CE-mærkning fra A til Z: Hvad det kræver af danske producenter og importører

CE-mærket er ikke et kvalitetsstempel, men en juridisk erklæring — og ansvaret ligger hos dig, også når du blot importerer. De to bogstaver pryder alt fra ladere og legetøj til maskiner og medicinsk udstyr, og mange tror, det er et blåstempel fra en myndighed. Det er det ikke. Denne CE-mærkning guide forklarer, hvad mærket faktisk betyder, hvilke regler der udløser kravet, og hvordan du som dansk brandejer kommer sikkert gennem processen — uanset om du producerer selv eller køber ind i udlandet.

Hvad det betyder for dit brand

Sælger du et fysisk produkt på EU-markedet, er CE-mærket ofte din adgangsbillet. Uden det må produktet i mange kategorier slet ikke markedsføres. Og når du sætter mærket på, erklærer du under personligt og virksomhedsmæssigt ansvar, at produktet lever op til al relevant EU-lovgivning.

Det afgørende — og det mange overser — er, at ansvaret følger den, der bringer produktet i omsætning under eget navn. Importerer du varer fra Asien og sælger dem under dit eget brand, overtager du i praksis producentens forpligtelser. Du kan ikke gemme dig bag fabrikken på den anden side af kloden, hvis myndighederne banker på.

Hvad CE-mærket faktisk betyder (og ikke betyder)

CE står for Conformité Européenne — fransk for “europæisk overensstemmelse”. Mærket er en erklæring fra dig som erhvervsdrivende om, at produktet opfylder de grundlæggende krav til sikkerhed, sundhed og miljø i den EU-lovgivning, der gælder for netop dén produkttype.

Det er ikke et kvalitetsmærke

CE-mærket siger intet om, at produktet er godt, holdbart eller af høj kvalitet. Det siger heller ikke, at en myndighed har testet og godkendt det. I langt de fleste tilfælde er der tale om en selverklæring: Du dokumenterer selv, at kravene er opfyldt, og påtager dig ansvaret. Først ved en kontrolsag skal du kunne fremvise beviset.

Det er værd at huske, fordi det flytter byrden. Ingen kommer og godkender dig på forhånd. Til gengæld kan Sikkerhedsstyrelsen — den danske markedsovervågningsmyndighed — kræve dokumentationen udleveret når som helst og trække produkter tilbage, hvis den mangler.

De cirka 34 retsakter, der kræver CE

CE-systemet bygger på EU’s New Legislative Framework (NLF) — en samlet ramme af regler for, hvordan produkter bringes på markedet, og hvordan ansvaret fordeles. Under den ramme findes der i dag cirka 34 CE-retsakter: en blanding af direktiver og forordninger, der hver dækker sin produktgruppe.

Et direktiv skal omsættes til dansk lov, før det gælder; en forordning gælder direkte i hele EU. For dig er forskellen mest teknisk — kravet om CE er det samme.

Eksempler på retsakter, du kan løbe ind i:

• Lavspændingsdirektivet (elektrisk udstyr mellem 50 og 1000 volt)
• EMC-direktivet (elektromagnetisk kompatibilitet — at apparater ikke forstyrrer hinanden)
• Maskindirektivet (og den nye maskinforordning, der afløser det)
• RED (radioudstyr med trådløs forbindelse)
• Legetøjsdirektivet, som nu erstattes af en ny forordning

Producerer eller importerer du legetøj eller børneprodukter, bør du læse vores gennemgang af legetøj og den nye legetøjsforordning, for kravene strammes mærkbart.

Bemærk, at flere retsakter kan ramme det samme produkt. En trådløs højttaler kan være underlagt både lavspænding, EMC og RED på én gang. Du skal opfylde dem alle, før mærket må sættes på.

CE er ikke det eneste, du skal styre

CE-mærkning handler om produktsikkerhed, men det dækker ikke kemikalier. Indeholder dit produkt stoffer på EU’s kandidatliste, gælder REACH-forordningen om kemikalier parallelt. Og fra de kommende år vil ESPR og det digitale produktpas lægge nye dokumentationskrav oven i — så tænk CE som ét spor blandt flere.

Vejen til mærket: sådan gør du det rigtigt

Processen følger en fast logik, uanset produkttype. Her er de fire trin, du ikke kommer udenom.

1. Find den rette retsakt og overensstemmelsesvurdering

Først afgør du, hvilke direktiver og forordninger der gælder. Dernæst hvilken overensstemmelsesvurdering (på engelsk conformity assessment) der kræves — altså proceduren for at bevise, at kravene er opfyldt.

For mange lavrisikoprodukter må du selv vurdere og erklære. For højrisikoprodukter — for eksempel visse maskiner eller medicinsk udstyr — skal et bemyndiget organ (et “notified body”, en uafhængig, EU-godkendt prøvningsinstans) ind over. Det er dyrere og tager længere tid, så afklar det tidligt.

2. Brug harmoniserede standarder

Her kommer et af systemets mest praktiske greb. EU offentliggør såkaldte harmoniserede standarder — typisk EN-standarder — i Den Europæiske Unions Tidende (EU-Tidende). Når du følger en harmoniseret standard, får du formodning om overensstemmelse (på engelsk presumption of conformity): Myndighederne formoder, at dit produkt opfylder lovens krav på de punkter, standarden dækker.

