Vi har givet et eksisterende produkt Bluetooth eller wi-fi

Når et produkt får et radiomodul, ændres dets juridiske kategori, ikke kun listen over funktioner. Direktiv 2014/53/EU definerer radioudstyr som et elektrisk eller elektronisk produkt, der bevidst udsender eller modtager radiobølger med henblik på radiokommunikation eller radiobestemmelse, eller et produkt, der skal suppleres med tilbehør, fx en antenne, for at kunne det (artikel 2, stk. 1, nr. 1). Radioudstyr, der er omfattet af direktivet, er ikke omfattet af lavspændingsdirektivet, bortset fra at lavspændingsdirektivets sikkerhedsmål gælder gennem radioudstyrsdirektivets egen artikel 3, stk. 1, litra a (artikel 1, stk. 4).^[1][4]

Radioudstyrsdirektivets væsentlige krav gælder derefter for hele produktet. Det skal beskytte personers og husdyrs sundhed og sikkerhed og beskytte ejendom, herunder lavspændingsdirektivets sikkerhedsmål, men uden spændingsgrænse (artikel 3, stk. 1, litra a); det skal have et tilstrækkeligt niveau af elektromagnetisk kompatibilitet som fastsat i EMC-direktivet (artikel 3, stk. 1, litra b); og det skal udnytte radiospektret effektivt for at undgå skadelig interferens (artikel 3, stk. 2). Yderligere krav i artikel 3, stk. 3, gælder for de kategorier, der er nævnt i delegerede retsakter.^[1][3]

En af de delegerede retsakter er delegeret forordning (EU) 2022/30. Den gør kravet om netværksbeskyttelse gældende for radioudstyr, der kan kommunikere via internettet, kravet om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred for internetforbundet radioudstyr, radioudstyr til børnepasning, radioudstyr, der er legetøj, og wearables, der kan behandle personoplysninger, trafikdata eller lokaliseringsdata, og kravet om beskyttelse mod svig for internetforbundet udstyr, der kan overføre penge eller virtuel valuta (artikel 1). Medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik er undtaget fra alle tre krav, og udstyr, der også er omfattet af de retsakter om luftfart, køretøjssikkerhed og elektroniske bompengesystemer, som er nævnt i artikel 2, stk. 2, er undtaget fra kravene om privatlivets fred og svig (artikel 2). Efter en ændring finder den anvendelse fra den 1. august 2025 (artikel 3). Delegeret forordning (EU) 2026/339 ophæver den med virkning fra den 11. december 2027, den dato, hvor forordningen om cyberrobusthed, forordning (EU) 2024/2847, finder fuld anvendelse; ifølge betragtningerne er radioudstyr, der bringes i omsætning mellem den 1. august 2025 og den 10. december 2027, fortsat underlagt markedsovervågning efter disse krav (artikel 1, betragtning 3–5).^[2][5]

Vejen til overensstemmelse afhænger af standarderne. For sikkerheds- og EMC-kravene kan fabrikanten bruge intern produktionskontrol, EU-typeafprøvning eller fuld kvalitetssikring (artikel 17, stk. 2). For spektrumkravet og kravene i artikel 3, stk. 3, kan intern produktionskontrol kun bruges, når der er anvendt harmoniserede standarder, der er offentliggjort i EU-Tidende; ellers inddrages et bemyndiget organ (artikel 17, stk. 3 og 4). Vurderingen tager hensyn til alle tilsigtede driftsforhold og, for sikkerhedens vedkommende, de rimeligt forudsigelige forhold og bekræfter overensstemmelsen i alle mulige konfigurationer (artikel 17, stk. 1).^[1]

Dokumentationen følger med. Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation, før udstyret bringes i omsætning, og ajourfører den (artikel 21, stk. 1 og 2), og udarbejder én EU-overensstemmelseserklæring, når flere EU-retsakter kræver en (artikel 18, stk. 3). Hver enhed ledsages af en kopi af erklæringen eller af en forenklet erklæring med internetadressen på den fulde tekst (artikel 10, stk. 9), og brugsanvisningen angiver frekvensbåndene og den maksimale udsendte radiofrekvenseffekt (artikel 10, stk. 8). Er brugen begrænset eller betinget af en tilladelse i visse områder, skal emballagen gøre det muligt at identificere de pågældende medlemsstater eller områder (artikel 10, stk. 10).^[1]