Hvad FtLblD er, og hvorfor det betyder noget
Fodtøjsmærkningsdirektivet (FtLblD) — formelt Directive 94/11/EC on the labelling of the materials used in the main components of footwear for sale to the consumer — er den EU-regel, der fortæller køberen, hvad en sko faktisk er lavet af. Det harmoniserer, hvordan fodtøj, der sælges til forbrugere i Unionen, skal angive materialerne i sine tre hoveddele, så den samme information præsenteres ensartet fra én medlemsstat til den næste. Hvis du fremstiller, importerer eller sælger fodtøj i EU, regulerer dette direktiv næsten med sikkerhed mærkningen på dit produkt.
FtLblD betyder noget, fordi det fjerner gætteri ved salgsstedet og forhindrer det kludetæppe af modstridende nationale mærkningsregler, der fandtes før det. For en brandejer er det en forpligtelse af lav kompleksitet, men høj synlighed: kravet er snævert, men det optræder på hvert eneste par, du sælger, og en manglende eller forkert materialemærkning er let for en markedsovervågningsmyndighed eller en konkurrent at få øje på. Det er billigt at gøre det rigtigt; det er iøjnefaldende at gøre det forkert.
📄 Officiel tekst: Directive 94/11/EC on the labelling of footwear materials — på EUR-Lex →
Hvem FtLblD gælder for
FtLblD omfatter fodtøj bestemt til salg til forbrugeren, og pligterne løber gennem hele forsyningskæden:
- Producenter etableret i EU — bærer det primære ansvar for at levere den korrekte mærkning og for rigtigheden af de oplysninger, den formidler.
- EU-etablerede sælgere (importører og distributører) — hvor producenten ikke er etableret i Unionen, er den sælger, der først bringer fodtøjet i omsætning på EU-markedet, ansvarlig for mærkningen og dens rigtighed. Detailhandlere længere nede i kæden skal sikre, at det mærkede fodtøj, de sælger, faktisk bærer de krævede oplysninger.
- Forbrugeren — er den beskyttede part. Hele formålet med direktivet er at give den person, der køber skoen, en klar, sammenlignelig angivelse af, hvad dens hoveddele er lavet af.
Direktivet gælder for fodtøj generelt — artikler designet til at beskytte eller dække foden, med en fastgjort sål. Visse kategorier falder uden for dets anvendelsesområde, såsom brugt fodtøj, beskyttelsesfodtøj omfattet af sin egen lovgivning (PPE), legetøjsfodtøj og fodtøj, der selv er reguleret af særskilte regler. For almindeligt forbrugerfodtøj gælder mærkningspligten dog fuldt ud.
Vigtige datoer og tidslinje
- 1994 — Directive 94/11/EC blev vedtaget og erstattede tidligere divergerende nationale tilgange med én harmoniseret mærkningsordning for fodtøjsmaterialer på tværs af det indre marked.
- Som et direktiv er FtLblD ikke direkte anvendeligt; hver medlemsstat gennemfører det i national ret. Mærkningsforpligtelserne har været gældende i hele Unionen siden den gennemførelse, og de foreskrevne piktogrammer og materialedefinitioner har lige siden været det fælles referencepunkt.
- Fordi reglerne er længe etablerede, er den praktiske tidslinje for et brand ganske enkelt: alt forbrugerfodtøj, der bringes i omsætning på EU-markedet i dag, skal allerede bære en compliant materialemærkning.
Centrale krav
Mærkning af de tre hoveddele
Kernen i FtLblD er, at mærkningen skal formidle materialet i fodtøjets tre hoveddele:
- overdelen — den udvendige overflade af den del, der er fastgjort til sålen;
- foring og bindsål — den indvendige foring af overdelen og indersålen, som udgør indersiden af artiklen;
- ydersålen — undersiden af fodtøjet, der udsættes for slid i kontakt med underlaget.
For hver af disse tre dele skal mærkningen angive, hvilket materiale den overvejende er lavet af, så forbrugeren kan aflæse en skos sammensætning på et øjeblik.
De fire materialekategorier
For hver del angives materialet ved hjælp af en af fire foreskrevne kategorier: læder, overtrukket læder, tekstil og andet. Hver kategori har sit eget piktogram og en aftalt definition i direktivet. Det materiale, der skal angives for en given del, er det, der udgør mindst 80% af overfladen af overdelen, af foringen og bindsålen samt af ydersålens volumen. Hvor intet enkelt materiale udgør mindst 80%, skal der gives oplysning om de to vigtigste materialer, der udgør delen. Denne 80%-tærskel er den regel, der afgør, hvad der angives på mærkningen.
