TexR - Regulation (EU) No 1007/2011

Hvad TexR er, og hvorfor det betyder noget

Tekstilforordningen (TexR) — formelt Regulation (EU) No 1007/2011 on textile fibre names and related labelling and marking of the fibre composition of textile products — er EU’s harmoniserede regelsæt for, hvordan tekstiler beskrives over for køberen. Hvis du fremstiller, importerer eller sælger beklædning, boligtekstiler eller andre produkter, der i væsentligt omfang består af tekstilfibre, gælder den næsten med sikkerhed for dig. TexR findes, så en forbruger i enhver medlemsstat kan læse den samme slags fiberoplysning på en etiket og stole på, at “100% bomuld” eller “60% uld, 40% polyester” betyder det samme overalt og er målt på samme måde.

TexR betyder noget, fordi den fjerner gætteriet og den markedsføringsmæssige frihed fra fiberangivelser. Kun de fibernavne, EU har harmoniseret, må stå på en etiket, hele sammensætningen skal angives efter vægt, og måden, procenterne beregnes og tolereres på, er fastlagt i loven. For et brand gør det fibermærkning fra en kreativ øvelse til en kontrolleret og reviderbar én — og en fejlmærket beklædningsgenstand er et compliance-problem, ikke blot et kundeserviceproblem.

📄 Officiel tekst: Regulation (EU) No 1007/2011 — på EUR-Lex →

Hvem TexR gælder for

TexR gælder på tværs af forsyningskæden, hvor den tungeste pligt falder på den, der først bringer produktet i omsætning på EU-markedet. Rollerne defineres ud fra, hvem der gør produktet tilgængeligt:

Producenter — enhver, der fremstiller et tekstilprodukt og er den første til at bringe det i omsætning på EU-markedet, er ansvarlig for, at etiketten er til stede, korrekt og i overensstemmelse med reglerne.
Importører — en virksomhed, der bringer et tekstilprodukt fra lande uden for EU i omsætning på EU-markedet, behandles som producenten i mærkningsmæssig henseende og bærer dette ansvar.
Distributører — grossister og detailhandlere længere nede i kæden, som gør produkter tilgængelige, skal handle med fornøden omhu; en distributør, der mærker eller ommærker et produkt eller markedsfører det under eget navn, påtager sig producentens ansvar for den etiket.

Forordningen omfatter tekstilprodukter, hvilket omfatter produkter, der består af mindst 80 vægtprocent tekstilfibre, samt en række produkter, der behandles som tekstilprodukter — møbel-, paraply- og parasolbetræk, tekstildelene af flerlagsgulvbelægninger, betræk til madrasser og campingudstyr samt tekstildele, der udgør en integreret del af andre produkter, hvor sammensætningen er angivet. Visse genstande er undtaget eller underlagt lettere regler (for eksempel mål-syede varer fremstillet af selvstændige skræddere og forskellige genstande oplistet i forordningens bilag).

Vigtigste krav

Kun harmoniserede fibernavne fra forordningen må bruges til at beskrive fiberindholdet.
Den fulde fibersammensætning skal angives efter vægtprocent i faldende rækkefølge.
Faste tolerancer gælder, når de angivne procenter kontrolleres mod det faktiske indhold.
En “ren”- eller “100%“-angivelse må kun bruges, hvor et produkt udelukkende består af én fiber.
Eventuelle ikke-tekstildele af animalsk oprindelse skal markeres med en fast formulering.
Etiketten eller mærkningen skal være holdbar, letlæselig og på sproget/sprogene i salgsmedlemsstaten.

Centrale krav

Kun harmoniserede fibernavne må bruges

Hjørnestenen i TexR er, at fiberindhold skal beskrives med de tekstilfibernavne, EU har aftalt og oplistet i forordningens bilag I. Du kan ikke opfinde et fibernavn, oversætte det løst eller bruge et brand- eller handelsnavn i stedet for det harmoniserede udtryk til at angive sammensætningen. En fiber må kun beskrives som en bestemt type, hvis den faktisk opfylder definitionen i forordningen. Hvor en producent mener, at der findes en reelt ny fiber, fastsætter forordningen en procedure for at ansøge om at få et nyt navn tilføjet — indtil det er gjort, kan den nye fiber ikke mærkes med et uautoriseret navn. Det er det, der gør, at “viskose”, “elastan”, “polyamid” og resten betyder det samme på enhver etiket i det indre marked.

Fuld sammensætning efter vægt, i faldende rækkefølge

Et tekstilprodukt skal mærkes eller markeres med sin fulde fibersammensætning, udtrykt som en procentdel af den samlede vægt for hver fiber, oplistet i faldende rækkefølge. Et stof mærkes for eksempel “55% bomuld, 45% polyester” og ikke blot efter sin hovedfiber. Små mængder fibre kan inden for forordningens regler grupperes eller beskrives som “andre fibre”, hvor de er under en defineret tærskel, men udgangspunktet er en fuld, vægtbaseret angivelse i faldende rækkefølge. Dekorative fibre og fibre med en antistatisk funktion, der falder under fastsatte grænser, kan udelades af den angivne sammensætning på de betingelser, forordningen fastsætter.

