Vores produkt skal have energietiket og registreres i EPREL

Forordning (EU) 2017/1369 er en rammeforordning. Den gælder for energirelaterede produkter, der bringes i omsætning eller tages i brug, og fastsætter regler om mærkning af dem og om standardiserede produktoplysninger om energieffektivitet og om forbruget af energi og andre ressourcer under brug (artikel 1, stk. 1). De detaljerede krav kommer fra delegerede retsakter, én pr. produktgruppe, som afgrænser de omfattede produkter, A-til-G-etikettens udformning, produktdatabladet, den tekniske dokumentation, verifikationstolerancerne og den måde, etiketten vises på ved fjernsalg (artikel 16, stk. 1, 3 og 4). Forordningen finder anvendelse fra den 1. august 2017; artiklen om databasen finder anvendelse fra den 1. januar 2019 (artikel 21).^[1]

Pligterne ligger hovedsagelig hos leverandøren: den fabrikant, der er etableret i Unionen, den bemyndigede repræsentant for en fabrikant uden for EU eller den importør, der bringer produktet i omsætning på EU-markedet (artikel 2, nr. 14). Leverandøren sørger for, at hver enhed uden beregning ledsages af en korrekt trykt etiket og et produktdatablad, leverer etiketter og datablade til en forhandler senest fem arbejdsdage efter en anmodning og udarbejder teknisk dokumentation, der er tilstrækkelig til at vurdere, om de er korrekte (artikel 3, stk. 1–3). Produkter må ikke være konstrueret, så deres ydeevne ændrer sig under prøvningsforhold (artikel 3, stk. 5).^[1]

Produktdatabasen står i centrum. Gennemførelsesforordning (EU) 2024/994 giver den navnet EPREL, European Product Registry for Energy Labelling (artikel 2, nr. 1), og fra den 22. oktober 2024 må kun verificerede leverandører registrere eller ændre modeller i den; en juridisk person dokumenterer sin identitet og sin etablering i Unionen med et kvalificeret elektronisk segl (artikel 3 og 4). Før leverandøren bringer en enhed af en ny model, der er omfattet af en delegeret retsakt, i omsætning, registrerer den modellen i databasens offentlige del og overholdelsesdel (artikel 4, stk. 1). Den offentlige del indeholder leverandørens oplysninger, modelidentifikationen, den elektroniske etiket, klasserne og parametrene og produktdatabladet; overholdelsesdelen indeholder tilsvarende modeller og angivne dele af den tekniske dokumentation, fx de målte parametre, beregningerne og de anvendte standarder (artikel 12, stk. 5, og bilag I). Et produkt med ændringer, der har betydning for etiketten, er en ny model (artikel 4, stk. 4), og overholdelsesoplysningerne opbevares i 15 år efter den sidste enhed, medmindre en delegeret retsakt fastsætter en kortere periode (artikel 4, stk. 6).^[1][6]

Forhandlerne viser etiketten synligt, også ved fjernsalg online, og stiller produktdatabladet til rådighed (artikel 5, stk. 1). Leverandører og forhandlere henviser til energiklassen og skalaen af energieffektivitetsklasser i visuelle reklamer og teknisk salgsfremmende materiale og viser hverken vildledende etiketter eller etiketter, der efterligner energietiketten, på produkter uden for dens anvendelsesområde (artikel 6). Domstolen har fastslået, at reklamepligten i artikel 6, litra a, også gælder for produktgrupper, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget efter det tidligere direktiv 2010/30/EU; siger den retsakt ikke hvordan, vises klassen og skalaen som på etiketten, forudsat at de forbliver læselige og synlige, eller ellers på tilsvarende måde (sag C-761/22, kendelse af 5. oktober 2023). Den delegerede retsakt udfylder detaljerne. For køleapparater stiller leverandøren fx en elektronisk etiket til rådighed for forhandlerne, og forhandleren viser den tæt på prisen på websiden, eventuelt i en indlejret visning (delegeret forordning (EU) 2019/2016 artikel 3, stk. 1, litra g, og artikel 4, litra b, samt bilag VIII).^[1][2][7]

Håndhævelsen er national inden for en EU-ramme. Medlemsstaterne fastsætter sanktionerne (artikel 7, stk. 4), myndighederne kan kræve, at leverandøren betaler omkostningerne ved prøvning (artikel 8, stk. 5), og forordningen er opført i bilag I til forordning (EU) 2019/1020, så den forordnings korrigerende tiltag gælder (artikel 16). Mange produktgrupper med energietiket har også krav til økodesign: må modeller i klasse E, F eller G ikke længere bringes i omsætning på grund af en gennemførelsesforanstaltning om økodesign efter direktiv 2009/125/EF, vises de klasser med gråt på etiketten (artikel 11, stk. 10). For produkter, der er reguleret af gennemførelsesforanstaltninger efter direktiv 2009/125/EF, gælder direktivets regler om CE-mærkning og erklæring fortsat efter overgangsbestemmelserne i forordning (EU) 2024/1781, indtil foranstaltningerne ophæves eller erklæres forældede (artikel 79, stk. 1, litra b). Et forslag fra Kommissionen, COM(2026) 565, vil ændre forordning (EU) 2017/1369 og (EU) 2020/740 med henblik på forenkling og digitale muligheder for energi- og dækmærkning; den 4. oktober 2026 opfører EUR-Lex det kun som et forslag.^[1][3][4][5]