Standarderne er frivillige — du må godt løse opgaven på andre måder. Men i praksis er de den letteste og mest sikre vej, fordi de oversætter abstrakte lovkrav til konkrete tekniske specifikationer. Vælger du at gå udenom, skal du selv bevise, at din løsning er mindst lige så god.

3. Saml det tekniske dossier

Det tekniske dossier (også kaldet teknisk dokumentation eller teknisk fil) er obligatorisk. Det er den mappe — fysisk eller digital — der beviser, at produktet lever op til kravene. Den skal typisk indeholde:

• En beskrivelse af produktet og dets formål
• Tegninger, kredsløb og konstruktionsdetaljer
• En liste over de anvendte standarder
• Testrapporter og risikovurdering
• Selve overensstemmelseserklæringen

Dossieret skal som hovedregel opbevares i mindst 10 år efter, at det sidste produkt er bragt på markedet, og kunne fremvises på myndighedernes forlangende.

4. Udsted EU-overensstemmelseserklæringen (DoC)

Til sidst underskriver du EU-overensstemmelseserklæringen — på engelsk Declaration of Conformity eller DoC. Det er det juridiske dokument, hvor du sort på hvidt erklærer, at produktet opfylder al relevant lovgivning. Erklæringen er obligatorisk, skal nævne de retsakter og standarder, du har fulgt, og være underskrevet af en ansvarlig person i din virksomhed.

Først når DoC er udstedt og dossieret er på plads, må CE-mærket fysisk sættes på produktet.

Ansvarsfordeling: producent, importør og distributør

NLF deler de erhvervsdrivende op i roller med vidt forskellige forpligtelser. Den vigtigste lektie: din rolle afgøres af, hvad du gør, ikke af hvad der står på dit visitkort.

Producenten

Producenten bærer det fulde ansvar. Det er producenten, der udfører overensstemmelsesvurderingen, opbygger det tekniske dossier, udsteder DoC’en og sætter mærket på.

Importøren

Importøren bringer varer fra et land uden for EU ind på markedet. Importøren skal kontrollere, at producenten har gjort sit arbejde: at dossier og DoC findes, og at mærket er korrekt påført. Men pas på — markedsfører du under dit eget navn eller varemærke, regnes du retligt som producent og overtager dermed producentens fulde forpligtelser. For mange danske webshops og brands er det her, faldgruben ligger.

Distributøren

Distributøren sælger blot videre uden at ændre på produktet eller sætte eget navn på. Distributøren har de letteste pligter — primært at tjekke, at mærke og dokumenter umiddelbart er i orden, og ikke at sælge varer, man burde vide er ulovlige.

Typiske fejl, vi ser

• At tro, at fabrikkens ord er nok. Et “CE-certifikat” fra en kinesisk leverandør er ikke i sig selv gyldig dokumentation. Du skal kunne stå inde for dossieret.
• At sætte mærket på uden DoC. CE uden en underskrevet overensstemmelseserklæring er en overtrædelse, ikke en formalitet.
• At overse, at flere retsakter gælder samtidig. Et produkt kan kræve fire direktiver opfyldt — ikke ét.
• At forveksle CE med kinesisk “China Export”. Der findes et næsten identisk logo i omløb. Det rigtige CE-mærke har en bestemt geometri og proportion.
• At glemme opbevaringspligten. Dossieret skal kunne fremvises i typisk 10 år — også når produktet er udgået.

Sådan kommer du i gang

• Kortlæg dit katalog: hvilke produkter er fysiske, og hvilke kan være CE-pligtige?
• Identificér for hvert produkt, hvilke direktiver og forordninger der gælder — husk, der kan være flere.
• Afklar, om du selv kan erklære, eller om et bemyndiget organ skal ind over.
• Find de relevante harmoniserede standarder i EU-Tidende, og brug dem til at få formodning om overensstemmelse.
• Saml det tekniske dossier: tegninger, testrapporter, risikovurdering og standardliste.
• Udsted og underskriv EU-overensstemmelseserklæringen (DoC).
• Påfør CE-mærket korrekt — i den rigtige form og størrelse.
• Afklar din rolle: producerer, importerer eller distribuerer du? Markedsfører du under eget navn, har du producentens ansvar.
• Arkivér al dokumentation, så den kan fremvises på forlangende i mindst 10 år.

Sådan hjælper Conphora

Conphora samler CE-krav, retsakter og dokumentation ét sted, så du kan se status for hvert produkt i dit katalog. I stedet for spredte regneark og glemte mapper får du overblik over, hvad der mangler, og hvad der skal fornyes.

Conphora holder automatisk styr på CE-krav og dokumentation for hele dit katalog →

Kilder og videre læsning

• Europa-Kommissionen: CE-mærkning og New Legislative Framework (NLF)
• EU’s “Blue Guide” om gennemførelse af EU’s produktregler
• Den Europæiske Unions Tidende (EU-Tidende): offentliggjorte harmoniserede standarder
• Sikkerhedsstyrelsen: vejledning om CE-mærkning og markedsovervågning i Danmark

Artiklen er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning.

Sidst opdateret: 26. februar 2026