Tolerancer, og hvordan procenter verificeres

Fordi tekstiler er både naturlige og fremstillede materialer, kontrolleres de angivne procenter mod aftalte tolerancer frem for at kræve laboratorieperfekte tal. Forordningen fastsætter de fremstillingstolerancer, der er tilladt mellem den mærkede sammensætning og den sammensætning, der findes ved analyse, og EU har standardiseret analysemetoder og de aftalte tillæg (såsom de konventionelle fugttillæg, der anvendes på forskellige fibre), der bruges til at beregne fibermassen. Den praktiske pointe for et brand er, at de procenter, du trykker, skal kunne forsvares over for disse definerede metoder og tolerancer — ikke blot afrundes til et bekvemt tal.

”Ren”, “100%” og regler for flere fibre

Udtryk som “100%”, “ren” eller “hel” kan forbeholdes produkter, der udelukkende består af én enkelt fiber; de kan ikke bruges som løs markedsføring for produkter, der overvejende består af én fiber. For produkter af to eller flere fibre fastsætter forordningen, hvordan hver enkelt skal navngives og ordnes, og hvordan mindre fibre behandles. Der er specifikke regler for bestemte produkttyper — for eksempel kerneløse eller kernespundne garner, produkter af flere komponenter og genstande, hvor én etiket kan dække flere identiske artikler — så forbrugeren altid ser en sammensætning, der afspejler, hvad produktet faktisk er.

Ikke-tekstildele af animalsk oprindelse

TexR indførte et særskilt forbrugeroplysningskrav: hvor et tekstilprodukt indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse (for eksempel læderbesætning, pels, knapper af horn eller ben), skal etiketten eller mærkningen angive dette med formuleringen “Indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse”. Det er, så forbrugere, der undgår animalske materialer af etiske, religiøse eller allergiske grunde, ikke vildledes af et produkt, der ser ud til kun at være tekstil.

Holdbar, læselig og på det rette sprog

Mærkning og markering skal være holdbar, letlæselig, synlig og tilgængelig for køberen på salgsstedet, og oplysningerne skal være på det/de officielle sprog i den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt for forbrugeren. Oplysningen om fibersammensætning skal være til stede på selve produktet eller på dets etiket eller mærkning; den skal vises klart, når produktet udbydes til salg, herunder ved fjern- og onlinesalg, så køberen kan læse den inden køb.

Forpligtelser efter rolle

Producenter — sørg for, at hvert tekstilprodukt bærer en holdbar, letlæselig etiket med den fulde sammensætning med harmoniserede navne efter vægt i faldende rækkefølge, animalsk-oprindelse-angivelsen hvor relevant, og nøjagtige procenter, der holder mod de aftalte tolerancer.
Importører — behandles som producenter: verificér, at etiketten er til stede og korrekt, før produktet bringes i omsætning på EU-markedet, og sørg for, at sprogkravene på bestemmelsesmarkedet er opfyldt.
Distributører — kontrollér, at de produkter, de gør tilgængelige, er korrekt mærket, lever ikke produkter, de ved er ikke-overensstemmende, og påtag jer producentpligter, hvis I ommærker eller sælger under eget navn.

Håndhævelse

TexR er direkte anvendelig i alle medlemsstater, men håndhævelsen er national. Hver medlemsstat udpeger markedsovervågningsmyndigheder til at kontrollere fibersammensætningsmærkning og gribe ind over for fejlmærkede produkter. I Danmark er Sikkerhedsstyrelsen markedsovervågningsmyndighed, der arbejder sammen med Forbrugerombudsmanden om de vildledende-markedsførings-aspekter.

Myndighederne kan kræve korrektion, tilbagetrækning eller ommærkning af produkter og forfølge sanktioner fastsat på nationalt niveau. Den kvalitative virkelighed for et brand er, at fibermærkning er let at teste: en enkelt laboratorieanalyse, der viser, at indholdet ikke matcher etiketten — uden for de tilladte tolerancer — er nok til at udløse håndhævelse, og den samme fejlmærkede style sælges normalt på mange markeder på én gang.

Sådan bliver du compliant

Bekræft, hvilke af dine produkter der er tekstilprodukter eller behandles som sådan under TexR.
Fastslå den reelle fibersammensætning for hvert produkt efter vægt ved hjælp af forordningens metoder og tillæg.
Mærk kun med harmoniserede fibernavne, efter vægtprocent, i faldende rækkefølge.
Kontrollér, at dine angivne procenter holder mod de tilladte fremstillingstolerancer.
Forbehold “100%”, “ren” og “hel” til produkter, der reelt består af én fiber.
Tilføj “Indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse”, hvor sådanne dele er til stede.
Gør etiketten holdbar og læselig, og stil sammensætningen til rådighed på det/de officielle sprog på hvert salgsmarked, herunder i online-annoncer.

Relaterede guides

Sådan hjælper Conphora

Conphora overvåger TexR og matcher dine tekstilprodukter mod kravene og markerer mangler i fibernavngivning, sammensætningsangivelser, tolerancer, oplysning om animalsk oprindelse og sprogdækning, før de bliver til håndhævelsesproblemer. Platformen hjælper dig med at generere og opbevare den rigtige mærkningsdokumentation og giver dig besked, når forpligtelserne ændrer sig, så din compliance forbliver opdateret.

Se hvordan Conphora virker · Start gratis med Conphora

Kilder og videre læsning

Denne guide er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning.

Sidst opdateret: 12. juni 2026