Vi vil sælge et vaske- eller rengøringsmiddel

Forordning (EF) nr. 648/2004 omfatter vaske- og rengøringsmidler: ethvert stof eller enhver blanding, der indeholder sæbe eller andre overfladeaktive stoffer og er bestemt til vask og rengøring, i enhver form, til brug i husholdninger, institutioner eller industrien, herunder forvaske- og blegeblandinger, skyllemidler og rengøringsblandinger (artikel 2, nr. 1). Vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer skal opfylde forordningens og bilagenes betingelser og grænser, når de bringes i omsætning (artikel 3, stk. 1).^[1]

Forordningen lægger ansvaret hos én person. Producenten er den, der er ansvarlig for at bringe vaske- eller rengøringsmidlet i omsætning; en fabrikant, en importør, en pakker, der arbejder for egen regning, og enhver, der ændrer egenskaberne eller udarbejder eller ændrer mærkningen, anses for producent, mens en distributør, der intet ændrer, ikke gør, medmindre distributøren optræder som importør (artikel 2, nr. 10). Producenten skal være etableret i Fællesskabet og er ansvarlig for overensstemmelsen (artikel 3, stk. 2 og 3). Overfladeaktive stoffer, der opfylder kriterierne for fuldstændig aerob bionedbrydelighed i bilag III, må bringes i omsætning uden yderligere begrænsninger (artikel 4, stk. 1), og producenten holder testresultaterne til rådighed for myndighederne (artikel 9, stk. 1 og 2).^[1]

Mærkningen af vaske- og rengøringsmidler har sit eget indhold. Pakningen angiver produktnavnet, navn, fuldstændig adresse og telefonnummer på den ansvarlige og stedet, hvor databladet over indholdsstoffer kan fås (artikel 11, stk. 2). Bilag VII A fastsætter indholdsdeklarationen: vægtintervaller for de opregnede bestanddele, der er tilsat over 0,2 %, enzymer, desinfektionsmidler, optiske hvidtemidler og parfume uanset koncentration, konserveringsmidler, allergifremkaldende parfumestoffer over 0,01 % og webadressen, hvor den fulde liste over indholdsstoffer kan findes. Tøjvaske- og maskinopvaskemidler til forbrugere skal også have doseringsoplysninger (artikel 11, stk. 4, og bilag VII B). Sundhedspersonale får efter anmodning et datablad over indholdsstoffer straks og gratis (artikel 9, stk. 3).^[1]

Faremærkningen kommer fra CLP-forordningen, forordning (EF) nr. 1272/2008. Producenter, importører og downstreambrugere klassificerer blandinger, før de bringes i omsætning (artikel 4, stk. 1), og leverandører mærker og emballerer farlige blandinger, før de bringes i omsætning (artikel 4, stk. 4). Etiketten indeholder leverandørens oplysninger, den nominelle mængde for pakninger, der gøres tilgængelige for offentligheden, produktidentifikatorer og, hvor det er relevant, piktogrammer, signalord samt faresætninger og sikkerhedssætninger (artikel 17, stk. 1), på de officielle sprog i de berørte medlemsstater (artikel 17, stk. 2). Emballage til offentligheden må ikke tiltrække børn eller efterligne fødevarer, foderstoffer, lægemidler eller kosmetiske produkter (artikel 35, stk. 2). Medlemsstaterne udpeger organer, der modtager oplysninger til brug for nødberedskab på sundhedsområdet efter bilag VIII (artikel 45, stk. 1).^[2]

En ny forordning er på vej. Forordning (EU) 2026/405 om vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer ophæver forordning (EF) nr. 648/2004 med virkning fra den 23. september 2029 og finder anvendelse fra den dato, bortset fra artikel 4, stk. 3 og 4 (artikel 35 og 37). Den blev offentliggjort den 2. marts 2026 og trådte i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen (artikel 37). Artikel 4, stk. 3 og 4, fastsætter deres egne, senere frister: film og polymerer i film skal opfylde nye krav til bionedbrydelighed senest den 23. marts 2032, og visse andre organiske stoffer senest den 23. marts 2034. Vaske- og rengøringsmidler, der er bragt i omsætning før den 23. september 2029 i overensstemmelse med den gamle forordning, må fortsat gøres tilgængelige uden tidsbegrænsning; de, der bringes i omsætning efter den 22. september 2029 og før den 23. september 2030, må gøres tilgængelige indtil den 23. september 2030 (artikel 36). Desinfektionsreglen i artikel 3, stk. 1, i den gamle forordning henviser stadig til direktiv 98/8/EF, som forordning (EU) nr. 528/2012 ophævede fra den 1. september 2013; henvisninger til direktivet læses som henvisninger til den forordning (artikel 96 i forordning (EU) nr. 528/2012).^[3][4]