Vi har hørt, at brugeren skal kunne fjerne batterierne

Artikel 11 i batteriforordningen (forordning (EU) 2023/1542) er en designregel, der rammer produktet og ikke kun batteriet. Enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produkter med indbyggede bærbare batterier i omsætning, skal sikre, at batterierne let kan fjernes og udskiftes af slutbrugeren på et hvilket som helst tidspunkt i produktets levetid (artikel 11, stk. 1). Forpligtelsen angår hele batterier, ikke de enkelte celler. Artiklen finder anvendelse fra den 18. februar 2027 (artikel 96, stk. 2, litra a); indtil da gælder artikel 11 i det ophævede direktiv 2006/66/EF fortsat (artikel 95, litra a).^[1]

Forordningen definerer, hvad „let kan fjernes“ betyder. Et bærbart batteri kan let fjernes af slutbrugeren, når det kan fjernes med almindeligt tilgængeligt værktøj uden specialværktøj (medmindre det leveres gratis med produktet), proprietært værktøj, termisk energi eller opløsningsmidler (artikel 11, stk. 1, andet afsnit). Det kan let udskiftes, når det efter fjernelsen kan erstattes af et kompatibelt batteri uden at påvirke apparatets funktion, ydeevne eller sikkerhed (artikel 11, stk. 6). Produktet skal ledsages af anvisninger og sikkerhedsoplysninger om brug, fjernelse og udskiftning, som er permanent tilgængelige online på et offentligt tilgængeligt website (artikel 11, stk. 1, tredje afsnit).^[1]

Undtagelserne er præcise. Apparater, der er konstrueret til primært at fungere i omgivelser, hvor de jævnligt udsættes for vandsprøjt, vandstråler eller nedsænkning i vand, og som er beregnet til at kunne vaskes eller skylles, må konstrueres, så kun uafhængige fagpersoner kan fjerne batteriet, men kun når det er nødvendigt af hensyn til brugerens og apparatets sikkerhed. Professionelt medicinsk billeddannelses- og strålebehandlingsudstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik må også konstrueres sådan (artikel 11, stk. 2). Forpligtelsen gælder ikke, når kontinuerlig strømforsyning og en permanent forbindelse mellem produkt og batteri er nødvendig af sikkerhedshensyn eller, for produkter, hvis hovedfunktion er at indsamle og levere data, af hensyn til dataintegriteten (artikel 11, stk. 3). Kommissionen kan tilføje yderligere undtagelser ved delegeret retsakt af sikkerhedshensyn (artikel 11, stk. 4) og skal offentliggøre retningslinjer for artiklen (artikel 11, stk. 9).^[1]

To yderligere pligter forlænger reglen ind i produktets levetid. Bærbare batterier og LMT-batterier skal kunne fås som reservedele i mindst fem år efter, at den sidste enhed af udstyrsmodellen er bragt i omsætning, til en rimelig og ikke-diskriminerende pris for uafhængige fagpersoner og slutbrugere (artikel 11, stk. 7). Software må ikke bruges til at hindre, at et bærbart batteri eller et LMT-batteri eller deres nøglekomponenter udskiftes med et kompatibelt batteri eller kompatible nøglekomponenter (artikel 11, stk. 8). For lette transportmidler skal batteriet og dets enkelte celler let kunne fjernes og udskiftes af en uafhængig fagperson (artikel 11, stk. 5).^[1]