Sikkerhedsstyrelsen: Sådan arbejder Danmarks produktsikkerhedsmyndighed — og hvad det betyder for dit brand

Et anonymt stikprøvekøb i en webshop kan ende på Sikkerhedsstyrelsens bord — og så går det stærkt.

En kontrolmedarbejder lægger en lampe, et stykke legetøj eller en oplader i indkøbskurven på din webshop. Pakken bliver leveret som til enhver anden kunde. Men i stedet for at blive brugt, havner produktet i et laboratorium. Et par uger senere kan du have et brev fra Sikkerhedsstyrelsen i indbakken — måske med et krav om at stoppe salget med det samme. Det er sådan, Sikkerhedsstyrelsen produktsikkerhed ofte ser ud i praksis: konkret, hurtigt og uden forudgående varsel.

For danske brandejere er det ikke en teoretisk risiko. Myndigheden offentliggør sine kontrolresultater, og et fund kan ramme både din omsætning og dit omdømme. Derfor er det værd at forstå, hvordan myndigheden arbejder — før du bliver udvalgt.

Hvad det betyder for dit brand

Hvis du sælger fysiske produkter til danske forbrugere — uanset om du producerer dem selv, importerer fra Asien eller blot videresælger andres varer — er du omfattet af reglerne om produktsikkerhed. Det betyder, at du skal kunne dokumentere, at dine produkter er sikre, og at du som virksomhed er korrekt registreret på mærkning og emballage.

Bliver dit produkt udtaget til kontrol og fundet i strid med reglerne, er konsekvensen sjældent en mild påmindelse. Det kan blive et salgsforbud fra dag til dag. For et brand, der lever af onlinesalg, kan det betyde, at dine bedstsælgende varer forsvinder fra hylderne midt i højsæsonen. Den gode nyhed: stort set alle fund, myndigheden gør, kunne være undgået med ordentlig dokumentation og styr på roller og ansvar i forsyningskæden.

Hvem er Sikkerhedsstyrelsen?

Sikkerhedsstyrelsen er en statslig myndighed under Erhvervsministeriet. Deres opgave er markedsovervågning — altså at føre tilsyn med, at produkter på det danske marked lever op til lovgivningen, efter at de er bragt i handlen. Hvor en certificeringsvirksomhed kigger på produktet, før det sælges, kommer Sikkerhedsstyrelsen typisk ind efterfølgende og kontrollerer, om virkeligheden stemmer overens med papirerne.

Myndigheden arbejder ud fra en risikobaseret tilgang. Det betyder, at de prioriterer indsatsen, hvor risikoen for forbrugeren er størst, eller hvor erfaringen viser, at problemerne hober sig op — for eksempel billige el-produkter solgt via udenlandske onlineplatforme. Du finder myndighedens vejledninger, kontrolresultater og afgørelser på deres website sik.dk.

Hvilke produktområder fører de tilsyn med?

Sikkerhedsstyrelsen dækker et bredt felt. De vigtigste områder for de fleste brands er:

• El-produkter — alt fra ladere og lyskæder til hvidevarer og elektronik. Et stort og hyppigt kontrolleret område.
• Gasprodukter — gasapparater, grill, terrassevarmere og tilbehør.
• Legetøj — et særligt prioriteret felt, fordi brugerne er børn. Her er kravene til kemi, småddele og mærkning skrappe.
• Fyrværkeri — både import, opbevaring og salg er underlagt skrap kontrol.
• Måleinstrumenter — vægte, energimålere og lignende, hvor præcision har økonomisk betydning.
• Produktsikkerhed generelt — den brede kategori af forbrugerprodukter, der ikke har deres egen specialregulering, men stadig skal være sikre.

Den sidste kategori er bredere, end mange tror. Møbler, tekstiler, køkkenudstyr og kosmetiske emballager kan alle blive genstand for et tilsyn, hvis der opstår mistanke om risiko.

Kontrolkampagner og stikprøver

Meget af myndighedens arbejde foregår i form af kontrolkampagner: tematiske indsatser, hvor man over en periode fokuserer på et bestemt produktområde eller en bestemt salgskanal. En kampagne kan for eksempel rette sig mod USB-opladere, batteridrevet legetøj eller produkter solgt via store onlinemarkedspladser.

Som det indledende eksempel viser, sker udtagningen ofte gennem anonyme stikprøvekøb. Medarbejderne køber produkter som almindelige kunder, så de ser præcis det, en forbruger ville få leveret. Derefter testes produktet — fysisk, kemisk eller dokumentationsmæssigt — og resultatet kan blive offentliggjort. Den åbenhed er bevidst: den skal advare forbrugere og lægge pres på virksomheder, der ikke har styr på tingene.

Det europæiske samarbejde

Sikkerhedsstyrelsen står ikke alene. Markedsovervågning er i høj grad et europæisk projekt, og myndigheden er koblet på flere fælles systemer.

Safety Gate og ICSMS

Safety Gate er EU’s hurtige varslingssystem for farlige nonfood-produkter. Når en myndighed i ét EU-land finder et farligt produkt, deles oplysningen med alle de andre lande — så en lampe, der trækkes tilbage i Tyskland, også kan komme på myndighedernes radar i Danmark. ICSMS er den bagvedliggende database, hvor myndighederne deler testresultater og sagsoplysninger med hinanden.

