Digital Product Passport og ESPR: Forbered dit brand på fremtidens dokumentationskrav

Snart skal hvert produkt kunne fortælle sin egen historie via en QR-kode. Det er ikke science fiction — det er ESPR.

Forestil dig, at en forbruger scanner et mærkat på din t-shirt, din stol eller dit dæk og med det samme ser, hvad produktet er lavet af, hvor det kommer fra, hvordan det repareres, og hvordan det genanvendes. Det er kernen i Digital Product Passport ESPR — EU’s nye system, hvor produkter skal bære deres egen dokumentation digitalt. For danske brandejere er det ikke længere et spørgsmål om hvis, men om hvornår kravet rammer netop din produktgruppe.

I denne artikel får du overblik over, hvad ESPR er, hvad et digitalt produktpas (DPP) konkret kommer til at indeholde, hvilke produktgrupper der står først i køen, og hvad du kan gøre allerede nu for at være klar.

Hvad det betyder for dit brand

Kort fortalt: Den dokumentation, der i dag ligger spredt i mails, regneark og hos dine leverandører, skal samles, struktureres og gøres tilgængelig digitalt — produkt for produkt.

Det handler ikke kun om et mærkat. Det handler om, at du som brandejer skal kunne bevise påstande om dit produkt: hvilke materialer det indeholder, hvor stor en andel der er genanvendt, om det kan skilles ad og repareres, og hvordan det skal håndteres, når det er udtjent. De brands, der allerede har styr på deres produktdata, kommer til at klare overgangen langt nemmere end dem, der starter fra bunden, når deadlinen nærmer sig.

Det digitale produktpas er desuden tæt forbundet med andre nye EU-krav, du sandsynligvis allerede arbejder med — blandt andet PPWR — emballageforordningen og EUDR — afskovningsforordningen. Den samme grunddata går igen på tværs af reglerne.

Hvad er ESPR — og hvorfor kommer det nu?

ESPR står for Ecodesign for Sustainable Products Regulation — på dansk forordningen om miljøvenligt design af bæredygtige produkter. Det er en EU-forordning, hvilket betyder, at den gælder direkte i alle medlemslande uden at skulle omsættes til dansk lov først.

Forordningen har nummeret (EU) 2024/1781 og trådte i kraft i juli 2024. Den afløser og udvider det tidligere ecodesign-direktiv, som primært handlede om energiforbrug i for eksempel hvidevarer. ESPR går langt bredere og kan stille krav til stort set alle fysiske produkter på EU-markedet.

Et ecodesign-krav (et krav til, hvordan et produkt er designet med henblik på miljø og holdbarhed) kan for eksempel handle om:

• Holdbarhed og levetid
• Mulighed for reparation og opgradering
• Indhold af genanvendte materialer
• Mulighed for genanvendelse, når produktet kasseres
• Energi- og ressourceforbrug

Baggrunden er enkel: EU vil væk fra “køb og smid væk” og over mod en cirkulær økonomi, hvor produkter holder længere og kan repareres og genanvendes. Og for at det kan kontrolleres, skal der følge data med produktet. Her kommer det digitale produktpas ind i billedet.

Hvad er et Digital Product Passport (DPP)?

Et Digital Product Passport (DPP) — på dansk et digitalt produktpas — er en digital “fødselsattest” og brugsanvisning, der følger produktet gennem hele dets liv. Den tilgås typisk via en databærer som en QR-kode eller et NFC-mærkat på selve produktet eller emballagen.

Det digitale produktpas er ikke en fast, ens skabelon for alle. Indholdet fastlægges per produktgruppe gennem såkaldte delegerede retsakter — det vil sige detaljerede EU-regler, der vedtages efterfølgende for hver enkelt produktkategori. Men på tværs af grupperne forventes et DPP at kunne indeholde data om:

Materialer og sammensætning

Hvilke materialer indgår, og i hvilke mængder? Indeholder produktet problematiske eller farlige stoffer? Hvor stor en andel er genanvendt materiale?

Reparation og levetid

Kan produktet repareres? Findes der reservedele, vejledninger og demonteringsinstruktioner? Hvor lang er den forventede levetid?

Genanvendelse og bortskaffelse

Hvordan skal produktet håndteres, når det er udtjent? Kan det skilles ad, og hvilke fraktioner kan genanvendes?

Sporbarhed i forsyningskæden

Hvor er produktet og dets komponenter produceret? Hvem er den ansvarlige aktør på markedet? Denne sporbarhed (muligheden for at følge et produkt og dets dele tilbage gennem forsyningskæden) er ofte den sværeste data at fremskaffe — fordi den kræver, at dine leverandører leverer pålidelige oplysninger.

Pointen er, at det digitale produktpas gør usynlig produktdata synlig — for forbrugere, myndigheder, reparatører og genanvendelsesvirksomheder.

Tidslinjen og de første produktgrupper

ESPR rulles ud gradvist. EU-Kommissionen offentliggør arbejdsplaner, der fastlægger, hvilke produktgrupper der prioriteres først, hvorefter de konkrete krav vedtages via delegerede retsakter for hver gruppe.

