfatter udtrykkeligt batterier indbygget i apparater, lette transportmidler eller andre køretøjer.^[1]

Producenten er bredt defineret. Det er den fabrikant, importør, distributør eller anden person, der uanset salgsteknik fremstiller batterier eller får dem fremstillet og for første gang leverer dem under eget navn i en medlemsstat, videresælger dem under eget mærke dér, for første gang erhvervsmæssigt leverer batterier fra et andet land dér eller sælger dem ved aftaler om fjernsalg direkte til slutbrugere i en medlemsstat, mens den selv er etableret i en anden medlemsstat eller et tredjeland. Producenter registrerer sig i hver medlemsstat, hvor de gør et batteri tilgængeligt for første gang, og må kun gøre batterier tilgængelige dér, hvis de er registreret (artikel 55, stk. 2).^[1]

En sælger på en markedsplads er også distributør eller importør af batteriet som produkt. Før en distributør gør et batteri tilgængeligt, kontrollerer den, at producenten er registreret, at batteriet er forsynet med CE-mærkning og er mærket i overensstemmelse med artikel 13, at det ledsages af de krævede dokumenter og af brugsanvisning og sikkerhedsoplysninger på et sprog, som slutbrugerne let kan forstå, og at fabrikanten og importøren har anbragt deres oplysninger på det (artikel 42, stk. 2). En importør kontrollerer desuden, at overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation er udarbejdet (artikel 41, stk. 2). Mærkningen kommer i etaper: symbolet for særskilt indsamling siden den 18. august 2025, mærkningen med generelle oplysninger fra den 18. august 2026 eller 18 måneder efter gennemførelsesretsakten, alt efter hvilken dato der er den seneste, og QR-koden fra den 18. februar 2027 (artikel 13, stk. 1, 4 og 6). Gennemførelsesretsakten om specifikationerne for mærkningskravene skulle have foreligget senest den 18. august 2025 (artikel 13, stk. 10); fordi de 18 måneder regnes fra dens ikrafttræden, bør I undersøge, om den er offentliggjort, før I regner den generelle mærkning for påkrævet.^[1]

Oplysningspligterne når også tilbuddet. Producenter stiller oplysninger om affaldsforebyggelse, indsamlingssteder, sikkerhedsanvisninger og mærkningens betydning til rådighed for slutbrugerne, som minimum på salgsstedet og gennem onlineplatforme (artikel 74, stk. 1), og distributører giver dem også, når de sælger gennem onlineplatforme (artikel 74, stk. 4). Ved salg med levering oplyses slutbrugeren ved bestillingen om tilbagetagningsordningen (artikel 62, stk. 5). Efter forordning (EU) 2023/988 om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR) viser ethvert onlinetilbud fabrikanten, den ansvarlige person, når fabrikanten er uden for Unionen, produktets identifikation samt advarsler og sikkerhedsoplysninger (artikel 19). Batteriforordningen er en af de retsakter, som forordning (EU) 2019/1020 kræver en sådan ansvarlig erhvervsdrivende i Unionen for (artikel 4, stk. 5).^[1][2][3]