Den praktiske konsekvens for dig: et fund i ét land kan udløse kontrol i flere. Du kan ikke regne med, at et problem forbliver lokalt. Vi har samlet mere om, hvordan tilbagekaldelser spreder sig, i vores guide til produkttilbagekaldelser og Safety Gate.

Markedsovervågningsforordningen

Samarbejdet hviler på markedsovervågningsforordningen, forordning (EU) 2019/1020. Den fastlægger rammerne for, hvordan myndigheder i EU kontrollerer produkter, deler oplysninger og samarbejder på tværs af grænser. Forordningen styrker også kontrollen med varer, der kommer ind i EU fra tredjelande — et område, hvor mange danske importører køber ind.

Hvad sker der ved et fund?

Finder Sikkerhedsstyrelsen et produkt, der ikke lever op til reglerne, har de en værktøjskasse af reaktioner. De spænder fra det milde til det meget alvorlige:

• Påbud — et krav om at bringe forholdet i orden, for eksempel ved at rette mærkning eller fremskaffe manglende dokumentation.
• Salgsforbud — du må ikke længere sælge produktet. Det kan træde i kraft straks.
• Tilbagekaldelse — produktet skal kaldes tilbage fra forbrugerne, ofte med pligt til at informere offentligt og tilbyde refusion eller ombytning.
• Tvangsbøder — løbende bøder, der lægger pres på virksomheden, indtil et påbud efterleves.
• Politianmeldelse — i de grovere tilfælde kan sagen overgå til politiet med risiko for straf.

Myndigheden kan altså kræve produkter trukket tilbage og samtidig offentliggøre afgørelsen. For et brand er det dobbelt: du mister salget her og nu, og sagen kan blive synlig for kunder, partnere og konkurrenter.

Dine pligter som producent, importør eller distributør

Reglerne fordeler ansvar efter din rolle i forsyningskæden. Det er en af de hyppigste misforståelser blandt danske brands — mange tror, de bare er “videresælgere”, men har reelt importør- eller producentansvar.

• Producent: Du designer eller fremstiller produktet — eller sælger det under dit eget navn eller varemærke. Du har det tungeste ansvar: produktet skal være sikkert, korrekt mærket og fulgt af teknisk dokumentation. Sælger du et “no name”-produkt under dit eget brand, regnes du som producent, selv om du ikke har rørt fabrikken.
• Importør: Du bringer et produkt fra et land uden for EU ind på markedet. Du skal sikre, at producenten har gjort sit arbejde, og at din egen virksomhed står på produktet.
• Distributør: Du videresælger produkter, der allerede er på EU-markedet. Dit ansvar er mindre, men du skal stadig reagere, hvis du opdager eller får besked om, at et produkt er usikkert.

Disse pligter er skærpet med den nye GPSR — forordning (EU) 2023/988 (General Product Safety Regulation), som siden den fandt anvendelse i december 2024 er det generelle regelsæt for produktsikkerhed i EU. Vi gennemgår den i detaljer i vores guide til GPSR-forordningen. Et centralt krav er, at der altid skal være en ansvarlig person etableret i EU bag et produkt, der sælges online — læs mere om ansvarlig person og onlinesalg.

Sådan kommer du i gang

Vil du være på forkant, før kontrolmedarbejderen lægger din vare i kurven? Start her:

• Kortlæg din rolle for hvert produkt — er du producent, importør eller distributør? Ansvaret følger rollen, ikke fornemmelsen.
• Saml den tekniske dokumentation for dine produkter, så du kan fremvise den med kort varsel. Manglende papirer er ofte nok til et påbud i sig selv.
• Tjek mærkningen: CE-mærke (hvor relevant), navn og kontaktoplysninger på den ansvarlige virksomhed samt en ansvarlig person i EU ved onlinesalg.
• Følg Safety Gate for produkter, der ligner dine. Bliver en konkurrents vare kaldt tilbage, er din måske den næste på listen.
• Hav en plan for tilbagekaldelse, så du ved, hvem der gør hvad, hvis det går galt — før det går galt.
• Følg med på sik.dk for aktuelle kontrolkampagner inden for dit område.

Sådan hjælper Conphora

Det er svært at holde overblik over dokumentation, mærkningskrav og ændringer i reglerne på tværs af et helt katalog. Conphora samler kravene for dine produkter ét sted og advarer dig, før et hul bliver til et problem hos myndigheden.

Conphora holder automatisk styr på produktsikkerhed for hele dit katalog →

Kilder og videre læsning

• Sikkerhedsstyrelsen — sik.dk
• Markedsovervågningsforordningen — forordning (EU) 2019/1020
• GPSR — den generelle produktsikkerhedsforordning, forordning (EU) 2023/988
• EU Safety Gate — EU’s varslingssystem for farlige produkter
• ICSMS — EU’s informationssystem for markedsovervågning

Artiklen er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning.

Sidst opdateret: 26. marts 2026