I den første ESPR-arbejdsplan for perioden 2025–2030 er blandt de prioriterede grupper nævnt tekstil, møbler, jern og stål, aluminium samt dæk. Det er produktgrupper med stor miljøpåvirkning og betydelige forsyningskæder — og dermed oplagte kandidater til de første krav om digitalt produktpas.

Vær opmærksom: Produktgrupper, rækkefølge og datoer kan ændre sig undervejs. Derfor bør du altid verificere den nyeste ESPR-arbejdsplan hos EU-Kommissionen, før du planlægger ud fra en bestemt dato. Behandl listen her som retningsgivende, ikke som en endelig deadline.

For mange danske livsstils- og forbrugsvarebrands betyder det, at tekstil og møbler sandsynligvis er blandt de første områder, hvor DPP bliver et konkret krav.

Batterier får digitalt pas først — via batteriforordningen

Selvom ESPR er paraplyen, er det faktisk ikke ESPR, der indfører det allerførste digitale produktpas i praksis. Det gør batteriforordningen (EU) 2023/1542.

Batteriforordningen introducerer et digitalt batteripas for visse batterityper — blandt andet større industri- og EV-batterier — med data om blandt andet kapacitet, kemisk sammensætning, CO2-aftryk og genanvendt indhold. Batteripasset er på mange måder en forløber og et levende eksempel på, hvordan et digitalt produktpas kommer til at fungere i andre produktgrupper.

Har du produkter med batterier, bør du derfor allerede nu sætte dig ind i de specifikke krav. Læs mere i vores artikel om batteriforordningen, hvis dine produkter indeholder batterier.

Legetøj får DPP via den nye legetøjsforordning

Legetøj er endnu et område, hvor det digitale produktpas kommer ad en anden vej end ESPR. Den nye legetøjsforordning indfører nemlig et krav om digitalt produktpas for alt legetøj på EU-markedet.

Det betyder, at producenter og importører af legetøj skal kunne dokumentere sikkerheds- og produktinformation digitalt og gøre den tilgængelig via en databærer på produktet. Sælger eller importerer du legetøj eller børneprodukter, bør du sætte dig grundigt ind i kravene — få et overblik i vores guide til den nye legetøjsforordning.

Mønstret er tydeligt: Det digitale produktpas breder sig ad flere lovgivningsspor på én gang. Uanset hvilken vej kravet kommer ad, er det den samme grundkapacitet, du skal opbygge — nemlig at have struktureret, pålidelig produktdata klar.

Hvad danske brands kan gøre allerede nu

Du behøver ikke vente på den endelige delegerede retsakt for din produktgruppe. Tværtimod er det netop nu, fordelen ligger — i at få styr på datagrundlaget, inden kravet bliver bindende.

Det vigtigste, du kan gøre, er at arbejde med to ting: datastruktur og leverandørdata.

Datastruktur handler om at samle produktoplysninger ét sted i et ensartet format — frem for at have dem spredt i produktark, mails og hovedet på enkeltpersoner. Når data er struktureret, kan det langt nemmere omsættes til et digitalt produktpas, uanset hvilket præcist format EU ender med at kræve.

Leverandørdata handler om at få dine leverandører til at levere de oplysninger, du får brug for — om materialer, oprindelse, genanvendt indhold og kemisk sammensætning. Det er ofte her, den største udfordring ligger, og det tager tid at få forsyningskæden med. Jo tidligere du begynder at stille kravene, jo bedre står du, når dokumentationen skal være på plads.

Sådan kommer du i gang

• Kortlæg dine produktgrupper. Tjek den nyeste ESPR-arbejdsplan og afklar, om dine produkter er blandt de prioriterede grupper (for eksempel tekstil eller møbler).
• Tjek de andre spor. Indeholder dine produkter batterier eller legetøj? Så gælder der særlige DPP-krav via henholdsvis batteriforordningen og legetøjsforordningen.
• Saml din produktdata ét sted. Etabler en struktureret datakilde frem for spredte regneark og mails.
• Kortlæg dine materialer. Skab overblik over sammensætning, genanvendt indhold og eventuelle problematiske stoffer.
• Stil krav til leverandørerne nu. Begynd at indsamle oprindelses- og materialedata fra forsyningskæden, før det bliver et lovkrav.
• Følg med i de delegerede retsakter. Kravene fastlægges per produktgruppe — hold øje med din kategori.
• Verificér datoer. Tidslinjer kan rykke sig. Tjek altid den seneste arbejdsplan, før du låser en plan fast.

Sådan hjælper Conphora

Conphora samler den produktdata, dit digitale produktpas kommer til at kræve — materialer, oprindelse, dokumentation og leverandøroplysninger — ét struktureret sted. Dermed står du klar, når kravene rammer din produktgruppe, i stedet for at skulle starte fra bunden.

Conphora samler den produktdata, dit digitale produktpas kommer til at kræve →

Kilder og videre læsning

• ESPR — forordning (EU) 2024/1781 om miljøvenligt design af bæredygtige produkter
• EU-Kommissionens ESPR-arbejdsplan 2025–2030 (verificér den nyeste version for produktgrupper og datoer)
• Batteriforordningen (EU) 2023/1542 om det digitale batteripas
• Den nye EU-legetøjsforordning om digitalt produktpas for legetøj
• EU-Kommissionens information om Digital Product Passport (DPP)

Artiklen er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning.

Sidst opdateret: 12. februar 2026