Vi importerer og ved ikke, hvad en importør skal kontrollere

Importøren defineres ved det, den gør. Efter forordning (EU) 2023/988 om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR) er importøren enhver fysisk eller juridisk person etableret i Unionen, som bringer et produkt fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet (artikel 3, nr. 10); at bringe i omsætning er den første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet (artikel 3, nr. 7). Kommissionens blå vejledning beskriver importøren som mere end blot en videreforhandler: den har en central rolle i at sikre, at importerede produkter overholder reglerne, og dens forpligtelser bygger på fabrikantens.^[1][4]

For forbrugerprodukter omfattet af GPSR fastsætter artikel 11 listen. Før importøren bringer et produkt i omsætning, sikrer den, at produktet opfylder det almindelige sikkerhedskrav, og at fabrikanten har udarbejdet risikoanalysen og den tekniske dokumentation og anbragt identifikatoren og sine kontaktoplysninger på produktet (artikel 11, stk. 1, der henviser til artikel 9, stk. 2, 5 og 6). Importøren tilføjer sit eget navn og sine adresser uden at skjule fabrikantens etiket (artikel 11, stk. 3), sørger for brugsanvisning og sikkerhedsoplysninger på et sprog, som forbrugerne let kan forstå, og som medlemsstaten fastsætter (artikel 11, stk. 4), beskytter produktet under opbevaring og transport (artikel 11, stk. 5), opbevarer en kopi af den tekniske dokumentation i 10 år (artikel 11, stk. 6) og undersøger klager og reagerer på farlige produkter (artikel 11, stk. 8–10). Er et produkt farligt, gælder pligten til at underrette fabrikanten og sikre, at markedsovervågningsmyndighederne underrettes via Safety Business Gateway, allerede før produktet bringes i omsætning (artikel 11, stk. 2).^[1]

For produkter omfattet af EU-harmoniseringslovgivning gælder GPSR's kapitel III, afdeling 1, ikke (artikel 2, stk. 1, tredje afsnit, litra b), og sektorretsakten fastsætter importørens pligter. Efter lavspændingsdirektivet, direktiv 2014/35/EU, må importører kun bringe materiel, der overholder kravene, i omsætning; før de gør det, sikrer de, at fabrikanten har gennemført overensstemmelsesvurderingen, udarbejdet den tekniske dokumentation og anbragt CE-mærkningen; de tilføjer deres oplysninger, sørger for brugsanvisningen, foretager stikprøvekontrol, når det er hensigtsmæssigt, opbevarer erklæringen i 10 år og giver myndighederne dokumentation på et sprog, de let kan forstå (artikel 8); udgør materiellet en risiko, underretter de fabrikanten og markedsovervågningsmyndighederne, før de bringer det i omsætning (artikel 8, stk. 2). Den blå vejledning tilføjer, at en person, der bringer brugte produkter fra et tredjeland eller et produkt, der ikke er konstrueret eller fremstillet til EU-markedet, i omsætning, pålægges rollen som fabrikant (afsnit 3.1). GPSR's regel om onlinetilbud i artikel 19 gælder stadig for disse produkter.^[1][2]

Begge regelsæt kræver sporbarhed: efter anmodning oplyser importører, hvilken erhvervsdrivende der har leveret til dem, og hvem de har leveret til (GPSR artikel 15, stk. 3; lavspændingsdirektivet artikel 11). Ved grænsen kontrollerer toldmyndighederne produkter, der angives til overgang til fri omsætning, og suspenderer overgangen, når dokumentation, mærkning eller oplysningerne om den erhvervsdrivende i EU mangler (forordning (EU) 2019/1020, artikel 25 og 26).^[1][2][3]