Piktogrammer eller skriftlige angivelser
Oplysningerne kan formidles på to tilladte måder: ved de standardiserede piktogrammer, der er fastsat i direktivet, eller ved skriftlige angivelser med materialebetegnelserne. Der findes piktogrammer både for de tre dele og for de fire materialekategorier, hvilket muliggør en rent grafisk mærkning, der ikke kræver oversættelse. Hvor der i stedet bruges skriftlige ord, skal de være på sproget/sprogene i den medlemsstat, hvor fodtøjet sælges til forbrugeren. Medlemsstaterne kan kræve den ordlyd, men de kan ikke påtvinge en anden mærkningsordning end den, direktivet fastlægger — den harmoniserede ordning er den eneste tilladte.
Hvor og hvordan mærkningen anbringes
Mærkningen skal optræde på mindst én af fodtøjsartiklerne i hvert par — det er nok at mærke den ene sko i parret, ikke begge. Den skal være læselig, forsvarligt fastgjort og tilgængelig, og producenten eller den EU-etablerede sælger er ansvarlig for, at mærkningen er til stede og korrekt. Mærkningen kan være trykt, påklæbet, præget eller fastgjort, forudsat at den bliver siddende og forbliver læsbar. Den må ikke være vildledende, og den kan ledsages af yderligere information, så længe den ekstra tekst ikke modsiger eller skjuler den krævede materialeangivelse.
Forpligtelser efter rolle
- Producenter (EU-etablerede) — lever den korrekte piktogram- eller skriftlige mærkning for overdel, foring og bindsål samt ydersål; anvend 80%-reglen korrekt; sikr, at mærkningen er holdbar, læselig og korrekt.
- Importører / første EU-sælgere — overtag producentens mærkningsansvar, hvor fabrikanten er uden for EU; verificér, at indgående fodtøj er korrekt mærket, før det bringes i omsætning.
- Distributører og detailhandlere — sælg kun fodtøj, der bærer den krævede mærkning, og fjern, skjul eller ændr den ikke.
Håndhævelse
FtLblD håndhæves på nationalt niveau af markedsovervågningsmyndighederne i hver medlemsstat. I Danmark fører Sikkerhedsstyrelsen tilsyn med produktoverholdelse af denne art. Myndighederne kan kontrollere, at fodtøj til salg bærer den korrekte materialemærkning, kræve rettelse af ikke-overensstemmende eller vildledende mærkning og gribe ind over for produkter, der ikke opfylder den harmoniserede ordning.
Konsekvenserne ved manglende overholdelse fastsættes nationalt og kan omfatte påbud om at stoppe salg, indtil mærkningen er rettet, fjernelse af lager og sanktioner. Fordi mærkningen sidder på hvert par og er let at inspicere, bliver fodtøjsmærkning typisk opdaget hurtigt — både af myndighederne under detailkontroller og af konkurrenter. Den kvalitative virkelighed for et brand er, at en mærkningsfejl er synlig på tværs af en hel produktlinje på én gang.
Sådan bliver du compliant
- Identificér det overvejende materiale i overdelen, foringen og bindsålen samt ydersålen for hver fodtøjsmodel.
- Anvend 80%-reglen; hvor intet materiale når 80% af en del, angiv de to vigtigste materialer.
- Tildel hvert materiale den korrekte kategori: læder, overtrukket læder, tekstil eller andet.
- Vælg dit format: de foreskrevne piktogrammer eller skriftlige angivelser på sproget/sprogene i de markeder, hvor du sælger.
- Anbring mærkningen på mindst én sko i hvert par, og sikr, at den er læselig, holdbar og tilgængelig.
- Bekræft, at mærkningen er korrekt og ikke vildledende, og at eventuel yderligere tekst ikke skjuler de krævede oplysninger.
- Hold ansvarskæden klar: hvis du importerer, så sørg for, at mærkningspligten er opfyldt, før fodtøjet når EU-markedet.
Relaterede guides
Sådan hjælper Conphora
Conphora overvåger FtLblD og matcher dit fodtøj mod kravene og markerer mangler i materialeangivelse, brug af piktogrammer og ansvarskæden, før de bliver til håndhævelsesproblemer. Platformen hjælper dig med at generere og opbevare den rigtige mærkningsdokumentation og giver dig besked, når forpligtelserne ændrer sig, så din compliance forbliver opdateret.
Se hvordan Conphora virker · Start gratis med Conphora
Kilder og videre læsning
Denne guide er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning.
Sidst opdateret: 12. juni 2026